Vi er grådige, dovne og egoistiske, mens udlændinge er fleksible, billigere og mere arbejdsvillige. Mange arbejdsgivere tiltrækker østeuropæer ved at fortælle dem om alle de velfærdsgoder, som de får. Således kan de fratrække weekend - turen til Polen. Vi kan ikke blive ved med at fastholde vore beskyttelseslove. Udlændinge får sikkert snart dagpenge fra dag 1. For de danske politikere kommer tanken om arbejdernes fri bevægelighed som et chok. De fattige bliver fattigere og isolerer sig sammen med ligestillede. Det samme gør de rige. Antallet af boliger under 4.000 kr. er halveret siden 2009.
Er vi grådige, dovne og egoistiske
Situationen i København er at de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere. I butikkerne kommer det ikke rigtig gang i omsætningen. Måske er vi bange for fremtiden.
Som dansker får vi at vide, at vi er grådige, dovne og egoistiske.
Velfærdssamfundet er ved at revne
Vi er hvis nok klodens sjette rigeste nation. Her er ikke forskel på rig og fattig. Vi fortæller, at her i landet, har alle lige ret til velfærdskroner. Men er det rigtigt?
Velfærdssamfundet er ved at revne.
Vi klumper os sammen
Vi klumper os sammen med ligesindede, med folk, der tjener det samme som os. Opdelingen mellem rige og fattige bliver skarpere og skarpere. På Nørrebro er indkomsterne blandt landets laveste. Det er en alvorlig udfordring for samfundet, når rige isolerer sig et sted, og fattige et andet sted. På den måde møder vi hinanden mindre på tværs af samfundets lag.
Forarget, fordi vi tror de får i pose og sæk
Reformerne på kontanthjælpsområdet betyder en markant indtægtsnedgang for tusinder af især unge arbejdsløse.
Det mærkelige er, at mange bliver forarget, når de hører, hvad udsatte kan få i hjælp. Og her forstærker medierne opfattelsen af at kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse nærmest får i pose og sæk. Solidariteten med de dårligst stillede i vores samfund, er heller ikke, hvad den har været.
Mange er syge
Man har glemt, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er ledige, men syge, som måske burde have været i rehabilitering, uddannelse eller oplæring. At medierne forarget fortæller, at hver femte får ledige får over 200.000 kr. er misvisende.
I det beløb er også friplads, boligstøtte, familieydelse, børnetilskud m.m.
Mange af disse ting kan lavtlønsgrupper også ansøge om, hvis ellers de opfylder betingelserne. Derfor virker mediernes forargelse meget mærkværdig. Det virker også absurd, når politikere mener, at denne ydelse er alt for høj, at de så ikke undersøger de faktuelle forhold.
Ingen indflydelse
Ja kontanthjælpen bliver i dag beskåret for dem, der er syge, i behandling eller uden chance for at komme i arbejde.
Nogle i samfundet får ikke noget, og der er absolut ingen hjælp at hente, når uheldet er ude. Når de pludselig mister deres bolig, og står på gaden, er det ikke hjælp at hente. De er blevet smidt ud af deres fagforening uden at have indflydelse på denne afgørelse. Også forvaltningsloven er overtrådt.
Boliger under 4.000 kr. halveret
Siden 2009 er antallet af boliger med en husleje under 4.000 kr. blevet halveret. Og størrelsen på de boliger, arbejdsløse eller førtidspensionister har råd til, bliver mindre og mindre.
Eliten samler sig i såkaldte rigmandsghettoer.
Vi mister respekten for hinanden. Holdningen er ligesom dengang i historien, at fattigdom er selvforskyldt. Vi begynder at se på dem, der ikke er som os, som de andre.
Den negative sociale arv
Mange steder er gademusikanter uønsket. Folk der sidder på en bænk, og får sig en bajer, er også uønsket. Folks valg af skole viser samme tendens. Børnene skal være sammen med ligesindede. Søgningen til privatskole for dem, der har råd, forstærkes. Før kunne eleven fra det arbejdsløse hjem sagtens sidde ved siden af eleven fra akademikerhjemmet. Men dette bliver det mindre og mindre af. Folkeskolen bliver et spejl af lokalsamfundet. Og vi isolerer os med sociale kopier af os selv. Vi taber kampen mod den negative sociale arv.
