Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En Digter og Islam

Yahya Hassan er blevet den nye komet inden for dansk lyrik. Hans digtsamling er nu trykt i et oplag på mere end 11.000. Han beskriver forholdene i ghettoerne. Hans egen opvækst var præget af vold og kriminalitet. Den unge mand er ret generaliserende i sin kritik. Dette har bevirket mindst 27 mordtrusler. Vi kigger i denne artikel på muslimernes forhold til danskere og deres forhold til danskere. Utroligt er det, at mere end en tredjedel af danskerne vil forbyde tørklæder. Også muslimske forældre har lige som danske forældre et stort ansvar for deres børn. Og så skal man nok ikke bevidstløs yde støtte til alle mulige former for integrations - støtte, uden nogen form for evaluering. Men uanset holdning, så er integration et ømtåleligt emne.

Digtsamling springer alle rammer
En digtsamling har sprængt alle rammer. I løbet af kort tid er den solgt i et oplag på 11.000 eksemplarer. Oprindelig var der kun trykt 800 eksemplarer.
Ja digteren er vel nærmest debattør og opvokset i Århus Vest. Yahya Hassan er navnet på ham og i dag på alles læber. Digtsamlingen er stærk provokerende. I muslimske kredse mener man, at den massive interesse er skabt på overdrivelser om traditioner og kultur blandt muslimer.
Her mener man, at han har skåret alle muslimer over en kam. De synes, at han er grov.
Og de danske medborgere køber bogen af nysgerrighed.

27 mordtrusler
Den unge mand vil dog ikke kaldes debattør i integrationsdebatten. Han kalder sig digter, og vil bare sige sin mening til dem, der vil høre den.
Det hagler med mordtrusler, og PET er også involveret. Weekendavisen taler om et ungdomsoprør blandt nydanskere.

Mindst 27 mordtrusler har den unge mand modtaget, og de seks tager politiet alvorligt. En mordtrussel kan trods alt føre til to års fængsel. 

  • Han har erklæret os fjendskab, og vi vil bekæmpe ham med Koran og sunna.

Der bliver sandelig ikke langt fingerene imellem. På Facebook giver flere af brugerne udtryk for deres ærlige mening: 

  • Jeg vil se Yahya Hassan brænde i Helved 
  • Yahya Hassan skal dræbes den Fucking søn af en hund og en luder.

Giver ikke en skid for de "tumper"
For 14 dage siden kommenterede han truslerne i Jyllands Posten: 

  • Muslimerne siger, at de nok skal finde mig. At de kommer efter mig. Men de kan bare ikke komme alle sammen. Jeg giver ikke en skid for for de tumper.

Samtidig med den unge mands meninger, hører vi om nye problemer i Egedalsvænge. det var der, hvor man forbød et juletræ.
Der bruges enorme summer på at forbedre integrationen. Og gang på gang, får vi at vide, at vi er racister. Men hvad så, når en af deres egne begynder at kritisere forholdene?

Et liv i vold, svigt og kriminalitet
Digtene er en fortælling, om en ung mand med en ungdom, der er fyldt med tæsk og tæsk. Samtidig får vi eksempler på en hyklerisk religion og socialt bedrageri. Måske er nogle af digtene lidt kliche - agtige. Men man kan ikke sige andet, end at den unge mand er konstant uforsonlig. Han får måske forløsning for et liv i vold, svigt og kriminalitet. Det er en rå opvækst, skrevet på en meget direkte måde.

Direkte fra ghettoen til Gyldendal
Yahya Hassan er gået direkte fra ghettoen til Gyldendal. Han har i den grad provokeret og flyttet grænser. Det er bestemt ikke rosenrødt, at være indvandrer i Danmark. Nu har vi så pludselig en begavet person, der kritiserer det miljø, hvor han er opvokset. Han vil ikke kalde sig indvandrerdigter. For som han siger, han er født og opvokset i Danmark. Hans korte og brutale digte har i den grad, skabt debat.
Det er i den grad en massiv debut - 170 sider med 150 digte skrevet inden for et år.

