Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i Juni 2012

Flere forbrugere og virksomheder lander i RKI. OECD er ikke særlig optimistiske, når det drejer sig om Danmarks økonomi. Posthuse lukker i stigende grad. Centre tager mere og mere af omsætningen. Danskere er de mest tillidsfulde forbrugere i Danmark. Bølgerne går højt blandt de selvstændige købmænd. En kioskejer på Nørrebro har fået en rekord – bøde. Graffitien er værst på Nørrebro og der er blevet mere af den.

Graffiti stiger på Nørrebro
Mange butiksejere på Nørrebro er irriteret. Graffitien stiger mere og mere. Her i bydelen er den også steget. Men langs muren på Assistens Kirkegården er det dømt nul – tolerance. Her bliver graffitien fjernet dagen efter. Og det har faktisk en virkning. For nogle år siden, mente Klaus Bondam, at dette var spild af penge.

Kioskejer får rekordstor bøde
Der kommer til at koste en kioskejer på Nørrebro 90.000 kr. for gang på gang, at have solgt slik uden at betale afgifter. Fem gange er han nu blevet dømt. Kioskejeren blev også dømt til ikke at måtte drive næring med salg af fødevarer i to år.

1.100 kædebutikker lukket
Siden 2007 er over 1.100 kædebutikker lukket og slukket. Det svarer til et fald på 7,5 pct. To brancher er især blevet hårdt ramt og har lukket et stort antal butikker. Siden 2007 er modetøjskæderne blevet hårdest ramt og har skåret butiksantallet ned med 240, mens kiosksektoren er næsten lige så hårdt ramt, og er gået tilbage med 237 butikker.

Hver 20. voksne dansker er i RKI
De dårlige betalere i RKI – registret skylder stadig flere penge. Den økonmiske krise bare vokser og vokser blandt de mest trængte danskere. I gennemsnit skylder hver dårlig betaler 64.211 kr. Før krisen lød regningen på 40.000 kr. Hver 20. voksne dansker står i RKI. Det er især gruppen mellem 40 og 50 år, som falder i øjnene
men nu skal det heller ikke så meget til at lande i RKI. Tre rykkere på 200 kr. er nok. Når du først er kommet i RKI, kan få problemer med at købe på afbetaling eller låne i banken.

Flere virksomheder i RKI
5.181 flere firmaer står registreret som dårligere betalere i RKI sammenlignet med januar sidste år. Dermed har 46.512 firmaer problemer med at tilbagebetale deres gæld. Det betyder at 6,74 pct. af samtlige virksomheder er havnet her.
Til sammen skylder virksomhederne 2,07 milliarder kr. Det er næsten en tredobling siden 2007, hvor gælden lå på 722 millioner kr.

Overskud på betalingsbalancen
Overskuddet på betalingsbalancen steg med 7,5 milliarder kr. i april, viser seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.. Samtidig er der sket en stigning i vores eksport med 4,9 pct.

Begyndende optimisme
De 134.000 mindre og mellemstore virksomheder som blev hårdt ramt af finanskrisen er tilbage til at være på samme omsætnings niveau som før krisen. Det er en fornyet optimisme og tro på fremtiden. Men udviklingen går dig stadig langsom.

Inflationen faldt
Inflationen faldt i maj med 2,1 pct. Og forbrugerpriserne holdt sig i ro. Dermed ligger inflationen for anden måned i træk under 2,5 pct. Men vi skal forvente en stigning, når forskellige afgifter sættes i kraft. Benzinen er blevet dyrere og det er såkaldte usunde varer også. Og vi skal huske på at vores realløn er faldet.

Detailsalg faldt
Det danske detailsalg udviklede sig svagere end ventet i april. Det faldt nemlig med 1,0 pct. fra marts. I april var det især beklædning der tral ned med et fald på 3,8 pct. Salget af andre forbrugsvarer faldt med 0,7 pct.

Udbetaling af Efterløn hjalp ikke
Danskerne bruger ikke flere penge, selv om mange har hævet efterlønnen. I april faldt Dankortomsætningen med 2,6 pct. Det er tegn på, at et egentlig forbrugeropsving ikke er på vej. Grunden til det er, at reallønnen falder for de fleste, derfor er vi tilbageholdende med at bruge penge. Det er stigende usikkerhed på job – og boligmarkedet. Derfor sparer vi op.

OECD ikke optimister
Danskerne skal indstille sig på, at der går mindst fem år, før der kommer gang i væksten. OECD spår en vækst på 0,8 pct i år, og 1,4 pct. i 2014. Endnu er det mere bekymrende, at væksten frem til 2017 kun bliver på 0,9 pct. Tilsvarende bliver væksten i Sverige 1,9 pct.

