Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Store forandringer på Nørrebro

Journalister har en speciel Nørrebro – knap. Slår man en uautoriseret prut på Nørrebro er Breaking News helikopteren i luften. Men det medierne glemmer, når de skal beskrive Nørrebro, er alle de kreative mennesker, der befinder sig i bydelen. I forbindelse med Præst i Stefans Kirken, Ivan Larsens afgang, holdt denne sides redaktør, Uwe Brodersen et foredrag til ære for ham. Indlægget fortæller om Nørrebro Handelsforenings store indflydelse i bydelens historie. Men det er også for de sidste 15 års vedkommende en personlig historie om en fantastisk bydel. Vi skal høre om Byggeren, Allotria, Røde Rose, Ungdomshuset, Bandekrig, Kulturelle Markedsdage og meget mere. Advarsel: Det er en lang artikel.

En stor ære
Det er en stor ære, at måtte stå her i Stefans – Kirken nok engang. For cirka 35 år siden kom Ivan til Nørrebro. Noget blev forandret på Nørrebro. Og det er det vi nu skal høre om.
Personlig har jeg altid elsket at holde foredrag her oppe fra. Det er en hel speciel stemning her i kirken.

Løftet øjebryn
Det er sket, at biskoppen har løftet sit øjebryn. Han har været utilfreds med ting, der er foregået i kirken. Men det er heldigvis ikke som det var i gamle dage. Da blev en præst så sur på biskoppen, at han skrev smædeviser. Resultatet var halshugning.

Elsker Grundtvig
Vi kunne jo også tale om Grundtvig, og den højskole, der befandt sig på Nørrebro. Vi ved jo, at Ivan elsker Grundtvig. Men gå ind på min hjemmeside og læs om dette. Emnet i aften er Nørrebro – de sidste 35 år.

Grundtvigs Højskole
I kender måske ikke den sten, der er placeret på hjørnet af Haraldsgade og Lersø Parkallé.

Men placeringen af stenen er forkert. I virkeligheden lå Marielyst, der bestod af 4 – 5 bygninger, lidt længere tilbage mod Vibekegade. Sådan fremgår det af et kort fra 1906. Jeg er sikker på, at hvis Ivan havde levet dengang, var han gået på den skole.

De kloge folk på Nørrebro
Tænk, hvis alle de kloge folk, der ligger på kirkegården, kunne give deres besyv med, så ville Nørrebro nok se helt anderledes ud.
Tænk, hvis Grundtvig, H.C. Andersen og Kierkegaard havde fået taget sig en snak på en bænk på Runddelen i 1845, så ville Kierkegaard være 32, H.C. Andersen 40, og Grundtvig 62. De kom alle på Nørrebro.

Kierkegaard gik langs søerne til Nørrebro, for at besøge Regine, som han allerede fik. Hun rejste til Dansk Vestindien. Hun var forlovet i forvejen. H.C. Andersen fik aldrig nogen. Grundtvig var hvis nok gift flere gange.

Min egen rolle
Måske er det en fordel, at jeg slet ikke selv er fra Nørrebro, når jeg skal fortælle jer historien. Jeg bor på selv på Østerbro, og er indvandret for ca. 15 år siden fra Sønderjylland. Men jeg har blandet mig i utallige ting på Nørrebro i tidens løb. Jeg har siddet i diverse kvarter – og områdeløft, har og er spindoktor, sekretær, webmaster for Nørrebro Handelsforening og meget mere.

Med andre ord, i de sidste 14 – 15 år har jeg selv været med til at forme lokalhistorien på Nørrebro.

Vi prioriterer forskellig
Måske ville andre have valgt en anden prioritering, end den jeg foretager. Men sådan er det her i livet. Vi prioriterer alle forskellig og heldigvis for det. Det giver mangfoldighed.
Og se det var stikordet. Nørrebro er nok den mest mangfoldige bydel i København. Her er plads til tolerance og forskellighed. Det vil sige, at disse to ord nok har været sat på prøve de sidste 35 år.

Helhedsplan for Indre Nørrebro
Samtidig med at Ivan kom til Nørrebro blev Egon Weidekamp overborgmester. Noget af det første han foretog sig var at kontakte Kooperativ Byggeindustri. De udarbejdede Helhedsplanen for Indre Nørrebro. Den blev dog først vedtaget i 1979.

Bulldozersanering
I 1950 boede der 132.000 mennesker på Nørrebro. I 1980 var der kun 78.000 tilbage. Man kaldte det for Bulldozersanering. Nørrebro – borgerne følte, at deres rettigheder blev taget fra dem. Saneringen føltes som et kaos.
Andelsboligforeningen Peter Fabersgade 5 – 19 havde som så mange andre sendt et protestbrev til Københavns Kommune.: 

  • Vi har gennem længere tid set, hvordan der rundt omkring i kvarteret sker ændringer. Et hus rives ned, et tømmes og et bliver stående. Forretninger lukker, institutioner bygges om, her og der moderniseres og udstykkes til ejerlejligheder. Men det hele sker planløst.

Et bombekrater
I slutningen af 70'erne var hovedparten af Den Sorte Firkant jævnet med jorden. Bydelen lignede nærmest et bombekrater.

Kampen om Byggeren var en kamp mod bolighajer, kapitalismen, det politiske system og borgerligheden.

Starten på Byggeren fører tilbage til 1973, da en lastbil med byggemateriale kører ind på en tomt.

Todesgade angribes
En seks år gammel institution i Todesgade ryddes den 10. januar 1978 ved hjælp af en styrke på 500 betjente.

Politibrutalitet
Men ellers er sagen om Byggeren en sag om politi – brutalitet af værste skuffe. Bulldozere beordres til at rydde bygninger, hvori der sidder folk.
Hunde sættes ind mod borgere. Civilbetjente jagter tilfældige borgere. Og politiet indfører egenhændig undtagelsestilstand på Nørrebro, og hvad deraf følger. Politi – motorcykler sættes ind mod borgere.

Demokrati er ikke baseret på dørklokkebesøg
En rundspørge i området afslørede, at 80 pct. af indbyggerne var imod kommunens planer. Men det i forvejen ret upopulære socialborgmester udtalte: 

  • Demokrati er ikke baseret på dørklokkebesøg

Fløjshandskerne lagt på hylden
Folk strømmer mod Rigshospitalet for at blive behandlet. Den 5. maj 1980 arrangeredes der en demonstration mod Christiansborg. Om aftenen roser politikerne i Borgerrepræsentationen politiet for deres besindige adfærd.

Men politiet havde erklæret: 

  • Fløjshandskerne bliver lagt på hylden

Nørrebro var Weidekamps legeplads
Med god gammeldags vold og overmagt tvang politiet aktivisterne til at opgive kampen.

