Måske er dette en lidt for personlig beskrivelse af demonstrationen på Nørrebro. Hvis nu de unge lærte noget mere om jødernes historie var det måske større forståelse for dem. Men hvis ikke engang politikerne kan huske den, hvad så? Jødiske elever må lade symbolerne ligge på skolen. Rasmus Jarlov blev beskyldt for populisme og Nørrebro Lokaludvalg mener, at opsøger man ballade, så får man den. Dialog er den eneste farbare vej. Og denne demonstration var et symbol for chikane mod jøder. Vi skal vænne os til kalot og Davidstjerne. Og så er denne redaktør sikkert antisemit, for det er man når man kritiserer Israel. Hvorfor skal tusinder civilister lade livet og andre tusinder invalideres i en krig, der er støttet af amerikanerne?
Symbol for chikane mod jøderne
Rasmus Jarlovs march samlede 800 – 1.000 demonstranter den 16. august. Marchen var et symbol på nej mod chikane af jøder. Marchen forløb fredelig, selv om en håndfuld palæstinenser var dukket op. Og et enkelt sted kunne man høre Down with Israel. Foran havde demonstrationen et stort flag med påskriften:
- Plads til alle også Jøder
Og verdenspressen var atter forsamlet på Nørrebro. Men hvor var Breaking News Helikopteren?
Nørrebro – knappen var tændt
Tænk engang, hvis man kunne lave en march for alle. Også for alle de andre, der bliver chikaneret. Journalisterne havde fået tændt for deres Nørrebro – knap. Men den store sensation udeblev. Der blev ikke ballade.
Vi skal vænne os til Davidsstjernen
Rasmus Jarlov pointerede at det ikke er en protestmarch mod nogen, det er en demonstration for jødernes rettigheder og ikke mod nogen grupper eller folkeslag. Det var også en kamp for at jødernes ret til frit at kunne bevæge sig rundt bærende på deres religiøse symboler:
- Jødiske symboler og påklædning har lige så meget ret til at være i gadebilledet som eksempelvis det muslimske tørklæde. Det skal alle acceptere og vænne sig til.
Kalotter blev uddelt
Der var naturligvis fuld opbakning fra Det Jødiske Samfund. Og så delte Rasmus Jarlov ellers ud af kalotter lånt af Synagogen. Og så kunne man ellers bevæge sig ned ad Nørrebrogade bærende sådan en, uden at man nødvendigvis kunne bekende sig til den jødiske tro.
En glemt episode på Nørrebro
Og glemt var også episoden med bageren, der påtalte to kvindelige muslimers hovedbeklædning. Det skulle han nok ikke have gjort. Han fik smadret sin butik og nikket en skalle. Antagelig var det kammerater til pigerne.
Hadet mod Jøder optrappet
Ganske givet har Gaza – konflikten optrappet had mod jøderne. Og had mod jøderne holder måske aldrig op. Læs vores forrige artikel Jøder – uønsket. Antisemitisme kan hurtig opstå også herhjemme.
Det går ikke altid godt
Nu gik det godt på Nørrebrogade, men det gjorde det ikke den 27. juli. Her måtte en demonstration opløses på grund af stenkast fra Hamas – tilhængere. Den israelske ambassadør måtte køres i sikkerhed. Igen måtte politiet kapitulere over for gadens parlament. På Nørrebro var politiet mødt talstærkt frem – dog ikke i kampuniform.
Muslimerne lod sig ikke provokere
Egentlig var den journalist, der havde fremprovokeret en episode. Han var mødt op med en kalot på hovedet i nærheden af Nørrebros Runddel. Den fik han revet af. Han blev truet med bank og ubehagelige tilråb. Tankegangen hos de fleste medier er så, at det er muslimerne, der er efter jøderne. Men kig engang igen på vores artikel Jøder – uønsket.
Set med den baggrund var det jo klart, at marchen skulle foregå på Nørrebrogade. Her i bydelen befinder de fleste muslimer sig. Men de lod sig ikke provokere.
Hvad nu hvis?
