Søren B. Henriksen
Dansk Handel & service
Vester Farimagsgade 19
Postboks 500
1506 - København K.
19. februar 1997
Spørgsmål fra butiksstrukturkommissionen.
Refererende til din skrivelse af den 10. Februar 1997, der har været forelagt i bestyrelsen for Nørrebro Handelsforening. Skal jeg hermed på foreningens vegne komme med vores svar til dit videre arbejde i butiksstrukturkommissionen
Spørgsmål nr. 1:
Hvad nu hvis omfanget af hjemmearbejde stiger kraftigt i de kommende år ?
Svar:
Bosætningen vil marginalt stige i landdistrikterne og handel med internet og andre lignede handelsformer vil stige. På grund af den øgede frihed, tror vi ligeledes at traditionelle indkøbsture / slentreture i forbindelse med større indkøb, eksempelvis om lørdagen, vil i perioder stige.
Spørgsmål nr. 2 :
Hvad sker der, hvis forbrugerne stiller større krav til varedeklaration og mærkning af varer, og kvaliteten dermed i højere grad bliver synlig ?
Svar:
Det vil være en fordel for den absolut bedste og mest veluddannede del af befolkningen, den øvrige befolkningsdel vil det sandsynligvis ikke give nogen mening.
Spørgsmål nr. 3:
Hvad betyder det, hvis der sker en lettelse af generations- og ejerskifter i butikkerne ?
Svar:
Det vil give mod til mange andengenerationsselvstændige - dette er et punkt, vi som Handelsforening mener, at erhvervslivet burde kæmpe noget mere for.
Spørgsmål nr. 4 :
Hvad nu hvis prisen fordobles, fx i form af højere afgifter på benzin?
Det vil generelt give lidt mere lokalhandel, men når kunderne engang imellem vil køre til udenbyscentrene vil de med stor sandsynlighed købe større ind. Den bedst lønnede del af befolkningen vil sandsynligvis ikke skifte indkøbsvaner.
Spørgsmål nr. 5 :
Hvad nu hvis personskatten sænkes?
Svar:
Det vil sandsynligvis give mindre lønkrav, men efter vores overbevisning vil der ikke være mere beskæftigelse i butikkerne og indkøbsmønstrene vil ikke ændre sig, nævneværdigt.
Spørgsmål nr. 6 :
Hvad nu hvis lukkeloven ophæves?
Svar:
Handelsforeningens bestyrelse er ikke enige om dette punkt, derfor har vi valgt at undlade at svare på dette spørgsmål.
Spørgsmål nr. 7 :
Hvad nu hvis minimumsgrænsen for straksafskrivninger hæves?
Svar:
Det vil være til gavn for den mindre detailhandel, da den store detailhandel i forvejen har masser af likviditetsreserver. Vores forslag til en ny straksafskrivningsgrænse, kunne f. ex. være kr. 25.000,00 - da en stor del af inventar i små butikker kan klares under denne grænse. Dette svar er givet med baggrund i en tidligere medlemsundersøgelse - hvor medlemmerne ønskede at få lettet skattebyrden, og med baggrund i at butikkerne under en sådan straksafskrivningsregel nemmere vil kunne ekspandere og dermed skabe mere beskæftigelse i detailhandelen.
Spørgsmål nr. 8:
Hvad nu hvis internet-handel og homeshopping vinder kraftigt frem?
Svar:
Det vil gå ud over de små butikker, da de ikke kan tilbyde sig på samme måde, hverken med hensyn til service eller levering af varer m.v. - Samtidig med at det vil kræve tid til, at programmer til stadighed skal opdateres.
Derudover vil der komme mange nye special butikker, hvor varerne vil blive leveret som en del af serviceydelserne - men vi tror, at denne form for handel vil vinde indpas i den fremtidige handel.
Spørgsmål nr. 9 :
Hvad nu hvis der indføres en miljøafgift, fx afgift på butiksstørrelser?
