Velkommen til en ny spændende måned i dansk detailhandel. Forbrugerne har stadig dankortet puttet for langt væk. Vi prøver på at analysere, hvorfor danskerne ikke vil bruge flere penge. Ja og så tillader redaktøren, at tage ordet. Bagerne er bekymrede, og Aldi går for alvor ind i discount – krigen. Vi skal have kontantløse butikker, og så skal forbrugerne huske deres rettigheder på nettet. Produktivitetskommissionen har glemt de små – og mellemstore butikker, og ordet ”tillid”. Vi kommer med nogle forslag. Og så besøger vi Rødovre Centrum, som har stor succes. Det og meget mere skete der i detailhandelen i maj 2014.
Redaktionelt
Vi bliver gentagende gang spurgt, om vi i Nørrebro Handelsforening har ansat en journalist eller en sekretær. Man har også bebrejdet os, at vi bruger for mange penge på dette. Ja det kunne være rart, men det har vi slet ikke økonomi til at ansætte folk på disse pladser. Vi har en holdning, at journalister aldrig skal henvende sig forgæves. Derfor har vi nedsat en pressegruppe, og det er et par i denne pressegruppe, der både varetager sekretærfunktionen og det redaktionelle omkring denne hjemmeside samt Facebook.
Det kniber med opbakningen fra medlemmerne samt den resterende del af detailhandelen på Nørrebro. Men trods dette oplever vi en massiv fremgang i læserskaren. Dette skyldes, at Nørrebros kunder kigger med. Men hvad det er lige så vigtigt. Medierne kigger også. Og her har vi så en anden årsag til at vi bruger masser af tid på disse ting. Vi vil gerne have vores holdninger frem.
Der findes ikke mange handelsforeninger, der så ofte bliver citeret som Nørrebro Handelsforening. Det er vi selvfølgelig glade for, men vi oplever trods massiv medieomtale, at vores holdninger ikke kommer frem. Derfor bruger vi hjemmeside og Facebook til at markere vores holdninger.
De seneste års udvikling på Nørrebro har vist, at det er vigtigt med et talerør for detailhandelen. Det er rigtigt, at vi har fået steder i bydelen med specialbutikker, hvor det går virkelig godt. Men der er steder på Nørrebro, hvor det skranter for detailhandelen. Og det kan vi til dels takke politiske beslutninger for. Hvis nu opbakningen til Nørrebro Handelsforening havde været større, kunne vi have forhindret noget af det, der er overgået detailhandelen på Nørrebro.
Vi skal også lige minde om, at det er gratis at reklamere på denne hjemmeside – se lige ude til højre. Men det er kun gratis for medlemmer af Nørrebro Handelsforening.
Og hvad økonomien angår, så dækker det honorar, redaktøren får, knap nok udgifterne. Tidsforbruget betales ikke. Det gøres alene i interesse for Nørrebro Handelsforening. Såfremt du som læser (behøver ikke at være medlem) vil have emner behandlet eller uddybet, er du velkommen til at rette henvendelse til
Uwe Brodersen (uwebrodersen@dbmail.dk) eller Johnny Beyer (info@johnny-beyer.dk )
Får vi snart gang i den?
Købetrangen er blevet mindre, de private opsparinger vokser, men detailhandelen vokser bare ikke. Det private forbrug ligger næsten seks procent under niveauet fra 2007. Det var året før krisen startede. Men i banken har vi 850 milliarder kroner. Det svarer til, at hver dansker har opsparet 152.000 kr. Siden krisen startede er opsparingen vokset med 150 milliarder kr. Ingen kan forklare problemet. Er vi blevet forbrugsmætte?
Når danskerne køber, så sætter det gang i samfundsøkonomien. Men vi køber ikke noget. Men måske er det usikkerheden på boligmarkedet, der får folk til at gemme Dankortet i lommen. Vi vil hellere nedbringe gæld end optage ny. Vores adfærd har ændret sig, og det har vist sig på privatforbruget. Måske har man ikke mistet lysten til at forbruge, men vil have mere kontrol over sine penge.
Forbruget udgør 50 pct. af bruttonational – produktet. Så det er vigtigt, at vi får gang i den.
