Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Fri Hash – ja eller nej?

Overborgmesteren i København vil gerne have legaliseret hashen. Han mener, at man dermed kommer bandekriminaliteten til livs. Men gør vi nu også det? Er det ikke bedre med hvis økonomi end sort, når Københavns Kommune vil oprette 25 – 40 udsalgssteder med legal hash? På Nørrebro er der mindst tre områder, hvor du kan købe hash, med hver deres gruppering. Justitsministeren vil ikke have omdannet København til en kæmpe hashklub. Og nu er hash ligesom alkohol ikke helt harmløst. Men hører det så ikke til privatsfæren?

Køb hash på Nørrebro
De lokale pushere befinder sig skam stadig på Nørrebro. Og det er på faste steder foran nogle af blokkene i Lundtoftegade. Kig bare forbi i opgangene i 50erne. Det ved købere, beboere og politiet.
Her er hashsalget blevet hverdag. Og pusherne har vagter stationeret på strategiske steder. Så man er advaret, hvis politiet skulle finde på at dukke op. Og Lundtoftegade hører under Brothas.

Omkring Folkets Park bestyres hashsalget af en anden gruppering. Her er det LTG – Loyal To Familia.
Åbenbart er Nørrebroparken under en gruppering under AK 81. De jagede alkoholikerne væk fra en overdækket indhegning.

Kommer man bandekriminaliteten til livs?
Sundhedstyrelsen og Regeringen er imod legalisering af hash. Men Overborgmesteren kæmper med adskillige andre for en legalisering. De mener, at man ved legalisering kommer bandekriminaliteten til livs. Men er det ikke for naivt. Mon ikke de kriminelle grupper, finder andre områder, at slå sig ned på?
Man tager økonomien ud af bandestrukturen ved at legalisere hashen.

Større forbrug?
Men det vil ifølge eksperter føre til et højere forbrug. Og glemt er også at for meget hash forstyrrer indlæringsevnen. Vi lovpriser hele tiden Holland og deres legalisering. Men slog det ikke fejl?

Legalisering af cannabis i Washington
I staten Washington har vælgerne stemt ja til legalisering af cannabis. Her er det nu lige så let at få fat i det som en sixpack. Og efterhånden er cannabis den næststørste afgrøde efter æbler. Det fik københavnere at vide på en konference, som politikere havde bevilliget 100.000 kr. til.

25 – 40 legale udsalgssteder
På Christiania har politiet lagt voldsom pres på hash – handlerne. Ifølge politikerne skal der være mellem 25 og 40 udsalgssteder, der skal konkurrere med de priser, som stoffet sælges til i Pusher Street og andre steder i hovedstaden. Og her er prisen fra 60kr. til 120 kr. alt efter hashsort.
Man forestiller sig også, at hashen skal være med varedeklaration. Mon ikke de garvede kender varen efterhånden. Og så skal man være 18 år. Og det kan så betyde, at de helt unge alligevel skal ud på det kriminelle marked.

Fixrum og lægeordineret heroin
Tidligere har apoteker været inde i billedet. Det bliver billigere, hvis man kombinerer tingene med etablerede udsalgssteder.
Og politikerne forventer, at dette vil føre til mindre kriminalitet.

Det vedvarende tryk fra de københavnske politikere har delvis båret frugt. Således har man nu fixrum og lægeordineret heroin til visse stofmisbrugere.
Måske kan VisitCopenhagen i fremtiden byde hash – turister velkommen. Man kan lave en bod til ære for krydstogtsturister på Langelinje. Og det kan man også gøre på Ground 69 og sælge postkort – Absurd?

Vil man gå med til det?
Hashen foreslås importeret fra de amerikanske stater Washington og Colorado, hvor hash til såkaldt rekreativt brug er blevet lovlig.
Spørgsmålet er nu bare, om man får tilladelse til dette. Det var måske bedre, at sætte en produktion i gang herhjemme, selv om det så vil tage lidt længere tid.