Socialrådgiver Tine Bryld har engang udtalt: 

  • Weidekamp er beton og Nørrebro hans legeplads

Bemærkelsesværdige domme
Men sagen var langt fra slut. Der følger nogle besynderlige domme, som får Nørrebro – borgerne til at tvivle på retssystemet.
En taxachauffør kommer uheldigvis til at ramme en betjent. Efterfølgende blev han banket af fire betjente. Han anklages efterfølgende for mordforsøg.

På Nørrebrogade iført natkjole
En mand bliver idømt 40 dages fængsel for at være kørt ind i en række fremstormende betjente på en cykel.
En 37 – årig kvinde sad en uge i varetægt. Hun skulle angiveligt have kastet tre poser med vandfarve efter en bulldozer. Politiet stormede hendes lejlighed, brød døren ind, og tvang hende ned på Nørrebrogade kun iført natkjole. Total ligegyldig var de med hendes børn. Hun blev efterfølgende frikendt uden erstatning.

Med vold frem for demokrati tvang kommunen sine ideer frem.

Butiksantallet faldt
Butiksantallet faldt fra 2.326 butikker i 1958 til 965 butikker i 1981. Værst gik det ud over sidegaderne. I Blågårdsgade var 44 pct. af butikslokalerne tomme.
Det viste sig også hurtigt, at de udsanerede ikke havde råd til at bo i de nyopførte nybyggerier.

Rutana
En række elever fra Det Fri Gymnasium søgte i 1980 kommunen om tilladelse til at indrette et ungdomshus i den nedlagte brødfabrik Rutana i Nanasgade. De fik ikke noget svar, så de brød selv ind i huset. Politiet brød ind og fjernede bz'erne

Schiønning og Arvé
Men to uger senere var det den nedlagte gummifabrik Schiønning og Arvé, der blev besat. De unge havde lært noget. Nu forstod de at barrikadere sig. Politiet måtte bruge knipler, tåregas og varselsskud for at få dem ud.

En broget skare
BZ'erne var en broget skare af unge, som i 1980erne indtog adskillige tomme ejendomme. Disse BZ'ere var langt mere militante end slumstormerne fra 1960erne. Konfrontationerne med ordensmagten var voldsomme.
I København vidste befolkningen ikke hvem, de skulle holde med. I det øvrige land holdt man med politiet. For i medierne blev bz'erne beskrevet som ballademagere og voldsmænd.

Et ungdomshus i 1982.
Efter forhandlinger med Københavns Kommune fik de unge overdraget det tidligere Folkets Hus i 1982.

Forbrugerne selv skyld i butikslukninger
I 1983 beskyldte den daværende formand for Nørrebro Handelsforening forbrugerne for, at de selv var skyld i den stigende butiksdød. De valgte lavprisvarehusene frem for de almindelige butikker.

Allotria
Og det var slet ikke slut med BZ' erne, som politikerne havde håbet på. I løbet af sommeren 1982 var Allotria – bygningen i Korsgade blevet besat og stærkt barrikaderet.
Da en stor politistyrke i 1983 stormede huset fandt de den tom. 35 beboere var undsluppet gennem en tunnel. Den gik op til den intetanende blikkenslager, Jacobsen.
Og skjult under presenninger på en lastbil kørte de unge gennem politiets afspærringer.

Vi bestemmer, hvornår vi vil slås
På facaden havde de unge mennesker hejst et banner, hvor der stod: 

  • Vi bestemmer selv, hvornår vi vil slås.

Til Ekstre Bladet udtalte Ove Sprogøe: 

  • Jeg beundrer de unge. Sikke en handlekraft.

I november 1984 stormede politiet Ungdomshuset. De anholdte en butikstyv, der havde stjålet 40 flasker whisky.

Ballade i Ryesgade
Den 14. september 1986 deltog 1.000 mennesker i et barrikade – byggeri til forsvar for BZ – kollektivet i Ryesgade 58. Også nr. 46 var besat. Ni dage efter opgav man uden kamp. Tre års kamp var nu forbi.

På kajak og kanotur med de kendte
I 1988 foregik der en sand dyst på søerne. Der var kajak -og kajakkonkurrence mellem Mogens Lykketoft, Jytte Andersen, Pelle Jarmer, Gunna Starck og Knud Schou. Hvem der vandt dysten, vides ikke.

Mister Genbrug
Ja og Pia Kjærsgaard kunne uden at blive overfaldet sammen med Jytte Andersen kåre Mister Genbrug.
Og ikke et øje var tørt, da man kunne præsentere Danmarks længste Borgmesterstang. Allerede dengang gik man ind for rent by. Og Egon Weidekamp samlede en hunde hømhøm op. Men det var snyd. Den var af plastik.

To ting, jeg fortryder
Ved sin afgang i 1989 blev Egon Weidekamp spurgt om, om det var noget han havde fortrudt. Han svarede: 

  • Ja to ting. Vi skulle ikke have opgivet sporvognene, og at BZ'erne fik deres Ungdomshus.

I huset havde de i oktober samme år fornemt besøg. Et medlem af den nedlagte Rote Arme Fraktion gæstede huset.

1992
Og så boede der jo en spændende mand på Nørrebrogade. Egentlig var han farvehandler. Han blev senere bankmand. Han blev kendt for mange ting. Ejede også Nørrebro Teater. Og så havde han også andel i den legendariske Radio Merkur.
Men i 1992 forsøgte denne mand, Alex Brask Thomsen uden held, at få Nørrebrogade opkaldt efter sig.

Bomben i Søllerødgade
Et ordentligt brag genlød i kvarteret omkring Søllerødgade den 16. marts 1992 kl. 11.32.
Henrik Christensen var kommet cyklende fra Tingbjerg. Angivelig var han ved at pakke en postforsendelse op, da en bombe sprang.

PET: De lavede selv bomber
Men PET mente i begyndelsen, at Internationale Socialister selv fremstillede bomber i deres lokaler. Inden bomben gik af havde den kendte Frede Farmand advaret PET i Århus, at nazisterne havde planer om et attentat mod Internationale Socialister. Men denne advarsel nægter PET nogensinde, at have modtaget.
Politiet forsøgte at stemple Frede Farmands udtalelser som tankespind. Senere forsøgte politiet, at påvise at kontoret fremstillede krudt for aktivisterne i det nærliggende Ungdomshus.

Politiet nægtede, at det var højreorienterede og nazister, der stod bag bomben. Aktionen er aldrig blevet opklaret.

Terrornatten den 18. maj 1993
Den nat fyrede dansk politi 113 skud af mod borgere på Nørrebro. I juni 1992 havde et lille flertal sagt nej til Maastricht – traktaten. Knap et år efter skulle borgerne så til det igen. Politikerne fik deres vilje. Det blev et ja, denne gang. Man havde ikke regnet med uro.