EU – mester i skat
Danskerne er EU – mestre i høje skatter. 47,6 procent nåede det danske tryk op på i 2010. det er næste to procent højere end vores svenske naboer. I den anden ende af tabellen finder man lande som Rumænien og Slovakiet, hvor skatten ligger under 30 procent. Danmarks topplacering skal i høj grad tilskrives høje skatter og afgifter på forbrugsvarer samt klima og miljø. Den danske moms er blandt andet en af de højeste i EU, og også på klimaskat – området ligger Danmark sig i toppen.

Svenskere spiser gammelt kød
Flere svenskere har muligvis sat tænderne i harskt og råddent kød fra 1993, som er solgt i svenske supermarkeder indenfor de senere år. Ikke mindre end 20.000 dåser med kødkonserves har en svensk grossist ændret etiketterne på, så holdbarhedsdatoen gik frem til 2013. Kødet var oprindelig pakket i 1993. i år 2000 solgte man dåserne til en svensk grossist for fire svenske kroner, på grund af forringelser i kvaliteten på grund af den lange opbevaringstid. I ni år lå dåserne på et lager i Göteborg, men i 2009 var de at finde i 20 butikker i Stockholm. Man risikerer, at blive forgiftet, når man spiser kødet.

Ikke mere blandt de 20. dyreste
Nu er København ikke mere en af de 20 dyreste byer at leve i. Det fastslår Mercers årlige Cost of Living – liste. En af grundene til at København er røget fra en 17. plads til 21. pladsen er, at dollaren er blevet dyrere i forhold til flere europæiske valutaer – herunder euroen. De dyreste byer at leve i, er Tokyo, Luando, Osaka, Moskva og Geneve. I bunden ligger Karachi i Pakistan.

Flere turister vil bruge mere
Næsten fem millioner turister vil besøge København i år. Det vil være 7 pct. mere end sidste år. Det viser en undersøgelse fra MasterCard. Man forudser også, at disse turister vil bruge 11,9 pct. mere i år. Det kunne jo så være dejligt, hvis nogle af de turister kom til Nørrebro, og brugte nogle af disse penge. Nørrebro Handelsforening var fremme for nogle år siden om planer for dette. Men man kunne ikke rigtig få nogen med.

Dyrere med kort
Det bliver i løbet af sommeren dyrere for danske butikker at modtage Mastercard Debet, Maestro og Visa Electron. Butikker skal nu betale 0,95 pct. af beløbet i gebyr, for at modtage dansk udstedte internationale debetkort. Tidligere har det kostet 0,30 procent.

Lidl vil have fat i kvinderne
Den tyske discountkæde Lidl har ambitioner om at blive den største dagligvarekæde i Danmark. Men de har svært bed at få fat i dem, der træffer de fleste beslutninger, rent indkøbsmæssigt – kvinderne.
Kvinderne står får 80 pct. af beslutningerne, omkring indkøb.
Men det er ikke den eneste barriere. Kommunerne lader sig ikke gerne overtale til butikker over 1.000 kvm. Lidl har været i Danmark i syv år og har 85 butikker.

Dansk Supermarked havde ikke fremgang
Tidligere var det næsten en selvfølge, at Dansk Supermarked oplevede fremgang. Men kvartalsregnskabet for 2012 viser at koncernen er under pres. Omsætningen har været faldende, og det samme kan man sige om overskuddet.

Aldi havde underskud
Alle andre discountkæder gik frem med undtagelse af Aldi. Omsætningen i de 240 butikker faldt for fjerde år i træk. De sidste to år har Aldi haft et tab før skat på 103 millioner kroner. De har ikke udvidet med nye butikker, men til gengæld åbner de i slutningen af året fuldstændigt ombyggede og mere indbydende butikker på samme beliggenheder.

Afgifter rammer hårdt
For fjerde år i træk må Metro Cash & Carry melde om underskud. Årsregnskabet for 2011 viser et underskud på 19, 3 mio. kr. gennem de sidste fire år har koncernen haft et underskud på 48 mio. kr. Det er afgifterne, der rammer hårdt.

Kiwi på vej
Hen over sommeren åbner Kiwi tre butikker i København. Det er koncernens mål, at åbne 200 butikker inden 2015.

To ud af tre handler i Netto
To ud af tre danskere handler i Netto. Det er især de unge, der foretrækker discountkæden. Hele 70 pct. af de unge mellem 18 år og 34 år handler i Netto. Til gengæld er de unge ikke så begejstret for Aldi og Lidl. Netto åbnede den første butik i 1981, og har i dag 435 danske butikker.

Posthuse lukker
Om fem år er der måske kun 20 posthuse tilbage i Danmark. Som led i den nye strategi har etaten indkøbt 60 pakkeudleverings – automater, hvor kunderne kan afhente deres pakker efter lukketid. Det er meningen at disse skal stå ved siden af postbutikkerne i supermarkederne.