Det kan være svært at analysere, for de tre absolutte vigtigste forbrugsindikatorer, bilsalget, dankortomsætningen og forbrugskreditten stiger mærkbart. Dankort – omsætningen steg i april med 1,7 pct. I forhold til marts. Korrigeret for sæsonomsving er dette en stigning på 1 pct.
Der var optaget forbrugslån for 21,6 mia. kr. Det er tæt på topniveauet før finanskrisen. Tallene viser også fremgang på detailomsætningen. Men det skal tages med et stort forbehold, for danskerne køber i stigende grad på nettet.
Danskernes gæld er eksploderet siden starten af år 2000. Forklaringen skal findes i skattesystemet, der favoriserer opsparing i pension frem for nedbringelse af gæld i boligen. Med de kraftige stigninger i boligpriserne lige inden krisen, eksploderede gælden.
Kombinationen af de faldende boligpriser siden krisen og det faktum, at realkreditinstitutionerne ofte har ydet lån med afdragsfrihed op til grænsen på 80 pct. Af boligens værdi, har bragt mange i fedtefadet.
Ved afslutningen af 2012 udgjorde mere end halvdelen af de afdragsfrie lån mere end 80 pct. Af boligens værdi. Sidste kom under 5.000 familier ud af afdragsfriheden. I år er der ca. 27.000 og knap 70.000 i 2015.
Man kan godt sige, at vi altid har haft denne situation med høj gæld herhjemme. Men det, som er nyt, er, at vi i de seneste 10 år har fået en meget stor følsomhed over for udviklingen i renterne.
Intet indikerer på, at der kommer gang i butikkerne. De fleste danskere vil kun opleve en beskeden fremgang i rådighedsbeløbet. De vil fortsætte med at spare op og nedbringe deres gæld. I Nykredit forventer man en samlet forbrugsvækst på 0,7 pct.
Flere virksomheder bukkede under
Antallet af konkurser steg i april med otte procent i forhold til måneden før, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I alt 322 virksomheder gik fallit mod 299 i marts.
Snart slut med kontanter i butikker
Indtil nu, har det været lovpligtigt for butikker, at tage imod betaling med kontanter. En del af regeringens fremlagte vækstplan indeholder forslag om, at det i en prøveperiode skal være muligt, at kvitte kontanterne i en prøveperiode på tre år.
Dansk Erhverv ser positivt på dette forslag. Forbrugerrådet er dog mindre optimistiske. De gør nemlig opmærksom på, at der findes folk, der ikke kan få dankort.
Flere virksomheder har allerede trodset lovgivningen og sagt nej til kontanter. Det er blandt andet gastronomikæden Cofoco.
En undersøgelse fra kortbetalingsformidleren Teller viser, at hver 10. erhvervsdrivende er interesseret i, at sige nej til kontanter.
For medarbejdere vil det være en dejlig nyhed. Det er dem, der betaler den største pris i tilfælde af røveri. Det er en frygtelig oplevelse, at blive udsat for trusler med kniv, barberblade m.m.
Bagerne er bekymret
Regeringen vil fjerne kravet om hygiejnekursus i fødevarebranchen. Det betyder, at man ikke skal have en hygiejneuddannelse for at servere eller sælge mad på restauranter og butikker. Dette synes bagerne er forkert. Man mener, at regeringen sender et forkert signal.
Aldi går i discountkrig
Aldi har fået tilført et stort millionbeløb fra ejerne i Tyskland. De skal bruges til nye og bedre butikker. Nye varegrupper og flere økologiske varer er der også kommet til. Og så satser man på flere butikker. Og det bliver i den grad krig i branchen. Således har Fakta planer om 30 nye åbninger og Rema 1000/Kiwi har 15 – 20 butikker på tegnebrættet. Også Netto har planer.
Aldi savner fremgang, således har man i den danske afdeling for 2010, 2011 og 2012 haft et underskud på 185 millioner kroner. Det er lukkeloven, der får skyld for det store minus. Når omsætningen falder og udgifterne stiger, ja så er det svært at rette op på. Aldi har i dag 240 butikker i Danmark, og i 2012 havde kæden en samlet omsætning på 3,6 milliarder kroner.
