Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er der lagt i kakkelovnen til en hestekur på dagligvaremarkedet,

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT om
Hestekur på dagligvaremarkedet
v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Er der lagt i kakkelovnen til en hestekur på dagligvaremarkedet, som i bankverdenen med lukning af mange butikker??!!

Til Børsen siger lektor ved CBS Per Østergaard Jacobsen, der forsker i dagligvarehandlen, “at der er overkapacitet på dagligvaremarkedet, og at der vil komme butikslukninger. Han mener, at den nye lukkelov har øget konkurrencen, og at vi i øjeblikket er i en overgangsface, hvor butikkerne kæmper om overtaget”.

Siden forbrugsfestårene og med den markante tilgang af discountbutikker har vi haft en stigende overkapacitet. Den øges nu med den nye lukkelovs øgning i det samlede antal åbningstimer. En øgning, der ikke er gratis og derfor ikke kan være samfundsøkonomisk rentabel – uden en efterfølgende sanering.

I de sidste 6-10 år har dagligvaresektorens store kæder ofte med held søgt at øge salget i non food varer for at kompensere for stigende overkapacitet og for at opnå et salg med en bedre avance end på dagligvarer. Den øgning er nu bremset markant af forbrugernes tilbageholdendhed. Det mærkes nok især i varehuskæderne men også hos supermarkeders- og discountkæderne.

Dertil kommer, at antallet af mængder dagligvarer solgt i årets første 9 måneder i år er faldet på 3,8% sammenlignet med de første 9 måneder sidste år - dog kompenseret af et højere prisleje, så der blev en stigning i kroner i kasseapparaterne på 1,1% i de samme 9 måneder. Et prisleje, der er under kraftig politisk bevågenhed, fortjent eller ufortjent.

Oveni drænes dagligvaresektoren af en markant stigende grænsehandel og en forventet markant øgning i E-handel.

Derfor er det ikke så underligt, at TRIO-POLet: Dansk Supermarked, COOP og Supergros, der sidder på 80% af dagligvaremarkedet presser leverandørerne ekstra for lavere priser som grundlag for en bedre indtjening.

Med fortsat nervøsitet for privatøkonomien hos familien Danmark ud fra en svækket tillid til regering og Folketing og dermed måske fortsat forbrugsbremse tegner det til, at der er lagt i kakkelovnen til en hestekur på dagligvaremarkedet, som i bankverdenen med lukning af mange butikker store som små, inden vi er ude af 2013, påpeger Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger.

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16