Justitsministeren vil igen overvåge os. Men nu har vi fået en ny. Slipper vi så? Dansk politi fik hjælp af FBI. Hvordan fik FBI deres informationer? Danske lægers CPR – numre dukkede op i USA. Ny farlig Facebook – virus i omløb. Nettet er ved at være opbrugt. Stor dansk opfindelse. Din Smartphone er en tikkende virusbombe. Vi er sårbare over for sikkerhed. Har du en virksomhed så lav en gratis test. Få hjælp her. Assange er koblet af Nettet. Er blevet bydreng for russiske stats – hackere. PET ville have slettet syv passager i bog. Halvanden års fængsel til tys – tys kilde i Se & Hør sagen. Hackere fik automater til at sprøjte penge. Hvem beskytter bedst og hvem beskytter dårligst? Følger man ikke med det digitale, bliver man tabt for og i demokratiet. En halv million er fritaget for digital post.
Justitsministeren vil igen overvåge os
Tidligere i år måtte justitsminister Søren Pind trække sit forslag om overvågning af danskernes tele – og internettrafik tilbage. Nu er han klar med en ny model, der vil hjælpe politiet.
Et kommende lovforslag skal munde ud i, at alle teleselskaber og internetudbydere forpligtes til at registrere og opbevare oplysninger om brug af smartphones, tablets og computere – den såkaldte logning – til brug for politiets efterforskning af strafbare forhold.
Den mobile datatrafik steg fra 2014 til 2015 med knap 84 pct. I øvrigt var grunden til at justitsministeren trak sit forslag tilbage var ikke af moralske eller etiske grunde. Det var af økonomiske grunde. Det ville koste cirka en milliard kroner.
Den nye model bliver 800 millioner kroner billigere. Det er et indgreb i den personlige frihed, men det er nødvendigt i forhold til kriminaliteten, siger justitsministeren. Og selvsamme mener også, at vi skal afveje grænsen mellem sikkerhed og frihed.
OBS: Vi har lige fået ny justitsminister.
Dansk politi fik hjælp af FBI
Efter, at 91 folketingsmedlemmer i juni 2014 fik lækket deres CPR – numre, satte FBI dansk politi på sporet af to mænd. Men vi kan ikke rigtig få at vide, hvilken efterforskning FBI havde gang i. Det kan undre, at de på den måde kan kigge ind i danske forhold og som er foregået i Danmark.
Danske lægers CPR – numre dukker op i USA
3.100 danske lægers personlige oplysninger har været offentliggjort på en amerikansk hjemmeside. Ingen ved, hvordan de er havnet her. Lægeforeningen har tjekket deres egne systemer, og man siger, at de ikke er blevet hacket.
Ny farlig Facebook – virus
I den sidste tid har hundredetusindvis af Facebook – brugere verden over modtaget noget, der ligner en besked fra en ven. Heriblandt også en del danskere. Klikker man mod den medsendte file, ja så er en orm i det samme, der spreder sig.
Derefter henter ormen en ransome – virus, som medfører, at ens data bliver kidnappet. Så må du ellers til at betale. For 1,5 bitcoin, der svarer til 2.500 kr. får man en nøgle til at lukke sine data op igen.
Såkaldte svg.filer snyder Facebooks sikkerhedssystemer.
Nettet er ved at være brugt
Hvert år vokser trafikken på internettet med mindst 30 pct. Om fire år er der risiko for, at nu kan nettet ikke rumme mere. Men forskere fra DTU har slået verdensrekorden i at overføre data i et kabel. Man har udviklet en chip, der sammen med kablet kan overføre 661 terabit simultant i sekundet.
Din Smartphone – en tikkende virusbombe
72 pct. glemmer at tage sikkerhedskopier. Det øger risikoen for at blive hacket. Hackere har fundet af, at en smartphone er en god nøgle til at tappe ens bankkonto.
