Vi har oplevet en del fødevareskandaler. Håndteringen af disse har ikke altid været gjort efter gældende retningslinjer. Men åbenbart er forskere også uenige om, hvad der smitter og hvorfor. I danske svinestalde er der stordrift, og der bliver brugt antibiotika som aldrig før. Dette fænomen kan blive et problem for sundhedsrisikoen. Men vi skal i høj grad være bekymret for Listeria, Salmonella og MRSA. 70 pct. af alle de slagtesvin, der bliver indleveret er smittet med MRSA: Danske forbrugere er efterhånden usikre, når de står foran supermarkedernes kølediske. Åbenbart er risikoen for smitte til stede, selv om man har en stor grad af køkkenhygiejne.
Danske forbrugere er bekymret
Listeria, Salmonella og MRSA har gjort, at forbrugerne næsten bliver helt grønne i hovedet, når de står ved køledisken i butikkerne. Danske forbrugere er i den grad blevet påvirket af de mange fødevareskandaler.
Hver femte dansker spiser nu mindre svinekød. To procent er helt holdt op med at spise svinekød.
80 tilfælde af Listeria – angreb
Det var især skandalesagen omkring listeria i produkter fra den lille virksomhed J.A. Rullepølser i sommers, der fik mediernes fokus.
I år har Danmark allerede haft 80 tilfælde af Listeria angreb. Cirka halvdelen stammer fra det før omtalte firma.
Sagen betød, at der blev trukket produkter tilbage fra flere end 6.000 kunder. En fejlhåndtering kan få store konsekvenser. 40 mennesker blev smittede og heraf døde 16. Sidste år var der fire tilfælde af Listeria, hvoraf to døde. Disse tilfælde kan også spores tilbage til J.A. Rullepølse.
Dansk Journalistforbund har stævnet Landbrug og Fødevare
Dansk Journalistforbund har stævnet Landbrug & Fødevarer. Baggrunden er, at man tilbageholder oplysninger om, hvilke landbrug, der smittet med svine – MRSA. I juni udtalte Ombudsmanden, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilstrækkelig grundlag for et hemmeligholde oplysninger om, hvilke svinefarme der er smittet.
Dansk Journalistforbund mener, at oplysningerne er af stor offentlig interesse, fordi det omhandler fødevaresikkerhed. Omvendt argumenterer Landbrug og Fødevarer for, at landmænd ikke skal hænges ud i offentligheden, hvis deres svinebesætning er smittet.
Danske svin er sunde – de strutter af pencillin
En anden, der blev slæbt gennem retssystemet var kunstneren Mikael Witte, der i 1970erne havde fået trykt en svineplakat med underteksten:
- Danske svin er sunde – de strutter af pencillin.
Hver femte pakke kød er smittet
Lige nu er 12.000 danskere smittede med en livsfarlig bakterie. De ved det bare ikke selv. Og antallet af smittede stiger stødt. I de danske svinestalde er 8 ud 10 svinebesætninger smittet. Cirka hver femte pakke svinekød i de danske supermarked er inficeret med den resistente MRSA.
Uforsvarlig storproduktion
Myndighederne ophørte for tre år siden at teste kød for MRSA i supermarkederne.
Salmonella begyndte i slagtekyllinger og bredte sig snart både til æggeproduktion og svinebesætninger. Produktionsmetoderne er særdeles effektive, men ikke særlig dyrevenlige.
Vi har i Danmark kæmpe store svinestalde, hvor der går tusinder af dyr på meget lidt plads. Set ud fra en biologisk betragtning er det en forkert måde, at gøre det på. Det giver enorme smittemuligheder. Grise handles på kryds og tværs, og det bidrager i den grad til at sprede bakterierne.
Svineproduktion i dag er dyreetisk uforsvarlig stordrift. Når der udbryder smitte flokmedicinerer landmændene og putter antibiotika i fodret, og forsøger at bremse udbruddet på denne måde. Problemet er, som Witte påpegede dengang udviklingen af resistente bakterier.
Kobber og Zink som erstatning
Efterhånden fandt landbrugskonsulenter ud af, at erstatte antibiotika med tungmetaller som kobber og zink. Det er et naturligt produkt for mennesker og dyr. Men i større mængder er det gift. Det bliver i dag tilsat fodret, som vækstfremmer.
Alt dette betyder, at der dannes MRSA398, der foruden at være multiresistent over for en lang række antibiotika også har en høj tolerance over for tungmetallerne kobber og zink.
Tungmetaller ender i gyllen
Tungmetallerne ender i gyllen. Særlig de gårde der opdrætter smågrise har mange tungmetaller i gyllen. Noget af dette tungmetal udvaskes til søer og åer og havet. Meget ender også i grundvandet. Tungmetal nedbrydes ikke ligesom antibiotika.
Kineser er vilde med røde pølser
Kineserne er vilde med røde pølser fra Danmark. Mon de også er det, når de ved, at de er fulde af tungmetaller? Men hvad med de andre eksportmarkeder kender de til, hvad der foregår i dansk landbrug?
