Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Skal Nørrebro genskabe en gammel å?

Flere tusinder af Nørrebro – borgere har skrevet under på ønsket om at genskabe Ladegårdsåen. Det er bare et lille problem – prisen. Trafikken skal ledes under en kommende å. Men nogle af politikerne vil helst undgå dette og simpelthen helt undgå biltrafikken. Der er masser af anekdoter knyttet til åen. I 1600 – tallet var det kadavere og lig fra dyr, der stoppede åen. Senere var der også menneskelig i åen. Ja og så blev åen også brugt til drikkevand til hovedstadens befolkning. Velbekomme.

En drøm
Miljøpunkt Nørrebro går rundt med en drøm. De vil genskabe den gamle Ladegårdså. En masse Nørrebro – borgere går rundt med samme drøm. Således har flere tusinde borgere skrevet under på en opfordring til borgmesteren.

Vandhandlingsplan
De vil have Åboulevardens mange biler væk fra overfladen. Og som de siger, så vil de fjerne støj, røg og møg fra gaden. De vil i stedet give plads til fodgængere, cyklister, vand og byliv. Samtidig kan åen indgå i kommunens vandhandlingsplan. Den kan være med til at forhindre de stores skader, vi oplevede ved skybruddet i juli 2011.

Et lille problem: Prisen
Det er bare det lille problem, at hvis trafikken stadig skal glide i København, skal trafikken ledes under en kommende å. Og det lille projekt vil koste i størrelsesordenen 2, 3 milliarder kroner.

Der skal laves to tunneler. I tilfælde at et voldsomt skybrud skal den ene tunnel så kunne lukkes og fyldes med vand. Et lignende projekt er foretaget i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.

Men man mangler også lige at finde ud af, hvor trafikken skal føres hen, og hvor det opsamlede vand helt nøjagtig skal føres hen i tilfælde af skybrud.

Vand kommer langt fra
Meget af vandet vil følge de gamle vandløb, Lygteåen, Grøndalsåen og Ladegårdsåen. Meget af vandet kommer helt oppe fra Gentofte. Bispeengen leverede også meget af vand. Ja noget af vandet kommer også fra Utterslev Mose og Emdrup Sø.

Åen lagt i rør
Fra 1897 til 1962 blev åen lagt i rør. I dag lever den under Åboulevard. Grøndalsåen og Lygtevejen mødes ved Nordre Fasanvej og fortsætter som Ladegårdsåen.

En sidegevinst kan være et grønt åndehul i forbindelse med Den grønne cykelsti og søerne. Et unikt rekreativt område vil kunne skabes.

Politikere vil helst undgå bilerne helt
Kommunen har foreslået at man lukker Rantzausgade for trafik og lader Ladegårdsåen løbe her. Det vil koste 300 – 500 millioner kroner.

Men allerhelst vil mange politikere droppe tunnelerne til bilerne, og gennemføre det store projekt. Det skal ske ved at droppe bilernes tilgang til København. Ja tanken er, at bilerne skal helt væk fra gaderne. Man vil omdanne byen til et stort rekreativt område.

Hvordan det lige passer med erhvervslivets muligheder, spekulerer man ikke så meget på.

Christian den Fjerde anlagde Ladegården
Der er mange anekdoter fra den gamle å, der er opkaldt efter Ladegården, som Christian den Fjerde lod bygge. Og Ladegårdens historie vender vi tilbage til i en senere artikel.

Lig i åen
Allerede i 1600 – tallet var der forurening af åen. Kongen påbød bønderne at rense åen. Men nogle år senere skete det samme. En masse heste – og hunde – og kattelig har flere gange været med til at stoppe åens løb.

Det skal man nok lige tænke på, for i mange år leverede Ladegårdsåen drikkevand til hovedstaden.

En tragisk ulykke
En mørk aften i 1812 kom et selskab kørende ud fra grosserer Mariboes landsted Rolighed ved Rolighedsvej på vej ind i byen.

Men et eller andet gik galt. Kusken mistede herredømmet over vognen, som væltede ud i åen. Fire fine damer druknede. Blandt dem var Marie Henriques født Beck og gift med galanteri – ejer Falk Wilhelm Henriques.

Ulykken gav anledning til, at der blev plantet en række piletræer langs den nøgne åbred.

