Nyhedsbrev nr. 3
Handelsstandens Indkøbsordning udvider
Det startede med en henvendelse fra Ældrerådet på Indre Nørrebro til Nørrebro Handelsforening. Efter tre år er der 48 ansatte. Nu forventes der ansættelse af yderligere 40 inden for det næste halve år
Fra 1. november kan 400 ældre borgere på Frederiksberg få glæde af Handelsstandens Indkøbsordning i et forsøg frem til 28. februar 2004. Har vil forsøget blive evalueret. Falder det heldigt ud, som man regner med i Handelsstandens Indkøbsordning, bliver der tale om en kraftig udvidelse, idet mange ældre på Frederiksberg så vil få leverance fra Handelsstandens Indkøbsordning.
Allerede nu skal der indkøbes flere Christania-cykler, nyt edb-udstyr, en eller to el-biler m.m.
Ældrerådet på Frederiksberg vil også blive bedt om at udpege en repræsentant til bestyrelsen i Handelsstandens Indkøbsordning. Som vi kunne berette om i sidste nyhedsbrev, så har brugerne i Indkøbsordningen både medindflydelse og frit valg, da der er flere supermarkeder/indkøbssteder at vælge imellem. For de ældre bliver det en billigere løsning.
Handelsstandens Indkøbsordning er også blevet godkendt til at levere varer i alle Københavns distrikter. Her skal der konkurreres med andre udbydere, så en stor markedsføringsindsats skal iværksættes for at vinde de ældres gunst. I alt er der i København 5-6.000 brugere af systemet, på Frederiksberg 3-4.000. En stor del af disse kan bliver kunder i Handelsstandens Indkøbsordning.
Ikke underligt, at direktøren af Handelsstandens Indkøbsordning, Johnny Beyer har brugt 75 – 80 timer om ugen i den senere tid, for at få tingene på plads. Der skal et stort arbejde til at informere og lave tilbudsmateriale, ligesom foredrag i forskellige foreninger og forsamlinger er nødvendig for et udbrede kendskabet til Indkøbsordningen.
Et er sikkert, Handelsstandens Indkøbsordning går ikke på kompromis med kvaliteten og bevarer den økologiske synsvinkel i projektet. På spørgsmålet, om der skal udvides andre steder i landet er svaret nej. Man vil gerne mod betaling give konsulentstøtte i opstarten og fortælle om succesen, som startede på Indre Nørrebro for tre år siden.
I bedste fald skal der i Handelsstandens Indkøbsordning ansættes op mod 40 ekstra medarbejdere, i øjeblikket er der 48. De fysiske rammer er ved at være sprængt oven over Nærpolitistationen på Nørrebrogade. Tre – fire nye kan få plads, hvor det hele begyndte på Frederik den 7`s gade, ligesom der er lejet lokaler på Frederiksberg.
Skal Butikskonsulenten blive ?
Shahriar Shams Ili (udtales bare Sjaja) mangler ikke ideer, butiksseminar, butiksundersøgelse, miljøambassadør, er blot nogle af de ideer, han har fostret. 1 maj 2004 kan Shariar risikere at blive arbejdsløs. www.norrebro.dk besøgte ham
Informateket, som en banegård
Informateket bugnede af aktivitet, nærmest som inden togafgang. Mens vi ventede på butikskonsulenten, der sad i møde, fremviste lederen af Informateket, it-konsulent Rene Larsen, et power point program, han skulle have fremvist i på et møde i Sverige. Et møde , der blev aflyst. Pudsigt, for det var netop i Sverige ideen til Informateket opstod. En institution, hvor områdets beboere uden forudgående aftale kan få hjælp. I de to timer vi var der vrimlede det med bistandsklienter, arbejdsgivere, arbejdsløse, iværksættere m.m. Cirka 15 – 20 stykker . Erhvervskonsulent Carsten Ohm Andersen fortalte om et iværksætterprojekt i Jægersborggade. Miljøkonsulenten og beskæftigelseskonsulenten havde ikke tid til at tale med os. Minsandten om ikke projektleder, Jesper Langballe på vej til rådhuset, for sikkert at sælge en ide, kiggede kort forbi. Endelig var butikskonsulenten klar. Han havde lige lagt sidste hånd på et projekt Årets butik på Ydre Nørrebro/ Nordvest sammen med Nørrebro Handelsforening. I øvrigt sidder Handelsforeningen med i den ”backing – gruppe”, der følger butikskonsulenten og Informateket, ”Erhverv og Beskæftigelse ”. En af 10 projektgrupper under Kvarterløft Nørrebro Park.