Ikke helt harmløst
Regelmæssig hashindtagelse kan give flere psykoser og gå ud over koncentrationen og derved skade et uddannelsesforløb. Og det vil holde de svagest fungerende nede. Således kan hash skabe en afhængighed. Det er ikke helt harmløst at ryge hash regelmæssig. Sådan er det også med alkohol. Forhåbentlig har politikerne taget dette med i deres beregninger.

Flere lande er i gang med en form for legalisering af hash.

Mange ryger hash
Herhjemme har 41,5 pct. af de 16 – 44 årige prøvet hash, godt en tredjedel har fået hash inden for den seneste måned. Blandt de 15 – årige har 7,6 pct. brugt hash mere end en gang.
På landsplan er knap 11.000 defineret som misbrugere.

Danmark – eldorado for narkosmugling
Noget tyder på, at Danmark er blevet et eldorado for narkosmugling. Tyske turister fandt en større mængde kokain, som flød inde på stranden ved Fanø i slutningen af januar.
Samtidig har Rigshospitalet sigtet langt flere for indsmugling af narkotika, hele 466 i 2012.
Opsigtsvækkende var også sagen om de tre norske hashsmuglere, der forsøgte at sejle 250 kilo hash fra den jyske havneby Aalbæk til den norske kystby, Arendal.

Rigspolitiet foretog i 2011 hele 12.573 beslaglæggelser af amfetamin, ecstasy, hash, heroin og kokain. Herunder var det 8.403 gange hash. Samme år beslaglagde politiet hele 2.267 kilo hash.

Er hvid økonomi ikke bedre end sort?
Et illegalt marked er med til at holde gang i den kriminelle underverden, mens en legalisering vil få flere til ryge endnu mere. Og angsten er at flere vil komme i et misbrugs – problem.

En relativ stor del af den danske befolkning ryger hash. Vil det ikke være bedre, at dette foregik under hvid økonomi frem for sort?

København skal ikke være en stor hash – klub
Men justitsministeren vil ikke omdanne København til en stor hash – klub. Og vores minister mener heller ikke, at banderne vil agere som lovlydige borgere, når hashen blev legaliseret. Der begås en bred vifte af kriminalitet. Og ministeren mener heller ikke, at der skal konkurreres med banderne på prisen på hash.
En legalisering af hash vil ikke forhindre misbrug af hash, mener ministeren.

Hører det ikke til Privatsfæren?
Spørgsmålet er om rygning af hash så hørte inde under det der hed privatsfæren i stil med rygning og alkohol. Man har vel et personligt ansvar?
Debatten går videre. Kampen om hash – markedet på Nørrebro og andre steder går videre. Ingen har overblik over, hvor mange sorte penge, der omsættes for. Ja på Christiania anslås omsætningen for at være på cirka en milliard om året.

Hvis du vil vide mere: Læs her på siden: 

  • Stop, du skal visiteres (2013) 
  • Skud og Knivstik på Nørrebro (2013) 
  • Bander på Nørrebro (2013) 
  • Afpresning frygtes i erhvervslivet (2013) 
  • Afpresning på Nørrebro (2012) 
  • En Politistation på Nørrebro (2012) 
  • Er Nørrebro tryg eller utryg (2012) 
  • Hash, Hykleri og handlingslammet (2012) 
  • Et trygt Nørrebro (2012) 
  • Nørrebros mange kampe (2012) 
  • Jægersborggade – før og nu (2011) 
  • Hvor er politiet (2011) 
  • Hot Spot, Nørrebro (2010) 
  • Benzin til Bålet (2009) 
  • Bandevolden præger omsætningen (2009) 
  • Bandekrig på Nørrebro (2009) 
  • Fokus på Bandekonflikten (2009) 
  • Gadekrig på Nørrebro (2008) 
  • Skud på Nørrebro (2008) 
  • Har vi et godt politi (2008) 
  • Goddag, det er Politiet (2008) 
  • Hvor er Politiet? (2008) 
  • I gamle dage havde vi Bent (2008)

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16