Svigtet af forældrene
Hans digte kritisere forældregenerationen. Det er ikke det danske samfund, han føler sig svigtet af, men af forældrene. Det er en hudløs og hård digtsamling. man bliver ramt af det, man læser. Men samtidig har vi at at gøre med en meget vred ung mand, der nok har en tendens til at generalisere sine egne.
Medierne overfalder den unge mand, og får ham til at sige de samme ting, gang på gang. Det er som om, at man i ghettoerne nyder godt af de demokratiske rettigheder, samtidig med at man udnytter disse rettigheder, eller måske misbruger disse.
Men forholder det sig virkelig sådan?

Vred og dømmende på sine egne
Yahya Hassan er meget vred og dømmende på sine egne. Han har fået fantastiske anmeldelser, men hans udtalelser til diverse medier, får ham til at virke som debattør. Og medierne er interesserede i gode saftige historier.

Når vi nu her beskæftiger os med denne digtsamling her på Nørrebro, er det for at kigge lidt på problematikken mellem nydanskere og os, skal vi så kalde os for gammel - danskere. Et spørgsmål åbenbarer sig, Hader de os virkelig så meget?
Digtene er provokerende: 

  • Jeg pisser på Allah og på hans sendebud

Både højre og venstre benytter sig af Hassans ord
Den 18 - årige palæstinenser har begået indbrud, lavet røverier, stjålet bøger og meget mere. Men han har også læst Dostojevski og Michael Strunge. Han har også ladet sig inspirere af norske Karl Ove Knausgaard.
Både højre - og venstrefløjen i dansk politik benytter sig af den unge digters ord. Han er udpeget som nikkedukke for højrefløjen og sandhedsvidne for venstrefløjen. Højrefløjen omklamrede ham og roste ham for sit heltemod, og fordi han sagde de rigtige ting og svinede sine egne. Venstrefløjen benytter sig af kravet om en streng integrationspolitik.

Identitetskrise
Måske er det mange, der i dag i det danske samfund lever i en identitetskrise. I den arabiske og mellemøstlige verden skal man i mange familier leve hånd i hånd med normer og traditioner, der præges af islam. Mange lever af tanken om løsrivelse. Lysten til at være selvstændig, og tænke selv uanfægtet af religion.
Som ugift piger er man under forældrenes beskyttelse og formynderi. Argumentationen om at man er blevet 18 år og myndig, holder ikke. Skal man gå på kompromis for at behage sine forældre, eller skal man lave oprør?

Man lever i en misforstået loyalitet over for sine forældre i ghettoen. Hvis din far gør noget fucked up, så kan man ikke bare sige: Hey far, det synes jeg sgu ikke er i orden. Så er du respektløs.

Muslimer frabeder sig blandede ægteskaber
Mange muslimske familier frabeder sig blandede ægteskaber. En dansk svigersøn ser man nødigt. Kæresteri foregår i det skjulte. Man skal nødig opdages af naboer, fætre eller søskende.
Faktisk viser undersøgelser, at hver anden muslimske familie, frabeder sig et blandet ægteskab. For de unge kan dette betyde en udsigtsløs fremtid. Rystende er det også, at vide, at cirka hver fjerde af de unge frygter, at deres forældre vil vælge en ægtefælle til dem.
Hvis en muslimsk mand fandt en dansk kvinde, ville forældrene forlange, at hun omvendte sig.
I det traditionelle muslimske miljø er den en modvilje mod, at deres datter er for oplyst. Hun skal nødig blive for dansk.

Danskerne vil heller ikke have muslimer tæt på
Men inden vi nu kommer for godt i gang, så stopper danskerne også, når integrationen kommer for tæt på. 49 pct. af danskerne vil være imod, hvis deres datter eller søn stifter familie med en partner, der bekender sig til islam.
Det største problem er, at man ikke kender hinanden. Danske forældre er af den mening, at deres døtre bliver undertrykt af muslimske mænd. De mener, at datteren vil miste friheder. Og hvad med børnebørnene skal de omskæres?
Tolerancen over for fremmede er måske ikke så stor, som det forgives. Når man møder nogle andre værdier, bliver det kompliceret.

