Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Danskere bruger Dankortet mere og mere i udlandet

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

Danskere bruger Dankortet mere og mere i udlandet
mens kortet bliver i lommen herhjemme

Det skrev JP-Erhverv tirsdag den 13. maj som overskrifter. “Udviklingen bekymrer en ekspert. For hver 100 kr. danskerne købte for med deres betalingskort, endte de 11 kr. i udlandet sidste år. En stigning fra 9 kr. i 2011, viser en analyse fra Nykredit lavet med baggrund i tal fra Nationalbanken. I 2013 købte danskerne for 44,5 milliarder i udlandet. Det samlede detailsalg er på 300 mia fortæller Dansk Erhverv til JP”.

Samtidig bruges dankortet mere og mere i stedet for kontanter især også til andet end køb i de fysiske butikker. Derfor bliver det mere og mere problematisk at vurdere udviklingen i privatforbruget baseret på tal om udviklingen i dankort-køb og tal om udviklingen i de fysiske butikker. Forskellen bliver stadig større.

Politisk usikkerhed og faldende popularitet til: Helle Thorning og Lars Løkke Rasmussen (Løkke i mediemaskinen igen her i maj) foruden intet klart statsministeralternativ inviterer ikke medierne til en sommerperiode med vægt på positive og forbrugsigangsættende sommeroverskrifter. Desværre bliver årets første 7 måneder i bedste fald en periode med 0-vækst i de fysiske butikker. 1. kvartal blev til en samlet tilbagegang på 0,9% i kroner med tilbagegang i alle hovedbranchegrupper. 0-vækst i de første 7 måneder betinges af en samlet fremgang på henved 1% i april, maj, juni og juli. Altså set i forhold til samme måneder sidste år.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16