Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i Oktober 2012

Salget i dansk detailhandel er faldet med 13 pct. siden 2007. Vores konkurrenceevne er dalende. Det kniber også, at gøre os gældende på eksportmarkedet. Men danskerne har aldrig haft så mange penge, som nu. Men de bruger dem ikke til forbrug. De sparer op. Men afkastet er minimal. I Sønderjylland er hver 10. dagligvarebutik lukket. Bogbranchen er i alvorlig krise, mens Tiger har kæmpe – succes. Læs her om den øvrige udvikling i detailhandelen i vores månedlige beretning.

Forbrugsskift
Danskerne har i høj grad ændret forbrugsvaner. Der er andre værdier og holdninger, der præger Familien Danmark i dag. Det er ikke kun discount – butikker, der lyser op. Også butikker, der satser på det nære, hjemmet, det enkle, den varige og gode billige oplevelse, har gode oplevelser. Butikker med vækst er 

  • Dyrehandler 
  • Fiskeforretninger 
  • Camping 
  • Sportsudstyr 
  • Hjemmeelektronik 
  • Cykelforretninger 
  • Byggemarkeder

Det vigende privatforbrug er ikke kun et forbigående fænomen. Alt det, der giver ydre status er trængt tilbage. Der er skåret ned på boligindretning og fladskærme.

Fyringer og butikslukninger
Omsætningen i de danske butikker falder. Der spares, fyres og det bliver endnu værre. Salget er faldet med 13 pct. siden 2007, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Men nedturen er endnu ikke slut, lyder det fra Dansk Erhverv.

Trenden er fortsat faldende. Det bliver sværere at drive en fysisk butik. Når privatforbruget falder, kan det forstærke den økonomiske krise.
Regeringens punktafgifter forværrer krisen for dagligvarekæderne, påpeger købmændenes erhvervsorganisation DSK.

Hver tredje detailvirksomhed planlægger at afskedige ansatte og hver fjerde virksomhed forventer, at investere mindre viser en ny undersøgelse, som Dansk Erhverv har foretaget med 626 deltagende virksomheder.

Flere penge
Den gennemsnitlige indkomst efter skat er i dag højere end da krisen satte ind. I Frederiksberg Kommune oplevede man den største vækst i indkomst fra 2007 til 2010 med en disponibel indkomst på cirka 15.000 kr. Men der er stor forskel fra kommune til kommune.

Danskerne sparer op som aldrig før
I løbet af de seneste 12 måneder er danskernes samlede opsparing steget med 26 milliarder kroner, heraf alene 4 milliarder kroner i maj. Den samlede opspring er nu på 814 milliarder kroner. Det svarer faktisk til halvdelen af det danske nationalprodukt. Men renten kravler ned i den kedelig ende af skalaen. Så det giver et kedeligt afkast på opsparingerne.

Alting bliver dyrere
Priserne på forbrugsvarer er i gennemsnit steget med 23 pct. Priserne på husleje, el, vand og varme er steget med op til 33 pct. Og priserne på føde – og drikkevare er steget med mere end 27 pct. siden 2002.
Men noget er blevet billigere, og det er tøj. Det er blevet 6 pct. billigere. Men gennemsnitslønnen er trods reallønsnedgang de sidste to år steget gennemsnitlig inden for de sidste år med 35 – 40 pct.

Arbejdernes Landsbank har lavet en prisberegning baseret på tal fra september 2002 til september 2012: 

  • Bolig 33 pct. 
  • Restauranter og hoteller 31 pct. 
  • Andre varer og tjenester (forsikring, daginstitutioner, frisører) 30 pct. 
  • Fødevarer og ikke - alkoholiske drikke 27 pct. 
  • Transport 27 pct. 
  • Alkoholiske drikke og tobak 27 pct. 
  • Boligudstyr, husholdningstjenester 15 pct. 
  • Sundhed 13 pct. 
  • Tøj og fodtøj 1 pct. 
  • Fritid og kultur 1 pct.

Dårlig konkurrenceevne
Danmark sakker bag ud i velstand. Vi er kommet langt dårligere igennem krisen end både USA og de 17 eurolande. Bruttonationalproduktet (BNP) er fortsat fem procent lavere end i 2008. Det betyder, at vores samlede velstand er dermed op mod 100 milliarder kroner lavere, end da vi toppede for en del år siden.

Danmarks konkurrenceevne er svækket betydeligt det seneste årti. Det ses også ved, at Danmark mister markedsandele på vores største eksportmarkeder. Vi tiltrækker også alt for få investeringer fra udlandet.
Vi har også langt højere priser end de andre OECD – Lande. Det betyder, at vi forlanger højere løn end i de andre lande.

Vores forbrugspriser ligger 14 pct. højere end i en række sammenlignelige lande, når det tages højde for forskelle i landets velstand, moms og afgifter.

Grænsehandelen vokser
Mens dagligvarebutikkerne i Sønderjylland lukker på stribe, har økonomer nu lavet en beregning over, hvor meget, man skal købe for, når man kører til grænsen fra andre byer, for at det kan betale sig: 

  • Fra Odense skal man handle for 1.235 kr. 
  • Fra Århus skal man handle for 1.440 kr. 
  • Fra Aalborg skal man handle for 2.340 kr. 
  • Fra København via Rødby – færgen 2.070 kr. 
  • Fra København via broen 3.115 kr.

Dansk Erhverv skønner, at Danmark hvert år går glip af 1,9 mia. kr. alene i moms og 0,9 mia. kr. i indtægter fra de varer, som vi køber i Tyskland i stedet for i Danmark.
Mange af de varer, som vi henter er produceret i Danmark. Og regner man dette ud i CO2 udslip, så svarer det til, at en dansker kører to gange rundt om jorden hver eneste time året rundt.

