Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebro ville være Danmarks Fattigste kommune

De fattigste bor på Nørrebro. Vi ser på, hvorfor man her er fattig. Egentlig bygger det danske demokrati på en fordeling af velfærden. Men i bydelens butikker, kan man godt mærke, at det ikke er her, velfærden har de bedste kår. Holdningen til de svageste i vores samfund, har lidt et knæk, takket være Carina og Dovne Robert. Uligheden i det danske samfund vokser og er selvforstærkende.

Stor forskel i indtægten
Hvis nu Nørrebro var en kommune, ville den være Danmarks fattigste kommune. Men det er ikke langt til en af Danmarks rigeste. Det er naboen mod syd – Frederiksberg.
De sociale skel mellem de forskellige bydele i København er stødt og roligt vokset år for år. Mens det i 1985 var 40.000 kr. i forskel i gennemsnitsindkomsten efter skat på Nørrebro og Indre Frederiksberg er den i dag vokset til 100.000 kr. Sådan viser en beregning foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Samme niveau som i Ukraine og Serbien
Og man lever heller ikke så længe på Nørrebro – middellevetiden er 73 år. Det er omtrent som i Ukraine og Serbien. I København K lever man til man er 80 år.
København har både voksende vækst, men også voksende fattigdom og voksende ulighed.

Uligheden er selvforstærkende
Det er tankevækkende, at der er skabt et samfund, hvor der er så store forskelle, og hvor uligheden giver sig udsalg i levetid.
De fleste foretrækker at bo i nærheden af nogle, der ligner en selv. Derfor kan tendensen med uligheden være selvforstærkende.

Hvorfor er de fattige?
Nogle af Nørrebros problemer er kort eller ingen skolegang, manglende kendskab til det danske sprog, psykiske eller fysiske problemer.
Det er stressende at være fattig og være uden for arbejdsmarkedet. Og de fattige bliver mere fattige.

Krisen rammer arbejderne
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fundet ud af, at krisen rammer industriarbejdere, tømrer, lastbilchauffører langt hårdere end direktører, læger og ingeniører.
Under krisen har arbejdere langt større risiko for, at ryge helt ud af arbejdsmarkedet.
Krisen betyder færre jobs til den såkaldte arbejderklasse. Det skyldes, at de højere klasser søger jobs, som de overkvalificeret til. Faglærte søger ufaglært arbejde og akademikere tager ikke – akademisk arbejde. Det er en slags gøgeunge – effekt.

Og fordi, der er høje lønninger i Danmark valfarter polske, tyske og baltiske lønmodtagere nord på. Det går også ud over arbejderne.

Mange mister forsørgelsen
Efter nytår vil mange miste forsørgelsen. Det skaber fornyet fattigdom. Hvor mange, der bliver berørt er man uenige om. Og dem der ejer en andelslejlighed eller har en opsparing kan ikke engang tilkomme den beskedne kontanthjælp på 10.000 kr.
Mon ikke fagbevægelsen vil blive drænet for medlemmer med den nye dagpengereform?

En lappeløsning
For mange medlemmer er reformen og akutpakken en lappeløsning, hvor man kører rundt i gryden med de ledige. Det løser ikke det grundlæggende problem med at dagpengeperioden er halveret og genoptjeningen forlænget.

Yderligere forringelser
Robert og Carina – debatten var skyld i yderligere forringelser for de svageste i samfundet. Det er ikke nok kun at sænke ydelserne og forstærke den hurtige aktivering. Indsatsen mod de godt 100.000 ikke – arbejdsparate kontanthjælps – modtagere halter gevaldig.

Hetzen mod de svage er tiltagende
Hetzen mod de svage i samfundet er tiltagende. Således roste Liberal Alliances politiske ordfører en arbejdsløs for at lade sig sterilisere, fordi hun havde svært ved at forsørge flere børn. Måske bliver dette et fremtidig krav fra det offentlige, hvis man vil have offentlige ydelser. Nogle politikere har udtalt, at de får lyst til at brække sig over, at der skulle findes fattige.

Forskellen bliver større
Den nye skattereform betyder også, at kontanthjælpsmodtagere og ledige skal betale for, at dem, der er i arbejde får mere. Det er den nye skattereform, der er skyld i dette.
Dermed er forskellen mellem arbejder – og underklassen blevet endnu større.

Kun folkeskolen som ballast
Ni ud af ti unge på kontanthjælp har således ikke nogen uddannelse. Tre ud af fire har kun folkeskolen som ballast.
Over 6.000 har været på kontanthjælp i over ti år. De har hverken været i beskæftigelse eller taget en uddannelse.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år fordoblet
Antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år er fordoblet inden for ganske få år.
Københavns Kommune har et budget på 250 millioner kroner til at hjælpe de 12.300 københavnere i matchgruppe 2. Det er borgere, der ikke er parate til et ordinært arbejde, men deltager i en række beskæftigelsesrettede indsatser.

Mange problemer
Mange ikke arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere slås foruden med arbejdsløshed også med diverse misbrugsproblemer. Dertil kommer gæld, psykiske lidelser eller sociale problemer.
Mange er gledet ud af systemet og har slet ikke kontakt til jobcentre og aktiveringssteder.

De stærkeste bliver hjulpet først
I dag er det sådan, at det er de stærkeste ledige, der bliver hjulpet først.
For unge indvandrere og efterkommere på kontanthjælp er den sociale arv virkelig tung.

Værdier om at fordele velstanden
Det danske samfund har nogle grundlæggende værdier om at fordele velstanden. Ingen skal leve i fattigdom. Alle skal have lige muligheder for social mobilitet, sundhed, uddannelse m.m. Intentionerne er der, men er det en realitet?
Der er ikke en fælles forståelse for problemets omfang.

Tænk, at 14,6 pct. af alle københavnere, herunder ca. 5.000 børn lever i reel fattigdom.

Özlem Cekic gjorde en bjørnetjeneste
Jo SF's Ôzlem Cekic har virkelig gjort en bjørnetjeneste, da hun fandt frem til Carina. Hende og Dovne Robert har været medvirkende til en holdningsforskydning i det danske samfund.

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16