Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebros mange Kampe

Først var der var slumstormere, så kom Besættere, dernæst de autonome og så banderne, der kæmpede om deres ære, territorium og narkohandel. Vi bevæger os også lidt ud af Nørrebro, for bedre at kunne beskrive udviklingen.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med www.dengang.dk. Befolkningen og detailhandelen på Nørrebro har måtte gennemleve denne udvikling. Og det var jo ganske let at smadre et vindue eller to, eller tømme en butik eller to.

Selv om dette er en længere artikel, så har du muligheder for, at få klippet nogle af enkelthederne ud, hvis du går ind på nogle af de artikler, som vi har listet bagerst i denne artikel.

Forsikringen dækkede ikke altid
Der er butikker på Nørrebro, der ikke kunne klare udviklingen. Enten var det fordi kunderne udeblev. De var bange for at komme til Nørrebro eller var det forsikringen, der sagde stop. Den økonomiske belastning blev for stor. Butikkerne lukkede. Hvor mange vides ikke. Og råbte butikkerne på hjælp, var der ingen politikere til at hjælpe.

Som en Action – film
Og så kan man sige, at nogle af os faktisk selv har oplevet den sidste udvikling på nært hold. Nogle af BZ – erne blev til autonome. Og fra butikkens køkken kunne vi se den dag, da udsigten pludselig forvandlede sig til en amerikansk action – film.

Rydningen af Ungdomshuset.
Denne artikel kunne sagtens være blevet tre gange så lang, men kig lige bag i, på nogle af de artikler, hvor du også kan læse om omhandlende emne. Brug søgefunktionen, så finder I frem til artiklerne.

Færre bandemedlemmer
Det er blevet slået stort op, at der er færre bandemedlemmer, hele 177 medlemmer. Nu er det så kun 1.686 bande – medlemmer. Og en del af disse befinder sig på Nørrebro og det øvrige København.
Men der er trods alt stadig 133 rockerklubber i Danmark.

Grabberne væk
Nørrebro er stedet, hvor der var hemmelige tunneler og masser af gadekampe. Dengang brugte man parolen Grabberne væk fra Byggeren. Senere blev det så til Fingrene væk – det er vores Ungdomshus. Og hvor har man nogensinde set op mod 1.000 betjente køre bulldozere over Byggeren. Syv år på lånt tid var slut.

Turistmagnet
Vi går lidt udenfor Nørrebro, og besøger også Christiania. Det er blevet en turistmagnet, men måske kun fordi, at man har Pusher Street. Eller er det virkelig så mange, der vil se en alternativ livsstil.

Da de unge entrerede det militære område var det forsumpet. Det henlå som et ubenyttet område. Og man kan se at hændelsen virkede som en vækkelse blandt hippiebevægelsen, slumstormere og besættere. De har overlevet talrige forsøg på at nedlægge stedet. Dengang var der daglige chikaner fra politiet. Nu har de store problemer med rocker – kriminalitet.

Under ansvar for fællesskabet
Måske kommer turisterne her, fordi de er trætte af Villa, Volvo og vaskemaskine., den velfriserede have, den hårde kynisme og gensidige overvågning.

I Christianias grundlov står: 

  • Christianias målsætning er at opbygge et selvstyret samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar overfor fællesskabet.

En samlet gruppe
Allotria var også stedet, hvor der blev dyrket masser af musik. Uden på hang et banner Vi bestemmer selv, hvornår vi vil slås. Jeg mener også, at det var det som Ungdomshuset brugte. I starten var huset politisk. Alle var optaget af boligpolitik. Det var dem, der var politisk orienterede, og så var det dem, der bare spillede musik. Du måtte aldrig sige til dem, at det var de voldelige og ikke voldelige. De ville opfattes som en samlet gruppe.
Det var en stor gruppe handlekraftige unge, der skabte en masse kultur. Men det var også dem, der stod på taget, og det er også dem, der var på gaden.

Detailhandelens problemer
Og tænk huset var fra 1897. Her var Rosa Luxemborg, her var boksestævne. Og her gik man til bal. Og det rev man bare ned.

Der er kommet masser af bøger om Ungdomshuset. Jeg kunne også godt skrive en. Men så skulle den også handle om manglende politisk vilje og detailhandelens problemer. Politikerne gider hvis ikke mere, at høre om, hvor mange butikker, der har drejet nøglen om på Nørrebro, som følge af gadekampe. Butikkerne på Nørrebro var gidsler i et politisk spil.

At huset blev solgt til Human A/S og videre til Faderhuset, ja det har vi allerede skrevet om. At det så skulle en landsretsdom til afgøre at huset vitterlig tilhørte sekten, ja det undrer ikke. Ejerforholdet var lidt mystisk.

