13.200 unge står uden praktikplads i en virksomhed. 108.000 unge mellem 15 og 29 år har hverken job eller uddannelse. Det er langt til regeringens ønske om, at 95 pct. af en årgang skal have gennemført en uddannelse. Arbejdsgivere/ arbejdstagere og politikere er åbenbart uenige om både mål og midler. Politikere mener ikke, at virksomheder skal have tilskud til at ansætte elever. Som undervisningsministeren siger: ”En lærling bidrager til virksomhedens overskud. Men allerede i 2020 mangler der 30.000 faglærte. Hvad gør vi så?
Kun hver 4. virksomhed ansætter lærlinge
Jo, vi har skrevet om det før, men der er trods lovning om bedring, er situationen faktisk forværret. Hvem er det i grunden, der svigter deres ansvar?
Kun hver fjerde af 60.000 virksomheder antager nye lærlinge. I 2020 vil virksomhederne mangle 30.000 faglærte. Der kun 6 år til 2020.
Flere gennemfører ikke en ungdomsuddannelse
Der er stadig mange, der ikke kan finde en praktikplads. Stadig flere lærlinge kan ikke fuldføre deres uddannelse. Og flere gennemfører ikke deres ungdomsuddannelse - hvad er det galt?
108.000 unge uden uddannelse/arbejde
108.000 unge mellem 15 og 29 år er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse. Størstedelen af disse lever på overførselsindkomst eller bliver forsørget af deres forældre. Ambitionerne fra regeringen er gode nok – 95 pct. af en årgang, skal gennemføre en uddannelse. Men sådan er virkeligheden langt fra.
Nogle har brug for ekstra hjælp, og skal støttes til at tage en uddannelse. Andre har en uddannelse, men kan ikke få job
13.200 kan ikke få praktikplads i en virksomhed
13.200 elever på en erhvervsuddannelse venter på at få en praktikplads i en virksomhed. Det er det højeste antal i 10 år. Knap 8.000 af disse er i praktik på en erhvervsskole, mens resten er helt uden. Og virksomheder foretrækker en uddannelse, som er foregået på arbejdspladsen frem for en skolepraktikplads. Dette burde politikerne også vide.
På skolerne mister de unge motivationen og dropper ud. Sociale klausuler i offentlig byggeri var måske en ide.
Der mangler ko0mmunikation
Ja man må nu engang starte helt tilbage i folkeskolen. Det ser heller ikke ud som om, at alle erhvervsvejledere har fingeren på pulsen. Og måske mangler der kommunikation fra erhvervslivet ud til diverse skoler om, hvad erhvervslivet efterspørger.
Er lønnen for høj?
Tænketanken DEA har foretaget en undersøgelse blandt 951 repræsentative virksomheder. Hver fjerde ville ansætte flere elever, hvis lønnen var lavere. Knap hver anden virksomhed ville tage flere lærlinge, såfremt de fik SU i stedet for løn. Hvis de ansatte blot en elev ville dette betyde 7.700 nye praktikpladser.
Men hvordan vil virksomhederne agere i virkeligheden. Men en ting er sikker, og det er, at lønnen er en barriere. Håndværkermesteren skal også foruden løn betale sociale omkostninger og pension.
Stor lønforskel
En tømrerelev får ca. 14.700 kr. pr. mdr. før skat. Er man på SU er taksten for udeboende knap 6.000 kr. Er man i praktik på en af landets praktikcentre så er lønnen 6.500 kr. for unge over 18 år.
Mange virksomheder vil have den gamle ordning igen
Mange virksomheder vil gerne have den gamle ordning tilbage, hvor der blev givet 70.000 kr. i tilskud pr. elev. På den baggrund har Håndværksrådet foretaget en undersøgelse. Her kan der konstateres, at hver anden virksomhed tager færre lærlinge:
- 30 pct. har valgt ikke at ansætte elever/lærlinge efter lukning af ordningen
- 18 pct. har valgt at ansætte færre elever/lærlinge efter lukning af ordningen.