Svar:
Det er vores absolutte holdning, at der i forvejen er for mange afgifter / gebyrer i dansk erhvervsliv - og såfremt dette skulle blive indført vil det føre til endnu mere bureaukrati.
Spørgsmål nr. 10 :
Hvad nu hvis planlovens krav til butikkernes størrelse og placering ophæves?
Svar:
Hvis loven ophæves vil det være til ulempe for de små butikker - men markedskræfterne vil styre, at der ikke kommer for mange centre.
Spørgsmål nr. 11 :
Hvad nu hvis der i planloven indføres permanente maksimumsgrænser for butiksstørrelser og totalt forbud mod placering udenfor bymidterne?
Svar:
Samme svar som under punkt. 10.
Spørgsmål nr. 12 :
Hvad nu hvis nærings og/eller apotekerloven lempes, så det bliver lettere at tilbyde flere funktioner i samme butik - eksempelvis at sælge håndkøbsmedicin og at udbyde offentlige servicetilbud i almindelige butikker eller nemmere at åbne butik uden fast forretning ssted?
Svar:
Så længe tingene er medicinsk forsvarlige, kan vi ikke have noget i mod brancheglidninger, da vi i stor udstrækning tror på markedskræfterne, og udbuddet og efterspørgslen vil prissætte varerne rimeligt. Det samme vil gøre sig gældende i landdistrikterne, da der efter vores overbevisning altid vil være en sælger, der hvor der er en kunde.
Spørgsmål nr. 13 :
Hvad nu hvis den kollektive trafik styrkes og transportmulighederne udenfor bymidterne forbedres?
Svar:
Det vil være en fordel for den svage befolkningsdel, pensionisterne, studererende, bistandsklinter og lignende.
Spørgsmål nr. 14 :
Hvad nu hvis markedsføringsloven strammes, så eksempelvis en butik ikke må kalde sig “bageri”, hvis det kun er et brødudsalg?
Der vil ikke ske større ændringer i indkøbskulturen.
Spørgsmål nr. 15 :
Hvad nu hvis momsen harmoniseres totalt i EU?
Svar:
Nationalt set vil det ikke give nogen forskel i detailhandlen - dog vil der marginalt ske en ændring af grænsehandlen.
Spørgsmål nr. 16 :
Hvad nu hvis miljøkravene til detailhandlen skærpes - eksempelvis krav om sortering af plastaffald?
Svar:
Det vil betyde kraftigt forøgede omkostninger i detailhandlen, da der skal ansættes yderligere personale, uden det medfører øget salg - dette vil nok i stor udstrækning dreje sig om ungarbejdere.
Affaldssorteringen vil nok blive en af de største miljøomkostninger for detailhandlen.
Spørgsmål nr. 17 :
Hvad nu hvis arbejdsmiljølovgivningen strammes, eksempelvis i form af øgede krav til arbejdsfordeling/ rotation?
Svar:
I de små butikker er der i forvejen en kraftigt rotation i arbejdsrutinerne, da der ikke er ansat ret mange pr. butik.
I de større butikker vil det sandsynligvis gavne arbejdsmiljøet, og gavne detailhandlens image - så det fremover vil blive nemmere at rekutere medarbejdere i detailhandlen.
Spørgsmål nr. 18 :
Hvad nu hvis elektronisk overførsel af informationer mellem butik og leverandør (EDI) vinder kraftigt frem?
Svar:
Alle butiksformer vil kunne få fordel af dette. Dog skulle der investeres et større beløb til ny teknologi, hvilket måske kunne finansieres via straksafskrivninger jf. punkt. 7.
I håbet om det her beskrevne må være Dig til hjælp i dit arbejde med butiksstrukturkommissionen, vil jeg ønske Dig al mulig held i dit fremtidige arbejde i udvalget.
Såfremt DU, ønsker at få besvarelserne uddybet eller ønsker en dialog om disse, er både jeg og Nørrebro Handelsforening i helhed, villige til at deltage i et eller flere møder.
Med venlig Hilsen
Johnny Beyer |