Danske landmænd overhører advarsler
Men danske landmænd overhører disse advarsler. I en ny rapport bliver det fastslået at forbruget af antibiotika i de danske stalde er steget med 5 pct. fra 2012 til 2013. I forvejen tegner svineindustrien sig for over 78 pct. af forbruget af antibiotika i fødevareindustrien. Sidste år brugte landmændene således 91 ton antibiotika til deres grise. Med den måde, som landmændene bekæmper sygdomme på, så får raske svin også antibiotika.
Er det farligt?
Men er det farligt for mennesker. Ja, hvis du skærer dig mens du tilbereder dine svinemørbrad og denne er smittet, ja så er der stor risiko for, at du næste dag har ubehagelige bylder.
77 pct. af alle svin er smittede
Skal man besøge en svinestald anbefales det at bære gummistøvler eller andet fodtøj, der kan desinficeres eller efterlades på ejendommen. Efterfølgende skal man vaske sit tøj på mindst 60 grader. Fødevareministeren har desuden indført smittebeskyttelse i form af håndvask og tøjskifte, når man forlader svinebesætninger.
Ifølge TV Syd viser den seneste opgørelse, at 77 pct. af de svin, som slagterierne modtager, er smittede
Smitter råt kød eller ikke?
MRSA CC398 kan smitte fra dyr til mennesker. Men det er ikke noget, der tyder på, at spisning og tilberedning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Man kan stege kødet på 75 grader for at mindske smitterisikoen.
Eksperter er også uenige i, om MRSA – smitte, når man håndtere råt kød. Således har de fire personer, som er døde af MRSA – bakterie aldrig været i forbindelse med en svinestald. Statens Serums institut vil hverken af eller bekræfte, at råt svinekød med MRSA kan smitte. Men de fire mennesker, der er døde, kan også være blevet smittet af andre mennesker. Om det er misinformation eller ukendskab, ja det kan man heller ikke vide.
Listeria og Salmonella smitter gennem kød
Men Listeria – bakterier smitter gennem mad og kan især medføre alvorlige sygdomme hos allerede svækkede personer. I værste fald kan man dø af det.
Salmonella smitter også gennem kød.
MRSA er en trussel mod folkesundheden
MRSA er en trussel mod folkesundheden på længere sigt. Derfor må man få gjort noget alvorligt ved det. Således har man i Holland nedbragt mængden af antibiotika med hele 70 pct.
Mink bliver også smittet
Også mink er smittet af MRSA. Effektiviseringen er i højsæde. En mand kan passe 5.000 dyr. Også her er antibiotikaren steget år for år. Fødevarestyrelsen dyrlæger fandt ud af, at halvdelen af minkfarmene overtrådte reglerne for medicinanvendelse.
25.000 i EU dør hvert år af resistente bakterier
Men Danmark er langt fra det eneste land, der har problemer. Hvert år er det ifølge Jyllands Posten 25.000 mennesker i EU, der dør af resistente bakterier, som ikke kan behandles med de tilgængelige former for antibiotika.
Tilbagekaldelser koster virksomheder mange penge
Efterhånden er der flere virksomheder der dækker sig ind omkring tilbagekaldelser. De frygter millionudgifter, derfor tegner de nu forsikringer. I værste fald kan sådanne tilbagekaldelser koste virksomheden livet. Når en virksomhed bliver udsat for dette, gælder det om at håndtere sagen rigtig. Det skal håndteres ansvarligt og professionelt. Efterhånden er det meget stor fokus på sagerne, når det gælder fødevarer.
For Delika i Hammel, der havde skåret 96 kg. Rullepølse for en producent i den såkaldte rullepølsesag kostede det 2,5 millioner kroner.
Fødevarestyrelsen oplyser, at der allerede i år har været 100 tilbagekaldelser. Men tendensen er faldende, selv om medierne mener det modsatte. Bedre egenkontrol og bedre redskaber hjælper på dette.
En fortiet skandale
Metroexpres har fået indblik i en hidtil hemmeligholdt skandale, hvor 130 personer er blevet syge af hakket kød med multiresident Salmonella fra virksomheden Skare i Vejen.
Problemet er, at producenten undlod at trække produktet tilbage, da analyseresultatet dagen efter viste Salmonella. Det betød, at det farlige kød fortsat blev solgt. Først 40 dage efter, at produktet, der var sendt i butikkerne, sporede myndighederne smitten til at komme fra Skare.
Det kan så undre, at Fødevarestyrelsen ikke har reageret, for rent faktisk kan kunder stadig have det farlige kød liggende i fryseren.
Dansk Supermarked afbryder samarbejdet
Dansk Supermarked har med øjeblikkelig virkning stoppet samarbejdet med Skare. Dansk Supermarked har åbenbart flere gange modtaget forkerte oplysninger fra Skare. Tilbage i 2006 blev Skare beskyldt for at svindle med datomærkningen.
