|
|
Dansk Supermarked forblev dansk
Højst overraskende blev det Salling, der købte Dansk Supermarked. Det vil sige, at de har overtaget 81 pct. af aktierne. For vores gode medlem Føtex Nørrebro har det været en lettelse, at de ikke kom på udenlandske hænder. Vi gennemgår i denne artikel Dansk Supermarkeds historie, det vil sige, at vi faktisk går helt tilbage til Århus i 1880' erne. Det er dengang vi støder på den første medlem af den energiske og dynamiske købmandsfamilie fra Århus.
Nørrebros største detailhandel
Den største detailhandel på Nørrebro er Føtex. Og den er også en af Dansk Supermarked' s største Føtex - varehuse. Frygten var også her, at den ville blive udenlandsk ejet. Men sådan gik det ikke. Dansk Supermarked kom tilbage til stifteren.
Nu er det arbejdsro og glæde, lige fra flaskedrengen til de andre ansatte.
Man havde ellers gættet på, at det blev britiske Tesco eller norske Rema. Så det var en overraskelse for de ansatte, at det blev Salling.
En månedsomsætning på 4.200 kr.
Vi skal hel tilbage til 1906, da Ferdinand Salling åbnede en manufakturhandel i Søndergade 34. Månedsomsætningen var dengang på 4.200 kr.
Ferdinand havde været i manufakturlære i Fredericia. Han arbejde derefter som kommis i Odense, Aarhus og Randers.
Århus største detailhandel
I 1915 flyttede han til større lokaler i Søndergade 27, og fik senere tillagt naboejendommen Østergade 29. Anden Verdenskrig satte dog en stopper for udvidelsesplanerne, men i 1946 blev de genoptaget. i 1948 blev første etape af stormagasinet Salling indviet. Firmaet blev i 1952 omdannet til aktieselskab. Det var byens største privatejede detailforretning.
En driftig familie
I 1953 overtog Herman Salling virksomheden efter sin far. Han var da 33 år.
Ja måske skal vi endnu længere tilbage, for Ferdinand Salling' s far havde en købmandsbutik i Teglgaardsgade (nu Sjællandsgade) i 1880 erne. Han hed Hans Chr. Salling. Jo det var en driftig familie.
Og i 1958 stiftede Herman Salling så Bluse Magasinet i Århus.
Dansk Supermarked bliver skabt
Det var i 1964, at Mærsk Koncernen indbetalte en aktiekapital på 11 millioner kr. i Jydsk Supermarked. Koncernen drev da en række varehuse i en række byer under fællesnavnet Føtex. Samtidig blomstrede der et varmt venskab mellem Mærsk Mc - Kinney Møller og Herman Salling.
Jydsk Supermarked skiftede navn til Dansk Supermarked.
Den første Føtex
Det første varehus så dagens lys i 1960 i Aarhus efter at Salling havde været en tur i USA. Det var på Guldsmedegade. Der havde man fundet ud af, at sælge både fødevarer og tekstil, deraf navnet Føtex.
Og i 1962 startede stormagasinet Salling i Aalborg.
Men den dynamiske jyske købmand ville mere, men havde ikke pengene. Det havde A.P. Møller.
Den første Bilka
Herman Salling blev inspireret af Frankrig. Der havde man store lavprisvarehuse. Og i 1970 åbnede han den første Bilka i Tilst ved Aarhus. Det blev en kæmpe succes. Folk stod i kilometerlange køer. Den første dag kom der over 50.000 kunder, og en million kr. i kasseapparaterne.
Dette navn, Bilka blev Herman Salling inspireret af efter en tur til Tyskland. Det var afledt af Billiges Kaufhaus.
En discountbutik i otte måneder
Den første discountbutik havde ikke en lang levetid. den lukkede allerede efter otte måneder. Den hed Bonus og lå i Randers.
En Netto - butik med papkasser
11 år senere dukkede den første Netto op. Det har nok været den største succes i dansk detailhandel. Det var på Godthåbsvej. Et meget smalt sortiment som var placeret på paller og i papkasser så dagens lys.
Samme år - i 1981 åbner den første butik i Tøj & Sko - kæden på Vesterbrogade. Senere kom også kæden A - Z til.
En ordre var ikke til diskussion
De ordre Salling udstak var ikke til diskussion. Men han uddelegerede dog et stort ansvar til sine ledere, og var altid loyal over for dem.
I 1982 overtog A.P. Møller en aktiepost i F. Salling A/S fra Herman Salling' s søster. To år senere sælger discountkæden Fakta sine 38 butikker øst for Storebælt til Dansk Supermarked.
Netto nr. 100 i 1989
Netto åbner sin butik nr. 100 i 1989. Året efter begynder den store ekspansion i Tyskland og England. Siden gik turen til Polen og Sverige. I dag har koncernen mere end 700 butikker i udlandet.
