Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En ventet søndagskrig om kunderne ?

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT om søndagskrig og julehandel
v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Vil en ventet søndagskrig om kunderne og en god julehandel redde detailhandlen i årets sidste måneder.

I de første 8 måneder i år oplevede den samlede detailhandel kun en fremgang på 0,4% i kroner i kasseapparaterne i forhold til de første 8 måneder sidste år reddet i hus af større og stigende fødevarepriser. Renset for priudvikling blev det til en tilbagegang på 2,3%. Og det går nok ikke stort bedre her i september.

Forbrugerne er usikre, forbrugsnervøse og sparer op. Det blev heller ikke til nogen forbrugs-kick-start med de indtil nu udbetalte 20 milliarder i efterlønskroner. En alvorlig streg i regningen for regering og Folketing.

Men det lysner måske for forbruget i oktober. Og det selvom nationalbankdirektør Bernstein på det seneste har halveret bankens tidligere skøn i danskernes forbrug i år fra en fremgang på 1,2% til 0,6%, fordi udviklingen de seneste måneder er svagere end ellers ventet.

Der kan være mange familier, der afventer et veritabelt butiksslagsmål /hundeslagsmål om kunderne med stærke søndagstilbud, når lukkeloven lukker ned 1. oktober, og kampen om søndagskunderne for alvor sætter ind fra og mellem stordetailhandlen og storcentre.

En mulig forbrugs-kick-start, der kan smitte positivt af på julehandlen og give julehandlen et løft.

Det kan blive en redning for udviklingen for den samlede detailhandel i årets sidste måneder.

Men også et slagsmål, der samtidig kan trække tæppet væk under en del mindre og mellemstore butikker med fødevarer og udvalgsvarer især i Ydre-Danmark og i “forstæderne” til større byer, påpeger Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger.

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16