|
|
Bestyrelsens beretning - Nørrebro Handelsforening 31. marts 2009
Offentliggjort 21. april 2009
Lukning af Nørrebrogade.
Bestyrelsen skulle læse i Aviserne, at Nørrebro Lokalråd havde foreslået bussluserne ved Nørrebrohallen og ved Elmegade. Teknik og Miljø havde sendt en skrivelse til Lokalrådet, men ikke til dem, der gik ud over, nemlig detailhandelen.
Vi deltog i de indledende møder, hvor man diskuterede tre planer for Nørrebrogade. Stor var vores overraskelse, at det var plan 4, der fremkom. En plan, der overhovedet ikke havde været diskuteret.
Fra starten advarede vi mod konsekvenserne. Og det er ikke rigtig, når både medlemmer og ikke – medlemmer har bebrejdet os, at vi ikke har gjort indsigelser.
Kun 15 pct. af bilisterne på Nørrebrogade har været gennemkørende. Målet med politikernes indgreb var at begrænse trafikken med 50 pct. Og det er i høj grad lykkedes med katastrofale følger. Og det var de følger, som vi advarede mod fra starten.
Beboerne på selve Nørrebrogade har sikkert mærket miljøforbedringer, men andre steder på Nørrebro vil man så sandelig ikke skriver under på dette.
Bussernes fremkommelighed er blevet forbedret med 10 pct. men hvor meget forsøget er blevet forbedret for cyklisterne er et spørgsmål.
Vores protester er ikke blevet vægtet særlig højt. Tværtimod har man betragtet os som miljødræbere.
Allerede efter halvanden måned foretog kommunen en undersøgelse. Man havde talt med 18 butiksejere. En sms – afstemning vægtede man også højt. Og ved Runddelen samlede studerende udtalelser fra gående og cyklister.
Embedsmændene var allerede efter en måned i gang med at skrive en evaluering, og resultatet af denne var givet på forhånd.
I bestyrelsen besluttede vi, at foretage både en underskriftsindsamling samt en undersøgelse af omsætningen på Nørrebrogade.
Vi sendte et skema ud til alle butikker, og fik svar fra 75 butikker. Det var nogle meget nedslående tal, som vi fik retur. En omsætningsnedgang på 20 pct. var det som de fleste butikker, havde oplevet. Mange havde oplevet en nedgang på 40 – 65 pct.
Samtidig foretog vi følgende:
· indsamlede tal fra 45 brancher
· indsamlede tal fra de andre brokvarterer
· indsamlede tal fra Danmarks Handelsstandsforeninger
· indsamlede tal fra Danmarks Statistik
· indsamlede tal fra Dansk Erhverv
Vi kunne dokumentere at trafikforsøget var skyld i omsætningsnedgangen.
Dette afstedkom voldsomme reaktioner fra politikere og Agenda 21 – foreningen. Man beskyldte os for manipulation. Så sent som den 21. februar beskyldte en embedsmand os for manipulation. Tidligere har politikere været fremme og kaldt os utroværdige. Det er et finere udtryk for at I er fulde af løgn.
Men kommunen har stadig ikke foretaget en konsekvensberegning og har ikke tænkt sig at gøre det.
Selv mens forsøget kører og butikkerne lukker om ørerne af os, har kommunen ikke tænkt sig at gøre noget.
En gåtur fra Nørrebro Station til broerne afslørede forleden 44 lukkede butikker.
Et møde på Københavns Rådhus, hvor kulturborgmester Pia Allerslev medvirkede afslørede mange deprimerende historier. Hele 80 mennesker var dukket op. Et referat fra dette møde blev sendt ud til alle vore kontaktpersoner. Nørrebro Lokaludvalg ville dog ikke udsende dette referat.
Vi har været til møde i TMF og inviteret politikere til gåtur på Nørrebrogade. Vi har afholdt møder med de andre brokvarterer, forfattet kronikker og læserbreve, holdt møder med politikere og embedsmænd. Der er desuden afgivet diverse høringssvar, og bestyrelsen har medvirket i utallige medier omkring dette spørgsmål.
I Handelsforeningen har vi regnet lidt på tallene og fundet frem til, at trafikforsøget de tre måneder kostede butikkerne på Nørrebrogade hele 147 millioner kroner i tabt omsætning.
