Vores lille blog er denne gang præget af pessimisme. Danmark mister konkurrenceevne, TP – Musik lukker, Tøj og Sko lukker, Dansk Supermarked mister markedsandele, SuperBest kan ikke komme sig efter kødskandalen. På Fiolstræde mister ni ud af ti butikker omsætning på grund af Metro – byggeriet. Mange, så meget, at de er lukningstruet. Og inflationen har overhalet lønstigninger. Dette går ud over forbruget. Og selv om mange har hævet deres efterlønsbidrag, så har de ikke brugt disse i butikkerne. De eneste, der kan klappe i hænderne, er discountbranchen.
I gør overhovedet ikke noget for medlemmerne
Overstående blev forleden fremsat af et medlem af Nørrebro Handelsforening. Her vil redaktøren af denne side, dog lige minde om, at vi her på denne web trolig fortsætter, trods denne kritik. Som det vil fremgå, så opdatere vi fortløbende. Og kigger du i arkiverne vil du finde tusindvis af artikler. Som vi plejer at sige til journalister, der vil vide hvornår vi gjorde sådan og sådan, ja men søg selv i arkiverne – brug søgefunktionen.
- Kære medlem, vi er skam nogle, der bruger en stor del af vores fritid i Nørrebro Handelsforenings tjeneste.
Og så skal vi minde om, at vi er ved at planlægge næste medlemsarrangement – Vinsmagning, som finder sted omkring 1. november.
Føtex Nørrebro – Årstidens varehus
Føtex på Nørrebro er blevet valgt til Årstidens varehus. Og det var kunderne, der var dommere. Det er deres indkøbsoplevelser, og deres syn på frugt, grønt og kød, der er afgørende. Fire gange om året kårer Føtex – Årstidens varehus.
Også hemmelige kunder er dommere. Medarbejderne bliver belønnet med en vandrepokal. Og så får de besøg af Føtex egen pølsevogn. Ja så får man også et lod til årskonkurrencen, hvor et ud af Føtex 90 varehuse kåres som årets absolut bedste.
Danmark mister konkurrenceevne
Danmark har fået nedtur i konkurrencerapport. Vi hører ikke længere til blandt de mest stærke i den kategori i verden. I en ny rapport er vi drattet ned på en 12. plads. For bare fire år siden var vi nummer tre og tilhørte den absolutte elite i verden.
Danske Bank: Regering overdriver
Danske Bank mener, at regeringen overdriver danskernes forbrug. Banken mener, forbruget kun vil vokse med en pct. i år og 2,3 pct. næste år. Tallet fra første kvartal viser dog en nedgang på 0,9 pct. Der er udsigt til nær stilstand i tredje kvartal. Forbrugervæksten i årets sidste tre måneder skal stige med hele 4 pct. i årets sidste måneder for at opnå regeringens skøn. Og det er nok ikke realistisk.B
Banken konkluderer, at forbruget i bedste fald slet ikke vokser i år, og som måske kun vokser en procent næste år.
Arbejdernes Landsbank: Udvikling vender først i 2015
Fra Arbejdernes Landsbank lyder budskabet, at en nedgang i reallønnen altid vækker opsigt, da det er tale om en sjældenhed.
En reallønsfald på 0,6 pct. svarer til 2.400 kr., hvis ens årsløn er på 400.000 kr. I perioden fra 1980 til 2010 er danskernes købekraft steget med over 40 pct. Vi skal helt frem til 2014 eller 2015 for at opleve, at vores købekraft igen stiger.
Hver 20. står i RKI
Antallet af dårlige betalere vokser måned for måned. Flere af os står i RKI. For to år siden stod der ca. 200.000 i dette register. Nu er der der næsten 222.000.
Dansk Erhverv pointerer, at der i løbet af de sidste to år er sket en stigning på 29 pct. af det gennemsnitlige skyldige beløb. I 2012 var det på 65.000 kr. I 2010 var det 50.000 kr.