Måske handler det også om, at den rige velstillede og godt uddannede fra Rungsted Kyst, nok også får et nej, når han slæber en arbejdsløs fabriksarbejder fra Sydhavnen med hjem?
Kulturelle forskelle giver bekymringer.

Hvor er tolerancen?
Danskernes tolerance over for islam er vel også til at overse. Således viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at 29 pct. mener, at det burde være forbudt at bære muslimske tørklæder og slør i offentlig rum. Og yderlige 14 pct. er delvis enige i, at det burde forbydes.
Man har glemt, at vi har religionsfrihed. Hvad så med sikhernes turbaner og jødiske kalotter ?

Når det gælder sociale rettigheder, ja så mener danskerne, at muslimer skal have samme rettigheder. I 2009 ville politikerne indføre forbud mod burka. Det viste sig dog, at kun tre kvinder herhjemme bærer burka!
Danskerne tror, at tørklæde er tegn på undertrykkelse. Men faktisk oplever flere muslimske kvinder det som en frigørelse. De oplever det som en øget frihed.
Faktisk er det i strid med grundloven, at forbyde tørklædet.

Vi skal lære at acceptere forekellighed
Vi skal lære at acceptere forskellighed og anderledeshed. det gælder både inden for uddannelse, sociale spørgsmål, værdier og politiske spørgsmål. Gør vi det, kommer samfundet til at hænge bedre sammen.
Forståelse og respekt er en mangelvare i det danske samfund.

Øretævernes øreplads
Man er altid ude på øretævernes holdeplads, når man taler om integration. For du bliver angrebet uanset hvad du siger. Vi har i tidens løb medvirket til en del projekter i Nørrebro Handelsforening. Lidt mærkelig var det dog, at ens foredrag i Mjølnerparken blev oversat til urdu, eller da en ung mand til et integrationsmode i Somalisk Forening anklagede samtlige arbejdsgivere for forskelsbehandling og for at være racister. Det var også noget Nørrebro Handelsforening var med i. Jeg tror, at jeg kaldte mit foredrag Mangfoldighed på Nørrebro.
Alle har en mening
Integrations - debatten er fyldt med fordomme, og alle har en mening om integration. Men lad os lige gå tilbage til vores digter. Til Politiken sagde han noget tankevækkende: 

  • Hvis du aldrig har lært, hvad der er rigtigt eller forkert hjemmefra, er det svært at træffe de rigtige beslutninger som ung. Hvis dine forældre kun opdrager dig med tæsk og korancitater og aldrig med dybe samtaler, så er det svært at være forberedt på det, samfundet har at byde dig.

Rigtig mange penge på integration
Der bruges rigtig mange penge på ghettoindsatsen. Således er der brugt foreløbig 250 millioner kroner svarende 447.000 kr. pr. lejlighed i Mjølnerparken.
Men Mjølnerparken er stadig på ghettolisten. Spørgsmålet er om man skal gøre noget andet for at ændre beboersammensætningen. Men foreløbig har Københavns Kommune bevilliget 67 mio. kr. mere.
Ifølge Københavns Teknik - og Miljøforvaltning er der de sidste ti år blevet brugt 4,5 milliarder kroner på at gøre hele Nørrebro mere attraktivt.
Det er en høj pris, men med en meget lille effekt. Måske er den rigtige vej at gå, at ændre på beboersammensætningen.

En på hovedet med en boltsaks
Forleden var en person på vej hjem fra byen. Han gik gennem Mjølnerparken, da han ser en gruppe mænd, der er ved at stjæle en cykel. De er i gang med at lirke låsen på en Christiania - cykel med en boltsaks. Dette påtaler han. De slår ham med boltsaksen i nakken. Yderlige to mænd kommer løbende til. En af dem har en kniv, som de stikker ham med.

Den sociale råddenskab
Yahya Hassan kalder livet i Ghettoen for den sociale råddenskab. Er det virkelig sådan, at man fejrer, når man har fået førtidspension eller når det lykkes gang på gang at begå social bedrageri? Undertegnede ved det ikke, men ved i hvert fald, at ikke alle kan få den hjælp, de har krav på.