Vi fik fremstillet 300 streamere, som blev sat på butiksruderne. Men disse streamer var det ikke alle der kunne lide. Mange af disse blev i nattens muld og mørke fjernet af miljøaktivister. Ytringsfriheden er åbenbart ved at få vanskelige vilkår på Nørrebro.
Vi har fremsat forslag
· Flytning af bussluse fra Elmegade til Dronning Louises Brokvarter
· Åbne for Nørrebrogade om lørdagen
· Korttidsparkering på Nørrebrogade
Alle forslag er blevet afvist med forskellige begrundelser.
Langt henne i forsøget er det nu også kommet frem, at Nørrebrogade aldrig bliver som Gl. Kongevej. Dertil kører der for mange busser og cyklister på Nørrebrogade, siger politikerne.
Nørrebro Handelsforening medvirkede også i en dokumentarudsendelse på DR 1 og DR 2 omkring trafikforsøget. Her havde man sat fokus på demokratiet i forsøget eller mangel på samme.
Et møde i Støberiet på Kapelvej med Københavns Kommune endte med, at de fleste af de 100 tilstedeværende gik i protest.
Man ville ikke finde sig i, at der ikke var bevilliget midler til forskønnelse af Nørrebrogade før om et par år. Og så er der åbenbart kun penge nok til en tredjedel af gaden. Så kunne det ikke være rigtigt, at butikkerne for egen regning skulle foranstalte markedsdage m.m.
Nørrebro Handelsforening har efterfølgende foretaget en høring blandt udvalgte butikker. Her var man fortørnet over, at man bare kører løs efter en skabelon upåagtet, at butikkerne på Nørrebrogade også kan mærke finanskrisen og bandekrigen.
· De giver os jo ingen ting. De er fuldstændig ligeglade med os. Bare vent om to år er Nørrebrogade tømt for specialbutikker. Så er der kun pizzeriaer, shawarmabarer, grønthandlere og caféer tilbage.
Sådan udtrykte en handlende sig.
Vi er glade for, at Dansk Erhverv nu er gået ind, for at støtte os. Situationen er katastrofal for mange af butikkerne.
Bandekrigen
Medierne har altid noget at skrive om, når det gælder Nørrebro. Desværre er det som ofte negativt. Men det er ikke betryggende, når befolkningen ikke tør at begive sig ud. Og det er heller ikke sjov, at de ressourcestærke vil flytte fra Nørrebro.
Og folk fra andre bydele fravælger Nørrebro. De har fra medierne hørt, at det er yderst farligt, at være på Nørrebro.
Der er masser af gode kræfter på Nørrebro. Gode arrangementer er der masser af, og de blev sikkert forstærket nu. For mange er Nørrebro stadig et fantastisk sted at bo.
I medierne har politikerne overgået hinanden med mere eller mindre tåbelige forslag. Og gammelt fjendskab er kommet til dagens lys blandt politikerne.
Det hjælper bestemt ikke på sagen, at indføre regler, der udbygger skellet mellem os – og dem. Det hjælper heller ikke, når politifolk ikke respektere andres kultur, så som når mandelige politibetjente kropsvisitere kvindelige muslimer.
Vi skal passe på ikke at gøre episoderne til en etnisk racekrig. En stor befolkningsgruppe skal ikke pludselig mistænkeliggøres. Ingen ønsker, at det bliver skudt uanset etnisk herkomst.
Der har været fokuseret meget på straf. Måske skulle man have satset på det kriminalpræventive arbejde
Vi har i Nørrebro Handelsforening gang på gang fremhævet det vigtige i, at styrke Nærpolitiet. Desuden burde politiet prioritere butikstyveri. Det kan om muligt stoppe en kommende kriminel karriere.
Den statslige og kommunale integrationsproces burde koordineres bedre.
Fritidstilbud, idræt og aktiviteter til de unge bør forstærkes.
Finanskrisen
Forbruget er sat i bero. Det betyder at især specialforretningerne halter langt bag efter. De eneste der tjener på krisen er discountbutikkerne. Det ses også i høj grad på Nørrebro. Investeringerne i butikkerne er sat i bero. Nye tiltag forventes først, når krisen er vendt. Særlig på Nørrebro er krisen efterhånden mærkbar. Her har man som nævnt også to andre onde onder, at slås med – trafikforsøget og bandekrigen.
Håndværksrådet har gennemført en undersøgelse blandt deres medlemmer. Den viser, at 35 pct. af enkeltmandsfirmaer mangler likviditet eller kapital. Af de små og mellemstore virksomheder har 25 pct. problemer. Antallet af det som bankerne kalder usunde virksomheder er steget med 30 pct. i løbet af et år.
