Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i juli 2015

Velkommen til en ny måned, hvor Dankort – omsætningen igen raslede ned. Selv om København nu kun er den 10. bedste by at leve i, så er erhvervsklimaet i top i Danmark. Og giver vi også et lille minikursus i salgslære. Det giver vi, fordi nu kommer der en ny app, hvor du kan vurdere den enkelte butiksmedhjælpers evner eller mangel på samme. Ja og kassedamer er de mest deprimerede. Discountpriser stiger ikke så meget som andre ting. Apotekerne fastholder monopolet. Så er der fundet 40 år gamle bøffer. Danmark er stadig EU’ s dyreste land. Gavekort til 10 – 20 millioner kroner forsvinder hvert år. Offentlig service dumper med et brag. Det og meget mere kan du læse her i vores besøg i detailhandelen i juli.

Dankort – nedgang
Godt nok steg Dankort – omsætningen med 3,1 pct. mere end i samme måned sidste år. Men alligevel gik omsætningen fra maj til juni tilbage med 2 pct. Noget tyder på, at privatforbruget er gået på sommerferie, for der var faldende omsætning i både april, maj og juni. Det er et skidt tegn. Siden marts har faldet været 5,8 pct.

Alt tegner ellers for, at forbruget vil stige: 

  • Stigende realindkomst 
  • Høj forbrugertillid 
  • Lave renter 
  • Stigende huspriser

Men måske har danskerne for en stor gæld fra sidste opsving i forhold til værdien af deres egen bolig.

Erhvervsklima i top
Danmark har det bedste erhvervsklima i verden. Det har det amerikanske erhvervsmagasin Forbes fundet frem til. Landende er vurderet på 11 forskellige parametre. Og Danmark strøg i top 25 i dem alle.

I en analyse fra Verdensbanken er Danmark landet på en femteplads. Vi scorer pænt på følgende parametre: 

  • Retssikkerhed 
  • Frihandel 
  • Grønne løsninger 
  • Socialt ansvar 
  • Lighed 
  • Lov og orden

Så er der også nogle parametre, hvor vi ikke ligger så godt og det er: 

  • Skatte – og afgiftstryk 
  • Høje lønomkostninger 
  • Lav arbejdstid 
  • Stor offentlig sektor 
  • Kvalificeret arbejdskraft 
  • Lav vækst

Kigger vi så på topplaceringen hos Forbes, så gav det et stort plus, at 

  • Arbejdsgivere har stor fleksibilitet i forhold til at fyre og ansætte arbejdskraft
  • Lønmodtagere, der har sikkerhedsnet som dagpenge og kontanthjælpssystemet.

Discountpriser stiger langt mindre end andre varer.
På 8 år er discountpriser steget langt mindre end andre forbrugspriser og mindre end lønnen. I discountkæderne er de kun steget med 4 pct. mens andre fødevarer er steget med 17 pct.

På det private arbejdsmarked er lønnen i tilsvarende periode steget med 19 pct. De seneste års økonomiske krise har presset priserne ned, og konkurrencen på området er stigende. Der har været mange butikker om udbuddet, og privatforbruget er endnu ikke kommet op i gear. Vi som forbrugere køber meget mindre end i 2007. Men kigger vi så til gengæld på discountkæderne, så er deres omsætning steget med 40 pct. siden 2009. Det er så til gengæld gået ud over supermarkedernes omsætning.

Discountbutikkerne har skåret i omkostningerne blandt andet ved at begrænse antallet af medarbejdere. Man kan klare sig med 2.000 varenumre mens supermarkederne typisk har 8.000 varenumre.

Discountbutikkerne nærmer sig supermarkeder.

Salg af tøj og sko er faldet kraftigt
Et råkoldt forår og en regnfuld start på sommeren har spoleret salget for landets tøj – og skobutikker. Omsætningen siden 1. maj er faldet drastisk. Salget er op mod 1 milliard kroner bagud i forhold til samme periode sidste år. Det kan blive svært at indhente.

Apoteker fastholder monopol på medicin
Apoteker – markedet bliver heller ikke liberaliseret denne gang. Den nye lov gør det også nemmere for apotekerne at åbne flere filialer. I Forbrugerrådet er man dog ikke så begejstret. Her synes man, at det er et levn fra middelalderen, at det kun er farmaceuter, der må eje et apotek.

