Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Besættelsestiden-Sandheden forældes vel aldrig

Hver måned bringer vi en artikel om Besættelsestiden i samarbejde med www.dengang.dk I den meget omfattende litteratur om dette emne finder vi stadig masser af fejlfortolkninger, usandheder og udeladelser. I Gunnar Larsens Dagbøger finder vi et unikt kildemateriale. Ofte har man ikke adgang til arkiverne. Tyskerne truede i lang tid med en nazistisk regering. Men var det på grund af god dansk forhandlingsteknik eller fordi, at tyskerne opdagede, at Frits Clausen var uduelig, at det ikke blev til noget. Samarbejdspolitikken bliver nærmest betegnet som fejhed. Men opnåede vi ikke sejre på grund af forhandlinger og samarbejde. Sandheden forældes vel aldrig? Heller ikke når det gælder besættelsestiden.

Stadig masser af spørgsmålstegn
Der findes nok ikke et område, der er mere udforsket i Danmarkshistorien, som besættelseshistorien. Et væld af bøger er gennem tiden udkommet. Men vi sidder stadig tilbage med spørgsmålstegn med hensyn til, hvad der skete både før, under og efter besættelsestiden.

Sandheden forældes vel aldrig?
Nu er historieskrivning en proces, der aldrig afsluttes. Ting ændrer sig, holdninger ændrer sig. Nye ting dukker op. Vi opfatter vel også selv tingene anderledes og ser handlinger ud fra andre perspektiver. Men sandheden forældes vel aldrig?

Historikere finder nyt kildemateriale. Og måske er vi andre engang imellem heldige med at få arkivadgang. Det hænder også, at vi endnu taler med folk, der har oplevet ting og sager, som burde frem i lyset, men som egentlig ikke kan forklares.

Åbenbart er det ikke alle, der tager alt tilgængeligt materiale med. Det er videnskabelig utilfredsstillende. Så er der også nogle steder, hvor der henvises til litteratur, der direkte er misvisende og meningsforstyrrende. Andre mener, at valg er kilde- og litteraturhenvisninger er for ensidig.

Hvad lærer eleverne?
Og så findes der historikere, der mener sig helt forbigået, fordi deres forskning ikke er nævnt.

Nu behøver vi ikke engang at gå helt op i disse højder. Måske burde man også kigge på, hvad eleverne lærer i skolerne. Som Den Gamle Redaktør tidligere har fortalt her, så er man jo også udsat for ting og sager, når man beskæftiger sig med amatør-forskning inden for besættelsestiden.

Det er som om, at nogle historikere helt forbigår fakta, for eksempel når man har talt med vidner. Så kalder de disse vidner for utroværdig, at de har erindringsforskydning eller bevidst skjuler ting og sager. Og så er det jo ikke så langt til, at man bliver kaldt konspirator.

Masser af usandheder
En snak med nogle journalister viser desværre stor ukendskab til historie

Når man fortæller om, hvordan ens familie er blevet behandlet, ja så bliver man beskyldt for at lyve af historiestuderende. Det er måske lidt problematisk, når man forholder sig til sandheden.

Der har da også gentagende gange været kritik af diverse artikler om besættelsestiden her på siden. Og det er om tolkningen af diverse emner. Nu er det jo ikke fordi man bevidst spreder usandheder.

Meget af det litteratur undertegnede har stående på hylderne er også fulde af fejl. Det er måske ikke bevidst. Men forfatteren har måske tolket historien på en forkert måde eller brugt kilder, der heller ikke passer.

Betændte temaer tages op
Og måske bliver man nu udsat for det samme, for undertegnede har begået en bog som hedder ”Grænsen er overskredet”, hvor diverse temaer under og efter besættelsestiden bliver taget op. Og selv om der er brugt over 100 kilder, så skal man nok få på puklen, for det er betændte temaer, der fokuseres på.

