Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Journalisterne brugte atter ”Nørrebro – knappen”

Alvorlige episoder har fået politiet til at indføre visitationszoner på Nørrebro. Politiet er bange for gengældelsesepisoder efter mord på en 19 – årige i Guldbergsgade. 25 – 30 unge mennesker omringede to betjente i Nordvest. Dette medførte advarselsskud. En biljagt endte med skud samt en bil i et pizzeria. Trods disse alvorlige episoder er kriminaliteten blandt de 15 – 29 årige faldet med 35 pct. i Mjølnerparken.

Nørrebro – knappen
Som vi tidligere har været inde på, så har enhver journalist med respekt for sig selv en såkaldt ”Nørrebro – knap”, der bliver aktiveret, hver gang der sker noget usædvanligt på Nørrebro. Det er så godt nok ikke altid at det er berettiget. Men hvad gør man for at sælge en god historie.

Visitationszone
Men i løbet af 24 timer skete der en masse, som kunne berettige brug af knappen. At Nordvest – kvarteret så blev udråbt som Nørrebro, ja det sælger også historien. Pludselig var området igen visitationszone.

I skrivende stund kan politiet visitere personer og undersøge biler på Nørrebro. Politiet har ret til også at undersøge tøj og tasker, primært for at undersøge, om der bæres våben. Men selv om det er visitationszone, så skal politiet have en konkret mistanke om et strafbart forhold.

Formålet med sådan en zone er ikke for at skabe panik, snarere tvært imod, oplyser politiet. Det er for at skabe tryghed. Man håber, at de forskellige grupperinger undlader at bære våben.

En ung mand knivdræbt
Politiet frygter sammenstød mellem to grupper af unge efter drabet på en 19 – årig mand på Guldbergsgade. Han blev stukket ned på åben gade kort før klokken 18.

Den syriske konflikt har åbenbart ramt Nørrebro. Politiet har ved flere lejligheder truffet medlemmer af grupperinger i besiddelse af stik – og skydevåben. Der er forøget risiko for voldelige konfrontationer, hvor der anvendes våben. Dette indebærer fare for personers liv, helbred og velfærd.

Det var den 19 årige Hamza, der blev dræbt. Det var hans bror, Ahmed, der kørte ham til Rigshospitalet. Ahmed stod i 2013 frem som hellig kriger, der havde været i Syrien.

Hamza var i politiets søgelys, for han havde kontakt til indvandregruppen Black Army. Men området er ellers kontrolleret af en anden indvandrergruppe LTF – Loyal to Familia.

To betjente truet af 25 – 30 unge
Dagen efter knivdrabet stødte to betjente sammen med en gruppe på 25 – 30 unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk omkring Dortheavej i Nordvestkvarteret. Politiet havde stoppet en sort Audi. De unge mente dog, at politiet skulle forsvinde. Derefter begyndte de at opføre sig meget aggressivt. Desuden begyndte de at kaste med sten. Betjentene måtte bruge peberspray. Til sidste måtte politiet affyre et varselsskud.

Tilflugt i Moské
25 – 30 betjente kom til. De unge mænd løb ind i Det Islamiske Trossamfunds Moske. Her blev fire mand anholdt. Resten undslap.

Senere samme dag var der et skudopgør mellem to grupperinger ved Bispebjerg Station.

Biljagt endte i pizzeria
Onsdag lød der skud fra Tagensvej. Det var efter en vild biljagt. Den ene bil skød efter den anden. En af bilerne forsvandt ind i Mjølnerparken. Den anden kørte videre ind over cykelsti og fortov til store fare for cyklister og fodgængere. Til sidst bragede han ind i et pizzeria. I den ene bil fandt politiet en stor økse.

Start – pistol fundet i bil
Fredag aften forsøgte politiet at stoppe en ung mand på Hamletsgade. Efter en kort biljagt steg den unge mand ud og forsvandt ind i Mjølnerparken.

Man fandt en startpistol, som ikke er farlig. Men den ligner unægtelig en rigtig pistol, og politiet spekulere på, om den unge mand har mere på samvittigheden.

Bliver gamle kræfter mobiliseret
Godt nok er her radikaliserede kræfter, der præges af Hizb ut-Tahrir. Og i løbet af et års tid bliver en mindre håndfuld bandemedlemmer og radikaliserede kræfter med tilknytning til Mjølnerparken løsladt. Så forsøger de sikkert at mobilisere deres gamle kræfter igen.

Gad nok vide, om lokalpolitiet, de sociale medarbejdere eller andre får at vide, når disse bliver løsladt. Har man et samarbejde med kriminalforsorgen?

Omfattende hærværk i Mjølnerparken
Det er her Mjølnerparken ligger. Vi ser ofte stedet, når politiet atter engang foretager razziaer i området. Der bor ca. 2.000 i Mjølnerparken. 85 pct. har udenlandsk baggrund.

I 2003 og 2004 var der omfattende hærværk i bebyggelsen. Forsikringsselskabet forlangte en indsats for at få bugt med problemerne. Det førte til, at 230 overvågningskameraer blev opsat. Og i øvrigt har hverken stat eller kommune ligget på den lade side.

En halv milliard kroner brugt i Mjølnerparken
I 2013 konstaterede tidligere integrationsminister Jakob Haugaard, at der gennem årene var brugt en kvart milliard på at få kontrol med området. Det er blandt andet til kriminalitetsbekæmpelse og social indsats. Det svarer faktisk til 447.000 kr. pr lejlighed.

Kriminalitet faldet med en tredjedel
Nu kan det godt være, at de omtalte begivenheder bliver ekstra highlightet fordi, det er Nørrebro. Men kriminaliteten blandt de 15 – 29 årige i hovedstadens ghettoer er i løbet af de sidste år er faldet med fem procent. Og det kan vi vel takke lokalpolitiet for. De spotter ballademagerne, og forsøger at hive dem ud af det miljø, som de færdes i.

Men også kommunen, SSP – medarbejdere, boligselskaberne og beboerne selv er blevet bedre til at samarbejde, når det gælder forebyggelse af kriminalitet.

Således er faldet i kriminaliteten blandt de unge på hele 32, 5 pct. i Mjølnerparken.

Vi har mange gange tidligere skrevet om uroligheder på Nørrebro, men det er efterhånden længe siden. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16