Produktions - kommissionen har talt. De vil have, at Planloven skal lempes. Venstre, Dansk Industri, Dansk Supermarked og Liberal Alliance er begejstret. Regeringen er åbenbart uenig. DSK forudsiger lukning af 800 butikker. Naturstyrelsen afviser. Man henviser til en rapport, der er 5 - 7 år gammel. Man glemmer atter engang, at se på konsekvenserne, for eksempel, at en længere transport giver en større miljøbelastning, vedligeholdelse og omlægning af veje m.m. Ligeledes vil forslaget betyde en helt anden butiksstruktur. Nørrebrogade er et skræmmende eksempel på, hvad det betyder, når man ændrer infrastrukturen.
Ikke nok effektivitet
Hvordan opnår vi status, som en af de rigeste lande i verden? Hvordan har vi råd til at betale de høje skatter, der kræves for at finansiere en moderne velfærdsstat?
Det er ting, som vi har opnået ved en høj produktivitet. Høj produktivitet skaber flere muligheder for vores samfund.
Siden midt i 1990erne har det ifølge Produktivitets - kommissionen knebet med effektiviteten i vores produktion. Det har betyder, at vi er sakket ned af listen, som de mest velstående lande. Vi har et produktivitetsproblem. En kommission har derfor udarbejdet retningslinier for øget produktion.
For dårlig uddannelse
Konkurrence og internationalisering af økonomien er stærke drivkræfter for produktionsvæksten. Konkurrence presser virksomhederne til at være så effektive som muligt, siger den nedsatte kommission.
Vi skal begrænse brugen af jobklausuler. Men kan disse ikke forhindre social dumping?
Et problem er, at for mange forlader folkeskolen uden de fornødne kvalifikationer. Det betyder, at for mange bliver tabt i den efterfølgende uddannelse. Uddannelse af høj kvalitet er afgørende for produktivitetsudvikling.
Og tænk, en tredjedel af os, er ansat i det offentlige. Det er for mange. Og det gavner ikke produktionsfremgangen.
Kommissionen anbefaler også, at offentlig service udliciteres. Det har Nørrebro Handelsforening nu haft særdeles dårlige erfaringer med. For kontraktbrud accepteres åbenbart i det danske samfund.
Uenighed i regeringen
Produktivitets - kommissionen har udarbejdet en diger rapport, bestilt af regeringen. Men det er ikke alt, som regeringen er begejstret for i denne rapport.
Således er der stor uenighed i regeringen med hensyn til Hyper - markeder. Det er kæmpe supermarkeder, hvor der indrettes masser af p - pladser.
Erhvervsminister Henrik Sass Larsens embedsmænd vil have planloven svækket, så man bare kan gå i gang. Men det vil miljøminister, Kirsten Brosbøl bestemt ikke.
Formålet med disse hyper - centre skulle være at øge produktiviteten og konkurrencen i detailhandelen. Man håber dermed, at kunne stimulere væksten og sætte gang i forbruget i detailhandelen.
Planloven sætter grænser
Planloven sætter grænser for, hvor store man kan bygge nye fødevarebutikker. De må kun være på 3.500 kvadratmeter. Udvalgsbutikker må kun være på max. 2.000 kvadratmeter.
Dette er blevet indført, for at sikre landskabet mod nye store indkøbscentre og bevare et varieret byliv i bymidten.
Samtidig vil man beskytte landskabet mod nye store indkøbscentre. Hvis planloven lempes, har udenlandske discountkæder frit spil.
Denne udvikling tager store erhvervsorganisationer og et flertal i befolkningen tager afstand fra.
Monopol - stilling
Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen samt Produktivitets - kommissionen er tilhænger af hyper - markeder. En rapport fra konsulentfirmaet McKinsey anbefaler disse store butikker.
Men selv om den nye rapport anbefaler at planloven lempes, er der ingen garanti for at disse kæmpe - butikker giver større produktivitet. Det bliver vel nærmere tale om en monopol - stilling inden for detailhandelen.
Naturstyrelsen imod
Men internationale discountkæder som Walmart og Carrefour skal skærpe konkurrencen inden for detailhandelen. At Naturstyrelsen bruger udtryk som selvmodsigende, irrelevant, upræcis, mangelfuldt grundlag, ikke underbygget, ikke tilstrækkeligt nuancerede, ikke klart samt ikke korrekt, bremser nok ikke planerne om disse hyper - markeder, som vil ødelægge en stor del af detailhandel - strukturen herhjemme.
