Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

København vil absolut have FRI HASH

København skal gå foran med konkrete løsninger. Derfor skal der ifølge overborgmesteren indføres Fri Hash i København. Salget skal ske fra seks udslagssteder. Folk på 18 år skal kunne købe 5 gram dagligt. Men politiet vil ikke passe kommunens cannabis - marker. Politiformand kalder forslaget naivt. Borgmester - kollegaer kalder forslaget et skråplan. Forskere er uenige om hashens virkning. Men på mange skoler mærker man ukoncentrerede elever grundet vedholdende hash - rygning. På Christiania er cannabis - olie som alternativ lægemiddel blevet populært.

København skal gå foran
Metroexpress har haft aktinsekt. Avisen har fundet ud af, at overborgmesteren indtil videre har brugt over 200.000 kr. til at forberede forsøg med fri hash i København.
Mindst syv embedsmænd har arbejdet på at forberede hashforsøget. Man har brugt 71.321 kr. til at holde en konference om canabis. Men som overborgmesteren siger til avisen: 

  • København skal gå foran med konkrete løsninger på svære problemer, så de penge er godt givet ud. Nu har vi en helt konkret model, som passer til København.

Borgerrepræsentationen går ind for FRI HASH
Det er et kæmpe flertal for FRI HASH i Borgerrepræsentationen. på et møde var der et flertal på 40 - 12. Endnu engang vil man forsøge at få en dispensation hos Justitsministeriet og indføre en treårig forsøgsperiode. Kommunen skal stå for hashsalget i stedet for banderne, som man siger.

Regeringen er "Hyklere"
De københavnske politikere mener, regeringen er hyklere. Og det er stadig den samme argumentation. Man forbyder ikke alkohol og cigaretter, men hash. Derfor opstår der et stort sort marked og en masse kriminalitet. Politikerne mener, at kriminaliteten vil falde, hvis kommunen overtager salget. Et andet argument er, at det er København, der har problemet.
Det er nu tredje gang, at man forsøger at få dispensation.

Unge over 18 år kan få 5 gram dagligt
Unge over 18 år skal med påvisning af sygesikringskort kunne få 5 gram hash dagligt. Salget skal varetages af uddannet personale på seks - syv salgssteder.

Politiet ligger på lur
Og på Christianshavn ligger politiet på lur. Sidste år blev 657 bilister taget for at køre fra Christiania med narko i blodet. Straffen for narkokørsel er næsten en halv månedsløn og tre års frakendelse af kørekortet. I løbet af et år tog politiet følgende på Christiania: 

  • 1.596 kilo hash og skunk 
  • 56.255 joints 
  • 1,5 kilo kokain og amfetamin 
  • 291,5 gram svampe 
  • 7.288 millioner kr. i dansk og udenlandsk valuta 
  • 47 stikvåben 
  • 15 slagvåben 
  • 8 skydevåben 
  • 4 peberspray 
  • 192 stk. fyrværkeri.

Politiets indsats en fiasko?
Socialdemokraterne på Københavns Rådhus synes, at det er spild af penge, at bruge 40 millioner kr. på en særlig indsats mod Pusher Street.
De mener, at politiets indsats har været en total fiasko, der har bevirket at hashen er spredt ud over hele København.

Politi - formand mener, at forslaget er naivt
Politiet er ikke særlig vilde med at de skal til at bevogte hamp - marker til dyrkning af lovlig hash. Overborgmesteren mener også, at man kan styrke erhvervslivet ved hamp - dyrkning. Det bliver så spændende at se, om politiet kan finde ressourcer til dette.
Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfelt finder de københavnske politikers model for naiv. De hardcore kriminelle droppe ikke deres hashsalg, siger han. Og hvis det lykkes for kommunen at overtage, ja så finder de nye kriminelle indtægtskilder.
Formanden synes også, at det er tankevækkende, at politiet gør alt, hvad vi kan for at begrænse rygning og fremme den generelle sundhed. Han mener ikke, at forslaget er særlig velovervejet.