Havde en kvindelig journalist ladet sig iføre den muslimsk beklædning, Burka og vandret rundt i Charlottenlund ville hun sikkert også have haft noget at skrive hjem om.
Er problemerne løst?
Selvfølgelig skulle Jarlov have lov til at lave sin demonstration. Men spørgsmålet er, om problemerne dermed er løst. Han har opnået, at der er blevet sat fokus på problemet. Men det eksisterer for alle mindretal i København på den ene eller anden måde.
Uden problemer – med kalot på Nørrebro
Den tidligere Overrabiner Bent Melchior siger det meget rammende:
- Jeg synes, at det er synd for Nørrebro, at man er med til at give bydelen et dårligt navn. For jeg tror slet ikke, at dem, der bor der, har noget imod jøder. Jeg går selv trygt, og uden problemer, op og ned af Nørrebrogade med eller uden kalot.
Jøde: Det kalothalløj hører ingen steder hjemme
Berlingske Tidende havde talt med den 90 årige Svend Allan Horwitz. Han kalder sig dansk heljøde og har aldrig oplevet antisemitisme i Danmark:
- Det er populisme og handler om at promovere sig selv. Det kalothalløj hører ingen steder hjemme. Demonstrationen er bare med til at trække konflikten mellem Israel og palæstinensere yderligere til Danmark og gøre det til en konflikt mellem jødiske og muslimske landsmænd. Det er da vanvittigt, en happening, hvor danske politikere klæder sig ud som jøder.
- Stillede jeg mig op på en muslimsk skole på Nørrebrofor at fortælle om integration, er jeg sikker på, at de ville være søde ved mig.
- I stedet for at gå med kalot, så snak da med muslimerne. Lad os tale med dem. Lad os holde nogle foredrag.
Nørrebro Lokaludvalg: Dialog, den eneste farbare vej
Nørrebro Lokaludvalg opfordrede Rasmus Jarlov til at aflyse protestmarchen. Formanden, Uzma Andresen mener, at dialogen er den eneste farbare vej. Det er dialogen med rige, fattige, punkere, hjemløse og eksempelvis enlige mødre som hende selv, der får livet til at fungere på Nørrebro.
- Men nu vil folk udefra indtage Nørrebro og bruge os i politisk propaganda. Hvis de skal komme her, bør de bruge de metoder, som virker, og det er altså dialog.
Opsøger man ballade får man ballade
Uzma Andresen har hørt den omtalte radioudsendelse på Radio24syv:
- Hvis man hører hele udsendelsen, så går journalisten op og ned ad Nørrebrogade, uden at få en reaktion. Så går han ind hos en ældre grønthandler, køber et æble og spørger, om han ikke har noget imod, at han har kalot på hovedet. Næ, siger den ældre grønthandler og spørger, om han ikke skal vaske æblet. Derefter vælger journalisten at gå ind et sted, hvor der sidder nogle mennesker og ser Al Jazeera, hvor de måske ser familiemedlemmer blive dræbt i Gaza, og så står han der med en kalot.
Og så man Uzma konstaterer, at hvis man opsøger ballade, så får man ballade. Hun mener ikke, at dette repræsentere det liv, der udspilles på Nørrebro. Hun finder episoden helt ude af proportioner – ligesom protestmarchen. Hun mener, at Rasmus Jarlov river et plaster op.
Hvor meget er mediestunt?
Mange spørger sikkert, om det er nødvendigt, at jøderne ligefrem skal bære en Davidstjerne om halsen på Nørrebro. Er de ikke selv ude om det? Men modsat så skal man ikke give efter over for den totale kapitulation for vold og intolerance? Men hvor meget af det er egentlig mediestunt?
Beskyldes for populisme og hykleri
Og Jarlov var sikkert klar over, at hans initiativ ville føre til stor modstand. Han beskyldes for hykleri og populisme samt politisk propaganda i stedet for at sikre lige rettigheder for alle minoriteter i Danmark. Fra lokallivet på Nørrebro fik den konservative leder af Borgerrepræsentationen at vide, at han med sit initiativ ville tænde et bål.