Lovede kaos
De unge lovede kaos i bydelen, hvis huset blev ryddet. Og det fik man sandelig også. Politikerne blev rådvilde, alt imens butikkerne mistede mere i omsætning, fordi kunderne ikke turde at komme il Nørrebro .

De vil ikke tale med os
Og som de sagde, der bliver kun lyttet til os, når vi gør noget ekstremt. Da Bz´erne folod Ryesgade ville politikerne ikke snakke med dem. Problemet var gået af sig selv.

Politikerne vil ikke forhandle med folk, der bruger vold. Men som de unge i Ungdomshuset sagde, så vil de heller ikke tale med dem, der ikke bruger vold.

Hjælper Uro – pakken?
For at komme det hele til livs indførte Regeringen en såkaldt uropakke. Senere kom terrorlovgivningen med ekstreme muligheder for overvågning. Men kære læsere, det var man også gode til dengang, uden terrorlovgivning.

Nu er der skærpelser og massive sanktioner mod uromagerne. Og ikke kun voldelige uromagere, også demonstranter, der med fedelige sit – down aktioner eller lignende forhindrer politiet i at gøre deres arbejde risikere nu langt højere bøde – eller fængselsstraffe.

Dem, der måske deltager aktivt i demokratiet risikerer at blive stemplet som kriminelle.

Du bliver visiteret
Man kan hurtig blive ramt af politiets mulighed for administrativt at frihedsberøve op til 12 timer uden mulighed for tissepauser. Maskeringsforbud, som måske kan være fornuftig nok og visitationszoner, som undertegnede næsten blev offer for, fordi jeg tillod mig at svare en morgensur betjent igen.

Masser af tærsk
Ved Brorsons – kirken forsøgte man at nedtrappe gadekampene, og lavede en Sitt Down aktion. Det resulterede i masser af prygl.

Konflikt en del af identiteten
Men mon ikke brugerne af Ungdomshuset var lige så kompromisløs som besætterne dengang. Kompromisløsheden er helt centralt for grupper, der ønsker at sætte sig uden for det omgivende samfund. Hvis man gav efter kunne man lige så godt acceptere det bestående samfund.

En konflikt er en del af identiteten. De unge kan måske have svært ved at samarbejde med de etablerede politikere om en løsning. Når der ydes pres fra samfundet styrkes fællesskabet.

Og jo mere volden optrappes, desto sværere bliver det at lave et kompromis.

Slumstormerne
Slumstormere var en bredt sammensat gruppe af unge mennesker som i 1960erne og begyndelsen af 1970'erne besatte en række tomme huse hovedsagelig i København. Det var ulovligt og førte ofte til konfrontation med politiet.

Slumstormerne var sammensat af studerende, hjemløse, flippere og stofmisbrugere. Deres visioner for fremtiden var vidt forskellige. Nogle tog afstand fra det repræsentative demokrati og havde modvilje mod alt, hvad der hed organisationer. Nogle ville leve på egne præmisser. Andre igen ønskede at etablere en revolutionær ø i et kapitalistisk hav.

Almindelig boligmangel
BZ – Bevægelsen udvidede deres besættelser til også at omfatte større provinsbyer. Og det var navnlig i 1980erne der kom til alvorlige sammenstød med politiet.

Årsagen til disse to bevægelser var den almindelige boligmangel. Der var især mangel på ungdomsboliger og kollegiepladser til brug for de studerende.

Byfornyelse
I 1960erne var der i København iværksat mange byfornyelsesprojekter. Herved stod en masse boliger tomme i meget lang tid. Det kunne både være beboelsesejendomme og gamle fabrikker.

Mangel på boliger
Udstykningen af lejelejligheder til ejerlejligheder gav i 1970erne også mangel på billige boliger. Efterhånden blev deltagerne aktive aktører i den venstreorienterede meningsdannelse. BZ – bevægelsen tog over, der hvor slumstormerne sluttede. Det var som om, at BZ – bevægelsen tog den revolutionære retorik til sig.

Massiv overvågning
Ret hurtig begyndte politiet og de forskellige efterretningsvirksomheder, at interessere sig for disse grupper. Og en decideret overvågning fandt sted.

Gruppe 61
Vi skal tilbage til 1963, da en gruppe, der kaldte sig Gruppe 61 en vinterdag besatte en saneringsmoden ejendom. Det var en socialistisk fredsgruppe. Denne aktion var en forvarsel på, hvad der siden ventede.

Sofiegården
I 1965 flyttede nogle studerende ind i 40 tomme lejligheder på Christianshavn. Et halvt år senere, var der her forsamlet 60 unge mennesker. De kaldte stedet for Kollektivet Sofiegården.
I efteråret 1968 besluttede myndighederne, at bygningen skulle rives ned. Dette skete i 1969.