Ved 22 tiden begyndte folk at bygge barrikader på Nørrebrogade. Politiet forholdt sig passivt.

Det endte i kaos
Fra starten var politiet i undertal. Mange af de betjente, der blev sat ind var endnu ikke færdiguddannede. Politiet manglede tåregas, og radiokommunikationen svigtede.
Menneskemængden angreb betjentene. Flere blev ramt af kasteskyts, og flere betjente gik i chok under angrebet.
92 betjente blev skadet og 61 blev sygemeldt.

Af frygt for helt at miste kontrollen, affyrede betjentene 113 skud mod medborgere. 11 demonstranter måtte efterfølgende behandles for skudsår.

Endte med mord og selvmord
Det startede faktisk med at en gruppe på 20 betjente blev isoleret, og pludselig var i kraftig undertal. De kunne hverken trække sig tilbage eller fjerne de sårede. De brugte den sidste udvej. De trak deres pistoler og skød.
Ja en tredjedel af politistyrken fik enten fysiske eller psykiske skader.

Det gik åbenbart helt kludder i politiets strategi. Hele seks forskellige undersøgelser blev sat i værk. I år 2000 frikendtes alle involverede politifolk.
Men eftertiden havde desværre uheldige følger. Der blev rapporteret både selvmord og mord, som følge af de psykiske eftervirkninger af den 18. maj 1993. En ledende politimand blev dømt for mord på sin kone. Han hang sig senere i fængslet.

Beboerne overtager Jægersborggade
Og i den nu meget spændende gade, Jægersborggade overtager beboerne gaden på andelsbasis.

En burger og sen sten
En eftermiddag i 1996 var folk, der sad på Mc' Donalds på Runddelen tæt på at blive ramt af en brosten. Personalet fulgte efter, og så at gerningsmændene forsvandt ind i Ungdomshuset. Politiet blev tilkaldt. De noterede det hele på en blok, og forsvandt lige så hurtig, som de var kommet, og ellers skete der ikke noget.

Masser af hærværk
Mc`Donalds fik smadret deres vinduer mange gange. Brandbomber og brosten blev kastet mod Nærpolitistationen. Det gik også ud over en tyrkisk klub. Indgangspartiet på Helligkors Skole blev smadret, flere vinduer i Hans Tavsensgade blev smadret.

Renovering med måde
I området nord for Nørrebrogade er der også foregået en del byfornyelse. Men sikkert belært af uheldige erfaringer, er der ikke sket en totalrenovering. Der har været en positiv interesse for de gamle bygninger. Omfattende gårdrydninger har skabt et attraktivt boligmiljø.

CNN atter på besøg
Nytårsnat 1994 var CNN igen på Nørrebro. Unge hætteklædte autonome kunne ikke lide McDonalds nyåbnede burger – restaurant på Nørrebrogade 3. Der blev lavet skader på 8 – 10 millioner kroner.
Kampen mod kapitalismen og alt dens væsen druknede i vold.

24 skud i Blågårdsgade
Søndag den 10. november 1996 blev der affyret 24 skud fra en maskinpistol mod Nærpolitistationen i Blågårdsgade. Måneden før, var der affyret et enkelt skud. En kraftig rørbombe blev også bragt til sprængning.

Indkøbsordning brugt til besparelser
Det var også i 1996, at Nørrebro kom med i Bydelsforsøget. En af de gode ting var, at man sammen med Nørrebro Handelsforening lavede en indkøbsordning for ældre. Nu kunne de ældre vælge mellem de mest kendte supermarkeder. De skulle ikke mere handle et enkelt sted, som var ret dyrt. Men sådan havde kommunen bestemt.

Indkøbsordningen blev en kæmpe succes, indtil kommunen forhalede betalingerne og brød kontrakten. Man brugte simpelthen ordningen som besparelse. Og kommunen fik både byretten og landsrettens dom for, at det måtte man godt. Det betød, at Handelsforeningen fik et tab på seks millioner kroner. Med andre ord, detailhandelen måtte punge ud for kommunens besparelser.

Ringe interesse for bydelsforsøg
Bydelsrådene var et ambitiøst forsøg at forbedre den kommunale service gennem uddelegering af visse beslutninger. Problemet var at det blev iværksat fra oven. Det vakte ikke den store folkelige interesse. Valgdeltagelsen lå ikke højere end 40 pct.
Rådene blev nedlagt igen i 2002.

De skønne piger
Der kommer mange skønne piger ind i butikken. Det er absolut et privilegium. En af dem var skønne mørkhårede Janne. Men hun kommer ikke mere. Hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Travlt med at fotografere
Uden for Hells Angels klubhus i Titangade gik politiet rundt og fotograferede natten til den 6. oktober 1996. Gæsterne skulle udfylde et oplysningsskema: 

  • Hvorfra kender du rockerne? 
  • Hvorfor skal du til fest? 
  • Er du kæreste med en af dem?

PET fik virkelig mange oplysninger til deres arkiv. Gæsterne og naboer var inviteret til Vikingefest med levende musik og helstegt pattegris.
26 kampklædte betjente var udkommanderet. De var godt bevæbnet.

Panserværnsraket affyret
Man var af en agent blevet advaret om at Banditos var i besiddelse af en panserværnsraket. Men man havde ikke afsøgt området.
Kl. 3.06 blev der affyret en panserværnsraket af mærket Carl Gustav fra taget af den højeste bygning i området.

Den strøg over hovedet på de 26 kampklædte betjente og spredte død og ødelæggelse. To blev dræbt og 28 sårede.
Janne blev 29 år og efterlod et barn.

Brand på Jagtvej 69
En januar - dag opstod der efter en kortslutning i en vareelevator brand på Jagtvej 69. Branden udviklede sig hurtig. Brandvæsnet blev angrebet af de unge og etageadskillelsen var nærmest væk. Politikerne gik nærmest amok. For hvem havde egentlig ansvaret?
Efterfølgende var fået rod og svamp i huset.

Kommunen provokerede
Københavns Kommune valgte at lukke det. Men brugerne gik nu i gang. De fik faktisk godkendt reparationerne af brandmyndighederne. Men meget provokerende satte kommunen huset til salg.
Det fik brugerne til at hænge et banner op: 

  • Til Salg sammen med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede!

Pia Kjærsgård overfaldet
Pia Kjærsgaard besøgte Nørrebro den 14. februar 1998. Hun blev angrebet med tomater, vand og sten af 100 autonome. Hun søgte tilflugt i en nærliggende bank.