Den såkaldte Bilka - sag
I 1991 startede den såkaldte Bilka - sag. Den løb helt til 2005, og gav anledning til en kæmpe kritik mod Bilka og myndighederne. Detailhandelen i Horsens rasede. Faktisk blev sagen først afsluttet i 2011 efter en masse retssager.
Det var inden den nuværende næsten afskaffelse af lukkeloven, at Døgn Netto åbner i 1996.
I 1999 trak Salling sig fra direktørposten, men han fortsatte som bestyrelsesformand frem til sin død.
Alle selskaber samles under et
I 2005 bliver Dansk Supermarkeds fem selskaber samlet under et samlet aktieselskab. Selskabet sætter samtidig omsætningsrekord med 51 mia. kr. i årsomsætning og et resultat på 1,5 mia. kr. før skat.
Det var også i dette år, at forretningen i Søndergade i Århus gennemgik en betydelig udvidelse.
Netto nr. 1000
Året efter i 2006 dør Herman Salling kort efter sit 60 års jubilæum i familiefirmaet. Samme år åbner Netto nr. 1.000. Det sker i Waterfront i Hellerup.
Føtex Food
Som noget nyt etableres de første Føtex Food Forretninger i Skæring og Hasseris i 2009. Denne butiksform er i højere grad fokuseret på luksusbetonede varer. Butikken vil dog også have et begrænset udvalg af for eksempel kosmetik, tekstiller, dvd' er m.m. Måske er dette Dansk Supermarkeds svar på Irma City.
Året efter etableres den første webshop under navnet bilka.dk
En totalrenovering i 2010
I 2010 blev Bilka i Tilst totalrenoveret i anledning af dets 40 års fødselsdag for et tocifret millionbeløb. De tidligere 31 forældede kasseterminaler fra 1970 blev erstattet af 28 moderne kasseterminaler og 8 selvbetjeningskasser.
Tøj og Sko nedlægges
I 2011 sælges de 193 britiske Netto - butikker og året efter nedlægges Tøj & Sko - kæden. Alle 37 butikker lukkede, og 340 ansatte stod uden job. 10 - 15 af butikkerne skal eller blev omdannet til DøgnNetto butikker. Ikke alle byggesager er dags dato afsluttet. Det venter man stadig på - på eksempelvis Østerbrogade. På Nørrebrogade fik vi en restaurant eller nærmere grill - bar i stedet for.
89 Føtex - butikker
I 2012 eksisterede der 89 Føtex - varehuse inklusive den store på Nørrebro. Mon de kan bevare omsætningen, når Nørrebrogade omdannes til cykelgade?
Salling ejer nu 81 pct.
Men nu har Salling Gruppen købt de fleste af A.P. Møller Mærsk' s aktier i Dansk Supermarked for 17 milliarder kr. Med andre ord, de ejer nu 81 pct. af aktierne - og med en option på at købe de sidste 19 pct. inden for fem år.
Dengang var der fem forretninger, i dag er der 1.300.
35 pct. af den danske dagligvarehandel
I dag sidder Dansk Supermarked for 35 pct. af det danske dagligvaremarked med Føtex, Bilka, Netto - og Salling. Koncernen tæller 42.500 ansatte.
Ja vi skal da også lige have med, at Netto ekspanderer i Tyskland, Polen og Sverige. Og i det sidste kendte regnskab omsatte kæden for 56 mia kr.
Måske en mere dynamisk drift
Herman Sallings enke, Karin Salling er næstformand i Salling - fondene. Hun er stolt over, at hendes mands livsværk kan beholdes på danske hænder. Og måske betyder ejerskabet en mere dynamisk drift. Nu behøver man ikke mere, at tage hensyn til A.P. Møller' s image.
Den store koncern vil fokusere på skibe, olie og gas
Salget var næppe blevet til noget, såfremt Mærsk havde levet endnu. Han var kendt som en mand, der gik meget op i historie og traditioner. Han havde desuden den største respekt for sin far A.P. Møller, som var den, der i 1964 stak de første penge i Dansk Supermarked.
Men den store koncern vil nu koncentrere deres øvrige forretninger med skibe, olie og gas.
Salling havde penge til det
Mange har sikkert været overrasket over, at Salling havde råd til at tilbagekøbe den store koncern. Men stormagasinet Salling er med deres fonde og ejendomme særdeles velkonsoliderede. Deres egenkapital var ved udgangen af 2012 på knap 13 mia. kr. De råder over værdipapirer for det halve. Og så ejer de en række ejendomme, som kan belånes. Og A.P. Møller - Mærsk har sikkert tilbudt et lån på et par mia. for at få det hele til at gå op.
På Esplanaden har man været indstillet på at afhænde koncernen på nuværende tidspunkt, og har derfor også været indstillet på at eje 19 pct. de næste 5 år.
Og herfra skal lyde et tillykke til vores gode medlem Føtex på Nørrebro med at de forblev på danske hænder.
|
|
|