(Kilde: Håndværksrådet, basseret på 564 medlemsvirksomheder – august 2014)
Undervisningsminister: Lærlinge bidrager til virksomhedens overskud
Lærlingene selv mener, ikke det kan være rigtig, at de skal arbejde i en virksomhed for SU. Og det ser ud som, at lærlingene har opbakning både fra S og V. Således mener undervisningsministeren, at eleverne er en regulær arbejdskraft og bidrager til virksomhedens overskud.
Det ville koste 3 milliarder kr. at give SU
Hvis man droppede lærlingelønnen og gav lærlingene SU ville det koste 3 milliarder kroner. Men undervisningsministeren mener, at hvis lærlingene fik SU, så ville lærlingeuddannelsen blive så uattraktive, at endnu færre unge ville vælge en erhvervsuddannelse.
Erhvervslivet får skylden
Erhvervslivet har fået kritik for, at de har fået dirigeret uddannelsen hen til, så det passer i deres kram. Og mange mener, at der erhvervslivet der er skyld i de manglende praktikpladser. Antallet af uddannelsespladser er dog også de seneste år faldet med 2.600.
Lærlingene selv synes, at det er dybt problematisk, at virksomhederne ikke opretter flere pladser. De lever slet ikke på til deres ansvar i forhold til at ansætte lærlinge.
Økonomisk problem og manglende uddannelse
Men dette afviser virksomhederne og henviser til at mange virksomheder har økonomisk tilbagegang. Et andet problem er, at mange virksomheder mener, at lærlingene ikke lever op til det niveau, som virksomhederne forventer.
Lærlinge er da motiverede
En anden gruppe, der påstås at være ufleksible er lærlingene selv. De gider ikke at rejse efter lærerpladser. Men sandheden er en anden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en undersøgelse, der viser, at hver anden rejser over kommunegrænsen. Og hele 30 pct. pendler mellem landsdelene.
Hver femte har valgt at tage en læreplads i en helt anden region, end de bor i. Noget tyder også på, at lærlingene er mere tilbøjelig til at flytte sig end før. Men myterne fortæller lige det modsatte.
En modsat konklusion
Denne undersøgelse passer slet ikke med det faktum, at Dansk Industri før sommerferien foretog en rundspørge blandt virksomheder. Her svarede hver tredje, at de havde svært ved at finde kvalificerede lærlinge. Blandt 273 medlemsvirksomheder siger 30 pct, at de har udfordringer med at tiltrække kvalificerede og motiverede lærlinge til ledige praktikpladser.
Fra Dansk Industri’ s side påstår man, mange unge ikke er tilstrækkelig forberedt på den virkelighed, at de skal tideligt op, møde på et bestemt tidspunkt, kere sig om kvalitet og at have kontakt til kunder. Mange tager sig ikke af det at være ansat seriøst.
Får vi en nuanceret undersøgelse?
Måske er det på tide, at der bliver lavet en nuanceret undersøgelse af de reelle forhold på arbejdsmarkedet, ellers risikere vi at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden.
En anden god ting var måske, at de enkelte virksomheder tog kontakt til skolerne, måske skulle de selv indfinde sig på skolerne. Det kunne jo så være at man fik den rigtige match.
Men lysten til at lukke flere lærlinge ind på arbejdspladserne er ikke stor, hvis man spørger medarbejderne. I en undersøgelse foretaget af LO. Hver tredje siger nej. Lige så mange siger, måske. Kun hver femte siger klart, ja.
Jyderne er mere motiverede for at hjælpe
Åbenbart er jyderne mere villige til at tage lærlinge end københavnerne. Her bakker erhvervslivet mere op om behovet. Det kan også have noget at gøre med, at man bakker hinanden op i lokalsamfundet.
Større krav til de unge
En aftale mellem DA og LO betyder, at tommelskruen bliver brugt over for de unge. Hvis de unge fremover ikke er villige til at tage i praktik på et af landets 50 praktikcentre eller flytte til en anden landsdel for at tage en ledig praktikplads i en virksomhed, bliver de smidt ud af ventelisten.
Vi har tidligere her på siden fokuseret på problemet. Gå ind under vores søgesystem og find artiklerne i vores elektroniske arkiv. |