Omfattende skader
Den 9. november 1999 kunne butikkerne gøre skaderne op efter urolighederne: 

  • 123 butiksvinduer knust 
  • 11 indgangsdøre smadret 
  • 7 udhængsskabe smadret 
  • 3 Dankort – automater ødelagt 
  • Diverse udstillingsmontre smadret 
  • Mindst 7 glasdiske smadret 
  • Diverse butiksinventar knust

Et sandt røveri og vandalisme – cirkus fandt sted. Der blev stjålet tre kassevogne, sko og tøj i ukendte mængder, ure, gryder,pander,smykker, en palle maling, diverse Matas – varer, værktøj.

I livsfare
Inde i et parfumeri følte indehaveren og hendes mand sig i livsfare. Forgæves forsøgte de at kontakte politiet. Men det tog timer inden de dukkede op. Da var vandalisterne for længst forsvundet

Ingen klassekamp – uden gadekamp
Ikke en eneste blev gjort ansvarlig for dette. Og de stakkels detailhandlere, der ikke kunne få dækket deres skader via forsikringen, kunne om morgenen den 9. november se følgende på muren på Assitens Kirkegården: 

  • Ingen klassekamp – uden gadekamp

Ungdomshuset: Det var ikke os
Angivelig var det udvisning af en ung tyrker, som Nørrebros handlende skulle afbøde for. Nørrebro Handelsforening beskyldte Ungdomshuset for at have sat vandalismen i værk. Men de udsendte en presseinformation, hvori de bl.a. skrev: 

  • Vi er ikke en flok terrorister, der sidder og venter på den første og bedste lejlighed til at brænde vores kvarter af.

Ytringsfrihed har til tider trange kår
Formanden fik efterfølgende smadret sin butik. På et efterfølgende møde på Blågårds Plads måtte han have politibeskyttelse. Han blev også truet af folkevalgte politikere, at hvis han nævnte Ungdomshuset blot med et enkelt ord, ville der ske ting og sager.
Nogle gange har ytringsfriheden på Nørrebro haft trange kår.

Afvist på arbejdsmarkedet
Op gennem 80'erne kom en ny gruppe udefra til Danmark, flygtningene. Deres udgangspunkt var anderledes end hos indvandrerne. De var tvunget til at forlade deres hjemlande.
Nørrebro var det sted, der havde den tætteste koncentration af indvandrere og flygtninge i Danmark. Mange af disse er blevet afvist på arbejdsmarkedet, og har derfor skabt deres egen forretningskultur. Kig bare rundt på Nørrebro: 

  • Frugt – og grønt forretninger, muslimske Halal – slagtere, grillbarer, shawarma, falafel og kebab – steder, frisører, tøjforretninger, kiosker, bazarer med gaveartikler og meget mere.

Bydelens mangfoldighed
Kigger du rundt om i de almindelige butikker på Nørrebro, ja så kan du også se bydelens mangfoldighed. Ikke kun på de ansatte, men også kunder fra alverdens lande pryder bydelens butikker.

Dengang Per Pallesen var direktør for Nørrebro Teater sagde han, at hvis man ikke havde råd til at tage til udlandet, kunne man bare tage en tur til Nørrebro.

2001
Da overborgmester Jens Kramer Mikkelsen skulle indvie Informateket i Stefansgade, kom han til at fortale sig: 

  • Jeg er glad for at være på Vesterbro

2002
Den 21. januar 2002 vovede statsminister Anders Fogh Rasmussen sig til Nørrebro. Han fik nok ikke den velkomst, han havde ønsket sig. Det endte med æg i hovedet.

I Jyllands Posten kunne vi læse, at der var fejl og bedrag i 31 af 40 butikker i bydelen.

En bombefabrik
I det venstreorienterede kollektiv Buntzen i Baldersgade fandt politiet den 18. november nærmest en bombefabrik. Politiet mente, at disse skulle anvendes til det kommende EU – Topmøde.

2003
Den 25 august blev 27 autonome anholdt. 100 kampklædte betjente ryddede et besat hus på hjørnet af Griffenfeldsgade og Rantzausgade.

Tre dages fest i Ungdomshuset endte den 24 september med at 250 blev anholdt. Adskillige svenske og tyske sympatisører var blandt de anholdte.

2004
I Nørrebro Park Kvarterløft var der noget, der var succes fra starten. Det var butikskonsulentordningen, miljøambassadørerne og Informateket i Stefansgade.
Dengang havde man også to år i træk råd til at kåre Årets Butik. Ja så var det også Kulturelle Markedsdage, som egentlig var startet af min gode ven Henning. Der var sammenhold, god musik og en fantastisk stemning.

Start med Gospel
Tænk om søndagen var der først gudstjeneste og dernæst gospel koncert. Det har nu stået på i over ti år, men det er hvis ikke helt det samme i dag.

Holdt for nar
Ja og så diskuterede vi DSB – arealet gennem flere år. Men det hvis nok problemer med DSB og Københavns Kommune. Personlig følte jeg det, som blev vi holdt for nar.

200 mennesker blev fordelt i 10 grupper. Vi diskuterede i lang tid nedrivningen af bazarbygningen, som gav detailhandelen en omsætning på 80 millioner kroner. Beslutningen var truffet på forhånd.

Renovering af Nørrebroparken
Senere sad og diskuterede renovering af Nørrebro Parken for adskillige millioner, mens man i et kontor på Rådhuset havde besluttet sig for, at her skulle indrettes en Metro – arbejdsplads. Sådan kan man smide penge ud af vinduet.

Kommunalt ansatte med målebånd
Så var det jo godt at kommunen kunne få indtægter fra udstillingsskabe. Et udstillingsskab kostede butikkerne 2.000 kr. om året. Man kunne desuden observere kommunale ansatte iført et målebånd ud foran butikkerne. For en vareudstilling skulle koste 792 kr. pr. meter.

Boykot de handlende
Og i julen 2004 var der borgere på Nørrebro, der med læserbreve opfordrede til at man skulle boykotte Nørrebros butikker, fordi, der ikke var julebelysning. I årevis havde Nørrebro Handelsforening haft et underskud på et par hundrede tusinde om året, men så sagde generalforsamlingen stop.

Måske bliver der julebelysning i 2012. Meget tyder på, at Nørrebro Lokaludvalg nu vil stille underskudsgaranti.
Men det er langtfra sikkert, at der kommer juletræ på Runddelen. For de sidste par år, har der været nogen i bydelen, der har ment, at der ikke skal fejres jul på Nørrebro. Så de har simpelthen saboteret træet.

Muslimerne havde ikke råd
Nej, det er ikke fordi de muslimske butiksejere ikke fejrer jul, at julekæderne ikke kommer op at hænge. De har simpelthen ikke råd. Og halvdelen fejrer en eller anden form for jul. De vil heller eng gerne have deltaget i julebelysningen.