Men de unge mennesker lod sig ikke sådan slå ud. Beboere i Sofiegården flyttede ind i tilsvarende ejendomme og kaldte dem Hudegården, Jægergården, Stengården, Fredensgården, Tømrergården m.m.

Slumstormerne var mest virksomme fra midten af 1960erne til begyndelsen af 1970erne. Aktionerne aftog efterhånden. En af årsagerne var, at Folketinget i 1971 vedtog en såkaldt slumstormer - paragraf. Man gav de unge mennesker lov til at blive boende i besatte ejendomme indtil de blev revet ned.

Inspireret andre
Bevægelsen mente, at deres aktioner var berettiget. Og det har sikkert inspireret andre til huslejeboykotter og alternative lejerbevægelser.

Adgang til grønne arealer
Det der nok gav mest genlyd var besættelsen af den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne. Hensigten var at opnå adgang til grønne arealer og skabe en legeplads.
Efterfølgende strømmede flippere, hippier, hjemløse og slumstormere til området. Dette var begyndelsen til Fristaden Christiania. Og Fristaden skaber stadig diskussion her hvor christianitterne selv har overtaget det hele.

Men gennem årene har særlige den politiske højrefløj gentagende gange ønsket området ryddet. De kaldte besættelsen for ulovlig selvtægt. Men Christiania opfattede selv besættelsen som en legitim protest og et eksperiment på alternativ levevis.

I 1973 godkendte Anker Jørgensen – regeringen stedet som socialt eksperiment.

Stedet skulle ryddes
Men allerede i 1975 besluttede Hartling – regeringen, at stedet skulle ryddes. Og det var på grund af handel med hash og hårde stoffer samt hælervarer. Men beslutningen blev ikke sat i værk, antagelig på grund af en stor folkelig opbakning til stedet.

Christiania – lov
I slutningen af 1970erne fik politikerne Højesterets ord for, at Christiania kunne ryddes. Folketinget ønskede at forholdene skulle normaliseres. Christianitterne gjorde efterfølgende op med de hårde stoffer, men hashhandelen fortsatte. I 1987 etablerede en styregruppe kontakt med myndighederne, hvilket i 1989 resulterede i en såkaldt Christiania – lov. Her gav man tilsagn om Christianias fortsatte eksistens, hvis der samtidigt blev betalt moms, husleje m.m.

Nørrebro beboeraktion
Måske kan man kalde Slaget om Byggeren i foråret 1980 som indgangen til BZ – bevægelsen. Københavns Kommune havde besluttet at rydde legepladsen Byggeren til fordel for opførelse af nye boliger.

Nørrebro Beboeraktion var ikke tilfreds med denne beslutning. Beboeraktionen var splittet i en VS – gruppe og en kommunistisk orienteret gruppe. Byggeren blev opfattet som et åndehul eller et symbol på selvregulering. Opgøret var også en kamp mellem Københavns overborgmester Egon Weidekamp og VS – borgmesteren Villo Sigurdsson, som støttede Nørrebro Beboeraktion.

Ingen fløjlshandsker
At der var borgerkrigs – lignende tilstande gennem et par uger på Nørrebro kan ses i andre artikler, vi har skrevet om sagen. Kampene havde tiltrukket folk fra hele København. Kasteskyts som brosten blev til almindelig ammunition. Og politiet behandlede så sandelig heller ikke de demonstrerende med fløjlshandsker. Man kan så undre sig at Borgerrepræsentationen roste politiets håndtering af konflikten.

Knippelslag
Også i lande som Vesttyskland, Holland og Schweiz opererede de unge på lignende måde. En gruppe unge mennesker besatte i oktober 1981 den nedlagte brødfabrik Rutana. Kort tid efter endnu en tom fabrik og et nedlagt kloster på Vesterbro. De unge erklærede, at de ville have et Ungdomshus. Men det nægtede kommunen. Derefter valgte de unge at besætte virksomheden Schiønning & Arve.

Politiet anvendte knippelslag og pudsede hunde på de unge, som de påstod. Desuden anvendte man tåregas. Det førte til at man lavede demonstrationer mod politivold.

Borgmesteren troede på ro
Der fulgte en række husbesættelser. I 1982 lod Københavns Kommune de unge bruge Folkets Hus på Jagtvej. Så troede borgmesteren, at han fik ro for de unge. Men det gjorde han ikke.

En bastion
En meget opsigtsvækkende husbesættelse fandt sted i 1983, da BZ erne rykkede ind i et hus på Ryesgade. Dette hus var en bastion frem til september 1986.

540 aktioner
I slutningen af 1980 erne var de unge meget engageret i kampen mod apartheid i Sydafrika. Man mente også at Shell skulle kigges efter i sømmene. Man stillede sig også kritisk over for den poliske højrefløj i Danmark. Man kritiserede således Den Danske Forening, som BZ erne kaldte racister. I 1990 engagerede man sig i kampen mod EF.

