Dagligt finder 8.000 virksomheder ud af, at de er i gang med at indgå en kreditaftale med en person, der befinder sig i RKI. Der ligger en bombe under dansk økonomi. Den 30. juli afgøres om danske boligejere får et rentechock. Dette får i høj grad indflydelse på forbruget. Vi har nærmest verdensrekord i gæld og opspaing. men vi er også usikker over for fremtiden. Den stigende ulighed gavner helller ikke forbruget. Vi sakker bagud i velstand og er ramt af vækstsyge.
Vi sakker bagud i velstand
Detailhandelen venter og venter. Nu vil danskerne igen begynde forbruget, siger økonomer. Men hvad er fakta?
Både Tyskland og Sverige har nu overhalet Danmark i velstand. Det skyldes, at vore hjemmelige økonomi sidder fast, og vi er kommet dårligere igennem krisen end vores nabolande. Skal vi skære det ud i pap, så er Danmark de seneste fire år blevet 110 milliarder kroner fattigere.
Ramt af vækstsyge
Danmark er ramt af en form for vækstsyge. Det skyldes, at det private forbrug og erhvervslivets investeringer har udviklet sig uhyre svagt. Meget overraskende så udvikler eksporten sig positivt.
Bruttonationalproduktet pr. indbygger er
- Danmark 37.700 dollar pr. indbygger
- Tyskland 39.000 dollar pr. indbygger
- Sverige 41.750 dollar pr. indbygger.
Svenskerne bliver rigere
Når vi korrigerer for købekraft, er Sverige nu 10 pct. rigere målt pr. indbygger end Danmark. Denne udvikling har stået på siden 2008, hvor danskerne var mere rige end både tyskerne og svenskerne.
Mere ulighed
Ved udgangen af 2012 lå vi på en tiende plads blandt verdens rigeste, så helt dårligt var det nu ikke. men det kan det komme til, hvis der ikke snart bliver brugt penge.
Men på en ny liste er Danmark på en uligheds - liste røget ned fra en førsteplads til en fjortende plads. Det er sket i forbindelse med diverse vækst - reformer. Og skåret ud i pap, betyder det, at de rige bliver rigere og de fattige bliver endnu fattigere. Dette forhold har også betydning for forbruget.
På Nørrebro lever nogle af Danmarks fattigste. de har fået mindre at leve for.
2012 var et elendigt år
2012 var et elendigt år for dansk økonomi. Vi skal over 30 år tilbage for at finde en lavere vækst. Gældskrisen i Sydeuropa var med til at dæmpe investerings - og forbrugslysten herhjemme.
Vores forventninger til vækst de næste år er flere gange blevet nedjusteret. Optimismen er stadig afdæmpet.
Vi er usikker over for fremtiden
Danskerne er blevet forsigtige, fordi de er usikre over for fremtiden. Derfor har Familien Danmark valgt at spare yderligere mere. Det er ikke lykkedes at genskabe en tillid hos forbrugerne.
Hverken skattereform eller vækstpakke har ændret på dette. Regeringens forsøg på at puste liv i det private forbrug med lavere skatter og udbetaling af efterlønspenge har skuffet. Bemærkelsesværdigt er det, at de 28 milliarder kroner som blev udbetalt i efterlønspenge ikke havde nogen som helst effekt på forbruget.
Det mener OECD
Hvad gør vi egentlig for at øge forbruget. Ja OECD mener, at lavere personskatter og tiltag, der øger konkurrencen, er bedst til at øge væksten og skabe nye job.
Udgifter til uddannelse, forskning samt ny og bedre infrastruktur vil øge væksten på sigt. Selskabsskatten skal sænkes og finansieres gennem lavere vækst i det offentlige.
Opsparing og gæld
Selv om danskerne næsten har verdensrekord i opsparing så har danskernes gæld til banker, realkreditinstitutioner og andre vakt opsigt i udlandet. Danskerne har en høj bruttogæld i forhold til deres indkomst.
Der er optaget realkreditlån for næsten 1.200 mia. kr. Familier, der har valgt afdragsfrihed, har generelt en større gæld end andre, og de er dermed særdeles udsatte for rentestigninger. Halvdelen af dem med afdragsfri lån, skylder mere væk, end de egentlig må.
En bombe under dansk økonomi
Boligejere i Danmark trues i den grad af rentechok. Det bliver nemlig sværere at sælge danske realkreditobligationer fremover, hvis nye EU - regler bliver gennemført. Lånevilkårene for boligejere bliver væsentlig forringet. Samtidig vil danske banker skære ned på deres udlån med 100 milliarder kroner. Det vil i den grad gå ud over den økonomiske vækst.
Den 30. juni i år, skal EU beslutte om realkreditobligationer kan gå under betegnelsen særdeles høj likviditet, som det er tilfældet med statsobligationer. Hvis det ikke bliver tilfældet kan de investorer, der køber disse obligationer miste købelysten i betydelig grad.
Dette kan drive renten op for danske boligejere og virksomheder. Og det bliver en bombe for de små og mellemstore virksomheder og hele samfundsøkonomien.
Bankerne skal med andre ord reducere for det, der svarer til 5 pct. af BNP. Det vil få betydelige negative konsekvenser for væksten i Danmark og koste arbejdspladser.
Den europæiske bankmyndighed EBA's anbefaling har skadet de danske interesser. Og dårlig dansk politisk håndværk kan bevirke katastrofale følger.
Vi må så håbe, at de danske politikere kommer med indsigelser, inden afgørelsen træffes.
Dagligt bliver 8.000 virksomheder advaret
Næsten 8.000 gange hver dag bliver danske virksomheder advaret mod, at de er ved at indgå en kreditaftale med en person, der er registreret hos RKI, som en dårlig betaler. Selskabet har registret 226.000 danskere. det svarer til 5 pct. af den voksne danske befolkning. Gennemsnitlig skylder de over 85.000 kr. Ja meget overraskende måske er det i Hørsholm, der topper med et gennemsnit på 156.776 kr. i snit.
De skylder mest og mindst
Ser vi på antallet af skyldnere, så er hitlisten følgende:
Lolland, Guldborgsund, Ishøj, Slagelse og Kalundborg.
I den modsatte ende er dem, hvis antal er mindst:
Allerød, Rudersdal og Gentofte.
Andre faktorer
Som det vil vore læsere bekendt, er der også andre faktorer end økonomi, der spiller ind, når man skal forbruge sine penge. En af de væsentligste ting er fremkommeligheden. Og denne er gennem de senere år blevet reduceret på Nørrebro. Og det har så bevirket, at butikker er forsvundet, og dermed udbuddet. Andre virksomheder er dukket op, men nødvendigvis ikke butikker. Det kunne være interessant, at få en uvildig undersøgelser af, hvad disse ændringer har betydet for Nørrebro. |