Selv om apotekerne beholder eneretten til at sælge medicin, så er den nye lov ikke kun en dans på roser. En række varer som bøger, kosmetik, energibarer m.m. må apotekerne ikke mere sælge. Hos Apotekerforeningen er man dog tilfreds med, at der nu laves en liste over, hvad der må sælges.

Du kan også bedømme kassedamen
Trustpilot, Tripadvisor, Hotels.com og en masse andre sider. De har alle det tilfældes, at her kan du fortælle om gode og dårlige oplevelser med de virksomheder, som du handler med. De ansatte skal også være opmærksomme på de ghost – kunder som kæderne sender ud.

Og for at det ikke er løgn, findes der nu også en App, der hedder Servicelovers. Har kan du bedømme den enkelte medarbejder. Missionen er, en bedre service i den danske detailhandel. Man kan så give digitale drikkepenge mellem 5 og 50.

Konsekvensen for den enkelte medarbejder kan blive, at han bliver forflyttet fra butikken ud på lageret. Det kan være at kunderne bedømmer han/hende til at være for dårlig til service.

Målet er også, at medarbejderne indbyrdes skal konkurrere i at give den bedste service. 

  • 13 pct. mener, at servicen er dårlig i København, mens kun 4 pct. synes at jyderne giver dårlig service 
  • Den rigtig gode service i Storkøbenhavn er der kun 12 pct., der oplever, mens 20 pct. mener, at i Jylland giver meget god service.

YouGov har for MetroExpres lavet denne undersøgelse, der viser, at jyder er bedre til service end københavnerne. Måske har det noget at gøre med at vinde kundernes loyalitet. En dårlig oplevelse kan hurtigt sprede sig i et lille samfund.

Dumme fejl klæber til butikken
Ja dette handler også om manglende serviceniveau. Mange forbruger og især turister klager over dette. Og det sker til trods for at nethandelen tager flere og flere kunder fra de fysiske butikker. Ja og hvorfor satser butikkerne ikke på det. Dårlige kundeoplevelser er vel nok det største problem for detailhandelen. Således spurgte denne gamle redaktør i Fakta et ungt menneske, hvor rødbederne lå. Det unge menneske stod med en kost, og svarede: Jeg har ikke tid. Det får nu ikke en til at blive fem minutter længere i Fakta.

En god kundeoplevelse er nøglen til et godt salg. Glade kunder bruger flere penge, kommer igen og fortæller deres familie og venner, når de har en god oplevelse.

De fleste butiksledere mener, at giver en god kundeoplevelse, men en Megafon – måling viser, at 7 ud af 10 danskere har forladt en butik med en dårlig oplevelse. Skal vi prøve at give nogle eksempler på dårlig service? 

  • At blive stoppet ved indgangen af butikkens personale: ”Vi lukker alligevel om fem minutter – så er det bedre, at du kommer tilbage i morgen. 
  • At skulle flytte sig gentagende gange, fordi en butiksansat absolut vil støvsuge midt om dagen. 
  • At skulle vente på, at kunne modtage betaling, fordi kassen er ved at blive talt op – et kvarter før lukketid. 
  • Ikke at kunne betale med dankort, fordi butikkens dankortterminal har været nede i flere dage. ”Men det er en automat 500 meter nede ad gaden, så du kan bare komme igen, når du har hentet kontanter 
  • Ikke at kunne komme til på en hylde, fordi butikkens gadevarer var kørt ind mellem reolerne – 20 minutter før lukketid 
  • At måtte vente ved skranken i flere minutter, fordi to butiksansatte har travlt med at tale om en fest, de skal holde i butikken i weekenden.

Tips til God service
Mange kunder oplever også en manglende faglighed. Her ville der være smart med en kombination af både faglærte og ikke faglærte medarbejdere. 

  1. Sørg for, at kunden føler sig velkommen i butikken. Sig pænt Goddag, spørg kunden, hvad du kan gøre for vedkommende, og om kunden har besøgt butikken før. Som regel kender man vel også butikkens kunder. Skab en dialog, der ikke er for omklamrende. Den skal heller ikke bestå af påtagende høflighedsfraser og standardfraser. 
  2. Find ud af, hvorfor kunden er kommet. Afdæk behovet og vær oprigtigt interesseret i kunden. Lad igen vær med at være anmassende. 
  3. Find og præsenter en løsning. 
  4. Sørg for at kunden er tryg og tilfreds, inden vedkommende hiver pungen op af lommen 
  5. Send kunden af sted med et naturligt smil. Sig mange tak og husk, at sige farvel.