I midten af årtiet omkring 1995 gik bevægelsen i opløsning, hvorefter den fortsatte som De Autonomme.

I perioden fra 1981 til 1994 var BZ erne engageret i ca. 540 aktioner. Følgende huse/tilholdssteder var periodevis besat i tidsrummet 1981 – 1994:

De besatte adresser

  • Ungdomshuset, Jagtvej 69. her var det dog uenighed. De unge mente, at de havde fået huset foræret.
  • Abel Cathrinesgade, Abel Cathrinesgade
  • Korsgade, Korsgade 25
  • Allotria, Korsgade 45
  • Gartnergade, Gartnergade 14
  • Bazooka, Stengade/Baggesensgade
  • Snehvide, Blågårdsgade 46
  • Den lille Fjer, Korsgade 47
  • Safari, Meinungsgade 30
  • 46, Nørrebrogade 46
  • Ryesgade, Ryesgade 46
  • Mekanisk Musik Museum, Vesterbrogade
  • Kapaw, Viborggade 41
  • Ragnhildsgade, Ragnhildsgade
  • 63, Ryesgade 63 – 65
  • Bumsen, Baldersgade 20 – 22
  • Gyldenløvsgade, Gyldenløvsgade 12
  • Sorte Hest, Vesterbrogade
  • Baghuset, Vesterbrogade
  • Børnehuset, Skt Pederstræde
  • Kafa – X, Blågårdsgade
  • Solidaritetshuset, Griffenfeldtsgade 41

Hårde og mere barskt
Forholdet mellem statsmagt, politi og de demonstrerende blev efter Slaget om Byggeren hårdere og mere barsk. En politisk – ideologisk modvilje mod de unge, skulle være årsagen til dette. Mange var af de mening, at det var politiet, der var den udfarende kraft.

Andre mente, at de unges hårde fremstod, var planlagt på forhånd.
I 1982 blev der smidt en toiletkumme efter en politibetjent. Efterfølgende brugte politiet ved senere aktioner rigeligt med gas.

PET var på vagt
PET interesserede sig ikke så meget for slumstormerne. De mente, at det hele foregik som regel fredelig. Dog var PET til stede ved aktivistmøder i Huset, Rådsstræde 13. Man viste også udmærket, at arkitektstuderende gennem Københavns Kommune havde rekvireret tegninger over en række ejendomme, der alle måtte anses for at være saneringsmodne.

Fornuftig politimester
Man kunne jo også vælge fra politiets side at se fornuftig på en situation. Det skete, da en gruppe slumstormere valgte at besætte en villa ved navn, Sophienholm i Hellebæk. Villaen blev ejet af ØK. Politimesteren meddelte, at de kunne låne villaen over, og derefter så forlade den. Og det skete.

Kapitalisme og imperialisme
Hovedfjenden var kapitalisterne og imperialismen. Med andre ord, det var banker, afdelinger af amerikanske virksomheder samt danske virksomheder, der deltog i våbenproduktion. Men hovedfjenden var politiet.

Løft Ræven, venner
I længere tid havde PET overvåget medlemmer af den såkaldte Vietnam - bevægelse. Man var lidt bekymret over en pjece, der var dukket frem. Den hed Løft røven, venner. Man mente at inspirationen var kommet fra RAF (Rote Arme Fraktion). Pjecen opfordrede til at fremstille våben og bruge dem.

I 1971 gennemførte politiet forskellige aktioner. For eksempel i Jægersborggade og i Bangertsgade.

Boligfronten
En ny sammenslutning var etableret i Slumstormer– kredse. De kaldte sig Boligfronten. I august 1971 afholdt de en offensiv Kongres. Gruppen bestod foruden af slumstormere, Faglig Ungdom, Fremmedarbejderne, Rødstrømperne, Kontaktcentrene, Murerlærlingens Forening, BRIS (Børns Rettigheder i Samfundet), KRIM, DSF( Danske Studenters Fællesråd).

Solvognen overvåget
PET overvågede også teatergruppen Solvognen. Her var min afdøde kone særdeles aktiv. Også Christiania kom i efterretningsvæsnets søgelys. Man var lidt bekymret over enkelte beboers tilknytning til Black Panther – Bevægelsen. Man havde også en formodning om, at der på Christiania skulle opholde sig udenlandske terrorister.

Det skulle have været medlemmer af PFLP – PLO og RAF. Et enkelt medlem af Bader – Meinhoff – gruppen skulle også have været her.

