Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Ingen optimister i detailhandelen

Der svært at finde optimister i Nørrebros detailhandel. Det er de færreste, der vil udnytte de nye muligheder i lukkeloven. De har simpelthen ikke råd til det. Kunder forsvinder til centrene, der har masser af p – pladser. Mange brancher er i krisen, blandt andet bogbranchen. Regeringens kick – start har slået fejl. Euro – landende er krise, og USA sidder på en tikkende gælds - bombe. Og danskerne lader Dankortet blive i lommen. Konkurserne er steget og bankerne holder igen med udlån.

Hvor er optimisterne?
Vi har her på redaktionen forsøgt at tage temperaturen på omsætningen i Nørrebros detailhandel. Men der er ganske få, der vil oplyse om det er godt eller skidt. Men vi kan sige så meget, at det kniber med optimisterne. Og det gælder både inden for almindelig detailhandel, grøntehandlere og restauranter.

Lukker, når busslusen kommer
Således har et par detailhandlere givet udtryk for, at de alligevel vil lukke, når busslusen ved højbanen kommer. Skal vi lave et samlet overblik over Nørrebros detailhandlere kræver det en større undersøgelser. Sådan en lavede Nørrebro Handelsforening for nogle år siden. Men den stemplede medier og politikere som manipulerende.
I stedet vender redaktionen blikket mod den generelle situation.

Antallet af konkurser steg
Antallet af konkurser steg kraftigt i oktober måned. De sidste tre måneders konkurser viser en stigning på 7,8 pct. Det er især inden for detailhandelen, byggebranchen og brugtvognsforhandlere, der trækker antallet op.

Væksten er skruet ned
De kloge vismænd har skruet kraftig ned for væksten i år. Sølle 0,2 procent vil væksten stige i år. Væksten skal stige med 2,5 procent såfremt arbejdsløsheden skal bedres mærkbart.

Stor krise i bogbranchen
I mange brancher mærker man krisen. Især inden for bogbranchen er det galt. Det fortæller vi om i en særskilt artikel.

Dansk Supermarked varsler forandringer
Discount – butikkerne har nu i 30 år haft fremgang. Men det har også givet problemer for supermarkederne. Således har Dansk Supermarked lukket to Føtex Varehuse og kæden Tøj og Sko. Konkurrencen inden for dagligvarehandel er skærpende. I Dansk Supermarked har de da også varslet store forandringer. Også inden for musik har vi set lukninger.

2012 – et gråt år
Og de kloge siger, at vi skal helt frem til 2018 før vi kan se væsentlige forbedringer i dansk økonomi. 2012 har indtil nu været et gråt år. Privatforbruget er ikke gået frem.

Kickstart virker ikke
Danskerne skal have øget jobgranti, før de får dankortet op af lommen. Alt tyder på, at regeringens såkaldte kickstart ikke virker. Det er nødvendigt, at erhvervslivets investeringer stiger. Men bankerne holder igen med udlån.

Masser af penge forsvinder syd på
Og syd på er den helt galt. Skat har ikke styr på, om det er 10, 20 eller 30 milliarder kroner, danskerne bruger i Tyskland.
Mange danskere benytter også de regulære supermarkeder, tandlæger og bil – værksteder syd på. Ja også lufthavnen i Hamborg bliver livlig brugt af sønderjyderne. Dette har Skat slet ikke taget højde for. Også dette forhold betyder mistede arbejdspladser.

Mindre sønderjyske byer mister butikker
Mindre byer som Vojens og Rødekro har mistet helt op til 70 procent af deres butikker. Lukninger avler lukninger. Hvis en butik lukker, så går det ud over nabobutikken, gaden bliver mindre attraktiv.
Når det er så galt i Sønderjylland, burde vi ikke klage på Nørrebro.

Et nyt problem – lukkeloven
Men på Nørrebro kan vi få et nyt problem – lukkeloven. Den sender kunderne i centrene. Her er der også masser af p – pladser til rådighed. Det er de færreste butikker på Nørrebro, der har mulighed for at udnytte muligheden for at holde længere åbent. De har simpelthen ikke råd til det.

Krisen vokser i Euro – landende
Den internationale Valutafond IMF har i denne måned offentliggjort en prognose. Her regner man med at fremgangen på verdensplan er under 2 procent. Krisen er voksende i Euro – landene.
Danmark tilhører de lande, der har det laveste underskud. Kun få lande har overskud, og det er blandt andet Sverige.
Værst ser det ud for Grækenland, Spanien, Irland, Italien og Portugal.

Markederne er ustabile
Markederne er ustabile og investorerne er nervøse. Gældskrisen skyldes helt og holdent europæisk uansvarlighed og overforbrug. Den miserable situation kan europæiske politikere ikke tørre af på andre end sig selv. Kasserne er tomme. Lånemulighederne er udtømte.

USA sidder på en tikkende gælds – bombe
USA sidder på en tikkende gælds – bombe, som kan få globale konsekvenser. USA er ikke kommet sig over det finanskrak, der sendte resten af verden ud i de værste økonomiske problemer siden Anden Verdenskrig.
Faktisk ser det værre ud i USA end i Spanien. Kreditvurderings – eksperterne har nedgradueret amerikanernes kreditværdighed. De mener ikke, at politikerne over there har evner til at løse landets grundlæggende problemer.

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16