Kirkegårds – vand skyld i død?
I 1833 klagede man over, at på Assitens Kirkegård stod der kister i vand. Man havde forbud mod at lede vand ned i Ladegårdsåen. Men det fandt vandet nu selv ud af.

I 1879 meddeltes det, at nogle beboere i et hus ved Ladegårdsåen skulle være fundet døde. De skulle angiveligt have drukket vand fra åen. Og vandet fra kirkegården havde fundet ned i åen.

De mange broer
Først i 1820 blev den første bro bygget over åen. Det var Büllowsbro. Det var en privat bro, hvor byggematador Büllow kunne køre væk fra det slum, han havde bygget over til det pæne Frederiksberg.

Bangert lavede senere en bor ved Brohusgade. Selvfølgelig forlangte han bropenge. Man var jo ikke forretningsmand for ingenting.

Den tredje bro var så faldefærdig, at den i 1892 blev revet ned. Den blev erstattet af en jorddæmning. På den måde blev åens skæbne beseglet.

I 1897 var dele af Ladegårdsåen blevet overdækket. Nu var det vaskeligt at anbringe vittigheden, Parcelbroen var oppe, når toget var forsinket.

Hvad skal barnet hedde?
Nu kunne man begynde at gå på åen. Den blev efterhånden omdannet til Boulevard.

I Borgerrepræsentationen var man uenig om barnets navn. Skulle den hedde Gyldenløvs Boulevard? Eller Ladegårds Boulevard? Herman Trier foreslog, Åboulevard. Og det blev så barnets navn.

Et lig i åen
Men nu var det ikke hele åen, der blev overdækket i et hug. Således sad der den 1. september kl. 7 om morgenen en ung mand og fiskede i Ladegårdsåen. Pludselig blev den unge mand lidt mere vågen. Et lig kom flydende i åen.

Den unge mand fik fat i en betjent. Liget blev halet ind til lands. Det viste sig at være Lindorf Larsen.

Forhistorien var denne. Den 18. august 1913 var der på Østerbrogade 120 klokken tre om eftermiddagen begået et bakrøveri. Fuldmægtig Leudersdorff og assistent Schinkel var blevet bagbundet. Udbyttet blev på 9.000 kr.

Politiet kom på sporet af to personer, der brugte udsædvanlig mange penge, blandt andet på letlevende damer. De to var Lindorf Larsen og en tysk maskinsmed Gütting.

Lindorf Larsen følte presset for stor. Han gik ud i Ladegårdsåen og satte en pistol for pandet og trykkede af.

Turen går til Havet
Ofte gik turen til havet, ja sådan kaldte man Ladegårdsåen dengang. De voksne havde kaffe med. de gik langs en sti langs åen, hvor der stod bænke. Her kunne de voksne sidde og hygge sig, mens ungerne badede. I åen blev der også fanget salamandere og andre vanddyr.

Dejlig legeplads
Børnene elskede at soppe de mudrende vand. Og hundestejler blev bragt hjem i glas.

En sjov legeplads
Området omkring Ladegårdsåen var en sjov legeplads. Om vinteren var der is på åen. Hvis man ikke havde en kælk, kunne man snildt bruge et sildekasse – låg. Ja og en skoletaske kunne man også bruge.

Cirkus med druk
Festelig, folkelig og fornøjelig var Cirkus Bech – Olsen, der holdt til ved Ladegårdsåen. Det var en tidligere mester – bryder, der havde rejst et kæmpemæssig telt. Her var artister, der blev krydret med filmforvisning. Og kunderne var som regel beboere fra Rabarberlandet. Der blev drukket meget tit under forestillingen.

Et eventyrhus
Det var også hernede at Aahuset lå. I dag ville det være på hjørnet af Jagtvej/Aaboulevard Her holdt Nørrebro Handelsforening i mange år bestyrelsesmøde.

Men huset valfartede man til. Fulgte man stien langs Ladegårdsåen var man pludselig ude på landet.

Muren ud mod vejen bugtede sig ud og ind, vinduerne gik helt ned mod jorden. Der var grønmalede stodder for, når mørket faldt på. Tegltaget var mosbevokset og nåede helt ned til jorden.

Bag det underlige hus, lå en udstrakt have med æble - og pæretræer. Her var lyseblå borde og stole. Her var en sand urskov af vild vin, løv og guldregn. Ja det var Eventyrets Hus. Hvis man vovede sig ind i huset, var der masser af øl fra fad.

Vi følger senere op med Ladegårdens historie.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16