Varer leveret på Christiania – cykler
Miljøorganisationerne mente, at butikkerne skulle have leveret deres varer på Christianiacykler. Det kunne dog være lidt besværligt, når man dagligt får mellem 2 og 4 paller varer.

Detailhandelen måtte ikke sælge aktier
Handelsforeningen forsøgte at sælge folkeaktier i foreningen Farverigt Nørrebro. Men ak nej. Det måtte man ikke. Man fik et Fy Fy skamme sig fra Finanstilsynet.

Moses Hansen proklamerede, at Nørrebro tilhører Jesus og ingen andre.

2005
Læserne på Østerbro Avis bedømte Nørrebro i 2005: 

  • 26,8 pct. mente, at Nørrebro var trendy 
  • 30,4 pct. mente, at på Nørrebro var der plads til alle 
  • 42,9 pct. mente, at Nørrebro havde et image som en by i undtagelsestilstand.

Vi fik aldrig at vide, hvad læserne på Nørrebro/Nordvest Bladet mente om Østerbro.

2005
Et nyt Områdeløft var startet i Mimersgade – kvarteret. De første problemer opstod, da man skulle finde navnet. Politikerne kunne ikke godtage navnet Røde Rose Kvarteret.

Et minde om de aktive
Man ville mindes, alle dem, der kæmpede for Røde Rose kvarteret. Det var området mellem Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvej og Godsbanen.
Kvarteret var i begyndelsen af 1970erne på en gang forsømt, overset, mishandlet og udnyttet.

Det var en kamp mod forstokkede embedsmænd, udvidende politikkere, boligspekulanter og meget mere.
På et tidspunkt kæmpede 400 aktive for en bedre tilværelse i området.

Turistforeningerne ville ikke hjælpe detailhandlen
Tilbage til 2006
De handlende håbede, at turisterne ville opsøge Nørrebro, for at se den ægte vare. Men turistforeningerne var ikke med på ideen.

2006
Jeg skrev masser af presseinformationer dengang, og mange af dem handlede om Ungdomshuset. Men intet hjalp. Julefreden blev ødelagt, 15 – 20 butikker i Blågårdsgade blev denne gang ødelagt. De handlende påstod ikke, at det nødvendigvis var beboerne i Ungdomshuset, der var med til at smadre butikkerne gang på gang, men folk, der støttede dem. 

  • Vi har ikke meget til overs for de unge, der laver hærværk og vold på Nørrebro. Men det er den manglende politiske løsning på Ungdomshuset, der har resulteret i urolighederne. Det er større problemer i verden end det her, så selvfølgelig kan politikerne finde en løsning

Politikere var lige glade
Men foreningen blev mødt med foragt. Og i den næste presseinformation skrev vi: 

  • Vi synes ikke at nogle tilfældige butiksejere på Nørrebro gang på gang skal betale for noget, som man kunne have løst i god tid inden.

Men politikerne var åbenbart lige glade. Vi vidste, at det endelig slag lod vente på sig. Og politikernes attitude provokerede yderligere.

Fogedretten havde afgjort, at Ungdomshuset skulle være ryddet den 14. december.

Krofatter snød med øllet
Og det var også her i 2006, at Lygten Station kunne fejre 100 års fødselsdag. Jo Nørrebro havde på et tidspunkt tre stationer. Og ved Lygten Station lå et berømt kro. Rygterne ville vide, at krofatter snød med øllet.

2007
Og de samme politikere talte atter engang om bedre kollektiv trafik. Men de glemte lige at nævne, at fra 2001 til 2007 var billetpriserne steget med 30 pct. Ja og så havde man også lige nedlagt adskillige ruter.

Pjaltehæren skulle genopstå
Klaus Bondam valgte at genoplive Pjaltehæren. Det var dem, der hver morgen gik fra Fattiganstalten, Ladegården for at feje gaden. Eneste forskel var nu, at de skulle kalde sig Gadens helte.

Ungdomshuset respekterer naboer
I begyndelsen af september 2007 holdt 400 unge mennesker en improviseret fest i Jaqtvej 69. Det endte med, at 25 – 30 biler hos en bilforhandler blev ødelagt.
Nørrebro Handelsforening forlangte en undskylding. Den fik man aldrig. I stedet udsendte Ungdomshuset en presseinformation: 

  • Vi vil gerne respektere de naboer, vi bor sammen med. Vi er ikke interesseret i at smadre folks ting, hverken ruder eller kunst.

En personlighed
Jeg havde lært en personlighed at kende. Ja det skete vel allerede 2003, da min kone døde. Jeg var træt af, at folk var bange for at dele min sorg over tabet af hende. Derfor skrev jeg en kronik i PaaGaden, som desværre ikke udkommer mere.
Kvinden spurgte, om hun måtte bruge min kronik i hendes arbejde. Ja og kvinden var Anne Braad, som I sikkert alle ved, var præst her i kirken.

Svineriets 10 bud
I mellemtiden var svineriet på Nørrebro taget til. I et af de udvalg, jeg sad i, søgte vi om tilskud til papirkurve på Nørrebrogade. Men det kunne vi sandelig ikke få, det var der ikke råd til. Ja og en dag kom Anne Braad så ind i butikken. Hun havde udarbejdet Svineriets Ti Bud:

1. Du skal holde din sti ren
2. Du må ikke misbruge Vej og Park
3. Du må kun pisse i din egen rede
4. Du må selv tage skraldet
5. Du må gerne male byen rød
6. Men du må ikke skrifte på væggen
7. Du skal feje for din egen dør
8. Og også for naboens
9. Du må ikke tabe modet
10. Du skal finde melodien

Ungdomshuset for en krone
Medierne begyndte nu pludselig at vise interesse for en 7 år gammel nyhed. Det var den 13. juli 2000, hvor Nørrebro Handelsforening skulle tage stilling til, om man ville overtage Ungdomshuset for en krone. Det var dengang, hvor overborgmestren havde tid til at mødes med Handelsforeningen. På et af disse møder, var Jens Kramer Mikkelsen kommet med forslaget.

Man spurgte Ungdomshuset
Men det medierne så glemte, at fortælle var, at Handelsforeningen spurgte Ungdomshuset om deres mening. De ville sandelig ikke underlægge sig kapitalens interesser.

Faderhuset
De unge var ikke særlig begejstret for Ruth Evensen fra Faderhuset. Følgende kunne man læse på Ungdomshusets hjemmeside: 

  • Hvis Ruth mener, at vi kommer fra Helvede, så lad os give hende Helvede

Gud havde pålagt at overtage Ungdomshuset
Det var meget mystik omkring salget af Ungdomshuset. Det var selskabet Human A/S, der købte Jagtvej 69. Klausulen gik på at et salg kun kunne foregå til Københavns Kommune. Men pludselig havde Faderhuset overtaget alle aktier.