Efterhånden burer også de stærkeste sig ind bag høje mure.
Boligselskaberne har ikke råd
Det er på tide, at der gøres noget. For også på boligområdet er der problemer. Her huserer de rå markedskræfter. Vi får ikke de billige boliger, for boligselskaberne har ikke penge til at overbyde andre investorer.
Således ser det ud til, at KAB ikke får mulighed for at opføre billige boliger i den nye bydel, Nordhavn. Kommunen havde ellers reserveret grundene, men loven siger, at de skal sælges til markedspris. Dermed ser det ud til, at Nordhavn bliver et område, hvor det stor set kun er plads til folk med høje indkomster. Situationen er den samme flere steder, hvor der bygges, på Frederiksberg, København, Lyngby og Gentofte.
København har ellers en målsætning om, at 20 pct. af kommunens boliger, skal være almen byggeri.
En del af deres løn
Vores velfærds - samfund har ikke mere råd til at hjælpe alle. Dagpenge, kontanthjælp og børnecheck skal også være forbeholdt andre EU - borgere.
Vi skal ignorere EU lyder budskabet, og dette budskab er populært. Men kan vi det?
Skal vi lægge os fladt ned, og gøre som EU befaler.
Østeuropæer bliver lokket til Danmark med de goder, som velstands - Danmark byder dem, ja det bliver betragtet som en del af deres løn.
EU er ikke en social union
Men hvorfor kommer dette bag på politikerne. Det er længe siden, at EU har vedtaget arbejdskraftens fri bevægelighed. Frau Merkel siger det meget rammende:
- EU er ikke en social union.
Fra 2008 til 2012 er der hvert år blevet udbetalt i omegnen af 400 millioner kroner i sygedagpenge til EU - borgere.
I 2012 fik 300 EU - borgere sygedagpenge, uden at have bopæl i Danmark.
Udlændinge er mere fleksible, billigere og mere arbejdsvillige!
Udenlandsk arbejdskraft strømmer ind over de danske grænser. Vi bliver samtidig beskyldt for, at være for højtlønnede og manglende fleksibilitet. Vi gider heller ikke at arbejde på skæve arbejdstider.
148.200 danskere er arbejdsløse, og på tre år er antallet af udenlandsk arbejdskraft steget med 12 pct. Den udenlandske arbejdskraft er nu oppe på 121.699.
Udlændingene får prædikatet, mere fleksible, billigere og arbejdsvillige.
Trækker transporten fra
En håndværker, der bor i Polen og arbejder i Danmark, kan trække tusindvis af kroner fra i skat, når de triller hjem på weekend. Dette kørselsfradrag er endnu en bombe under det danske velfærdssamfund. Den danske statskasse betaler pr. kilometer. uanset om asfalten er udenlandsk eller dansk.
Hvis man tager hjem tre gange om måneden, kan man månedlig fratrække 8.970 kr. Dette beløb er avisen.dk kommet frem til.
Det virker lidt pradoksalt, når man tænker på, at vi andre hvert år kæmper for vores ret til at fratrække vores pensionsindbetaling.
Kan optjene i hjemlandet
Dagpenge til østeuropæer er tidobbelt i løbet af få år, og er stærk stigende. Mange partier går ind for at stramme reglerne. Men nået tyder på, at det går den anden vej, såfremt EU får retten på deres side.
De danske regler betyder i dag, at EU - borgere kan optjene hovedparten af retten til dagpenge i deres hjemlande. De skal dog have arbejdet tre måneder i Danmark. For danske borgere gælder, at de skal have arbejdet sammenlagt 52 uger inden for tre uger, for at få ret til dagpenge.
På kant med EU's krav
Men det er ikke kun børnechecken som EU har kig på. Det trækker i den grad op til et sammenstød mellem EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed og indretningen af den danske velfærdsmodel. Ja. man har allerede varslet, at man har kig på den danske model. Fra dansk side vil man kæmpe med næb og kløer for at bevare den danske model. Men det er nok kun et spil for galleriet. Vi er på kant med EU's krav.
Det kan ende med, at EU - borgere skal have dagpenge fra dag 1.
Kaputpakken!
Reformer eller et lidt mindre pænt ord, indgreb er nødvendige for at få det hele til at køre rundt. Men meget af det virker som hasteforanstaltninger og lappeløsninger. Man havde nok ikke regnet med, at så mange pludselig ryger ud af dagpengesystemet. Pludselig har 34.000 mistet deres ret. Man indførte en akutpakke, der hurtig fik kælenavnet kaputpakke.