Virksomheder jagter dårlige betaler
50.000 danskere bliver dagligt udsat for økonomitjek i skyldnerregistre. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til sidste år. Op mod 10.000 daglige søgninger foretages i Debitor Registret, som har 137.000 danskere registeret som dårlige betalere. Mange lider af under økonomiske konsekvenser af stærkt faldende huspriser, skilsmisser og usikker jobsituation.
Fattigdommen stiger
De ansatte i de private virksomheder bliver stadig fattigere. Lønvæksten ligger klart under inflationen. Den reelle købekraft er i tredje kvartal faldet med 0,7 procentpoint. Udviklingen i købekraften hænger sammen med, at danskerne holder igen med forbruget i en grad, der fastholder væksten på et meget lavt niveau.
Forbrugerrådet angriber detailhandelen
Forbrugerrådet mener, at afgiftsplagede varer stiger for meget. Varene stiger meget mere end afgifterne, siger rådet. Forbrugerrådet mener at detailhandelen scorer på avancen. Men dette afvises af Dansk Erhverv. Her mener man, at konkurrencen i detailhandelen er alt for hård til, at man bare kan gøre dette. Her gør man opmærksom på at stigende administration er noget der følger med nye afgifter.
For dyrt at være dansk
Danskere betaler for meget for varerne i supermarkedet, hos tandlægen og telefonselskabet. Denne kontante besked kommer fra den verdensomspændende biotekvirksomhed Novozymes. Omkostningerne må ned, og deriblandt også lønnen. Nu er det sådan at butiksbranchen i forvejen er blandt de lavest lønnede.
Men danske varer er gennemsnitlig 5 pct. for dyre. Falder priserne bare 1 procentpoin vil gennemsnitsdanskeren spare 1.300 kr.
Cepos kommer så med et andet forslag. De vil have planloven ændret, så der kan bygges megabutikker. De store butikker har stordriftsfordele, som kan komme kunderne til gavn, mener man.
Dansk Erhverv påpeger, at det er de høje danske afgifter og moms, der er skurken.
10.000 mere på overførsler næste år
Selv om regeringen vil have danskerne væk fra offentlig forsørgelse så vokser antallet af personer på kontanthjælp, dagpenge og førtidspension i 2013 vokse med 10.000. I alt vil 445.000 være på disse overførelser med førtidspension som den største gruppe på 251.000.
Antallet af danskere på efterløn og sygedagpenge vil falde med 5.000 til 744.000. Alt i alt betyder det at udgifterne til overførselsindkomster stiger med knap 10 milliarder kroner – fra 325,9 milliarder kr. i år til 335,6 milliarder kr. næste år.
Danskerne holder på pengene
En ny undersøgelse fra analysevirksomheden Wilke for nyhedsbureauet Newspaq viser, at finanskrisen har betydning for, hvor mange penge, vi bruger. I dag fokuserer vi på, om vi får nok og meget for pengene. Vi rynker ikke mere på næsen af genbrugs – børnetøj. 64,9 pct. af os fylder hyppigere indkøbskurven med discountvarer end før krisen. Og vi powershopper ikke så ofte luksusvarer som tøj. 43,4 pct. har skåret ned på den post i vores budget.
Fødevarer bliver dyrere
Stigende fødevarer efterlader i år danske forbrugere med en ekstra regning på 4,2 mia. kr. For en gennemsnitlig børnefamilie bliver merudgiften til mad ca. 2.500 kr. ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer. Ekstraregningen er udløst af de seneste måneders voldsomme prisstigninger på de globale råvarebørser.
I første omgang vil det især være forbrugerpriser på varer som brød, gryn, mel, pasta, morgenmadsprodukter og mælk, der stiger.
20 milliarder kr. trukket ud af Efterlønsordningen
Danskerne tror ikke på en fremtid på efterløn. Halvdelen af alle danskere under 50 år har trukket deres penge ud af ordningen. Det har betydet, at 20 milliarder er fosset ud. Men pengene er ikke brugt i detailhandelen.