Ruth Evensen udtalte, at Gud havde pålagt menigheden at overtage Ungdomshuset.

70 psykisk lemlæstede
Ja min gode bekendt, sognepræst Niels Underbjerg fra Østerbro kender i hvert fald godt Faderhuset. Han havde taget sig af mindst 70 psykisk lemlæstede, ofte unge mennesker, der var på flugt fra sekten.

Gud sørger for, at der er penge
Og Ruth Evensen fortalte, at hun fik beskeder direkte fra Helligånden. Gud sørgede også for, at der hele tiden var penge i kassen.

Var det brandbiler
Den 1. marts 2007 var ikke alt som det plejede, at være. Jeg skulle allerede møde kl. 7 på arbejde. Vi havde Bogudsalg. Men fra min cykel kunne jeg se lidt længere fremme foran Jagtvej 69 holdt nogle mærkelige biler. 

  • Var det brandbiler ?

Vi smadrer jeres ruder
Lidt senere blev vi fra vinduerne i vores køkken vidne til en sand amerikansk actionfilm med helikoptere og soldater, der firede sig ned på taget.
Flere ambulancer kom hyldende ned af Heinesgade.

Ude på Nørrebrogade var der allerede en krigerisk stemning. Flere unge havde fået lov til at låne vores toilet. Men ude fra gaden lød der pludselig trusler. 

  • I sælger bøger til strømerne, I får jeres ruder smadret.

Truet med at brænde hytten af
Så galt gik det dog ikke. Men op af formiddagen blev en ejer af en grill – kiosk truet med, at de ville brænde hans hytte af, fordi han serverede for et par civilbetjente.

Kunder blev fornærmet
Masser af journalister og Tv – folk dukkede op i løbet af dagen. Butikkerne rundt om, lukkede efterhånden. Det meste af personalet, var gået hjem.
Et kvarter før lukketid besluttede jeg, at nu lukkede vi. Situationen var ved at udvikle sig. Jeg bad kunderne gå hurtigt til kassen. Og det var der et par stykker, der blev meget fornærmet over. Nu skruede jeg bissen på.

Ulrikke Meinhoffs berømte ord
Balladen fortsatte om aftenen. Kvickly og Irma på Runddelen blev raseret. Inventar og varer blev kastet på bålet. Der var sandelig atter engang Breaking News fra Nørrebro.

Det var som om, at de unge mennesker fulgte Ulrikke Meinhof's berømte ord: 

  • Kast en sten, og det er en kriminel handling 
  • Kast tusinder af sten og det er en politisk manifestation

Truet med visitering
De følgende dage var der ballade. Biler, der tilhørte de entreprenører, der stod for nedrivningen blev brændt.
En masse veje var afspærret. For at komme på arbejde måtte man gennem afspærringen. En morgen blev jeg som sædvanlig stoppet af en betjent. Han var tydeligvis morgensur. Han havde måske været på vagt i et døgn. 

  • Hvor skal du hen 
  • På arbejde 
  • Hvor 
  • Derinde (jeg pegede ind i boghandelen) 
  • Det kan du sagtens sige 
  • Det er jo også det jeg gør 
  • Du skal ikke være fræk 
  • Det er jeg heller ikke, jeg skal på arbejde 
  • Kan du bevise, at du arbejder derinde? 
  • Skal jeg gå rundt med en bog 
  • Nu skal du visiteres, Dette er visitationszone

Men det nåede han dog ikke. En kollega tog fat ham, og sagde høflig vær så god til mig, og løftede afspærringen.

Turen er kommet til de homoseksuelle
Ruth Evensen gjorde sig igen bemærket i medierne. Hun udtalte, at nu var de autonome besejret. Nu skulle turen komme til de homoseksuelle.

Gode forbindelse til Ungdomshuset
Tonen mellem Handelsforeningen og Ungdomshuset var blevet bedre. Vi deltog i mandagsmøderne på Rådhuspladsen, men også på Jagtvej 69 var vi inviteret. Vi tilbød os som mægler. Og så hjalp vi de unge med en indsamling for de skadeslidte. Den bragte dog ikke så meget.

Truet med presseetisk nævn
Men fra overborgmesteren indløb en anklage efter en artikel på vores hjemmeside. Hun ville melde redaktøren, og det var altså mig til Presseetisk Nævn. Hun mente sig forkert citeret. Men heldigvis havde vi gode venner på Radioavisen.
Jeg havde ikke citeret hende forkert, men modtog aldrig en undskyldning.

Andre politikere angreb os, og især almindelige politibetjente sendte masser af hademails til os.

Ny turistmagnet: Ground 69
Nørrebro havde fået en ny turistmagnet, Ground 69. Det var nu ikke så meget at se, lige bortset fra madrester, pizzabakker og store rotter.

Væk fra Nørrebro
Den 2. september 2007 skrev jeg atter engang en presseinfo. Grunden var, at om søndagen vågnede beboerne atter engang op til glasskår, brosten og afbrændte containere. Butiksejerne måtte atter engang ud at feje glasskår. Ja de var blevet hidkaldt af medierne eller vagtselskaberne. Natten havde været et infermo af flyvende brosten, flasker, og molotow – coctails. Skaderne var omfattende.

Butikkernes varelager og inventar samt borgernes cykler var blevet brugt til barrikader og bål.
Butikker og beboere gav udtryk for, at de var på vej væk fra Nørrebro.

43 butikker raseret
Igen måtte butikkerne selv punge ud. Jeg tog en runde sammen med formanden. Det viste sig, at det var gået ud over 43 butikker. Ja selv den lille Dyrehandel på Runddelen var blevet kapitalist – butik.

Nyt fag: Stenkast mod betjent
På direkte TV kunne vi følge de unges kamp for besættelsen af Grøndals Vænge 32. Breaking News var atter på plads. En masse gas blev anvendt.
Og i Fælledparken havde Det Frie Gymnasium indført en ny sportsgren på deres skema: 

  • Stenkast mod betjent.

Udgift: 150 millioner kroner
Da politikerne langt om længe fandt en løsning omkring Ungdomshuset, havde det haft store udgifter: 

  • det kostede samfundet alt i alt mellem 125 og 150 millioner kr. 
  • ca. 1.200 anholdte, der skulle gennem retssystemet 
  • efterladt frustrerede betjente, der var godt trætte af deres arbejde 
  • efterladt en bydel med et dårligt omdømme, hvor ordene tolerance og mangfoldighed falmede.

Og på Jagtvej overtog Hizb ut Tahrir ledelsen af børnehaven Salam.

2008
14 dage efter, at Nørrebrogade blev udsat for et trafikforsøg påbegyndte Københavns Kommune en undersøgelse af virkningerne. Den kostede 350.000 og resultatet var givet på forhånd.