Våben på Christiania
En del anti – nato aktioner havde også sit udspring på Christiania. Det var ofte gennem Solvognens mange politiske aktioner. En arbejdsmarkedskonflikt i 1977 fik PET til at aflytte nogle af udskænkningsstederne i fristaden.

I begyndelsen af 1972 var der formodninger fremme om våbenlagere på Christiania. I slutningen af 1972 fremkom der oplysninger, om at en navngiven person havde solgt 14 maskinpistoler herude. Nogle af våbene kunne spores til tyverier. Fremstilling af brandbomber til slumstormere og flere optegnelser der omhandlede produktioner af mindre bomber forekom også.

Et rygte opstod, at der skulle være opbevaret dynamitstænger herude, men det er hvis aldrig blevet bekræftet.

PET samarbejde med politiet
I slaget om Byggeren forsynede politiet PET med masser af observationsrapporter, fotografier og andet vedrørende konflikten.
Efterretningsvæsnet fik tilladelse til at aflytte RSF (Revolutionære Socialisters Forbund). PET kunne konstatere, at en masse christianitter havde deltaget i urolighederne . En del af aktivisterne fra Nørrebro Beboeraktion stod i forbindelse med personer fra Christiania. Nu skal det der til siges, at også almindelige personer var med i aktionen. Således deltog Nørrebro Handelsforening også aktiv i nogle af Nørrebro Beboeraktions aktiviteter.

PET brugte jamming
Det forbigik ikke PET´s opmærksomhed, at aktivister gik rundt med walkie talkies. På den måde var de i stand til at dirigere hinanden rundt til brændzonerne. Men brugen af disse radioer var ikke ulovlig. Men PET havde alligevel et godt middel til at ødelægge denne radio – kommunikation. De udsendte jamming. Det var for at skabe støj, og det var særdeles virkningsfuldt. Men jammingen kunne også høres på almindelige radiomodtagere på Nørrebro.

Partisansøm fra Christiania
Den 12. maj 1980 var der kastet partisansøm ud på vejen ved Prinsessegade/Torvegade. Formålet var at lamme trafikken i København, og dermed få politiet væk fra Byggeren. Så kunne aktivisterne få genrejst Byggeren. PET mente, at disse søm stammede fra Christiania.

Etablering af ungdomsmiljøer
PET mente, at det var fremtrædende VS`ere, der var de egentlige bagmænd til urolighederne ved Byggeren. De mente, at det var bevidst, at VS ville skabe ballade, for at afprøve politiets metoder. Det kunne man så bruge i fremtidige slag.

En kreds af den trotskistiske Socialistisk Arbejderparti (SAP) dannede en gruppe, der kaldte sig Ini`tivgruppen. Den havde som første mål, at få Københavns Kommune til at stille et Ungdomshus til rådighed. Ifølge PET var det gruppens formål at etablere ungdomsmiljøer, så man herfra kunne rekvirere nye medlemmer til SAP.

I første omgang mente, Københavns Kommune, at de kunne bruge de eksisterende medborgerhuse. Men gruppen ønskede et hus, hvor de kunne udfolde sig uden bureaukratisk styring.

Stormøde på Jagtvej 69
Efter forhandlinger med Københavns Kommune endte det hele i ingenting. Nogle unge valgte at holde stormøde i et tidligere Folkets Hus, Jagtvej 69. Mødet fik tilslutning fra mere eller mindre organiserede grupper.

Det besluttedes, at besætte en nedlagt brødfabrik, Arbejdernes Fællesbageri, Rutuna. Besættelsen foregik helt udramatisk, og lige så udramatisk foregik rydningen. Men de unge opnåede det de ville. De fik en masse presseomtale.

Vi må bage, mens ovnen er varm
To dage senere forsamledes 50 – 100 unge på en ubebygget grund over for. Politiet og PET var til stede. Man bemærkede en person, der afsluttede en tale med følgende ord: 

  • Vi må bage, mens ovnen er varm

En overborgmester på besætternes side
Efterretningsvæsnet bemærkede også at byplanborgmester Villo Sigurdsson holdt en tale. Han sagde blandt andet: 

  • Der findes ikke noget demokrati. Derfor er det udmærket, at der er nogen som jer, der gider stille op på barrikaderne og kæmpe imod og besætte alt det, I kan besætte, og holde det lige så længe, I kan holde det. Det er det eneste sprog, de kan forstå ovre på Rådhuset. Hvis I sender flotte planer og flotte indsigelser, forstår de det ikke. Sådan noget putter de bare skråt ned i papirkurven. Men hvis folk står op på barrikaderne, besætter huse, hindrer håndværkerne i at rive ejendomme ned, ja så ved de ikke deres levende råd. Derfor er midt gode råd: Styrk demokratiet og besæt fabrikken.