Når så en historiker skifter mening eller holdning fordi han/hun har fået en anden indsigt, jamen så får vedkommende en kraftig kritik. Man burde da i stedet rose ham/hende.

En ivrig fortaler for Tyskland
Tag nu for eksempel Gunnar Larsens Dagbøger. Denne person har vi tidligere omtalt på vores side. Han var minister for offentlige arbejder under besættelsen. Han var ikke nazist, men arbejdede gerne sammen med tyskerne. Jo det var ham, der var direktør for F.L. Schmidt.

Jo Gunnar Larsen, som vi allerede har skrevet om, var en ivrig fortaler for Tyskland. Han var en pragmatisk indstillet erhvervsmand. Han fremmede de interesser, som han var ansat for, at skulle varetage. Han mente selv, at varetage Danmarks interesser, hvad enten de tjente nationale eller økonomiske forhold.

Der blev brugt slavearbejdere
Nu var det Berin og Reichsmark i stedet for London og pund sterling. Gunnar Larsen tog initiativ til at løse arbejdsløsheden herhjemme ved at fremme det økonomiske samarbejde med tyskerne.

Han formåede at få tyskerne til at levere den tidligere F.L. Smidth-ejede cementfabrik, Port Kunda, tilbage til F.L. Smidth. Fra 1942 blev fabrikken drevet af den danske koncern. Og det var med en arbejdsstyrke, der efterhånden udviklede sig til at omfatte slavearbejdere og fangere fra tyske Kz-lejre.

Og gennem Gunnar Larsens dagbøger får vi også et godt indblik i nytårskrisen 1940/41. Denne krise er forbigået i utallige bøger fra besættelsestiden.

Masser af kildemateriale
Man har indtryk af, at regeringen kun lige fik refereret det allermest nødvendige, så eftertiden ikke kunne komme og pege med fingre. Men Gunnar Larsen var ret flittig med at referere møder og andre ting. Så her er der masser af facts.

Han dikterede normalt om formiddagen til hans to sekretærer. Efterhånden blev det til 2.500 sider, som giver et detaljeret indblik i de sager, som han påtog sig.

Dagbogen er måske ikke sådan at gå til, men er interessant for her bliver berettet fra interne ministermøder. Og for historikere er det interessant, når man skal beskrive forhandlings- og samarbejdspolitikken. I bogform fylder det hele ca. 1.500 sider.

Socialdemokratisk ideologi
Vi husker det store tre-binds værk ”Danmark besat og befriet. Første bind skulle hurtig gøres færdig inden det første folketingsvalg den 30. oktober 1945. Hartvig Frisch, den socialdemokratiske chefideologi og medlem af Folketinget skulle forklare vælgerne, at forhandlings- og samarbejdspolitikken ikke bundede i en ideologisk støtte til Tyskland.
Hartvig Frisch havde tidligere gjort op med fascismen og nazismen i bogen fra 1933 Pest over Europa. Men trebinds værket er en sober fremstilling selv om mange emner er udeladt. Opfattelsen fra Socialdemokratiets side fra dengang til nu er stort set uændret.

Ingen skulle drages til ansvar
Den Parlamentariske Kommissions Beretning lagde hovedvægten på forhandlings- og samarbejdspolitikken 1940-43. Hele 13 beretninger blev det til. Forhandlingerne i Berlin den 2. – 15. februar 1941 er blot taget til efterretning. Som det vil være bekendt, så besluttede politikerne i 1955, at der ikke var grundlag for at drage nogen til ansvar.

I 1961 dannede man ”Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie” (DNH). Formålet var at finansiere grundforskning af tilgængeligt kildemateriale fra besættelsestiden. De første udgivelser fortalte dog, at man ikke havde tilstræbt fuldstændighed i skildringen.

En trussel om nazistisk regering
Det var i efteråret 1940, at tyskerne lagde pres på den danske regering, ja man truede med en nazistisk regering. Og dette var med til at udløse regeringskrisen. Men egentlig er det ikke megen litteratur, der omhandler dette fyldestgørende.