Havde vi andre, som almindelige danskere udtalt det samme som Yahya Hassan, var vi nok blevet tiltalt efter racismeparagraffen. Således udtalte den unge digter til Jylland - Posten den 8. oktober 2013: 

  • Ghettoer er fyldt med dumme perkere, som render rundt i joggingtøj. De går til fredagsbøn, men bruger ugens øvrige dage på at stjæle, hæle, drikke sprut og gå i seng med danske piger. Når de sidder i fængsel, bladrer de lidt i Koranen, anskaffer sig en bedekæde og optjener gode gerninger, så de kan begynde forfra med alt det forbudte. Det er da ikke noget at sige til, at vi står med en generation af dumme mennesker, når forældrene er så idiotiske.

Alle laver kriminalitet
Desuden fortæller han, at fædre modtager kontanthjælp og sælger samtidig hælervarer til venner og bekendte. Mødrene modtager kontanthjælp og arbejder sort som opvaskere på restauranter. I ghettoerne svindler alle sig til overførselsindkomst.
Eller hvad med denne: 

  • Alle, der bor i ghettoerne, laver kriminalitet

I Deadline den 7. oktober udtaler Hassan yderligere:

Men jeg taler om underklassen. Tag ud i en hvilken som helst ghetto, tag til Gellerup, tag til Trillegården, tag til Nørrebro, tag Tingbjerg. Så ved du, hvordan tingene hænger sammen, alle sælger hash, alle stjæler, alle hæler, mine fætre, alle gør det.

Terrorfrygt eller malplaceret tolerance
Debatten om, at ghettoer er et parralsamfund er opstået igen. I det danske samfund accepterer vi islamiske gravpladser, halal - mad på offentlige daginstitutioner, bederum og islamiske slør på offentlige arbejdspladser. Vi accepterer kønsadskillelse til idrætsundervisning og forældremøder. Vi gør det muligt, at man kan leve et islamisk liv fra vugge til grav. Er det terrorfrygt eller malplaceret tolerance?
I mange dele af København fører frustration forstærket af økonomiske, politiske og sociale forhold til intolerance og vold.

Et nedsættende ord
Ordet ghetto er i grunden meget nedsættende, men det andet ord socialt belastede boligområder er ikke slået an. I øjeblikket har vi 40 af disse boligområder i Danmark. Der er kommet nye kriterier på, som handler om indkomst og uddannelsesniveau. I København har vi:

  • Lundtoftegade
  • Aldersrogade
  • Mjølnerparken
  • Sjælør Boulevard
  • Bispeparken
  • Stærevejen m.v.
  • Degnegården m.v.
  • Hørgården
  • Tingbjerg/Utterslev Huse

Omar Marzouk truet
Flere andre muslimske kunstnere er tidens løb blevet truet. Komikeren Omar Marzouk kommer fra Ægypten og er troende muslim. Han har ofte gjort sjov med islam i sine shows. Han er ofte blevet truet. Men det får ikke komikeren til at holde op. Han vil blive ved med at gøre grin med indvandrere og pege på hykleriet, som han selv siger.
Særlig hans satireserie på DR2 Det slører stadig har vakt vrede i muslimske kredse.

Nogle af de medvirkende har fået at vide, at de ikke skal vise på Nørrebro.

Parallelt retssystem
På P4 Østjylland fortalte Ahmed Akkari om sine erfaringer fra Gellerup. Her har han selv tidligere prædiket islamistiske holdninger. Men nu taler han om parallelt retssystem med sharia - domstole, hvor folk bliver dømt efter islamisk lov og ikke efter dansk lov.

Ingen jul, øl eller billard i Egedal
I en beboerforening i Kokkedal måtte man ikke opsætte et juletræ. Her er det åbenbart den rabiate organisation Hizb - ut -Tahrir, der har fået magten. De har fået flertallet i bestyrelsen, og lukket flere klubber, hvor der kommer et flertal af danskere.
Og her i Egedalsvænge føler mange danske indbyggere sig chikaneret af utilpassede unge. Her er 62 pct. af befolkningen af en anden etnisk herkomst end dansk. Og der er stor utryghed i området. Som nogle beboere siger:

Man vil lave en stat i en stat. Efterhånden er det ikke plads til alle. Øl, billard og svin hører ikke med i Hizb - ut - Tahrir´s kultur.