800 butikker lukkes
Produktions - kommissionen har svaret på den kritik de har fået, med at hyper - markeder ville skabe butiksdød. Det mener kommissionen ikke. De taler om stordriftsfordele. De erkender dog, at æstetiske værdier vil gå tabt.
DSK forudser derimod, at såfremt Planloven liberaliseres, vil det betyde, at op til 800 mindre og mellemstore butikker vil lukke.
Er påstandene underbygget?
Produktivitets - kommissionen anbefaler at planloven lempes med hensyn til beliggenhed og størrelse. Og denne lempelse skal være væsentlig.
Men er det rigtigt, at disse hyper - markeder skulle være 25 pct. mere produktive end almindelige supermarkeder. Er denne påstand ordentlig underbygget?
Kommissionen påstår, at produktivitetstilvæksten i den danske detailhandel er 1,5 pct. under gennemsnittet for Holland, Sverige og Tyskland i perioden 1995 - 2010. Desuden var de danske varer væsentlig dyrere.
En rapport bliver afvist
McKinsey - rapporten anbefalede, at der herhjemme opføres 15 - 25 indkøbscentre med hyper - markeder. Men Naturstyrelsen mener ikke at de omtalte rapporter viser:
- at der er et produktivitetsproblem i dansk detailhandel
- at produktiviteten er proportional med butiksstørrelsen
- at store dagligvarebutikker har lavere priser end mindre butikker
- at store dagligvarebutikker har et bredere dagligvareudvalg end mindre butikker
- at større butikker vil øge konkurrencen
- at planloven skulle medføre en negativ påvirkning af konkurrencen og produktiviteten.
Ikke mange siger Ja
Dem der tidligere har sagt nej til hyper - markeder er blandt andet De Samvirkende Købmænd, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Energi - og Olieforum, Coop, Håndværksrådet og HK Handel. Faktisk advarer 48 organisationer mod forslaget. Ja Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer. De mener, at rapporten negligerer en række afgørende forhold og udviklingstendenser i detailhandelen.
Dansk Industri har sagt ja. Og det samme siger Dansk Supermarked.
Rapporten er 5 - 7 år tilbage
Åbenbart er Venstre klar til at indføre Hyper - markeder. Liberal Alliance er med på den. De er enig med Produktivitets - kommissionen, at disse markeder vil skabe øget konkurrence og mere produktivitet.
Og det skræmmende er, at den rapport man baserer sin viden på, McKinsey - rapporten er mellem fem og syv år gammel.
Hvordan Socialdemokratiet vil forklare, hvorfor de vil kvæle livet i byerne gennem støtte til Produktivitets - Kommission, ja det bliver et ubesvaret spørgsmål. Troværdigheden er atter sat på en spids.
Det skader miljøet
Omkostninger og miljøbelastninger ved længere transport er slet ikke medtaget i rapporten vedrørende hyper - markeder. Måske kommer der en eller anden smart politiker, der påpeger, at dette er måden at begrænse trængselsproblemer.
Der skal bruges meget mere benzin/diesel. Udgifter til ændring og vedligeholdelse af veje skal man vel også tage stilling til.
Det kommende butiksmønster har man heller ikke taget stilling til.
Konstruktive forslag fra LO
LO har generelt taget stilling til Produktivitets - Kommission' s vækstplan. De mener, at forslagene er for langsomme. De har blandt andet stillet forslag om
- forhøjet håndværkerfradrag
- styrket momsindsats over for udenlandske netbutikker
- en havnetunnel i København
- energirenovering af offentlige bygninger
- en særlig indsats på landet med supsensation af stempel og tinglysningsafgift, når der købes bolig.
- en ny landzonelov, som udvider mulighederne for at drive virksomhed på landet
LO ønsker, at håndværkerfradraget skal øges fra 15.000 til 25.000 kr. pr. husstand. Og dette er de 5.000 håndværkere, der bliver holdt i job med den nuværende ordning sikkert glad for.
Man mener fra LO' s side at håndværkerfradraget kan sætte forbruget i gang.
Kig på Nørrebrogade
Det er tydeligt at den nedsatte kommission er sammensat af flest økonomer. Tidligere har der i diverse udvalg været tanker fremme med at begrænse trafikken ved at sætte afgiften op. Vi kan også med baggrund i Nørrebrogade se, hvilke konsekvenser, der kan give, når man begrænser trafikken.
Butikker væk i USA og Frankrig
Kig bare på storbyer i USA eller Frankrig. Her er ikke mange butikker tilbage. Kunderne kører ud til mega - butikker. |
