|
|
Metro – byggeriet på godt og ondt
Her troede vi, at når det drejede sig om et Kommunalt/Statsligt foretagende, så var alt i orden. Vi fik af politikerne at vide, at der både var sociale klausuler og kædeansvar. Men vi oplever talrige eksempler på social dumping, dårlige og direkte ulovlige indkvarteringsforhold, fyring af medarbejdere, der brokker sig over 40 – 60 kr. i timen, manglende overarbejdsbetaling og pension. Vi fik at vide, at Metro – byggeriet ville give masser af danske arbejdspladser. 90 pct. af de ansatte er udlændinge. På tre måneder er der givet 86 straks – påbud. På tre år er der sket 147 ulykker. Mange er slet ikke blevet anmeldt. De skadeslidte er bare blevet sendt hjem.
Alt er langt fra i orden
Vi glæder os alle til at Metro – byggeriet snart er færdigt. For nogle af borgerne i vores by har større problemer med det end andre. Men det har nogle af dem, der arbejder på Metro – byggepladserne også. Man skulle så tro, at når det drejede sig om et Kommunalt/ Statsligt byggeprojekt, så var alt i orden.
147 ulykker
Men det kniber stadig med sikkerheden. En portugisisk betonarbejder fra et irsk vikarbureau faldt således ned i en dyb skakt og brækkede en del knogler. På tre år er der således sket 147 ulykker på Metroens 21 byggepladser. Og dette er over 22 pct. flere end for andre byggepladser af samme størrelse. Det er måske også en udfordring for sikkerheden på den måde, man hyrer folk på. Kan det have noget at gøre med, at man skal have det billigste, og så går man på kompromis med kompetencer og sikkerhed?
38 politisager
Har prioriteringen af sikkerheden været dårlig? Således er der rejst cirka 38 politisager. Det er fire gange så mange, som man kunne forvente. Og det er den italienske hovedentreprenør, der topper denne hitliste med hele 11 anmeldelser.
I hver af disse tilfælde er der tale om til tider livsfarlige arbejdsforhold og række meget alvorlige arbejdsmiljøproblemer.
Et fald på 6 – 10 meter
I det overnævnte tilfælde faldt arbejderen seks til ti meter ned i en skakt. Grunden til ulykken var manglende koordinering fra to vikarbureauer. Kommunikationen var gået galt. Og det kan ske, fordi man taler både italiensk, portugisisk og engelsk på arbejdspladserne.
Skadede medarbejdere sendt hjem
I juli kunne det have gået helt galt. Der skete en stor eksplosion, hvor to elektrikere blev forbrændt. Ja mange ulykker er ikke engang blevet anmeldt. Skadede arbejdere er bare blevet sendt hjem uden form for erstatning, og sagerne, ja de er ikke blevet anmeldt.
Ild i damp af acetone
To polske medarbejdere blev bedt om, at rense en tunnelboremaskine med acetone. Men dampene blev antændt af en gnist fra en nærstående svejser og der gik ild i begge arbejdere. De to arbejdere var sygemeldt i tre måneder.
Måske har Metrobyggeriet sprogproblemer? Således er 50 af de 250 underleverandører udenlandske.
Arbejdere fyret, fordi de brokker sig
Det rumænske firma Cipa har snydt 35 arbejdere for overarbejdstillæg. Rumænske arbejdere blev sendt hjem af selskabet, fordi de havde fået skader. Arbejdere, der klagede over deres løn blev fyret. Andre arbejdere arbejde i flere timer, end det oprindelig var aftalt. Jo Cipa havde fyresedler parat til alle, der brokkede sig. Der var dog grund til at brokke sig, lønnen var kun på 40 – 50 kr. i timen.
86 straks – påbud på tre måneder
Arbejdstilsynet har haft rigeligt at se til med såkaldte straks - påbud. Hele 86 gange på bare tre måneder. Det er risiko for faldulykker, mangel på sikkerhedsudstyr, problemer med flugtveje. Jo det er en risiko, at være arbejder på metrobyggeriet. Ja tre gange har arbejdet været så farligt, at Arbejdstilsynet har standset arbejdet og uddelt forbud.
