Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Et brev til en borgmester

Nørrebro Handelsforening har sendt et brev til borgmester Anna Mee Allerslev. Man takker for tilsagn om forskønnelse af Nørrebrogade. Man ser gerne, at der i løbet af de kommende måneder plantes kirsebærtræer langs gadeforløbet ved Assistents Kirkegård. Man gør opmærksom på, at omsætningen ikke er vendt tilbage til bydelens forretninger efter trafikomlægningen. Ligeledes appellerer man til borgmesteren til at finde midler til en forlængelse af kvartermesterens ansættelse. Hun har været med til at gøre en forskel med succesrige arrangementer.

Kirsebærtræer inden for et par måneder?
Nørrebro Handelsforening har skrevet til borgmester Anna Mee Allerslev. Heri takker man for tilsagn om forskønnelse af Nørrebrogade. Foreningen forventer, at der bliver plantet kirsebærtræer her i de kommende måneder langs gadeforløbet ved Assistens Kirkegård.
Dette var selv borgmesterens ide.
Formand, Hans Mejlshede siger i brevet, at alle glæder sig til at Nørrebrogade bliver en endnu mere grøn gade. Og kirsebærtræer vil absolut forskønne gaden.

Al hjælp er påskønnet
Og så konstaterer Nørrebro Handelsforening også at Nørrebrogade stadig er bagud på point med hensyn til omsætning efter at trafikomlægningen er blevet gennemført. Som formand Hans Mejlshede formulerer det:
- Så er al hjælp er påskønnet.

Opmærksomhed om Nørrebrogade
Nørrebro Handelsforening nævner også, at Nørrebro Lokaludvalg og Hotspot Nørrebro i de senere år har haft en kvartermanager ansat. Både Nørrebro Lokaludvalg og Hotspot Nørrebro har bidraget økonomisk.
Nørrebro Handelsforening mener, at det har været meget lidt opmærksomhed omkring denne konstruktion. Men netop med dette projekt er der skabt stor opmærksomhed omkring Nørrebrogade.

Stor energi og succes
Stillingen har været besat af Mette Rathsach, som med stor energi og succes har startet en masse projekter.
Imponerende fremmøde og deltagelse har det været i de mange arrangementer, som Mette har startet op. Shawarma Mesterskab, Halloween, Julearrangement, Keep it Local og meget mere. Disse aktiviteter kan med det samme ses på omsætningen i Nørrebrogades butikker.

Kvartermesteren bør fortsætte sit arbejde
Til september er der således atter Nørrebro mesterskab i Shawarma.
Men Nørrebro Handelsforening påpeger, at midlerne til Kvartermanageren udløber med dette kalenderår.

Nørrebro Handelsforening appellerer til, at borgmesteren vil hjælpe til med at finde penge til, at kvartermesteren kan fortsætte hendes succesrige arbejde, og at der også i de kommende år kan skabes aktiviteter, som kan få lidt af omsætningen tilbage til Nørrebrogades butikker.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16