Krisemøde på Rådhuset
Detailhandelen protesterede, og ca. 75 handlende mødtes til krisemøde på Rådhuset. 300 streamers med påskriften Denne butik er lukningstruet p.g.a. Omlægningen af trafikken på Nørrebrogade blev ulovlig fjernet af venstre – aktivister. Politiet ville ikke modtage anmeldelse om hærværk fra butikkerne.

Utroværdig og manipulerende
Detailhandelen foretog selv undersøgelser. De troede ikke på kommunens. Men politikere og medier kaldte disse for utroværdig og manipulerende.
Detailhandelen fik det indtryk, at politikerne hellere ville diskutere, hvor bred cykelstien skulle være, frem for at diskutere konsekvenserne for deres handlinger.

Kulturindsprøjtning på 70 millioner kr.
Nordvest fik en kulturindsprøjning på 70 millioner kroner for at rumme Ungdomshuset.

Tilflugt i Brorsons Kirke
Dramaet i Brorsons Kirken var også Breaking News. Jeg husker billedet, af en ung pige, der sad og spærrede for den bus, der skulle fragte de iranske flygtninge tilbage til fængsler og opholdslejre.

Pigen fik syv slag med politi – kniplen. Da hun så ville flygte, fik hun et ordentlig slag i ryggen, så hun faldt helt sammen.
Mange fik masser af tæsk den nat. 

  • Betjentene har løst deres arbejde på fortræffelig vis. Ja sådan udtrykte, betjentenes chef situationen.

I middelalderen søgte man tilflugt i kirkerne for sine fjender. Men det hjalp ikke natten mellem den 13. og 14. august. Da stormede politiet Brorsons Kirken. Jo Kirkeasyl er et len fra middelalderen. Hvis man søgte tilflugt i kirken kunne man ikke dræbes eller angives.
Det forsøgte Knud den hellige. Han søgte tilflugt i Skt. Albani kirke i Odense. Men han blev dræbt af oprørere. 

  • Det var ikke mig, der ringede efter politiet. Sådan udtrykte integrationsministeren det.

Tænk, at nogle havde opholdt sig i Danmark i ti år. De blev sat på et fly og sendes til en ukendt skæbne.

I 1992 fik 460 statsløse palæstinensere opholdstilladelse i Danmark efter først at have fået nægtet asyl.

Ca. 70 palæstinensere søgte derefter tilflugt i Enghave Kirke og siden i Blågårds Kirke. 600 præster gik i forbøn og opholdstilladelsen gik igennem.

Den 15. maj 2009 søgte 60 afviste irakiske asylansøgere tilflugt i Vore Frue Kirke. De havde fået besked på at forlade landet. Den 18. maj flyttede de til Brorsons kirken.

Præsten, Per Ramsdal blev hængt ud for at være kriminel. Mange af de aktive fik ransaget deres hjem. PET havde travlt. Men mon ikke Brorsons Kirke i dag er en del af danskernes kollektive bevidsthed ?

2009
Da Metro – byggeriet nærmede sig, måtte en masse gravsteder lade livet eller flyttes på Assistens Kirkegård . Der er nævnt tal på mellem 475 og 1.000 gravsteder.
68 af disse blev skønnet til at være bevaringsværdig. De får nu et andet sted. Og endnu eksisterer der et familegravsted direkte på byggepladsen.

Hvad gør man ikke for den kollektive trafik?
8 familiegravsteder får også en ny plads. Den sidste begravelse på området fandt sted i 1998. Og her gik jeg og troede, at der var gravfred i mindst 20 år. Og er kirkegården ikke fredet?

Hvad gør man ikke for at forbedre den kollektive trafik?
Men hvorfor fører man så ikke linjen gennem det mest folketætte område i Danmark ned til Stengade? Svaret er, at der er penge at hente på Frederiksberg.

Kommercielle kultur uønsket
To restauranter blev ødelagt af aktivister. Den kommercielle kultur var uønsket på Nørrebro. Der blev slukket for strømmen, cement blev hældt i toiletterne og lokalerne raseret.
Aktivisterne fik deres budskab bredt ud i medierne: 

  • Det bør være op til de mennesker, der bor her, bruger byen og som holder af stedet, der skal bestemme. Der skal ikke være kæder, der udnytter folk, og som prøver at presse en mainstream – kultur ned over os.

2011
Efterhånden blev det trendy, at komme på Nørrebro. Eksisterende forretninger bliver udskiftet i massevis. Nye butikker og restauranter dukker op. Bydelen er blevet ungdommens by.

Hyggelig, åben, vild, blød, levende og spraglende
Nye ord, der dækker bydelen er dukket op. Hyggelig, åben, vild, blød, spraglende og levende. Her er masser af sommerfester, nytårsfester og musikfestivaller.

Hot spot
Samtidig venter der et stort socialt arbejde. Nørrebro er et af de steder, hvor beboerne tjener mindst. To områder er udpeget som Hot Spot område.
Læser man den rapport, der danner baggrund for Hot Spot indsatsen, bliver man sandelig bekymret.
Rapporten bærer i høj grad indtryk af, at indsatsen ikke er koordineret.

En rod på Nørrebro
Janus Nahil Bakrawi som vi kender fra tv – serierne Ørnen og Taxa. Filmen, Pizza King og meget mere, Vi kender ham fra TV2, hvor han jagtede bortførte børn. Ham havde vi forleden besøg af i boghandelen.
Han har lige udgivet en pragtfuld bog – Rod, en Fighters liv.

Han blev bortført af sin far til Jordan. Som 18 – årig flyttede han i sin lejlighed i Allersrogade. Han kørte rundt med sine kammerater i en Toyata Corella Twin Camp og spejdede efter danske piger. Han fik af sine kammerater, skyld for at være Danish Crown. Hans kammerater fortalte ham, at danskerne var Danish Bacon Prime. De var usoignerede og usle. De så hinanden halvnøgne og de fortalte racistiske vittigheder.

Opgør med Allah
På et tidspunkt spekulerede Janus, at købe en pistol. Men han havde ikke råd til det. Han droppede tanken og tog et opgør med Allah.

På legepladsen ved Rådmandsgade begyndte han at spise en hel pakke pølser, som han havde købt i Netto. Det endte med at han brækkede sig ud over det hele i en bus. Hans opgør varede i tre døgn.

Mon ikke det er mange unge på Nørrebro, der har denne identitetskrise?

Carina – effekten
Fattigdoms – debatten blev helt afsporet. Dem, der har sit på det tørre, fik indtryk af, at de fattige lever på en guldsky. Den såkaldte Carina – effekt, har i den grad sat sine spor. Følgen blev, at de fattige og socialt udsatte yderligere kunne mærke skruen. Og det har ramt Nørrebro.
Fattigdom er direkte årsag til social udstødelse, som fører til kriminalitet, misbrig og ghetto - dannelse.