Man glemmer også, at tyskerne efterhånden mistede tiltroen til lederen af DNSAP, Frits Clausen. Hvis der skulle dannes en nazistisk regering i Danmark, måtte der findes nye folk. For tyskerne var det også vigtigt med stabilitet.

Modstandsbevægelsen blev sat i centrum
Jørgen Hæstrup satte modstandsbevægelsen i centrum for historieskrivningen. Han anskuede besættelsestiden som noget, der var præget af enighed i den danske befolkning. Andre historikere har forsøgt at påvise, at Frode Jacobsen og hans linje var den rigtige.

Masser af postulater og myter
Det er svært at skrive besættelseshistorie uden postulater og myter. Ordet kollaboration er meget følelsesladet beskrevet. Ja det er nærmest blevet identisk med forræderi. Ja man tror næsten, at forhandlings- og samarbejdspolitikken 1940-43 var et moralsk svigt, som modstandsbevægelsen fik gjort op med.

Vandt vi sejre som følge af samarbejde?
Det er som om, at DNH lagde hovedvægten på modstandsbevægelsens udvikling. Forhandlingspolitikken havde Den Parlamentariske Kommission jo taget sig af. Måske er det derfor, vi så ikke får noget at vide om, at vi oplevede sejre som følge af forhandlingens vej.

Overlevede Danmark på grund af tilpasningspolitikken eller på trods af den? Var denne nødvendig? Og hvordan kunne vi forsvare denne og så samtidig bevare vores selvrespekt?

Sjovt nok er der også mange opfattelser hos historikkerne om Scavenius. Det går lige fra, at han var genial til at han udelukkende gik tyskernes ærinde.

Kan vi få stoppet nogle flere huller?
Men se nogle af hullerne i historikkernes beskrivelser har vi kunnet fået dækket i disse tre dagbøger fra Gunnar Larsen.

Og mon ikke undertegnede skal komme i gang med endnu en gang korrekturlæsning på den kommende bog, som vil bidrage til at udvide antallet af huller i dansk besættelseshistorie. Men det er nu for så igen at få dem stoppet af andre, der har den nødvendige arkivadgang og viden.

Kilde: 

  • Minister Gunnar Larsen, Dagbog 1-3 (John T. Lauridsen og Joachim Lund red.) 
  • Hartvig Frisch: Danmark besat og befriet (1945-48) 
  • Hartvig Frisch: Pest over Europa (1933) 
  • Beretning til Folketinget afgivet af den af Tinget under 15. juni 1945 nedsatte kommission i henhold til Grundloven § 45 bd. 1-15. 
  • Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister 
  • Henrik S. Nissen: 1940 Studier i Forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken 
  • Henrik Dethlefsen m.fl.: Fra mellemkrigstid til efterkrigstid 
  • Hans Kirchhoff: Augustoprøret 1943 
  • Hans Kirchhoff: Samarbejde og modstand under besættelsen 
  • Ole Knutzen: Sandheden forældes ikke 
  • Detlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen 
  • Steen Andersen: Danmark i det tyske storrum 
  • Hans Kirchhof: At handle med ondskaben

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk (Her kan du finde 195 artikler om Besættelsestiden) 

  • Historikernes besættelsestid 
  • Besættelsestiden-det har vi glemt 
  • Efter Besættelsestiden 
  • Sandheden om Besættelsestiden 
  • At handle med ondskaben 
  • Værnemagere 
  • Gunnar Larsen-en udskældt trafikminister 
  • Scavenius-Samarbejdets kunst eller forræder 
  • Politik under Besættelsestiden 
  • Samarbejde med Besættelsesmagten 
  • Besættelsestiden-skønhedsmaleri eller glemsel? 
  • Besættelsestidens fortrængninger

Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16