Naboer har truet Metro – arbejdere
Det er nu heller ikke let at være ansat på byggepladserne. Således her en nabo optrådt Stærkt truende over for flere ansatte ved byggeriet ved Marmorkirken. Truslerne blev udløst, fordi naboen var utilfreds med afspærringen af parkeringspladserne ved byggepladserne. Ansatte og byggeledere fortæller til Arbejdstilsynet, at beboere har været stærkt truende både verbalt og fysisk ved flere lejligheder. Enkelte tilfælde er blevet anmeldt til politiet.
Arbejderne levede under uhumske forhold
Boligforholdene for 200 portugisiske arbejdere har været undersøgt. Det er kommet frem, at de har boet i en nedlagt erhvervsejendom oven på en giftgrund i Rødovre. Arbejderne havde således kun et bad til rådighed, og det var i særdeles dårlig stand. De levede under særdeles uhumske forhold. Ja erhvervsejendommen var ikke engang godkendt til beboelse. Det er den irske underleverandør ICDS, der har stået for dette. Selskabet har i nogle tilfælde også glemt at betale pension og givet de ansatte korrekt lønsedler og kontrakter.
Falsk underskrift
Det irske vikarbureau Atlanco føler sig uretfærdig behandlet af Metroselskabet. De føler sig fuldstændig uretfærdig behandlet. Men der var forlydender fremme, om at dette vikarbureau blacklistede de medarbejdere, der var medlem af en fagforening. Sø – og handelsretten afgjorde at parterne skulle finde frem til en løsning.
60 polske medarbejdere havde nedlagt arbejdet i protest mod Atlanco for manglende og for forkert løn. DR har tidligere i en dokumentar kunne afsløre, at firmaet benyttede sig af falske underskrifter for at undgå at betale dansk løn.
Et firma ingen havde kendskab til
Pludselig dukkede der også et nyt firma, som hverken Metroselskabet eller 3F havde kendskab til, og hævdede, at de arbejde på Metroen.
Snød arbejdere for 11 millioner kr.
Et firma ved navn Cinterex blev smidt ud, fordi det snød rumænske arbejdere for 11 millioner kroner. Lønmodtagernes Garantifond har betalt 1,7 millioner af disse. Og nu vil 3F har Metroselskabet til at vise Kædeansvar og betale resten.
50 personer evakueret
I slutningen af august måtte 50 personer fra Folmer Bendtsens Plads evakueres. Der var mistanke om sætningsskader i forbindelse med etableringen af den kommende Nørrebro Metrostation. Jorden var skredet under fundamentet på ejendommen. Og så fik entreprenøren travlt med at fylde beton i et hulrum under ejendommen. Problemet opstod, da der trængte vand og jord ind i stationsboksen gennem et hul i væggen i 18 meters dybde.
Fra 2 til 22 lærlinge
Meningen var oprindelig at Metrobyggeriet skulle være et vigtigt uddannelsessted. I juli 2013 havde man kun ansat 2 lærlinge på byggeriet. I dag er det trods alt 22 lærlinge, men målet har fra starten været 30. Her troede man så, at det offentlige ville gå forrest som et godt eksempel og lave sociale klausuler.
Ville ikke hjælpe mor med barnevogn
En mor med en datter i en barnevogn kunne ikke få hjælp af Metros personale, da elevatoren svigtede. Hun spurgte to Metro – kontrollører, om de ville hjælpe med at løfte barnevognen, men de nægtede at hjælpe. Det var ikke deres arbejdsområde, hævdede de.
140.000 bøder på 2 år
Og det er en særdeles givtig forretning at have kontrollører gående i Metroen. På to år er der således udskrevet 140.000 bøder af 750 kr. Det vil sige, at disse bøder har forgyldt Metroselskabet med cirka 100 millioner kroner.
Ofte er kunder blevet fejlinformeret af Metro – Service om, hvor mange zoner, der er til lufthavnen. 616 sure Metro – kunder har klaget over dette. Men mange orker ikke at klage. Disse kan risikere, at betale en urimelig bøde.