Det er nu ikke kun på fødevarer, man kan spare penge. På bilreparationer kan man spare 30 – 40 pct., på tandlægebesøg 30 pct. På vin 40 pct., på frugt og grøntsager helt op til 40 – 50 pct. Alene på den nye sukkerafgift kan en husstand spare 3.000 kr., har Dansk Industri regnet ud.

Hver 10. dagligvarebutik er lukket i Sønderjylland siden 2009. Omsætningen i de sønderjyske daligvarebutikker er faldet med 4 pct. siden 2009, mens den er steget med 3 pct. på landsplan.

Coop vil deltage i grænsehandelen
Nu opretter Coop to Fakta – butikker syd for grænsen. Kæden vil gå ind i kampen om de danske kunder, der tager syd på. Flere kæder overvejer. De vil have del af omsætningen ved den tyske grænse. Det danske marked er ved at være fyldt op. Og her er der hverken fedt – eller sukkerafgift.

Lejetøjs – firma satser på webshops
Legetøjs – giganten, Top Toy, der ejer Fætter BR og sælger Toys'r'us i de nordiske lande oplevede et fald i omsætningen sidste år. Men nu er koncernen igen i fremgang. Nye butikker og en web – shop trækker omsætningen op.
Med 13 nye butikker er de nu oppe på 297 forretninger og samlet 2.300 ansatte. I Danmark er det tilbageholdenhed, mens der er voldsom vækst i Norge og Sverige. Man mærker også fremgang på web. Her vil man satse endnu mere.

Bogbranchen stadig truet
Den lette adgang til billige bøger fører efterhånden til færre boglader og forlag. På få år har forlagene mistet 9 pct. af omsætningen. Det er især svigtende salg og konstant pres fra supermarkeder og boghandlere, der presser forlagene. I dag bruger danske husstande 23 pct. mindre på bøger end før krisen. Et stort problem kan også være færre dansksprogede udgivelser.

Tiger har succes
Kapitalfonden EQT har købt 70 pct. af virksomheden Zebra A/S, der står bag butikskæden Tiger. Koncernen har i dag 170 butikker, hvoraf de 60 er i Danmark. Konceptet fungerer i 16 lande. Planen er, at der skal åbnes 74 nye butikker i år.
Det var nærmest hysterisk interesse, da den første Tiger – butik åbnede i Japan. Efter to dage måtte man lukke butikken. Man havde ikke flere varer. Man blev nærmest blæst omkuld. Der var 300 meter kø, og live transmission fra åbningen i diverse medier.

Agnes Cupcakes – nu med chokolade
De populære cupcakes vil nu også være at finde i udvalgte Sv. Michelsen butikker. Og det er sammen med den traditionsrige chokolade de nu skal sælges. Det er kun få måneder siden at Agnes Cupcakes var på konkursens rand. Salget faldt drastisk efter skandalen om de ansattes forhold.

Lejernes paradis
Udbuddet af tomme butikslokaler har aldrig været større. Afståelsesprisen er næsten faldet til nul. Hvis du ikke lige vil etablere dig på Strøget så behøver du ikke mere, at betale de såkaldte nøglepenge.

Bilka skruer ned for reklameaviser
Bilka skruer nu ned for reklameaviserne. De har fundet ud af, at det især er reklameavisens 12 første sider, der vækker størst interesse. De skærpede krav til detailhandelen har betydet at koncernen har trimmet deres organisation.

Bøder for vildledende tilbud
Forbrugerombudsmanden har foretaget 5.500 stikprøver på såkaldte non – food – varer. Det har ført til anmeldelse af Bilka, Kvickly, to Expert – butikker og en Punkt 1 – butik. De sager har nu resulteret i bøder i størrelsesordenen op til 100.000 kr.

Coop skal tjene flere penge
Coop har været igennem konstante rationaliseringer. Det næste skridt er at øge driftsresultatet. Detail – koncernen, der driver bl.a. SuperBrugsen, Fakta og Irma har opnået en svag vækst. Men man har faktisk kun tjent 0,8 milliarder kroner på et salg på 43,8 milliarder kroner.
Antallet af ansatte på hovedkontoret er faldet fra 1.200 til 1.000.

Bagermestre utilfreds med Lidl
Danske håndværks - bagere er utilfredse med, at konkurrenter på servicestationer og i nærbutikker sælger brød som friskbagt eller nybagt, når der er forbagt frossent brød, der opvarmes i bake – off ovnen.
Man har henvendt sig til Fødevarestyrelsen med spørgsmålet om lovligheden af, at discountkæden Lidls bageriers markedsføring. Kæden reklamerer med nybagt brød.

Flere aftenrøverier
Der bliver begået flere røverier i butikkerne i de mørke timer mellem 20 og 22. Forklaringen er sikkert den udvidede åbningstid.

Særtibud hindrer madspild
Detailhandelen kasserer cirka 45.000 ton mad om året. I hele fødevaresektoren kasseres cirka 300.000 ton mad årligt, mens husholdningerne smider 237.000 ton mad ud per år.
For at begrænse dette spild, sælger de store kæder nu flere datovarer ud ekstra billigt i stedet for at smide maden ud.

Fødevarer, der nærmer sig sidste salgsdato, bliver nu i stigende grad solgt for en slik i stedet for at ryge i affaldscontaineren.

Rema – 1000 kæden har længe arbejdet med at nedbringe madspild. Også hos Coop er man begyndt med denne ordning. Coop forbereder et samarbejde med Fødevarebanken, der kører rundt i København og indsamler mad, som uddeles på herberger.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe denne måned. I arkivet kan du læse de andre måneders udvikling i dansk detailhandel.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16