Flere handler over Nettet
En ny undersøgelse viser, at snart vil to tredjedel af Dansk Details fysiske medlemsbutikker inden for en kort årrække have en butik på nettet. Man har ellers kritiseret detailhandelen for at være for passive i den henseende. Rejser – og kulturoplevelser er den mest populære varegruppe på Nettet. På andenpladsen ligger film, musik, bøger, spil og legetøj. På tredjepladsen ligger tøj, sko og smykker.
I første kvartal af 2012 stod de tre varegrupper tilsammen for 44 pct. af nethandelen.
Bestil varer via Mobilen
18,1 pct. af Dansk Details medlemsbutikker svarer i en medlemsundersøgelse, at de har en mobilbaseret netbutik og app, hvor forbrugerne kan bestille varer og betale online. Det er primært unge under 25 år og børnefamilier, der handler via mobilen.
Mange klager over Nethandel
Aldrig har så mange henvendt sig til Forbrugerombudsmanden med klager over firmaer, forretninger og virksomheder. Det gælder især handel på Nettet, som folk er utilfredse med. Priserne er vildledende, og man respekterer ikke fortrydelsesretten.
Der er også sager om direkte internetsvindel. Og så bliver forbrugerne udsat for aggressiv inkassovirksomhed, hvis man ikke betaler ved kasse 1. Så bliver kunderne truet med bål og brand.
Når banken siger nej, er der også store muligheder på Nettet. Men kunderne bliver hurtig chokeret. For kunderne får ikke altid alle oplysninger.
Discount på hastig fremmarch
Discountforretningerne er de seneste fem år stormet frem til 46,2 pct. , mens supermarkederne er gået tilbage med 12,4 pct. siden 2007.
Siden 2008 er Fakta vokset med 50 butikker, mens antallet af Super Brugsen er faldet med 20 butikker. Antallet af Netto – butikker er stærkt stigende. I de snart lukkede Tøj og Sko – butikker skal der indrettes DøgnNetto.
Rema1000 åbner 19 nye butikker i 2012, og ender med at have 230 butikker i alt, når året er omme.
Bliver fremtiden kun discount?
Dansk dagligvarehandel liger underdrejet. Man har den laveste omsætning i 10 – 12 år. Resultatet kan blive, at de store kæder i fremtiden næsten kun vil satse på discount. Det vil betyde en kedeligere detailhandel. I hele EU er detailhandelen steget med 5,1 pct. siden 2005. I Danmark er den i samme periode faldet med 6,6 pct. I vores nabolande Sverige og Finland er den steget med 15,1 pct. Og i Norge er detailhandelen steget med hele 24,3 pct.
Fortsætter udviklingen vil det betyde at internet – handelen med dagligvarehandel vokse fra 4 mia. kr. i 2012 til 20 mia. kr. i 2020.
TP Musik lukker
Butikskæden T.P. Musik lukker. Vi køber mere og mere musik på nettet. Sidste år stod cd'erne for 58,2 procent af salget. Andre kæder har lidt samme skæbne, bl.a. GUF og Axel Music. GUF havde eksisteret i 38 år.
Tøj og Sko kunne ikke reddes
37 butikker over hele landet lukker. Efter flere år med dalende indtjening har Dansk Supermarked besluttet at lukke alle butikker. I alt berøres 340 medarbejdere af lukningen. Man håber at kunne få omplaceret alle medarbejdere. Dansk Supermarked har omkring 32.000 medarbejdere fordelt på 600 butikker i Danmark, heriblandt Netto, Bilka og Føtex.
SuperBest lider stadig af kødskandalen
Det er efterhånden tre år siden at Kontant første gang afslørede kødskandale i Superbest. Kæden er stadig lang under det image, som det havde før kødskandalen. Den har meget svært ved at få samme image som før skandalen.