Vi er sårbar over for IT – sikkerhed
Måske er vi klodens mest sårbare folk, når det gælder IT – sikkerhed. Vi har nogle frygtelige eksempler. Nu vil et politisk flertal uden om regeringen forsøge at gøre det muligt at udstede bøder til kommuner og offentlige myndigheder.
Også mange almindelige danske virksomheder har dårlig IT – sikkerhed. Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital sikkerhed har nu oprettet netstedet www.sikkerhedstjekket.dk Her skal du besvare en række spørgsmål omkring virksomhedens IT – systemer. Så får du en aktionsrapport med nogle få, men konkrete og letforståelige anbefalinger, hvad man skal gøre.
Facebook fortæller ikke altid sandheden
Mange tror, at det der står på Facebook er rigtig. Og så er det dem, der tror at Facebook gav Trump sejren. Adgangen til information er steget med nettet og de sociale medier. Og ved at undlade fakta kan man i den grad fremme løgnen.
Således fik man at vide, at Hillary Clinton havde købt våben for 200 mio. dollars til at udruste hendes egen hær. Så var 12 kasser med falske Hillary – stemmesedler blevet fundet i Ohio. Den slags historier er frit opfundne og blev delt og delt adskillige gange.
Assange er koblet af nettet
Ecuador har kappet Julian Assanges forbindelse til internettet, fordi han blander sig i frie valg i andre lande. WikiLeaks er blevet bydreng for russiske stats – hackere påstås det.
Ellers er det gået mange rygter om ham. WikiLeaks har offentliggjort dokumenter som de russiske hackere havde stjålet.
Ikke uden grund har Donald Trump rost Assange.
PET ville have slettet passager
PET var ikke tilfreds med, at Jakob Scharf røbede nogle ting i hans bog. Og det var nogle specifikke operationer, de godt ville have slettet. Således burde offentligheden ikke vide, at de overvågede den Nørrebro – lejlighed, hvor Headley boede. I alt nævnes syv – otte passager fra bogen, der ikke burde være der.
Se & Hør sagen
Den såkaldte tys – tys kilde fik halvanden års ubetinget fængsel. Dommeren lagde vægt på, at han i 3 ½ år havde snaget i andres kreditkortoplysninger. Han gjorde dette ”for at tjene penge”. Han skulle levere oplysninger – uden samfundsmæssig værdi men for underholdningens skyld.
Dommeren sagde, at overvågningen havde været systematisk, og der var tale om en ”betydelig krænkelse” af kendte personer.
Hvad med en kvittering?
Når du skal ud at flyve i Kastrup skal du gennem en metaldetektor. Og når denne bipper, er du i kontrollanternes øjne en ”meget mistænkt person”. Får du konfiskeret en ejendel, ja så skal du ikke forvente at få en kvittering her.
Når du får endevendt din kuffert i Kastrup, så skulle man forvente, at dette foregik med handsker, nej ikke i Kastrup.
Mangelfuld kontrol
Når vi er nu ved lufthavnen, så har en uanmeldt EU – kontrol afdækket, at Københavns Lufthavn mere eller mindre har stået åben. Hele 13 henstillinger er det blevet til politiet og myndighederne.
Der er også tekniske problemer med systemet, som indsamler fingeraftryk i paskontrollen. Desuden burde Danmark sikre personalet bedre uddannelse i at afsløre falske dokumenter.
Politiet begår også fejl
Politiets efterforskere har aflyttet forkerte mobiltelefoner og besøgsrum, ligesom de har indhentet teleoplysninger uden først at have fået godkendelse fra en domstol. Man har åbnet breve, som man ikke havde tilladelse til.
I 2015 blev der ifølge Rigsadvokaten overvåget 2.942 personer herhjemme. Og nogle af disse er overvåget ulovligt. Med andre ord, retsplejeloven er ikke overholdt.
Hackere fik hæveautomater til at sprøjte kontanter
Hæveautomater i 14 lande er ramt af en ondsindet kode, der får dem til at sprøjte penge ud. De IT – kriminelle sørger for at være klar til at køre rundt og samle ind. Men selve angrebet er fjernstyret og rammer et stort antal banker på en gang.