Ny kage – kæde i Danmark
Snart rykker den amerikanske kaffe og kagekæde Dunkin’Dounts ind i Danmark. Man har i første omgang planer om at etablere butikker i København. På verdensplan har kæden 11.000 butikker i 33 lande.
Flere penge til økologisk mad
Sidste år solgte supermarkeder og varehuse økologisk mad for 5,8 milliarder kroner. Det er 6 pct. Mere end året før. En af højdespringerne er æg. Her var væksten på hele 24 pct. På andenpladsen kom frugt – og grøntsager.
Rettigheder på Nettet
Flere og flere køber på nettet. Og her skal man lige være opmærksomme på, at man har rettigheder. Således er der 14 dages returret, når du handler med danske netbutikker. Når det er udenlandske butikker, kan fristen være helt nede på 7 dage. Madvarer er dog ikke omfattet af returretten. Ved Kulturelle arrangementer, flyrejser og hotelophold gælder bestemte regler.
- Tjek sælger. Det kunne være at hjemmesiden er fup
- Tjek betalingsformen. Brug betalingskort, undgå at overføre via bank.
- Tjek varen, så snart du modtager den for evt. fejl.
- Tjek dine kontoudtog for at sikre, at der ikke er trukket for mere, end det du har accepteret.
- Tjek andres oplevelser. Søg efter butikkens navn på nettet for at læse andre forbrugers erfaringer. (Kilde: Søndagsavisen)
Ulovlige gebyrer på nettet
Der er stadig for mange ulovlige gebyrer, når man handler på nettet. Således har undersøgelser godtgjort, at hver tredje net – butik forlanger for store gebyrer.
Storcenter skovler penge ind
Landets ældste indkøbscenter, Rødovre Centrum skovler penge ind. Hen over sommeren har man foretaget den femte udbygning siden starten i 1966. Trods dette steg omsætningen i 2013 med hele ti procent. Nu er man oppe på en årlig omsætning på 2,3 milliarder kroner. Til efteråret starter der også et nyt legeland i centret. En af filosofier bag væksten er en bred vifte af lejere. Således er der nu et halvt hundrede læger, tandlæger og andre sundhedsklinikker. Der er kontorer og cirka 70 mindre boliger primært til elever og andre ansatte i centret.
Ingen Job i vækstpakken
Den nye vækstpakke, som regeringen har fremlagt indeholder ingen job. Det er nærmest en produktivitetspakke, der skal forbedre rammevilkår og konkurrenceevne for virksomhederne. Hele 89 punkter er det i pakken. Det skal være mere attraktivt for virksomheder at investere i at gøre deres produktion mere effektiv. Der skal produceres mere ved brug af mindre arbejdskraft. Men pakken trækker ikke Danmark ud af krisen.
Tillid er overset
Vi har været igennem en del produktivitets – pakker, med en del dårlige og gode forslag, som vi har omtalt her på siden. Men kommissionen har glemt det vigtige ord tillid. Man har glemt, at Danmark er det land i EU, hvor der er mindst spændinger mellem arbejdsgiver og – tager. Den såkaldte sociale kapital er ikke nævnt i kommissionens rapporter. Det handler om højere trivsel og lavere sygefravær. Desværre vokser den sociale ulighed herhjemme. Her må det også sættes ind.
Kommissionen har også glemt, at det er en overvægt af små – og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder dækker 65 pct. Af den private beskæftigelse herhjemme. Hvis nu disse virksomheder blev støttet på den rigtige måde, ville vi kunne får en enorm produktionsfremgang. Men ofte er disse virksomheder en – mands virksomheder. Her har man tid til at sætte sig ind i den nyeste viden. Netværks – løsninger kunne blive til en guldgrube. Man kunne etablere et korps af erfarende virksomhedsledere, der tog ud til disse netværk, og satte noget i gang.
Man kunne måske også gøre noget mere ud af, at motivere medarbejderne på de små og mellemstore virksomheder. Det ville med garanti give gevinst. Måske er det ikke kun nationaløkonomer, der skal i fremtidige produktivitetskommissioner. Man kunne godt bruge nogle flere, der havde erfaringer fra det pulserende liv.
Vi vender tilbage med nyt fra detailhandelen i juni måned. Følge os også på Facebook. |
