Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Byggerod ødelægger butikkerne

Detailhandlere, der har fået placeret en fire høj mur, en meter foran butikken, skal kunne klare sig i en storby som København. Det er ejerne af Metroselskabet, der afgør om butikken kan få erstatning. Vejloven bliver gradbøjet. Byggerod giver køer og trængsel. Svaret fra politikerne er, at alle biler skal ud af byen. Betalingsringen bliver lusket ind ad bagdøren. Og kan det være rigtigt, at erhvervsdrivende skal hyre en advokat til op mod 2.500 kr. i timen, for at bare at finde ud af deres rettigheder?

Byggerod giver trængsel
Prøv at tage en tur rundt om i København i øjeblikket. Det ligner en stor byggeplads. Som sædvanlig arbejder de forskellige afdelinger ikke sammen i kommunen. Byggerod giver også lange køer. Og det tolker politikerne som trængsel. Næste etape, er så at trafikken er stigende, og svaret på det er så at flere biler skal ud af byen. Med andre ord betalingsringen sniges ind ad bagdøren.

Forskellige spærringer fører også til, at bilismen får trangere forhold. Dette opleves også som trængsel.

Bliver ikke respekteret
Og bilisterne tager bestemt ikke godt imod det politiske prestigeprojekt – En bilfri Nørrebrogade De betragter ikke Nørrebro som bilfri. Hvis ellers politiet havde ressourcer til det, burde de hver dag foretage en razzia ved bussluserne. Så kunne de tjene masser af penge.

På to timer gik der således 69 bilister i fælden, da politiet pludselig stod der. De blev alle sammen præsenteret for en bøde på 1.500 kr.

Cyklisterne er derimod glade. De har fået op til 4 meter brede cykelstier. Ja det er så bredt, at man nu møder modkørende cyklister.

Butiksdød
Et andet problem er, at byggerod fører til butiksdød. Som Johnny Beyer, næsteforman i Nørrebro Handelsforening siger: 

  • Det er urimeligt, at de, der tilfældigvis har en butik på Nørrebrogade eller Enghave Plads , skal miste en masse penge eller lade livet. Og de har ingen sanktionsmuligheder.

Ingen erstatning for chikane
Der er ikke muligheder for at få kompensation for en detailhandler, hvis en byggeplads forhindrer kunderne I at komme frem. I praksis vil man kunne søge om kompensation hos Metroselskabet. Men for langt de fleste, er det ganske umuligt. Man får svært ved at bevise, om omsætningsnedgang skyldes en byggeplads.

En del butikker på Indre Nørrebro måtte lukke i forbindelse med arbejdet omkring reguleringen af Nørrebrogade. Det samme vil ske, når arbejdet går i gang med Ydre Nørrebro.

Undersøgelse blev kaldt manipulerende
Dengang gik Nørrebro Handelsforening ind og lavede en undersøgelse omkring omsætning. Man fandt ud af,at butikker oplevede en voldsom omsætningsnedgang i forbindelse med trafikforsøg. Men miljøorganisationer, medier og politikere kaldte undersøgelsen for manipulerende.
De godtog i stedet kommunens egen undersøgelse, der blev sat i værk 14 dage efter forsøgets igangsættelse, og hvor der kun medvirkede ni detailhandlere.

Er det statens forlængede arm
Selvfølgelig skal arbejdet gennemføres. Men kan det være rigtig, at detailhandlere skal finde sig i ikke at få erstatning for chikanerne?
Er retsstillingen ikke truet? Er det statens forlængede arm, som lovgivningen retter sig ind efter?

Panden mod muren
Kun fire erhvervsdrivende har ind til nu opnået at få erstatning.
Og politikkerne på Københavns Rådhus vil heller ikke hjælpe. De undskylder sig med, at der ikke er juridisk grundlag til det. Mange detailhandlere har løbet panden mod muren. Og de føler sig misinformeret.

Udvalg ikke uvildig
Det er staten, der foretager ekspropriation, Og det er også dem, der afgør evt. erstatningssag. Men så skulle man tro, at sådan et ekspropriations – udvalg er uvildig. Nej, du kan tro om igen. Fire ud af fem medlemmer er udpeget af ejerne, stat og kommune. Det giver et alvorlig habilitets – problem. Og man skulle så tro, at dette var i strid med grundloven.

Detailhandlere skal kunne tåle det.
Detailhandlerne hører gang på gang følgende bemærkning fra Metroselskabet: 

  • I en storby som København skal man kunne tåle omfattende byggeaktivitet i en længere årrække.

Politikere og ejere af Metroselskabet regner med, at en detailhandler kan overleve, når der en meter foran butikken befinder sig en fire meter høj mur.

Egen fortolkning af vejloven
Men det må være en særlig fortolkning, man i stat og kommune har af vejloven. Så længe der er adgang til virksomheden skal man ikke have erstatning. Sådan mener ejerne.
Vejarbejde flytter sig, det gør Metro – arbejdet ikke. 

  • Hvornår er der en erhvervsorganisation med en god advokat, der går ind og hjælper de truede butikker?

Politikere har udtalt, at det kører helt efter bogen. Gad nok vide, hvad det er er for en bog. Det kan ikke være lovbogen. Kan det virkelig være rigtig, at erhvervsvirksomheder skal hyre en advokat til op mod 2.500 kr. i timen, for blot at finde ud af, hvilke rettigheder, man har?

Endelig en politikere, der ser uretfærdigheden
Københavns beskæftigelsesminister Anna Mee Allerslev kan nu endelig se uretfærdigheden. Hun mener, at det er vigtigt, at retssystemet er uvildigt. Til politiken.dk siger borgmesteren: 

  • I Københavns Kommune gør vi alt, hvad vi kan for at fremme vækst og hjælpe virksomheder videre. Og så er det tåbeligt, at erhvervsdrivende bliver trynet og arbejdspladser begrænset, fordi der ikke er styr på retssikkerheden.

Vi må så håbe, at der kommer handling i Københavns Kommune bag disse ord.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16