Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Velfærd for de ældre – eller mangel på samme

Det var dengang Nørrebro Handelsforening gik ind, for at hjælpe de ældre. Man etablerede et samarbejde med kommunen, fik en præmie og blev ellers røvrendt. Københavns Kommune skulle spare på de ældre. Og den tendens er fortsat over hele landet. Mange ældre får kun bad en gang om ugen. De skal gå med ble, der er ikke tid til at tage dem med på toilettet. De får ti dage gammel æggemad mange steder. Der bliver skåret ind til benet. Flere underernærede ældre lander på landets sygehuse. Duften af mad er erstattet af vakuumpakket med, tilført gasarter, så holder det længere. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt.

Da Københavns Kommune skulle spare
Engang leverede NH Distribution varer til de ældre. Selskabet blev oprettet af Nørrebro Handelsforening i samarbejde med Bydelsrådet på Indre Nørrebro. Selskabet fik stor succes og fik blandt andet en pris af Københavns Kommune. Senere voksede selskabet og fik navnet Handelsstandens Indkøbsordning. Men kommunen skulle spare på de ældre. Man brød simpelthen kontrakten. Det var Retten godt nok ikke enig med Nørrebro Handelsforening om, men kommunen blev ikke dømt. Resultatet blev at Nørrebro Handelsforening mistede en masse penge.

Nørrebro Handelsforening kunne have lukket firmaet med det samme, men det ville have stillet de ældre i en helt uholdbar situation.

Situationen er blevet værre
Nørrebro Handelsforening mente dengang, at man ikke kunne behandle de ældre på den måde, man gjorde. Men egentlig er situationen blevet endnu værre. Vi kan i dag takke de ældre, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet for den velstand, vi har i dag. Derfor burde vi behandle dem med værdighed.

Over 80 år, men for rask til at få hjælp
Nu er det ikke kun i København man sparer på de ældre. Det gør man over hele landet. Undertegnedes far, der var over 80 år blev betegnet at være for rask til at kunne modtage hjemmehjælp. Dog fik han mad fra det offentlig, men den han var han absolut utilfreds med. Han afbestilte den, og bestilte mad hos en lokal slagter. Familien hjalp ham så med den rengøring, han ikke kunne få.

Der bliver sparet og sparet
Siden 2008 er der blevet skåret 5 millioner hjemmehjælpstimer. Og omsorg og menneskelig kontakt står ikke højt på kommunernes prioriteringsliste. Kun hver tredje ældrechef i landets kommuner forventer, at der skrues op for tiden til den enkelte borger. Det viser en undersøgelse FOA har foretaget. Kun 22 pct. af ældrecheferne lægger vægt på en forøgelse på personalenormeringerne og kun 10 pct. vil satse på flere bade til de ældre. Hvad bliver de ældremilliarder brugt til, som blev vedtaget ved den sidste finanslovsaftale?

Flere ældre kommer til
Ældresagen mener, at hjemmehjælpen langsomt forsvinder år for år. Der skæres kraftigt ind til benet i kommunerne. Og udfordringerne i kommunerne bliver ikke mindre af, at antallet af ældre stiger i de kommende år. De næste 30 år venter Danmarks Statistik, at der hvert år vil blive flere ældre. Samtidig med at færre får hjemmehjælp, må de ældre også deles om færre timer fra hjemmehjælpen.

Ingen løft til de ældre
Undskyldningen fra kommunerne er, at de ældre bliver mere frisk. Men samtidig skærper man også kravene til, hvem der kan få hjemmehjælp.
Kommunerne havde i forvejen budgetteret med samlet set at bruge 1,37 milliarder kr. mindre på de ældre i år, Den milliard, som skulle give de ældre et løft, er en narresut.

10 dage gammel æggemad
Det kan lyde grotesk, at de ældre skal have vakuum – pakkede madpakker. Det er uacceptabelt og uværdigt, at servere 10 dage gammel æggemad til de ældre.

Jamen, de ældre klager da ikke!
Og det kommunerne gør, er at lukke ilten ud, og så putter de gasarter ind, så holder maden lige så godt som i Fakta? Og borgmestrene rundt omkring siger, at de ældre ikke klager!!!! Sådan er hverdagen i seks ud af ti kommuner.

Flere kommuner sender vakuumpakket mad ud til to daglige måltider for en uge ad gangen. Når de ældre tager ugens sidste bakke, betyder det, at de så må i gang med en ti dage gammel æggemad.