Havde byplanborgmesteren gjort sig skyldig?
Og som sagt, så gjort. Sammenstødet med politiet blev voldsomt. Politiet blev nødsaget til at bruge stavene. Størstedelen tog flugten, mens 12 blev anholdt for gadeuorden.

14 medlemmer af Ini`tivgruppen blev anholdt for at anspore til uroligheder og udøve hærværk. PET mente også, at byplanborgmesteren havde gjort sig skyldig.

Tåregas i store mængder
Gennem 1981 opstod der mange sammenstød. I en demonstration opdagede aktivisterne to civilklædte politifolk. De fik smidt salmiakspiritus i øjnene.

Demonstrationen endte med besættelse af den nedlagte gummifabrik Schønning og Arvè. PET mente, at de unge hurtig omdannede fabrikken til en Christiania – lignende bygning.

PET bemærkede, at der blev transporteret benzin, olier, flasker og mursten ind i huset. Endvidere blev der samlet metalstykker. Plastposer med maling var ligeledes en del af BZ `ernes våben. En barrikadering blev også etableret. Den 26. oktober 1981 valgte Københavns Politi at rydde bygningen. Anvendelsen af magt var betydelig fra politiets side. Sådan lyder det i en vurdering.

Politiet anvendte tåregas for at nedkæmpe besætterne. Men problemet var, at besætterne ikke uden videre kunne forlade bygningen. Det kunne først ske, da Københavns Belysningsvæsen ankom med en stige. I alt anholdt politiet 96 personer i alderen fra 15 til 32 år.

Belejring af kloster
500 aktivister besatte et kloster i Abel Cathrinesgade. 

  • i løbet af meget kort tid så klosteret ud som gummifabrikken

Ja sådan skrev PET i deres rapport. De mente helt klart at aktiviteterne udsprang fra SAP.
Stedet var besat fra oktober 1981 til midten af februar 1982.

På Rigshospitalet
Den 20. februar 1982 blev en af Rigshospitalets bygninger på Blegdamsvej besat. Men samme nat blev bygningerne ryddet og 61 personer anholdt.

I slutningen af januar 1982 havde politidirektør Poul Efsen udtalt i Jyllands Posten, at det var en meget ubehagelig opgave for politiet at skulle sættes ind mod diverse ungdomsgrupper. Han mente, at det var politikerne og ikke politiet, der måtte løse de problemer, der fik unge til at besætte bygninger.

BZ – Brigaden
I marts 1982 skiftede man navn til BZ – Brigaden. Den eksisterede til omkring 1989. Den første aktion var besættelse af mekanisk Musik Museum. Det kom til en særdeles voldsom kamp. Og det man husker bedst, var en toiletkumme, der blev smidt ned på de indtrængende politifolk. 142 BZ`ere blev anholdt.

De følgende måneder blev en hel snes ejendomme besat på Nørrebro. En gruppe pensionister, der kaldte sig De Grå Pantere var med til at besætte Korsgade 27 og 29 på Nørrebro.

Brandbomber på Nørrebro
Der fulgte aktioner mod den Israelske ambassade under temaet Israel ud af Libanon. Et par dage efter var det Mosaisk Kirkegård, der var genstand for hærværk.

Den 16. september 1982 havde BZ – brigaden besat en ejendom beliggende Blågårdsgade 46. Den følgende nat kom det til uroligheder på Nørrebro. Der blev tændt bål i gaderne og smidt sten efter politiet. Ud for Allotria måtte politiet skyde varselsskud for at slippe fri for omringende Bz ere.
Samme nat fandt politiet brandbomber på forskellige adresser på Nørrebro.

PET aflyttede SUF (Socialistisk Ungdoms Forening) ´s telefoner. Man havde mistanke om, at her var et våbenlager.

Overborgmesteren fik vand
Den 29.oktober 1982 fik BZ – Brigaden lov til at bruge Jagtvej 69. Man havde inviteret overborgmester Egon Weidekamp til at indvie huset. Men da han ankom, blev han mødt med en spand vand. Man havde ikke til sinde at respektere myndighederne. Det var et tydeligt signal, man hermed afsendte.

1982: 350 anholdelser
I sidste halvdel af 1982 gennemførtes en række Ta` selv aktioner Aktionerne var foudsaget af et cirkulære vedrørende nedskæring af kontanthjælp til unge.
Året 1982 blev afsluttet meget dramatisk. Voldsomme gadekampe fandt sted på Nørrebro. Ruder i butikker blev ødelagt og biler sat i brand. Det gik også ud over en af politiets. 41 politifolk blev skadet. Gennem hele 1982 blev der foretaget 350 anholdelser.