Lukkelov og planlov
Det nye forslag til planlov betyder flere og større centre. Her er der altid plads til biler. Og dette forhold kan være konkurrenceforvridende i forhold til Nørrebro, hvor biler er uvelkomne.
En afskaffelse af lukkeloven kan betyde færre specialvarebutikker på Nørrebro. Faguddannet personale vil ikke arbejde i døgndrift. Den offentlige service er ikke gearet til udvidelse af åbningstiden. Lukkedagene i børneinstitutionerne er ikke blevet mindsket. Det kan være svært for butikspersonalet at få passet deres poder. Problemet er der allerede nu.
Når Københavns Kommune ønsker at være forsøgsby til liberalisering af lukkeloven burde de gå forrest og liberalisere de kommunale lukketider.
Nu har kommunens forskellige forsøg faktisk vist, at de ikke virker efter hensigten. Nørrebro´s egenart og mangfoldighed er ved at forsvinde grundet tvivlsomme forsøg.
Den konservative erhvervsordfører udtalte følgende til DR:
· Den personlige frihed står øverst på vores dagsorden, og der er lukkeloven en hindring. Derfor synes jeg, at den skal afskaffes.
Det var en tåbelig udtalelse, for man gider åbenbart ikke at analysere konsekvenserne for den lille og mellemstore detailhandel.
Skal fremtidens butikker kun være kapitalkæder? Skal der ikke være plads til den lille selvstændige?
Vækstpakke for detailhandelen
Egentlig burde der indføres en vækstpakke for detailhandelen. Første del er udført, nemlig udsættelse af momsbetalingen. Næste punkt burde være tre års stop for yderligere liberalisering af lukkeloven og for indførelsen af en ny planlov, der sikrer udvidelse af detailhandelsarealet. Hvorfor skal man absolut fremskynde butiksdøden? Det handler om overlevelse og bevarelse af arbejdspladser. Det er noget som detailhandelen på Nørrebro i øjeblikket kæmper for.
Metro
Vi kan kun hilse med tilfredshed, at Metroen kommer til Nørrebro. Vi have gerne set, at man havde ført den helt igennem til Stengade, og oprettet en station her.
Men inden vi får Metroen skal vi meget igennem. Kæmpe byggepladser med larm og trafik, kan gøre tilværelsen ubehagelig for Nørrebro – borgerne. Den nuværende trafikafvikling er katastrofal.
Nu havde Kommunen lige ofret 28 millioner kroner til forbedring af Nørrebroparken, ja så kan man begynde at grave op igen.
Bazarbygningen vil forsvinde og en masse millioners omsætning vil forsvinde fra Nørrebro. Disse millioner kommer forhåbentlig igen engang, når Metro – byggeriet er færdigt.
Afviklingsselskabet
Vi har haft delforhandlinger med modparten. Den endelige retssag er berammet til juni i år. Vi håber på et positivt resultat. Det kan kun gavne en slunken kasse. I den forbindelse er der en stor tak til Anette Wegener for hendes utrættelige arbejde med denne sag.
Nørrebro Lokaludvalg
Vi har fået et nyt Lokaludvalg, og her sidder Hans Mejlshede ofte i mindretal og forsvarer erhvervslivets mærkesager. Og det er ofte i trafikspørgsmål, han kommer i mindretal. Men trods dette er det vigtigt, at vi til stadighed markerer vore synspunkter.
Der er åbenbart mange penge i Lokaludvalget. Måske skulle vi søge udvalget om penge til julebelysningen.
Områdeløft Mimersgade
I Styregruppen har vi indtil i dag haft Uwe Brodersen siddende. Han vil senere uddybe, hvad der sker. Men en ting skal da lige nævnes. Man arbejder for en bussluse i Mimersgade. Og Københavns Kommune er positiv stemt for denne. Men man aner ikke, hvad der vil ske med trafikken. Og for Føtex vil det få katastrofale følger.
Loppemarkedet
Utrætteligt har Inga og Gunnar arbejdet for loppemarkedet langs Assistents Kirkegården. Nu er det kræfter i gang for at få det flyttet til foran Nørrebrohallen. Det håber vi ikke, at det sker. Loppemarkedet er en god aktivitet, som efterhånden har udviklet sig til en turistattraktion. Også i år blev der sørget for et juletræ på Runddelen.