Cykel – motorvej
Nørrebrogade er blevet Europas cykel – motorvej nr. 1. Cykelstien er så bred, at der er modkørende trafikanter.

Thomas Helmigs Plads
Sankt Hans Plads bliver kaldt for Thomas Helmigs Plads. Det var simpelthen jydernes samlingssted. Ja man påstår at uret på Sankt Johannes Kirken går fire minutter forkert af hensyn til jyderne.

Tyg Khad
Elmegade, Blågårdsgade og Jægersborggade er super – trendy. Man får raw – food, sushi, og det gamle begreb, folkekøkken er dukket op.
På Indre Nørrebro har vi stadig området Lille Mogadicho. Her kan du få ægte afrikansk mad. Du kan købe khad og tygge det, hvis du har lyst.

Michelin – stjene i Jægersborggade
Og Jægersborggade, hvor der var rockerkrig og hvor, der åbentlyst blev forhandlet hash, indeholder i dag 40 spændende butikker.
Men dengang i fortiden var der fem bagere i Jægersborggade. Nu kan man finde Danmarksmesteren i kaffebrygning i gaden. Og så har en restaurant i gaden fået en Michelin – stjerne.

Alberti og barnemoderen
Tænk at næsten hele gaden engang blev ejet af Alberti, politiker og storsvindler. Ja han blev kørt over af en sporvogn ved Fælledvej, og døde et par dage senere.
Og her boede barnemorderen, der havde ca. 23 små børn på samvittigheden. Nogle af mordene foregik i gaden og på Assistent Kirkegården.

Hash – handel
Ukendt er det vel heller ikke, at her foregik en livlig hash – handel. De er hvis nok trukket til Nørrebroparken

Årets leder
Tænk – så fandt man årets leder på Nørrebro. Det er dejlige rødhårede og temperamentsfulde Lise Egholm. Hun tager daglig sine livtag med muslimske forældre på Rådmandsgades Skole. Man siger, at hun kender navnene på samtlige 600 elever på Rådmandsgades Skole. Det nytter ikke, at være sløv, slap og slasket, som hun selv siger. Der tales 38 sprog på skolen.

Højst 50 pct.
Hun står fast, at vores ytringsfrihed, vores trosfrihed og vores demokrati skal bevares.
Så mener hun, at Københavns Kommune har berøringsangst vedr. skolepolitikken. Lise mener, at der skal være højst 50 pct. tosprogede på en skole.

Min mand tror det er Allah
Lise mener også, at der er plads til kvindeoprør hos indvandrerne. Og skal vi lige citere en sætning fra Lises bog: Fra den blå sofa. Det er en indvandrerkvinde, der siger følgende: 

  • Jeg bliver ikke gravid. Min mand tror det er Allah. Jeg tror, det er pillerne.

Et stykke musikhistorie er forsvundet
For nylig brændte en bygning på Jagtvejen. Den indeholdt engang Zigøjnerhallen. Her optrådte Bjørn Tiedemann, Ragel Rastenni, Wandy Tvorek, Leo Mathiesen og Victor Borge. Jo det var tider, dengang.

En mindepark.
Og når vi så en gang har fået etableret Metro – forbindelse med omverdenen, ja så skal Assitens Kirkegård i 2019 omdannes til historisk mindepark i stil med Kongens Have.
Og så kan man jo mindes Gertrud Bodenhof, der rejste sig fra kisten og gav udtryk for følgende: 

  • Så befri mig dog fra dette mørke sted

Vi kan mindes H.C. Andersen, der altid havde en seddel med sig på sine rejser: 

  • Jeg er kun skindød

Og endelig kan vi mindes, at der blev bundet en snor til af afdødes storetå. Den var forbundet til en klokkeanordning, så graveren hurtig kunne tiltræde, hvis nu …..

Nørrebrogade i fremtiden
Pludselig over nat var nærpolitistationen på Nørrebrogade lukket. Nørrebrgade fik en kedelig rekord. Her sker flest gaderøverier i Danmark. Det bliver begået af unge mænd med knive og løstsiddende knytnæver. De frarøver forbipasserende kontanter, Dan – kort og mærketøj. I – phones er også meget eftertragtede.

Også butikkerne oplevere et stigende antal af tyverier og røverier.

Nu har man så vedtaget, at renovere resten af Nørrebrogade. Men hvorfor skal det tage tre år. Har man ikke lært af Indre Nørrebro, hvor det hele på et tidspunkt var kaos.
En bussluse ved Højbanen vil betyde stor udskiftning af detailhandelen.

Ja og så har man fået en rød cykelsti som ikke lever op til navnet. I hvert fald ikke i regnvejr. Så ligger alle cyklister og vælter rundt.

Jeg vil tro, at hvis Ivan og Ove om ti år vil gå en tur op af Nørrebrogade, ja så vil de ikke
kende den.

Afslutning
Livet er sjovest midt mellem orden og kaos. Det er sjovest når verden er præget af netværk, nytænkning, kombinationsevne og mangfoldige mennesker. Så bliver det sjovere og mere effektivt. Sådan var det engang på Nørrebro.

Det er altid skidt for livskvaliteten og skidt for økonomien, at reducere mennesker ud fra fordomme.
Jo ringere vores billede er af andre mennesker, des ringere bliver vi selv.
Mangfoldighed giver gode liv.

Men ærlig talt, de ord som Nørrebro har brystet sig med som tolerance og plads til alle, har været angrebet flere gange. 

  • Kære tilhørere, tak fordi I holdt ud til det sidste. 
  • Kære Ivan og Ove, I har gjort en forskel. I bliver husket. Det var atter en ære, at stå her i kirken for femte gang og give jer alle en historie......

Kilde: Diverse artikler på www.dengang.dk og www.norrebro.dk

Hvis du vil vide mere: Læs lidt mere ”dybdeborende” artikler på www.dengang.dk . 

  • Byggeren på Nørrebro – nok engang 
  • Bomben i Søllerødgade 
  • Hvorfor skulle Janne dø? 
  • Dramaet i Brorsonskirken 
  • Røde Rose på Nørrebro 
  • Byggespekulation på Nørrebro 
  • Et ”Faderhus” på Nørrebro 
  • Farvehandleren, der ville købe Nørrebrogade 
  • Fristeder og Ungdomshus 
  • Grundtvig på Nørrebro 
  • Historien om Jægersborggade 
  • Nørrebro Beboeraktion og kampen om Byggeren 
  • Nørrebro – den 18. maj 1993 
  • Omkring Nørrebroparken 1 – 3 
  • Ungdomshusets historie 1 – 2
  • Gå også ind i denne sides arkviv – brug søgefunktionen.

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16