Grunden til, at det netop er gået så hårdt ud over Superbest er, at DR året efter valgte at undersøge, om SuperBest levede op til deres løfte, om at forbedre tingene. Det gjorde de bare ikke.
Kritisk situation i Inspiration
Inspiration har ansat Frank Sørensen som ny topchef. Han kommer fra SuperBest, hvor han var ansat i 16 år. Han kan dog ikke love sorte tal i Inspiration i 2012. Dertil er situationen for kritisk. For at redde situationen har medarbejdere måtte gå ned i løn. De 48 butikker og over 400 medarbejdere går igennem en turbulent tid.
Kunderne svigter Dansk Supermarked
Dansk Supermarked havde et beskedent overskud 292 mio. kr. Det er 202 mio. kr. lavere end samme kvartal sidste år. Dagligvaregiganten er presset på markedsandelen i Danmark. Ifølge Mærsk – regnskabet har Dansk Supermarked blot øget sin markedsandel med beskedne 0,1 pct. Det danske marked for daligvare er i samme periode steget med 1,6 pct. Det er især på nonfood – markedet, man er ramt. Krisen betyder, at kunder holder igen, og køber disse varer på Nettet.
Bacon – prisen eksploder
Prisen på bacon ventes at eksplodere eksplosivt i 2013. Mange svineproducenter vil ophøre i 2013. Nye EU – regler begrænser også udbuddet. På grund af tørken i USA er svinefodder også steget med 25 pct. Dette giver frygt for, at supermarkeder begynder, at importere bacon, pølser og svinekam fra Sydamerika og Thailand.
Morgenbrød stiger
Den tørkeramte amerikanske høst giver nu udslag hos de danske bagere. Leverandørernes priser er steget med 15 – 17 pct. Fedtafgifter og andre lovreguleringer har ramt bagerne hårdt.
Metro forudsager kaos
Ni ud af ti butikker i Fiolstræde har oplevet et markant fald i deres omsætning. Byggeriet ved Nørreport Station har kostet mange kunder. Der er mærket et omsætningsfald helt op til 35 pct.
Ny direktør og partner
Joe and The Juice har fået ny direktør og partner. Det er Henrik Fjordbak. Over de næste fire – fem år satser kæden på at åbne 100 butikker i blandt andet USA, Tyskland, Sverige og England.
Netto indfører aften – åbent
Danskerne har ændret indkøbsvaner. Derfor indfører dagligvarekæden, Netto fra 1. oktober, når den nye lukkelov, træder i kraft, åbningstider fra kl. 8 til 22. Hos Netto har an konstateret, at omsætningen er stigende.
Mere frugt hos Netto
På Bornholm får kunder et venligt puf. I stedet for slik skal de købe frugt. Gulerødder og andre snacks er flyttet hen til kassen i stedet for usundt slik. Når projektet er færdig i 2015, skulle bornholmerne gerne have spist 15 pct. mere frugt.
Ekstra skatteregning til firmabiler
Hvis det står til regeringen, skal danskere med fri bil til at betale mere i skat. De nye regler kommer også til at gælde for biler, der allerede er købt. Og det vækker harme.
Business Danmark har regnet ud, at en medarbejder, der har fået en ny firmabil i den sidste måned af 2010, står til at få et skattesmæk i omegnen af 3.500 til 3.800 kr. Har man anskaffet en firmabil lige før fremsættelsen af skattereformen, vil man over de næste tre år få en ekstra regning på 10.000 kr.
Masser af danske butikker i udlandet
Danske kæder har efterhånden 9.118 butikker i udlandet. Siden 2007 er der åbnet 1.414 nye butikker. I flere år er der produceret varer i Kina, og solgt herhjemme. Men nu begynder kæderne også at sælge dem derude.
Dette var, hvad havde valgt at bringe i denne udgave af Detailhandel. Vi vender snarest tilbage i en forhåbentlig mere optimistisk version. |