Metro Service er nu begyndt at skilte mere tydeligt, men fortsat nægter man at betale urimelige bøder tilbage. Ankenævnet har pålagt Metroselskabet at skilte tydeligere.
Skatteydere skal betale
Ja, og så er det nok skatteyderne, der kommer til at betale for, at Metro – byggeriet bliver forsinket og 1,2 milliarder kroner dyrere end forventet. Budgetoverskridelsen skal finansieres.
Transportminister: Slut med undskyldninger – Nu skal der leveres
Transportminister Magnus Heunicke er godt træt af forholdene i Metro. Han har da også udtalt, at nu skal det være slut med undskyldninger, og Nu skal det leveres. Men hver gang lyder det, at nu sker der noget. Og hele tiden dukker nye alvorlige sager op.
Nye sager dukker stadig frem
Man kan undre sig, at byggeriet nu er tre år fremme, og der dukker til stadighed sager frem om løndumping, dårlig arbejdsmiljø, dårlig sikkerhed og indkvarteringsforhold frem. Man kan jo undre sig, at et kommunalt/statsligt byggeprojekt har så mange tilfælde af social dumping!
Transportministeren har tidligere indrømmet, at projektet var kommet ud af kontrol, ja han nævnte selv udtrykket kørt af sporet.
Udsat til juli 2019
Egentlig var indvielsen planlagt til december 2018, nu er dette foreløbig udsat til juli 2019. Og merudgiften som skal betales af dig og mig består af 700 millioner kroner til finansiering af den forlængede byggeperiode og 300 millioner kroner til naboerstatninger. Ja så var det jo også lige et tab på 200 millioner kroner til tab af passagerindtægter og øgede renteudgifter. Alt i alt betyder dette 22,4 milliarder kroner målt i 2013 – priser.
De kunne finde ud af det – i Madrid
Som det er bekendt, så bliver Metroen udvidet til både Nordhavn og Sydhavn. Man må så håbe, at planlæggerne er blevet klogere. Beboerne må tages med i beslutningerne fra starten. Det kan sikre, at problemer løses langt tidligere end som tilfældet er nu.
Arbejdsulykker og dårlig arbejdsmiljø hænger sammen med budgetoverskridelser og forsinkelser. Man kunne have sænket ulykkesfrekvensen ved at have haft realistiske byggeplaner. Metroen i Madrid blev færdig før planlagt og havde kun få arbejdsulykker.
De mange byggepladser på Metroen og de mange entreprenører taler åbenbart ikke sammen. Det forsinker også processen.
Hvad laver LO i bestyrelsen?
Det kan også undre, at LO sidder i Metroselskabets bestyrelse, når man tænker på, at alle sager om underbetalte udenlandske arbejdere, de mange arbejdsskader, de fyrede tillidsmænd, manglende praktikpladser og de rekordmange politianmeldelser. Løn og ansættelsesforholdene er blevet en skrækmodel. Og så skulle man tro, at byggeriet ville give masser af arbejdspladser til danskere. Nej, 90 pct. af de ansatte er udlændinge.
Nørreport gravet op fire gange på 15 år
Vi har flere gange i Nørrebro Handelsforening angrebet politikerne for manglende infrastruktur, når det gælder trafikplanlægning. Således er Kongens Nytorv blevet gravet op tre gange. Og de sidste 15 år er Nørreport gravet op fire gange.
Vil det gentage sig ved Femern – forbindelsen
Snart skal man i gang med Femern – forbindelsen. Man må da håber, at man er blevet væsentlig klogere. Her skulle man så tro, at man har sikret sig mod underbetaling og indført sociale klausuler. Og så skulle man tro, at begrebet kædeansvar vil blive taget alvorligt. Det gør det ikke ved Metro – byggeriet trods det, at politikkerne har lovet os noget andet.
Kære læsere, vi følger Metro – byggeriet på godt og ondt indtil det er færdigt. Gå ind i vores elektroniske arkiv og brug vores søgefunktion. |
|
|