Svenske forbruger bliver advaret mod dansk kød
Svenske forbruger bliver i stigende grad advaret mod dansk kød på grund af vores høje forbrug af antibiotika til svin og køer. Svenske Landbrugsorganisationer er også begyndt at advare mod dansk kød, der er billigere på grund af Ruslands handelskrig.
Dansk svinekød ender som kattemad
Ruslands boykot af fødevare betyder, at en stor del af den danske landbrugseksport ender som hunde – og kattefoder. Det har været umuligt at finde alternative købere på det traditionelle marked. Markedsprisen på de fineste typer af dansk spæk er efter den russiske embargo faldet fra omkring 15 kr. pr. kilo til omkring 5 kr. pr. kilo. De ringeste kvaliteter er faldet fra ca. 7 kr. pr. kg. til ca. 2 kr. pr. kg.
Titusindvis af tons af svinekød bliver solgt for næsten ingenting. Det kan mærkes på slagteriernes og landbrugets indtjening.
Nyeste tilbagekaldelser
Virksomheden Norway Seafoods har tilbagetrukket et parti fiskefrikadeller. Årsagen til dette var, at man på pakkedagen fandt Listeria. Ved egenkontrol fandt man Listeria over den tilladte grænseværdi.
Fjerkrævirksomheden Danpo har konstateret salmonella i en pose med frossen kylling.
Mistanke om listeria i to produkter fik kødproducenten Lepo til at trække 280 kilo leverpostej og oksebryst tilbage.
Markabre fund
Medierne er hurtige, når det gælder fødevarer. Vi har fået beskrevet glasskår i sorte oliven, larver i frugtmix og andre makabre fund.
Det kniber med kødhygiejne
Det kniber åbenbart med kødhygiejnen i et af landets mest populære turistmål i Nyhavn. Fødevarestyrelsen har været forbi og fundet klamme ting. Således havde en kok i fire timer forsøgt at nedkøle flæskesteg ved stuetemperatur. Bakterier trives, når kød ikke bliver nedkølet hurtig nok.
Hakkebøffer, som havde overskredet sidste holdbarhedsdato og som fremstod med en grålig farve og sur lugt gav en restaurant en absolut rasende Smiley.
Et sted måtte personalet ud på et fjerntliggende toilet for at vaske hænder i koldt vand. Der var ingen håndvask med lunt vand i køkkenet. Kølepligtig mad blev opvarmet ved stietemperatur og så videre.
Hvordan er det lige mad æg og Salmonella?
Fødevarestyrelsen er blevet kritiseret for at overreagere. Og i nogle tilfælde er de blevet beskyldt for at være for passive.
Det skete blandt i et tilfælde af pasteuriserede æg. Produktet var blevet testet fri for Salmonella, men efterfølgende konstaterede producenten et aggressivt udbrud af Salmonella. Bakterier har i dette tilfælde overlevet en varmebehandling.
Kyllinger og bakterier
Norske forskere har ligeledes slået alarm m.h.t. bakterier i kylling. Når man steger kylling dør resistente bakterier. Men bakteriernes DNA bliver bevaret og kan senere gør dig syg. Det såkaldte arvestof kan åbenbart tåle meget mere.
I Norge er hele 32 pct. af alt det kylling, der bliver solgt i supermarkedet inficeret med den antibiotika resistente kolibakterie ESBL. I Danmark antog Fødevarestyrelsen i 2013, at ca. 27 pct. af alle kyllingefileter i supermarkederne indeholdt den resistente bakterie. Den kan være livsfarlig, da man typisk ikke opdager smitten, før man har båret rundt på den i mange måneder.
Men igen engang er forskere ikke enige i deres vurderinger. Man har således ikke kunnet bevise, om DNA rent faktisk optages i tarmene.
Danske sygehuse har problemer
Det er ikke kun i svinebesætninger, der er problemer. Det er der også på danske sygehuse. Her er antallet af multiresistente bakterier steget voldsomt. I 2013 blev der rapporteret 248 tilfælde af infektioner med den såkaldte VRE mod 54 tilfælde året før.
Tre patienter døde på Odense Universitetshospital af samme type Listeria som også blev fundet i hospitalets aspargessuppe. Yderligere to personer blev smittet. Åbenbart har smittekilden været frosne kødboller.
Symptomer
Vi har tidligere beskrevet symptomerne på Listeria:
- Influenzalignende symptomer, feber og hovedpine. I sjældnere tilfælde mave – og tarmproblemer.
Dødeligheden er på 25 pct.
Alt i alt må man bruge en ordentlig køkkenhygiejne. Har man rørt ved råt kød, skal man vaske hænder, knive, skærebræt m.m. grundigt. Og så skal man huske at gennemstege kødet, inden man sætter tænderne i det.
Vi har på vores side haft flere artikler, der beskæftiger sig med svineproduktion og fødevaresikkerhed. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. |