Det er ikke mange ældre, der kan vælge et varmt frisklavet måltid. Private firmaer, der kan levere en bedre kvalitet en kommunernes storkøkken får afslag til at levere til de ældre.

De ældre bliver misbrugt i spareplaner
Kommunerne bruger simpelthen de ældre i en spareplan. De glemmer helt enkelt begrebet livskvalitet. Hvorfor er det ikke overskud til, at de ældre kan hjælpe med i køkkenet? Indtagelse af mad kunne være dagens højdepunkt. Det kunne i sig selv give livs – vitaminer. Det burde være en positiv oplevelse for de ældre at indtage et måltid. At spise sundt og rigeligt er også vigtigt for ældre. Den måde de ældre nu får leveret maden på, fremmer bestemt ikke livskvaliteten.

Man taber livsglæde
Duften, konsistensen og lyden af mad, er der ikke mere. Man taber livsglæde. Sanser og glæder bliver taget fra de ældre. Hvorfor får man ikke de ældre til at se, høre, dufte og smage. Man kan godt forstå, at mange ældre føler sig umyndiggjort.

Risikoen for sygdom er stor
Ældre mennesker spiser ikke så meget. Mange er underernærede og får ikke nok vitaminer. Den mad de nu får fra kommunen har et lavt nærringsindhold. Maden smager og lugter ikke rigtig. Risikoen for sygdomme er stor, og hvis det sker, skal de medicineres. Men så tager man bare af en anden kasse. Med andre ord. Nu bliver også ældre en del af kasse – tanken.

Flere underernærede ender på hospitalet
Spareøvelsen hos kommunerne kan sende flere underernærede ældre på hospitalet. Appetit og velvære må være det de ældre skal tilbydes efter et langt liv.

Disse besparelser hænger heller ikke sammen med, at de ældre skal blive længere i eget hjem. Men diverse borgmestre mener, at det er helt i orden den måde, de ældre bliver behandlet på. Man ser dem på TV spise ti dage gammelt smørrebrød, og så påstå at det er lækkert.

Bad en gang om ugen
Hvad er det for et samfund, vi er på vej til? Det er uhørligt og uværdigt, at behandle de ældre mennesker på den måde.

Halvdelen af plejehjemsbeboere måtte gå med ble, fordi personalet ikke havde tid til at hjælpe dem på toilettet. Og de svage ældre får kun bad en gang om ugen, fordi personalet har travlt med andre gøremål. Kan du tænke dig sådan en alderdom?

En elendig velfærd
Man kommer til at tænke på, at det er råd til selvlysende bænke, dyre bycykler, kommunikationsrådgivere, klimaprojekter, der alligevel ikke føre til noget, kunstig skibakke, Distortion. Ja undertegnede ved godt, at man ikke kan sammenligne. Men det handler om prioritering. Vi betaler verdens højeste skatter, men de ældre får en elendig velfærd. Var det ikke i Esbjerg man ville spare julen væk for de ældre?

Vi har jo kommunal selvstyre
Sundhedsministeren har bebudet, at man skal finde danskernes yndlingsret, og i løbet af et halv års tid kommer tips til, hvordan man kan spise sundere. Men atter engang, har man glemt de ældre, for det er en anden minister, der tager sig af de ældre, og det er Socialministeren. Han har sagt de vise ord:
- Vi har jo kommunalt selvstyre, og det er kommunerne, der bestemmer, hvilket serviceniveau, der skal være.

Køkkener på sygehuse spares væk
Ordet ældrebyrde har sandelig fået ny betydning. Mange sygehuse sparer køkkenet væk. Det redder budgettet, men bestemt ikke de ældre. Der spares mange samfundskroner, når der spares på ældre, på syge og handicappede. Vi har et fælles ansvar for hinanden, som burde sikre alle en god og værdig omsorg.

Forskel på mad og pris
I Svenborg koster en pensionistmiddag 44,50 kr., så er den til gengæld også vakuumpakket. For de offentlig ansatte er maden billigere og væsentlig bedre. Derfor får kantinen på Rådhuset også et årligt tilskud på 100.000 kr. Ja det betyder, at de offentlig ansatte kan få deres mad til 29 kr.

Man kan ikke just sige, at alle ældre, mærker den velfærd de selv har været med til at bygge op til glæde for os andre – Velbekomme med vakuum – madpakken!

Læs også 

  • Indkøbsordning – med forhindringer

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16