Medierne
Vores udklipsbøger vidner om en masse omtale i den trykte presse. Men også i de elektroniske medier har vi været fremme med vores udmeldinger. Ja, vi var været repræsenteret i samtlige medier. Vi har eksempler på, at vi på en af dag er kontaktet af 9 forskellige journalister.
Vores motto har altid været, at ingen journalister skal henvende sig forgæves til os.
Vores hjemmeside
Hjemmesiden bliver læst af dem, der vil vide noget om Nørrebro. Og det er der mange, der vil hele tiden.
Ikke mindst pressen. Det er tydeligt, at de læser den, når vi taler med dem. Vi kunne så godt ønske, at detailhandlerne på Nørrebro, ville kigge på den noget oftere. Vi bliver ofte bebrejdet, at vi ikke orienterer godt nok.
På en uge læser 2.500 – 3.000, gennemsnitlig 225 forskellige artikler på vores hjemmeside.
Hjemmesiden har nu et arkiv på ca. 675 artikler. Mange forfattere, journalister, forskere m.m. bruger siden.
En af de mest besøgte sider er medlemsfortegnelsen. Her er der direkte adgang til de forskellige medlemmers hjemmeside. Med andre ord bliver hjemmesiden også brugt til indkøb.
Siden fornys med artikler cirka hver tredje uge. Når der er samlet 7 – 8 nye artikler sendes et nyhedsbrev ud til alle vore kontaktpersoner inklusive medier.
Hjemmesiden er foreningens største aktiv, men udgør kun 10 pct. af foreningens budget. Skal den gøres endnu bedre kræves der mere kapital.
Handelsforening i fremtiden
Vi har selvfølgelig diskuteret, hvad vi gør med Nørrebro Handelsforening i fremtiden. Ja, vi endda haft en konsulent til at kigge på det. Problemet er, at bestyrelsen har brugt oceaner af tid på arbejdet, og dermed forsømt deres egne virksomheder. Og det kan man ikke fortsætte med. Man skulle så tro at opbakningen ville følge med anstrengelserne. Men det er ikke tilfældet. Vi har ikke opnået den tilgang, vi havde forventet, trods det faktum, at vi har arbejdet for hele Nørrebro. Det kan heller ikke være rigtigt at medlemsbutikkerne skal betale for alle friløberne.
Der bliver inviteret til et utal af møder i vores arbejdstid. Man vil gerne samarbejde med Nørrebro Handelsforening. Embedsmænd og medier mener, at vi har et kæmpe sekretariat, der bare kan udforme høringssvar m.m. i spandevis. Men måske er vi selv skyld i disses forventninger. Vi bør nok i fremtiden indse, at vi oftere skal sige nej, såfremt vi ikke får flere medlemmerne.
Tænk på Nørrebro har vi mulighed for 2.393 medlemmere! Men det kræver en helt anden indstilling hos Nørrebros erhvervsliv.
Den sidste beretning
Det var så den sidste beretning fra min side, ja det var nummer 18. En spændende tid har det været fra det mangfoldige Nørrebro. Her har det aldrig været kedeligt. Men det har sandelig stillet butiksejerne overfor nogle udfordringer
BZ´er, autonome, og andre har i tidens løb smadret ruder på Nørrebro. Biler er afbrændt og mange andre ting. Butikkerne har investeret i gitre. Balladen omkring Blågårds Plads i slutningen af 90`ener. Balladen omkring rydningen af Ungdomshuset, trafikforsøget, finanskrise og nu bandekrigen.
Alt dette har betydet, at man næste har måttet arbejde i døgndrift på bekostning af familien og butikken. Jeg er glad for, at jeg nu på de to områder kan bruge mere tid.
Også en stor tak til opbakningen fra bestyrelsen, også især i to episoder, hvor det gik hårdt ud over familien.
Hvis jeg ellers bliver valgt, så forbliver jeg ind til videre i bestyrelsen.
Men der skal også lyde en tak til Rie og Uwe, der forlader bestyrelsen helt.
Jeg håber, at der en masse nye, der vil påtage sig et ansvar og gå ind i bestyrelsen. Det må gerne være dem, der har kritiseret vores arbejde.
- Jeg kunne sagtens have fortsat i en time. Men for dem, der ikke har følt sig underholdt eller informeret nok, vil jeg henvise til vores hjemmeside.
Med disse ord vil jeg overlade beretningen til diskussion. |
|
|