Centre tager omsætningen
I dag står de danske centre for 25 pct. af den samlede danske detailhandelsomsætning. Man satte en stopper for etablering af centrene uden for bymidten. Det gjorde man ved en ændring af planloven. Nu er tendensen at centre skal etableres i bymidten, og danskerne har taget godt imod centrene. Og markedsandelene vil vokse med ekspresfart som følge af ændringerne i lukkeloven. Inden for en overskuelig fremtid vil markedsandelen vokse til 30 pct.
Der er desuden politisk interesse i at oprette såkaldte hypermarkeder. Dette kan betyde farvel til en masse detailhandlere. Vi ved nemlig, at andelen af dagligvare i Bilka kun udgør 40 pct. Det betyder, at andre detailhandlere som tøj – og skobutikker, boghandlere, isenkræmmere m.m. må dreje nøglen om, når dette realiseres.

Boghandlere lukker
Der er lukket 62 fysiske boghandlere inden for de seneste fire år. O bare inden for de sidste fire – fem måneder har 15 boghandlere drejet nøglen rundt (Se vores artikel: En branche i krise). Branchen er ude i et stormvejr. Alene i første kvartal er bogomsætningen dalet med 12 pct., men det kan også skyldes mangel på bestsellers. Omkring 1960 var der 700 boghandlere i Danmark. Nu er det 336 der er medlem af Boghandlerforeningen . Dertil kommer 64 bogudsalg, der er medlem af Forlæggerforeningen. Af disse er 16 rene internetbutikker. Situationen er efterhånden så tilspidset, at man for eksempel hos Bilka, ser skilte med: Hos Bog & ide, hvorefter man angiver en pris. Hos os, og derefter en lavere pris. Det må siges, at være meget kreativ markedsføring.

Østerbro Handelsforening på Nettet
Nu er Østerbro Handelsforening kommen på Nettet. Prøv at klikke på www.handel2100.dk . Ja man er også kommet på facebook. På nettet kan man se foreningens vedtægter og hvem der sidder i bestyrelsen. Man vil desuden lave en arrangements - oversigt og et debatforum.

Ny Bydel – nye butikker
Og når vi nu er på Østerbro, så kommer der en helt ny bydel med 3.000 indbyggere. Det er omkring Århusgade – kvarteret, der skal ske noget. I Nordhavnen vil der de næste 10 – 30 år blive skabt en hel ny bydel. Hele 18 millioner ton jord skal der fyldes i bassinerne i Nordhavn for at give plads til den nye bydel. Når projektet er færdigt, vil det give plads til 80.000 nye beboere og masser af arbejdspladser. Nye butikker kommer der også.

Hver fjerde øl købes over grænsen
Skattevæsnet indrømmer, at de har undervurderet salg af øl og sodavand fra grænsebutikkerne til danskerne. Bryggerierne solgte sidste år 181 mio. liter øl og 220 mio. liter sodavand til butikkerne ved grænsen. Næsten dobbelt så meget som de hidtil officielle tal. Den samlede grænsehandel udgør ligger fortsat mellem 9 og 13 mia. kr. Det betyder, at hver fjerde danske øl, købes syd for grænsen.

Sport Master solgt
Sportskæden Sport – Master er blevet solgt til kapitalfonden Nordic Capital Fund. Det vil sige at 1.000 medarbejdere og 100 butikker har skiftet ejere. Sport – Master har indtil nu været drevet som en frivillig kæde under Sport – Danmark.

Danskere er tilbudsjægere
Danskerne er tilbudsjægere. Vi elsker tilbud og går gerne på jagt i butikkerne. En tredjedel af alle varer i Danmark købes, når de er i tilbud. I Danmark udkommer der årligt 33.000 siders tilbudsaviser. Det er mere end dobbelt så mange som i Norge og Sverige tilsammen. 60 pct. af forbrugerne læser ofte eller altid tilbudsaviser, og en tredjedel vælger butik efter bestemte tilbud.

Danskere de mest tillidsfulde forbrugere
Vidste du, at forbrugerne i Danmark er blandt de mest tillidsfulde i Europa. De elsker forbrugerstof i medierne og tror, at staten beskytter dem. Fire ud af fem danske forbrugere erklærer sig enige i, at de stoler på, at offentlige autoriteter beskytter deres rettigheder. Vi er også blandt dem, der har den største tillid til forbrugerorganisation.

Bølgerne går højt hos købmændene
Bølgerne går højt blandt landets selvstændige købmænd efter at det mislykkedes for NorgesGruppen at blive ejer af Dagrofa. Coop Danmark har forsøgt at opkøbe selvstændige købmænd. Men nu er den Rema 1000 ejede grossist Reitan Distribution gået ind i krigen.

70 procent på nettet
70 procent af danskerne mellem 16 år og 74 år handlede på nettet i 2011. 91 pct. af dem købte varer hos danske forhandlere. Cirka 96 pct. af den danske befolkning ejer en mobiltelefon.

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16