En EU - dom fastslår, at den måde Danmark overvåger sin borger på, er ulovlig. Men den danske regering har ikke foretaget sig noget som helst, for at opgive denne registrering. Siden 2007 har man brugt en halv milliard kroner på denne overvågning. Antallet af danske statsborgere i FE' s register er vokset. Og danskere, der har fået stjålet deres identitet er oppe på 47.000. I to år har NSA vidst, at der var et sikkerhedsbrist på Nettet. Men de undlod at indberette det for lettere, at få adgang til hemmelige passwords m.m. Sikkerhedsbristet berører 60 pct. af Internettet. Det og meget mere i vores 12. artikel i serien.
Ikke forenelig med Menneskerettighederne
Velkommen til vores 12. artikel i denne serie.
Justitsministeriet herhjemme har stadig ikke forholdt sig til den EU - dom, der afgjorde, at den måde den danske stat indsamler personfølsomme data om hele befolkningen ikke er foreneligt med menneskerettighederne.
Problemet med dommen er, at der ikke er klare grænser for, hvor længe Teleselskaberne skal lagre data, og hvilke myndigheder, der skal have adgang til dem. Man kan heller ikke finde ud af, om der skal være retskendelser, når en person skal undersøges.
Det strider mod Grundloven
Men det strider jo i den grad mod Grundloven, at man bare overvåger uden den mindste form for mistanke. I et demokrati som det danske burde det være oplagt, at det gør man bare ikke. Vi har en fundamental ret til privatliv og databeskyttelse.
Men åbenbart er det kun tyskerne, der officielt overholde denne lov. Her afviser domstolene masselogning af data uden konkret mistanke.
I domsafsigelsen står der desuden, at der kan skabes en følelse af konstant, at blive overvåget, når ens data bliver lagret, uden at man informeres om det. Domstolen fastslår også, at loven ikke sikrer i høj nok grad, at den indsamlede data beskyttes mod misbrug.
Hvad er formålet?
Det er påfaldende, at det er Østrigs og Irlands domstole, der uafhængigt af hinanden havde spurgt EU om ikke EU - direktivet overskrider grundlæggende menneskerettigheder. Hvorfor var det ikke den danske domstol, der spurgte?
Den danske regering har ikke foretaget sig noget efter dommen. I Norge har man skrottet masseovervågningen. I Sverige er det Teleselskaberne, der er gået forrest med at presse myndighederne.
Herhjemme burde det omstridte lovforslag om Center for Cybersikkerhed revurderes. EU har kendt Danmarks måde at indsamle data for ulovlig. Politikerne herhjemme bør tage stilling til nogle spørgsmål:
- Hvor omfattende er overvågningen?
- Hvad er formålet?
- Hvordan er borgernes retssikkerhed bygget ind?
Det absurde er, at Forsvarsministeriet ikke kan se, at dommen har relevans for dem.
Overvågningen er for vidtgående
Herhjemme mener politikerne åbenbart, at man skal overvåge og registrere, fordi man kan, uanset om det giver nogen værdi eller formål.
Men man mener åbenbart, at håbet om engang at fange en terrorist eller en forbryder er nok til at retfærdiggøre den overvågning, som man bedriver herhjemme. De danske politikere er åbenbart ligeglade med, at EU' s dom fastslår, at den måde den danske stat indsamler personfølsomme data over deres borgere er alt for vidtgående.
I 2012 sagde daværende justitsminister, Morten Bødskov:
- Der er ingen tvivl om, at oplysninger om teletrafik og internetdata er et effektivt instrument til bekæmpelse af alvorlige forbrydelser.
Bruger politiet de indsamlede data?
Men egentlig har Justitsministeriet kun kunne fremlægge tre sager, der relaterede sig til terror. Truslen om terror er uproportionel med den daglige overvågning af vores internettrafik. Bruger politiet i grunden de mange data til noget som helst?
Har man i grunden kunne dokumentere, at denne registrering har haft nogen som helst nytteværdi i efterforskningen af kriminalitet?
Ingen må få uindskrænket magt over andre
Selv om de danske politikere ikke vil tage stilling til dommen, må man konstatere, at dommen fra EU er en sejr for ideen bag magtens tredeling, at ingen må få uindskrænket magt over andre.
EU har sat grænser for, hvad vi tillader i jagten på det onde. Med nye teknologiske fremskridt er det umuligt for den enkelte, at gardere sig mod overgreb.
Hvor stort er omfanget?
Det er vel de færreste herhjemme, der egentlig ved, hvor meget de bliver overvåget. Et EU - direktiv fra 2007 satte rigtig gang i overvågning af danske borgere. Danmark gik forrest i denne overvågning. I 2013 foretog Telebranchen 3,5 billioner (3,5 millioner millioner) registreringer af danskernes tele - og nettrafik. Det svarer til en registrering pr. borger i minuttet, døgnet rundt, året rundt. Skal vi kort sammenfatte det:
Teletrafik:
Alle opkald, sms' er og mms' er. Hvem der har ringet eller skrevet til hvem, på hvilke tidspunkter, og hvor man, har kommunikeret fra.
