Dengang kæmpede man med ordensmagten og myndighederne. Nu kæmper man mod hinanden. Det frie ord er afløst af pibekoncert. Dengang havde arbejderne virkelig noget at kæmpe for. Men hvad er en arbejder i dag? Og hvorfor stemmer de tilbagelevende arbejdere borgerlig? Og i den store familie LO er der uenighed.
Dengang arbejderne kæmpede
Det var dengang, da arbejderne virkelig kæmpede. De kæmpede for deres rettigheder, og de kæmpede mod ordensmagten. Myndighederne mente ikke, at arbejderne skulle have del i Grundlovens rettigheder om ytringsfrihed.
Arbejderne har kæmpet barsel, ferie og sygedagpenge. Og de har kæmpet for en anstændig indkomst, uddannelse, hospitaler og meget mere.
Socialdemokraterne blev dannet af nødvendighed
I 1870erne var landet udemokratisk og uretfærdig. Socialdemokraterne blev dannet af nødvendighed. Partiet tiltrak store samfundsgrupper som arbejdere, kvinder og fattige. Man kæmpede for forsamlingsfrihed, rettigheder som stemmeret og retten til at organisere sig.
Overdøv Helle
Men hvordan er det egentlig i dag. Ja i dag kæmper de mod hinanden. I Fælledparken er det nu blevet tradition for, at man skal chikanere hovedtaleren. Og til det formål var der blevet uddelt fløjter.
Man havde på Facebook inviteret 5.500 til Overdøv Helle – aktion. Man skulle protestere mod regeringens arbejdsfjendtlige politik. Man lukkede simpelthen for det frie ord.
Ja det er kun dem, som man deler værdier med, der er inviteret. Og egentlig burde man være stolt af, at det er landets statsminister, der holder tale i Fælledparken. Det burde jo egentlig være en festdag.
Findes den samme arbejder i dag?
Men findes der egentlig arbejdere som dengang? Kigger vi i ordbogen får vi følgende svar:
- En faglært eller ufaglært person, der mod betaling udfører overvejende fysisk arbejde især inden for industrien.
Forfatteren Lars Olsen har i sin bog Det danske klassesamfund, defineret arbejderen, som en der i arbejde, men som ikke har nogen ledende position. Det betyder, at omtrent halvdelen af den voksne generation tilhører arbejderklassen, bl.a. servicemedarbejderen eller folk med butiksjob.
Arbejderklassen var før defineret som dem, der udførte fysisk arbejde. Men det er ikke længere afgørende. Den enkelte lønmodtagers økonomiske, sociale og kulturelle vilkår har i den grad ændret sig. Og det gælder i høj grad også på det økonomiske plan.
Arbejdere i ejerbolig med sommerhus
Mange arbejdere bor i ejerbolig, har bil, rejser på charterferie til udlandet og har sommerhus. Men alligevel er situationen anderledes en direktørens liv. Der er større risiko for nedslidning, arbejdsløshed og langtidsledighed. Kun en fjerdedel er i dag beskæftiget inden for industri og byggeri. Men arbejderen er stadig underlagt andres ret til at lede og fordele arbejdet.
Men egentlig handler det vel om de frihedsgrader, som ligger i arbejdet, og det handler også om, hvor stort råderum man har, og hvor meget ens arbejdsgiver kan se én i kortene. Det handler vel også om fysisk nedslidning?
Er det definitionen, så er arbejderklassen alligevel større, end man egentlig forestiller sig. Og hvorfor er det lige at to ud af tre arbejdere stemmer borgerlig? Særlig Socialdemokraterne mister arbejderklassens stemmer.
700.000 ufaglærte med 9. klasse
700.000 ufaglærte arbejdere har aldrig gennemført mere end 9. klasse. Og antallet af ufaglærte arbejdspladser falder i Danmark. Tusindvis af ufaglærte arbejdspladser er forsvundet til udlandet.
Hver femte fejrer 1. maj
Opbakningen til 1. maj daler. For 75 pct. af danskerne betyder arbejdernes kampdag ikke en pind, og de skal på arbejde. Men hver femte dansker kan stadig lokkes til røde faner, fadøl og taler. Og det er mange måder at fejre det på. Man kan starte med rundstykker og gl. dansk, taler og fællessang i den lokale partiforening. Det er også de store fællesmøder, som for mange er et familie arrangement.
Ballade i Familien
Men der er ballade hos familien. LO skrumper ind, og repræsenterer efterhånden kun lidt over en million lønmodtagere. Et familiemedlem, der repræsenterer 191.000 offentlige arbejdere vil ikke mere sidde i familierådet, såfremt der ikke kommer en ny leder. Han var blevet udelukket fra vigtige møder, og det vil han ikke finde sig i.
Lederen fastslår, at man ikke kommer nogen veje med en splittet fagbevægelse. Man skal helst have samme partikort.
Og måske er det årsag til, at der reelt i Fælledparken er to første maj møder. Hos de rigtige røde dyrker man de gode gamle arbejdersange med de rigtige kunstnere. Her er der i den grad hygge og fadøl. Dette kan godt anbefales.
Vi har på siden ofte beskrevet arbejdernes kamp,
Brug stikord i vores søgefunktion og en masse artikler vil poppe op fra vores elektroniske arkiv. Du kan også gå ind på www.dengang.dk og læs:
- Når jeg ser et rødt flag smælde
- Historien om Første maj
- Arbejderkamp på Nørrebro
- Arbejderne på Nørrebro
- Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
- Industri og Arbejdere på Nørrebro
- Kampen på Fælleden
- Lois Pio på Nørrebro
- Moral, etik, horeunger og fattighjælp
- Stauning på Nørrebro
- Rabarberlandet
- Ned med Arbejderne
|