Happening på Allotria
Den 11. januar 1983 havde politiet samlet en større styrke fra hele Sjælland. Allotria i Korsgade skulle ryddes. Der var lånt materiale fra forsvaret. Rydningen formede sig som en happening. Efter at politiet nåede gennem taget på den besatte ejendom, måtte politiet konstatere, at BZ erne var forsvundet gennem en tunnel, de netop havde færdiggjort.

Politiet fandt et helt arsenal af kasteskyts og slagtøj. Da der nu var nok af mandskab til stede, benyttede politiet det til dagen efter, at rydde Bazooka, et besat hus i nærheden. Her forefandtes murbrokker, sten og flasker. Da politiet rykkede ind forlod BZ erne bygningen. Men samtidig åbnede de for samtlige gashaner i bygningen.

I forbindelse med rydningen af de to bygninger, anholdt politiet 63 personer. Man fandt en hel del tyvekoster, bestående af værktøj, tømmer, radioudstyr, våben, maling, syre, legitimationskort og sølvtøj.

Operation Hafnia
Fra 1982 indgik PET et nærmere samarbejde med Københavns Politi. PET ønskede navnene på næsten samtlig anholdte. Det skulle også være dem, der kunne signalisere forbindelse til ekstremist – eller urogrupper. PET blev også behjælpelig med telefon – og rumaflytning.

PET kontaktede stikkere
Man kaldte aktionen for Operation Hafnia. PET var af den overbevisning at aktioner blev planlagt i Jagtvej 69 samt i Folkets Hus i Stengade.
PET anskaffede sig et par brugte biler for uhindret at kunne færdes i området. Man kontaktede personer, der af en eller andet grund ville forlade BZ – miljøet. De blev så brugt som stikkere.

PET mente, at der i 1983 var 400 aktive i BZ – brigaden.

Ødelagte butiksruder
I 1983 besatte BZ – Brigaden en ejendommen Gyldenløvsgade 32. Efter at politiet havde stormet bygningen, antændte BZ ere containere. En stor del fortsatte til Indre Nørrebro, hvor de ødelagde butiks – og bank – vinduer.

Glarmestre har haft gyldne tider på Nørrebro. De holdt næsten parat inden diverse uroligheder var ophørt.

Klart organisationer – dårlig organiseret
Under rydningen af Ryesgade 58 måtte politiet trække deres pistoler. Politiet var blevet mødt med skud fra slangebøsser, molotovcocktails og mursten. En politibil blev sat i brand.

Også aktioner mod Sorte Klat (Kulørte klat) blev iværksat. Man gennemførte Kaos – dag, med det formål at forstyrre S – togs trafikken, trafik – dag , hvor trafikken på vejene skulle forstyrres. En tredje aktion blev kaldt for pervers – dag. Det omhandlede gadeteater.

Regeringens sikkerhedsudvalg gav tilladelse til omfattende overvågning. Men egentlig mente PET, at Kulørte Klat – aktionerne var dårlig organiserede.

I 1986 blev aktionerne kaldt for Piratugen. Politiet tog nu et nyt våben i brug. De holdt aktivisterne i kort snor. Aktivister blev nu anholdt, selv i forbindelse med meget mindre lovovertrædelser.

Gik efter politikeres privatadresser
Man forsøgte at besætte Poul Schlüters embedsbolig. Mod Mogens Glistrup i Fælledparken blev der kastet sten, maling og æg. I 1985 trængte 40 aktivister ind på Egon Weidekamps kontor. Året efter forsøgte man at angribe hans private bopæl.

I 1989 og 1990 fandt PET ud af, at BZ – Brigaden kommunikerede med de fængslede fra Blekingegade – Banden. PET noterede sig at man sympatiserede med de tilfangetagenes 

  • ideologiske holdning og har forståelse for gruppens gennemførte og planlagte røverier som led i indsamlingen af midler til befrielsesbevægelserne i den 3. verden

Shell og Mærsk
I 1986 blev der gennemført aktioner mod Shell i form af brandstiftelse, groft hærværk, ulovlig indtrængen, tyverier, telefonchikane, rudeknusning og meget mere.
Mellem 1986 og 1989 var der aktioner mod ØK, Investeringsbørsen, Mærsk – interesser, banker m.m. i forbindelse med Sydafrika. I alt omfattede aktionerne 164 anslag.

Teoristiske forbindelser
Også aktioner mod EU kan tilskrives BZ – Brigaden
PET fandt ud af et forskellige terroristiske bevægelser havde forbindelser til Ryesgade 68, som aktivisterne havde besat.
En RAF – dømt Roland Meyer var inviteret til København for at holde foredrag. Det skete i Ungdomshuset, Jagtvej 69. BZ – bevægelsen havde stor sympati for Rote Armee Fraktion.

Masser af tyvekoster
I forbindelse med en fødselsdagsfest i Ungdomshuset stjal man sprut for 10.000 kr. i en nærliggende butik. Da politiet i 1987 foretog en ransagning i Ungdomshuset fandt man tyvekoster for 300.000 kr.