Man kritiseres for ikke at løse verdens problemer
Kritikkerne anfører, at de konservative første an i forbuddet mod burka. Partiet var også imod byggeriet af en moske på Nørrebro. Og partierne på venstrefløjen håber, at Jarlovs sympati over for minoriteter også får ham til at gå med i Copenhagen Pride. Således har homoseksuelle i stigende grad også været udsat for hadforbrydelser.
Måske har Jarlov været træt af alle de beskyldninger, som han blev udsat for:
- Det er trist, at man ikke kan støtte en god sag uden at skulle kritiseres for ikke at løse resten af verdens problemer, og det er et svigt ikke at anerkende, at jødernes situation kræver særlig opmærksomhed.
Elever frarådes, at bære jødiske symboler
I starten af august kom det frem, at eleverne på Carolineskolen i København blev opfordret til ikke at gå uden for skolen med synlige jødiske symboler. Skolen er en jødisk privatskole. Advarslen kom fra sikkerhedsafdelingen i Det Jødiske Samfund i Danmark. Man havde herfra oplevet et stigende antal af episoder rettet mod jøder i Danmark.
Hvad lærer de unge i historie?
Selv om de danske jøder nok ikke har så meget med krigen i Gaza at gøre, ja så kommer denne demonstration plus alle de andre, der har fundet sted i København gennem den sidste stykke tid til at føre krigen nærmere til os. Man kommer uvilkårlig til at tænke på, om de unge i dag lærer noget om jødernes udryddelse, den danske flygtningepolitik og om staten Israels opbygning.
Antisemitiske strømninger
Og hvis du har en holdning til det sidste bliver du uvilkårlig sat i bås. Hvis vi kigger rundt i Europa, ja så er antisemitiske strømninger stigende i Europa. 69 pct. af grækerne har antisemitiske synspunkter og i Polen, hvor nazisterne begik nogle af de værste grusomheder mod jøderne er tallet 48 pct. I Spanien har 53 pct. antisemitiske synspunkter.
Undertegnede stemplet som antisemit
Vi fleste, der har hørt om Holocaust har sympati over for staten Israel. Men hvorfor skal en af verdens bedst udrustede militærapparater smadre et par tusinde, fortrinsvis civile liv og invalidere mange tusinde andre? Hvorfor skal man ødelægge tusinder af fattige menneskers boliger? Hvorfor skal skoler, hospitaler, moskeer og flygtningelejre bombes?
Det er også håbløst at palæstinenserne bliver ved med at sende granater mod Israel vel vidende at de fleste bliver opsnappet af det israelske forsvar. Og hvorfor fortsætter USA med at levere våben til Israel? Det som Israel gengælder med, er det ikke stærkt overdrevet? Findes der virkelig ikke andre metoder ind sønderbombning af Gaza? Det sker nu for tredje gang på seks år.
Efter at tre bosætter - drenge blev fundet dræbt gik Israel amok. Hundrede af mennesker gik gennem Jerusalem og lynchede arabere på gaden. Fredsdemonstranter blev angrebet af moddemonstranter med køller og jødiske tæskehold. Det israelske politi så til mens uskyldige blev overfaldet. Men man må på ingen måde kritisere Israel, så er du stemplet som antisemit.
Ikke velkommen mange steder
I dag bor der ca. 6 millioner jøder i Israel. Før 1948 boede her 800.000. I perioden frem til 1972 indvandrede ca. 600.000 jøder til Israel fra andre arabiske lande, hvor de ikke var særlig velkommen, ja de blev nærmest fordrevet.
Demonstration for tolerance og fred
Tænk hvis vi på Nørrebro kunne blive enige om en demonstration for tolerance og fred i verden, hvor både kalot, burka, davidsstjerne m.m. var repræsenteret. Mon alle mindretal, der var repræsenteret kunne blive enige om dette, så var det måske chance for, at Breaking News – helikopteren kom.
Læs også vores historiske artikel Jøder – uønsket.
- På vores Facebook har vi samlet flere indslag om den omhandlende demonstration.
|