Ikke mere skadelig end alkohol og cigaretter?
Samfundet bruger enorme summer for at bekæmpe handelen. Overborgmesteren og et flertal mener, at de kan bekæmpe rockerne med deres forslag. Og ude i befolkningen står det 50 mod 50. Overborgmesteren bliver både hånet og rost.
I København skal de kommunale udsalgssteder samtidig med, at de sælger 5 gram hash give sagkyndig vejledning og fremvise manende opslag om hashens skadelige virkning, som med de københavnske politikeres ord ikke er mere skadelig end cigaretter og alkohol.

Ja selv Obama har sagt, at hash ikke er farligere end alkohol. Men har han ret. Undertegnede har set hash virke meget forskellig på folk - faktisk lige som alkohol. Ved længere brug kniber det dog gevaldig med koncentrationen. Men man er gammeldags, når man siger det.

Vedholdende rygning kan give problemer
På de københavnske erhvervsskoler ryger 10 pct. af de unge hash hver dag. Det kan godt være et problem. Men når man tager hash en gang om ugen er det vel ikke værre end alkohol. Men nogle har kaldt hash for Rusmidlet som ammunition til at forsøde dagligdagen. Undersøgelser har vist, at vedholdende hash - rygning kan give alvorlige problemer. Det handler om indlæringsevne og motivation. En undersøgelse fra New Zealand viser, at få meget hash i dine teenager - år kan påvirke din intelligens.

På nogle skoler tager man unges hash - problemer alvorlig. På andre skoler ignorere man det. Det skulle jo nødig skade skolens omdømme.

Halvdelen af staterne overvejer
Halvdelen af delstaterne i USA overvejer at legalisere marihuana. Colarado og Washington har allerede gjort det. Også på Jamaica har man planer om det.

Hvad skal den bruges til?
Medicinsk cannabis advarer Sundhedsstyrelsen imod. Man advarer mod angstreaktioner. Men den erfaring har man så ikke haft i Holland, hvor man har brugt det gennem ti år. Spørgsmålet er vel, hvad man vil bruge det til - rus eller lindring af smerter. Det er ikke altid det samme.

Cirka halvdelen af de unge har prøvet det
Et andet guldkorn som kommer fra de københavnske politikere, og det er, at bandernes hash er urent. Fordi man ikke kender styrken, risikere folk at ende på psykiatrisk afdeling med en hashpsykose første gang man prøver det.
Men skal unge menneskers liv og velfærd være som gidsel for at komme kriminalitet til livs?
På den anden side viser en undersøgelse fra 2008, at 47 pct. af de 16 - 44 årige har prøvet at ryge hash.

Kollegaer kalder det for et skråplan
Frank Jensen har ikke tilhængere hos sine borgmesterkollegaer i omegnskommunerne. I Brøndby Kommune frygter borgmester Ib Terp, at hovedstaden vil tiltrække uheldige elementer. Hovedstaden vil være som en magnetisk tiltrækningskraft
I Ishøj mener partifællen, Ole Bjørstorp, at det er et skråplan med fri hash.

Forskerne uenige
I Holland kan man sælge cannabis ustraffet. Briterne overvejer at skærpe reglerne . Problemet er at forskerne er dybt uenige. Mange undersøgelser er præget af forskernes personlige holdning.

Cannabisolie som medicin
Det mærkværdige er, at Pusher Street har udviklet sig til et alternativt lægehus. Det nye efterspurgte produkt hedder, Cannabisolie. Det bruges af kræft - og sklerosepatienter, folk med gigt og epilepsi. En flaske med 10 milliliter koster 200 kr. For 500 kr. kan man få tre flasker. Og pusherne, fortæller at kunderne til disse flasker kommer igen og igen.

På vores hjemmeside har vi flere artikler om hash. Gå ind i vores elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16