I Egedal må de ikke dyrke deres egen kultur, spille billard, dyrke jul, og nyde et enkelt glas med hinanden. Hvad sker der?

Absurde valgplakater
På lygtepæle kan det i den kommende tid ses en absurd valgplakat fra Dansk Folkepartis Ungdom. Den viser en hospitalsansat i tørklæde med koranen som operationsinstrument. Og det er organisationens topkandidat, Lucas Thelander, der står for denne. Til mx.dk siger han: 

  • Venstreorienterede politikere lefler for store indvandrergrupper ved at indføre et særligt hovedtørklæde med Region Hovedstadens logo på, og dermed er et religiøst symbol blevet en del af det offentlige sundhedsvæsen.

Vi skal ikke generalisere
Vi kom vidt omkring, alt imens er der solgt yderlige nogle tusinder af den digtsamling, som vi startede med her i artiklen. I mellemtiden er amerikanerne også blevet interesseret i digtsamlingen.

Og for ikke at generalisere. Så findes der masser af ansvarsfulde forældre i ghettoer, der giver deres børn en ordentlig uddannelse og selv bidrager til samfundets ve og vel. Men vi skal også huske på, at uligheden i samfundet er voksende, og det sker på bekostning af beboerne i de social belastede boligområder.

Men trods dette, har forældrene et stort ansvar over for deres børn.
Og så skal integrationsprojekter evalueres. Der skal ikke bare blindt gives tilskud til alt, hvad der ligner integration. Det store problem med disse tilskud er, at når et projekt viser sig at være en succes, så stopper det pludselig.

Hvis du vil vide mere: Læs her på siden:

  • Mjølnerparken er cool (2007)
  • Mangfoldighed på Nørrebro (2007)
  • Hvordan har Nørrebros mangfoldighed det?
  • Er Nørrebro en krigszone?
  • Velkvalificerede indvandrere ønskes (2011)
  • Mjølnerparken er ikke en ghetto (2011)
  • Kom til Nørrebro, Joachim (2011)
  • Ghetto og Folkeskole på Nørrebro (2012)
  • Uligheden vokser - især på Nørrebro (2013)
  • En ghetto på Nørrebro (2013)
  • Benzin til bålet (2009)
  • Fokus på Bandekonflikten (2009)
  • Nørrebro - for journalister og Jyder (2005)
  • Skævheder i samfundet (2005)
  • Flere ghettoer på vej (2005)
  • Puls på Nørrebro (2005)
  • Integration fra den blå sofa (2006)
  • Hvor fører Integrationen hen? (2006)
  • Gadekrig på Nørrebro (2008)
  • Vi har alle et ansvar (2008)
  • Afmagt, frygt og vrede på Nørrebro(2009)
  • Mange Fattige på Nørrebro (2010)
  • Hot Spot Nørrebro (2010)
  • Ghettoplan - til glæde for Nørrebro?
  • Hvad er Kalifat? (2005)
  • Hvad er Sharia (2005)
  • Hvad er Halal og Haram? (2006)
  • Hvad er Koranen (2006)
  • Hvad er Eid - al - Adha? (2007)
  • Grundloven gælder ikke på Nørrebro (2007)
  • Integration på Nørrebro (2007)
  • Islam og Ytringsfrihed (2008)
  • Hitzb - ut - Tahrir må stadig vandre (2008)
  • Hvad er Jihad (2008)
  • Det Muslimske Netværk (2006)
  • Hitzb - ut - Yahrir opfordrer til væbnet kamp (2011)
  • Kan Ytringsfrihed gradbøjes? (2011)
  • Det Yderste Højre (2011)
  • Salifister på Nørrebro, må blive (2011) og mange flere artikler om emnet.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16