Det var en hackergruppe ved navn Cobalt, der stod bag.
Børn og unge bliver også snydt
12 pct. af de 12 – 25 år er blevet snydt på nettet, viser en ny undersøgelse. Man ender med at give sit navn, adresse og bankoplysninger til store velorganiserede netværk af IT – kriminelle. Og så sidder man tilbage med en håbløs kopivare af ringe kvalitet.
Nethandelen passerer 100 milliarder kroner i omsætning i år. Vi er for naive. Vi tror, at vi kan handle alle steder, uden at det går galt.
Hvem beskytter bedst – hvem beskytter værst?
På listen over de bedste og værste databeskyttere ligger Facebook og Apple i top som de bedste. I den anden ende ligger Snapchat og Microsoft.
I mange lande er hyppige databrud og regeringers masseovervågning taget til i styrke. Dette betyder, at der er behov for stærkere kryptering samt åbenhed om, hvem der har adgang til data, for at beskytte de mange brugere.
En undersøgelse Amnesty International har foretaget viser, at blandt verdens mest populære sociale medier er Snapchat og Skype blandt bundskraberne, når det handler om beskyttelse af personlige oplysninger.
Helt i bund er det kinesiske IT – firma Tencent. Deres to messenger – services har tilsammen 1,55 milliard brugere. M.ht. beskyttelse er det bundskraberen.
Heller ikke Snapchat har styr på krypteringen. Man har svært ved at leve op til deres egen politik.
Skype formår ikke trods deres strenge politik vedrørende menneskerettigheder ikke at bruge en god kryptering.
Facebook messenger og WhatsApp har tilsammen 2 milliarder brugere ligger i toppen. Og lige i hælene følger Apple.
Digital Folkeoplysning
Det kan være skadeligt for demokratiet, hvis ikke alle behersker tre digitale kompetencer på nettet. Så løber nogen fra nogen andre.
Brugerkompetencer:
- At kunne bruge sin computer, mus, USB – stik mv.
- At kende og forstå digitale værktøjer, herunder at begå sig på internettet, f.eks. at kunne købe ind, bruge Nem i ID.
- Google, og håndtere e – mail.
- At kunne hente og vurdere informations validitet og lagre det på en hensigtsmæssig sikker måde
Skaberkompetencer:
- At kunne producere, sammensætte og behandle information på en ny måde
- At kunne skabe IT – produkter til bestemte formål og målgrupper
- At beherske digitale værktøjer til samarbejde og kommunikation med andre
- At forstå og bruge algoritmer f.eks. som dygtig bruger af sociale medier
Refleksive Kompetencer:
- At kunne reflektere over de muligheder og risici, der er forbundet med digital teknologi.
- At kunne agere hensigtsmæssigt og forsvarligt hvad angår ens eget og andres omdømme og sikkerhed
- Er i sidste ende ”en digital dannelse”, dvs. evnen til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i samfundet via de digitale redskaber
/Kilde: Berlingske Tidende
En halv million fritaget for Digital Post
Da den digitale post for to år siden, blev cirka en halv million danskere i alt fritaget, heraf 133.000 danskere fik midlertidig fritagelse. Vurderingen fra det offentlige er, at de måske nok kunne finde ud af det. Man kan blive fritaget, hvis
- Har en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse
- Ikke har adgang til en computer i hjemmet
- Har sproglige barrierer, som gør det vanskeligt at bruge Digitalt Post. Det kan eksempelvis være, hvis du er ordblind.
- Har praktiske udfordringer med at få oprettet et NemId. Hvis du eksempelvis ikke har et pas eller kørerkort og derfor skal møde i Borgerservice, men har vanskeligt ved at komme dertil eksempelvis på grund af gangbesvær.
Sådan en midlertidig fritagelse skal fornys hver anden år. Det er Borgerservice, der vurderer, hvor ”digital”, man er.
- Det var, hvad vi havde valgt at berette til dig i denne omgang. Du kan læse de tidligere artikler i denne serie i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen.
|