Historien fortsatte
Ja og historien fortsatte. Se på listen af artikler. Det fører historien videre.

Kilde: 

  • Se Litteratur Nørrebro 
  • Se litteratur København (under udarbejdelse) 
  • PET´s Overvågning af protestbevægelser 1945 – 1989 (8. Slumstormere og BZ – Bevægelse 1965 – 1989 (Schultz) 
  • diverse artikler på www.dengang.dk – www.norrebro.dk

Hvis du vil vide mere: på dengang.dk Læs 

  • Bulldozersameringen ødelagde detailhandelen (1980) 
  • Handelsforening i konflikt 
  • Terrornatten på Nørrebro 
  • Bomben i Søllerødgade (under Nørrebro) 
  • Byggeren på Nørrebro – nok engang 
  • BZ – bevægelsens historie på Nørrebro 
  • Dramaet i Brorsons Kirke 
  • Fristeder og Ungdonshus 
  • Nørrebro beboeraktion og kampen om Byggeren 
  • Nørrebro – den 18. maj 1993 
  • Røde Rose på Nørrebro 
  • Ungdomshusets historie 1 – 2 
  • Ungeren set fra 6. klasse 
  • Et faderhus på Nørrebro

Hvis du vil vide mere. På www.norrebro.dk Læs 

  • Ungdomshus med forhindringer 
  • Gadekrig på Nørrebro 
  • Aktivist – træning 
  • Kampen om Ungdomshuset 
  • Brev til Ritt Bjerregaard 
  • Brev til Knud Foldschack 
  • Jagtvej 69 – atter engang 
  • Skal Ungdomshuset lukkes? 
  • Nørrebro Handelsforenings nyere historie 1 – 5 
  • Det yderste højre 
  • Fingrene væk fra Jagtvej 69 
  • Hærværk og grafitti på Nørrebro 
  • Bliver Ungdomshuset revet ned? 
  • To Ungdomshuse mere – tak 
  • Handelsforening fik tilbudt Ungdomshuset for 1 kr. 
  • Opfordring fra Nørrebro Handelsforening 
  • Opfordring fra Ungdomshuset 
  • Tiden efter Ungdomshuset 
  • Imens i Johnnys Butik 
  • Hvad mener Ungdomshuset? 
  • Hvad dækker forsikringen? 
  • Jagtvej 69 – sidste kapitel 
  • Henvendelse fra Overborgmesterens sekretariat 
  • Stop terroren på Nørrebro 
  • Nørrebro handelsforening har fået svar fra Ritt Bjerregaard 
  • Ungdomshuset – kapitel 14 
  • Man har fjernet et mangfoldighedselemet 
  • Detailhandelen på Nørrebro har mistet 14 millioner 
  • Ungdomshuset har kostet 105 millioner kroner 
  • Ungdomshuset lever 
  • Presseinformation fra Nørrebro handelsforening – Nørrebro atter i brand 
  • Ungdomshuset til grin 
  • Ungdomshuset – kapitel 14 
  • Faderhuset kan kræve millioner 
  • Nørrebro i gas og knippelsuppe 
  • Nørrebro – uroligheder dræner politikassen 
  • Jul på Nørrebro 2007 
  • Jagtvej 69 – 2200 København N 
  • I gamle dage havde vi bent 
  • November 1999 
  • Ungdomshuset – en oase på Nørrebro vol 1 – 6 
  • Presseinformation: Bevar Julefreden på Nørrebro 
  • Åbent brev: Til medlemmer af Borgerrepræsentationen i København 
  • Hvorfor skal 71.000 være gidsler for manglende politisk vilje 
  • Til Borgerrepræsentationen, faderhuset og Ungdomshuset 
  • i dialog med Ungdomshuset 
  • Situationen omkring Ungdomshuset – er fastlåst 
  • Du bliver overvåget 
  • Hash, Hykleri og Handlingslammet 
  • Det yderste Højre 
  • Hot Spot Nørrebro 
  • Fokus på Bandekonflikten 
  • Restauranter på Nørrebro ødelagt af aktivister 
  • Bandekrig på Nørrebro 
  • Er Nørrebrogade en krigszone? 
  • Er mere overvågning – vejeb frem? 
  • Uncle Sam holder øje 
  • Er det plads til et nyt Ungdomshus? 
  • Big Brother udvider overvågningen 
  • Bygges der snart på Ground 69? 
  • Videoovervågning på Nørrebrogade – nej tak 
  • Kanal København opfordrer til uro 
  • Den sidste Bz`er på Jagtvejen 
  • Pas på, du bliver overvåget og meget mere

Vi ønsker god fornøjelse


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16