Nettrafik:
Hvilke hjemmesider besøges, hvornår er de besøgt, hvem har hvilke IP - adresser, og hvilke mails sendes til og fra internetudbydernes mailtjenester.
Hvem bliver registreret?
Alle danske tele - og internetkunder. 9 ud af 10 registreringer omhandler internetbrug. Data skal lagres i et år.
Hvad koster det?
Ifølge Telebranchen kostede det 200 mio kr. at oprette udstyr til logning og 50 mio kr. i årlige driftsomkostninger. I alt er der siden 2007 brugt cirka en halv mia. kr. til overvågning af danske statsborgere.
Stadig flere danske borgere i FE ' s register
Statens Kontroludvalg oplyser, at stadig flere danske borgere havner i hemmelige militære registre. Siden 2011 er antallet af danskere i disse registre forøget. I stigende grad får FE deres oplysninger fra udenlandske tjenester.
Det har ikke været muligt, at indhente nærmere oplysninger om dette fænomen.
Snowden har tidligere udtalt, at der findes en slags europæisk bazar, hvor man udveksler data mellem hinanden. Men ingen aner, om de oplysninger, som FE har er konkrete, forkerte eller konstruerede.
Igen kan man stille spørgsmålstegn ved ens retssikkerhed.
Er de bedre syd på?
Vores nabo i syd, tyskerne har i den grad med STASI haft overvågning. Men det danske CPR - register virker næsten fromt, når man ser plakater fra Bundesbahn, om at stikke ballademager og til gengæld få en belønning for dette. I supermarkederne skal fremvise id - kort for at købe alkohol. Her mødes man med plakater som Tillid er godt, men Kontrol er bedre.
En af de værste kritikere af overvågning i Tyskland, Malte Spitz fra partiet De Grønne krævede, at Deutsche Telekom udleverede al den info, de havde om ham. Der var ikke færre end 35.000 registreringer på fem måneder.
Vi har herhjemme også set omfattende overvågning af ansatte i den tyske virksomhed, Aldi. Her er der åbenbart nødvendigt med kontrol for at sikre effektivitet. Tyskernes holdning til overvågning er tveægget i forhold til begrebet effektivitet.
Tysk TV har i den grad udnævnt Danmark som det nye Stasi - samfund. Man har indgået beskrevet Danmark som et samfund, der stikker hinanden og angiver hinanden for social bedrageri, sort arbejde og skatteundragelse.
NSA kendte til sikkerhedsbrist
I over to år har det amerikanske efterretningsvæsen NSA vidst, at der har været et stort sikkerhedshul på it - fronten, som kaldes Heartbleed. De har jævnligt brugt hullet til at indsamle oplysninger.
Ved at benytte Heartbleed har efterretningsvæsnet haft adgang til grundlæggende data, der er byggeklodser i den sofistikerede hackervirksomhed.
USA's sikkerhedsafdeling Homeland Security opfordrede forleden offentligheden til at skifte adgangskoder på alle websteder.
Dette sikkerhedshul bliver betragtet som det største sikkerhedshul i Internettes historie. Også hackere verden over, har benyttet sig af dette sikkerhedshul. NSA har bevidst undladt at indberette dette sikkerhedshul til at drage fordel i at indsamle data og fremme amerikanske interesser.
66 pct. af Nettet var berørt
Hullet kan have lækket millioner af password, kreditkortnumre og andre følsomme og personlige oplysninger til hackere, som kan have misbrugt oplysningerne. Her gik man og troede, at de allervigtigste oplysninger var beskyttet af krypteringer. Sammenbruddet blev først fornylig opdaget af Google. Men som skrevet havde NSA vidst det i et par år. Man mener, at 66 pct. af Internettet har været berørt.
Trusselsvurderinger er sjældne
I Danmark har man ikke en national strategi, der skal forhindre cyber - kriminalitet. Det er vores politikere, der har ansvaret for vores digitale sikkerhed. Det er meningen, at det meget omtalte Center for Cybersikkerhed løbende skal udsende trusselsvurderinger. Men det sker meget sjældent. Det vil være meget vigtigt for både private, institutioner og virksomheder, hvordan de skal håndtere en kommende trussel.
Borgerretsgrupper protesterer
Human Rights Watch og andre grupper føler sig bekræftet i deres mistanke om at være overvåget. De kræver, at den amerikanske regering straks stopper denne praksis. Man mener, at den slags overvågning står i grel kontrast til USA' s angivelige interesse i at forsvare ytringsfrihed og demokrati i andre lande.
Næsten 47.000 får stjålet deres identitet
Hvert år oplever 46.900 danskere at få stjålet deres identitet af en anden. Og det kan blive dyrt. Regninger på forbrugslån vælter pludselig ind. Og skifter man CPR - nummer kan det godt give problemer i det offentlige system, som har svært ved at håndtere det. En lang proces er det også at få nyt CPR - nummer. Men er vores Id - system i Danmark ikke håbløst forældet?
Og sådan kunne vi blive ved. Og det gør vi, når vi næste gang når til artikel nr. 13 i denne serie. Indtil da kan du i vores elektroniske arkiv læse de 11 andre artikler i serien, og hvad vi ellers har skrevet om overvågning. |