Ramt af gensidig forsørgerpligt
94 pct. af kontanthjælpsmodtagerne vil opleve en gevinst på over 2.000 kr., hvis de fik et arbejde. De sidste 6 pct. er nok de svageste kontanthjælpsmodtagere. Men mon ikke, der er er andre ting, der vejer tungere end penge, ved at få et arbejde?
Vi skal også lige huske på, at kontanthjælpsmodtagere er ramt af gensidig forsørgerpligt. Fradragsregler på samboende og ægtefolk burde ligestilles. Dette skaber også et uhensigtsmæssig kontrolsystem, som vi tidligere har berettet om.
Vi kan ikke fastholde beskyttelsesreglerne
Men hele vores velfærdssystem vil kunne spoleres, hvis Finland taber ved EU - Domstolen. Så er der ikke langt igen, at udlændinge fra dag 1 vil kunne få dagpenge herhjemme. Vi kan så ikke mere fastholde vores beskyttelsesregler.
Udenlandske ledige skal have arbejdet to ud af de seneste tre måneder for at få dagpenge herhjemme.
Men kan man kontrollere disse udlændinge i samme grad som danske ledige? De danske dagpenge - og beskæftigelsesregler rummer hele 23.675 sider.
Tag en uddannelse og gå ned i dagpenge
Det såkaldte Koch - udvalg anbefaler større frihedsgrader og flere valgmuligheder for de ledige. Tillid og menneskelig kompetence skal sættes i fokus.
Men Koch - udvalget mener også at ledige skal ned i en ydelse på 13.700 kr. om måneden , når de tager en uddannelse. Ja udvalget mener sågar, at de skal kunne tage et lån for at dække hullet.
Tilbagebetaling af børnecheck
Regeringen blev nedstemt i sagen om børnechecken. EU - borgere skal have denne efter en måneds arbejde i Danmark. Men Udbetaling Danmark har fundet ud af, at 2.300 EU - borgere har krav på efterbetaling med tilbagevirkende kraft. Men mod ikke EU - domstolen også griber ind her. I mellem tiden er det så nogle partier, der får nogle billige EU - point.
Forkerte konklusioner
Politikerne har nedsat en Produktivitetskommission som skal komme med anbefalinger på, hvad vi skal gøre. Men deres rapporter er fulde af fejl. Politikerne træffer beslutninger på et falsk grundlag. Tag nu for eksempel detailhandelen:
Således skulle produktionen i detailhandelen være faldet. Man har ikke taget hensyn til
- at lukkeloven er blevet liberaliseret
- at medarbejdernes uddannelsesniveau er blevet lavere, da der bruges mange flere ungarbejdere og ufaglærte i dansk detailhandel end tidligere.
- produktionen i detailhandelen afgøres ikke ved, hvor meget butikker tjener.
Udbetaling Danmark får nye opgaver
Udbetaling Danmark skal åbenbart have nye opgaver. Politikere mener, at de er kommet godt fra start. I dag er det de såkaldte Ydelsescentre i kommunerne, der står for at afgøre om en person er berettiget til sygedagpenge og efterfølgende udbetale ydelsen. Men nu ønsker man, at det er den centrale myndighed, der skal afgøre dette. Kommunerne taler med personerne. Fremover skal et stykke papir afgøre om en person er berettiget. Den socialfaglige vurdering har indtil nu afgjort sagen. Som man siger ude i kommunerne, Vi kender vores borgere, det gør man ikke i Udbetaling Danmark.
Og mange af de borgere, der får sygedagpenge er meget skrøbelige og sårbare. De har ikke brug for nye instanser, telefonnumre og it - systemer.
Problemet er, at mange syge vil blive glemt i systemet. Borgeren skal fare rundt fra den ene myndighed til den anden for at kæmpe for sin ret.
Og det hele sker for at effektivisere administrationen. Siden 2012 har Udbetaling Danmark overtaget ansvaret for at udbetale blandt andet barselsdagpenge, boligstøtte og folkepension.
Hvis du vil vide mere om ulighed, fattigdom, social dumping, arbejdsløse m.m. Brug søgefunktionen og gå ind vores elektroniske arkiv. |