Gammelt kød – 40 år gammel
En gang imellem kommer historien om, at der er fundet gammel kød i et butiks køledisk. Men det står nok ikke så galt til, som i Kina. Her er skabt et stort marked af sortbørshandel med kød. Men det har også sundhedsmæssige konsekvenser. Kød fra sotbørs – smuglere transporteres på motorcykler, flodbåde og varevogne uden køleanlæg. Også McDonalds fik ridser i lakken. Deres leverandør fik skyld for, at levere fordærvet kød.

Mere end 100.000 tons frosset kød, hvoraf en del menes af være mere end 40 år gammelt er blevet beslaglagt af de kinesiske myndigheder.

De mest deprimerende jobs
Det nationale Forskningscenter NFA har foretaget en undersøgelse blandt 27.000 beskæftigede danskere. Man har fundet ud af, hvilke jobs, hvor flest er deprimerede:

  1. Kasseassistenter 
  2. Rengøringsassistenter 
  3. Samfundsvidenskabelige akademikere 
  4. Køkkenmedhjælpere 
  5. Skolelærere 
  6. Nærings – og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 
  7. Passagerservicemedarbejdere 
  8. Specialpædagoger 
  9. Kundeinformationsmedarbejdere 
  10. Farmakonomer og bioanalytikere

København ikke mere verdens bedste by
Det britiske livsstilsmagasin Monocle har ikke mere København som verdens bedste by. Byen er simpelthen for dyr. I stedet er Tokyo kåret. Ja, København er røget helt ned på en tiende plads. Magasinet har tilføjet 22 kriterier, der blandt andet kigger på bolig og leveomkostninger.

Tidligere har København vundet på sprudlende kulturliv, høj grad af tolerance, den offentlige transport og grønne områder.

På anden pladsen ligger Wien og på tredjepladsen ligger Berlin.

Danmark på 10. år dyreste EU – land
Varer koster 38 pct. mere i Danmark end i gennemsnittet af EU. Og hvorfor nu det?

  • Vi har en moms på 25 pct. 
  • Vi har flere afgifter på blandt andet biler, alkohol, benzin og slik 
  • Vi har høje lønninger i lavtløns – stillinger 
  • Mindre forskel på høje og lave lønninger i Danmark

Når du driver butik eller restaurant i Danmark er omkostningerne høje.

Stor helsekoncern indtager Danmark
400 butikker, ja så mange butikker har helsekoncernen Life i Sverige, Norge og Finland. Til august åbner den første butik herhjemme med en butik på Fisketorvet. Hvis satsingen på det danske marked bliver en succes åbnes der også en webshop.

Gavekort for millioner mistes hvert år
Knap fire ud af ti danskere fortæller, at de mindst en gang har mistet et gavekort, der faldt for udløbsdatoen. Der sælges hvert år for cirka en milliard kroner. Og danskerne mister hvert år gavekort for 10 – 20 millioner kroner. Problemet er, at der er for korte udløbsdatoer på for mange gavekort. Forbrugeren løber mange risici.

Mange kunder glemmer også hurtigt deres gavekort.

Offentlig service dumper med et brag
Mange danskere føler, at de får en dårligere og dårligere service, når de er i kontakt med det offentlige. Godt hver anden dansker, har i de seneste fem år oplevet en dårlig service i mindst én offentlig virksomhed eller institution. Værst ser det ud for Post Danmark.

Fælles er, at borgerne grundet rationaliseringer bliver bedt om, at servicerer sig selv. Man har brugt digitaliseringen til at spare penge og medarbejdere i stedet for have fokus på en god og brugbar service for borgerne.

Dette har kunderne betragtet som en forringelse. Eksempler på dette er Rejsekortet og Borger.dk, hvor man har lanceret servicefunktioner inden de virkede. Med lad os kigge på plusser og minusser. 

  • Post Danmark - 55 pct. minus 10 pct. plus 
  • Offentlig transport - 40 pct. minus 12 pct. plus 
  • Skat - 33 pct. minus 13 pct. plus 
  • Borgerservice – 29 pct. minus 12 pct. plus.

Kilde: YouGov, Søndagsavisen.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe denne måned. Følg også med på vores Facebook, hvor vi også besøger detailhandelen. Vores hjemmeside og facebook har stigende læsertal. Så hvis du vil have omtale eller ønsker en reklame på vores hjemmeside kan du få det GRATIS – såfremt, at du er medlem. Denne artikel – serie er tilbage i næste måned. Gå ind og læs de tidligere artikler i vores elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16