Hvem er han – butikskonsulenten ?
Shahriar Shams Ili (SSI) er fra Iran, hans kone er fra Østrig, hvor SSI også har arbejdet. Hvad har han ellers lavet ?
- finansrådgiver i Uganda
- haft et import/eksportfirma i Danmark
- projektleder omkring etniske iværksættere på handelshøjskolen
- arbejdsmarkedskonsulent i Mellemfolkeligt Samvirke
- integrationsmedarbejder i Solrød Kommune
- udviklingskonsulent i RDHS
Forankring kan ikke nås på kort tid
Vi fik lov til at stille 10 spørgsmål, som vi har forsøgt, at nedskrive så fair som muligt.
Er det en fordel, at være iraner i dit arbejde ?
SSI : Både ja og nej. Jeg kender deres kultur, og nogle enkelte kan jeg tale med på deres sprog farsi. Skulle jeg gøre mig forståelig på alle sprog, skulle jeg også kunne arabisk, tyrkisk og urdu.
Forsøget ophører 1. maj, og hvad så ?
SSI håber på en positiv evaluering, som bliver foretaget fra uafhængig side. Han mener, at der er sket mange positive ting. Forankring kan ikke nås på den korte tid, forsøget har været i gang. Når forsøget ophører 1. maj, forventer SSI stadig, at være butikskonsulent
Vi blev lidt direkte , og bad SSI nævne fem punkter, der berettiger til forsøgets videreførelse
SSI svarede;
- Medvirke til at bevare de små butikker i lokalsamfundet
- Give de etniske butikker et bedre redskab, SSI mener, at det skal gøres på de etniskes egne præmisser. De har ikke tid til at tage på kurser, og mange af dem er ikke boglig indstillede.
- Medvirke til at forhøje kompetancenivuet i Kvarterløft – området (er en af punkterne i kvarterplanen)
- Medvirke til at forhøje servicen overfor borgerne
- Medvirke til at skabe bedre indtjeningsmuligheder for butikkerne.
SSI pointerer, at punkterne hører sammen.
Nørrebro har alt
Hvilke butikker savnes der på Ydre Nørrebro ?
Der er lavet undersøgelser, der viser at variationen af butiksudbudet på Ydre Nørrebro er lig med Københavns gennemsnit. Tager vi hele Nørrebro, siger SSI, så er variationen faktisk større. De etniske butikker er efterhånden også ved at finde ud af , at de ikke kun kan leve af shawarmabarer og grønthandel. De er ved at finde ud af, at de også skal forny sig.
Hvordan ser fremtiden ud for detailhandelen på Nørrebro ?
Den ser meget lyst ud. Et stort Potentialer og oplevelser for kunderne. Men det kræver bedre samarbejde mellem de handlende. Butikkerne på Nørrebro kan jo tilbyde alt. Problemet er, at centrene er gode til markedsføring, det må Nørrebro butikkerne blive bedre til.
Ikke alle to liters colaer er ulovlige
Har den negative omtale af Nørrebro skadet detailhandelen ?
Ikke rent indtægtsmæssig. Men mange kunder opfatter dele af butikslivet som discountagtig, hvor man sælger dårlige varer. Det er heller ikke alle 2 liters colaer på Nørrebro, der er ulovlige, oplyser SSI. Omtalen i medierne passer ikke til virkeligheden. Det bekymrer SSI, at mange forretningsdrivende har mistet tilliden til hinanden indbyrdes.
Tror du på Informatekets fremtid?
Den har fem år til at vise sin berettigelse, og til at gøre sig uundværlig. Modellen kan sagtens kopieres til andre bydele. Informateket skal være meget opsøgende, men efterhånden som den bliver kendt, bliver den selv opsøgt.
www.norrebro.dk kan tilføje, at inden for egne rækker (det offentlige) kniber det med kendskabet til Informateket. Under et foredrag ikke langt fra Stefansgade, hvor Informateket ligger,fandt vi ud af, at man ikke kendte Informatekts eksistens. Her kunne eleverne godt have brugt dens viden. Blandt kommende aktiviteter fra Informatekts side kan nævnes, uddannelsemesse og it – undervisning i Nørrebrohallen.
Miljø skal gøres indefra
Miljøambassadør, er det dit påfund ?
Nej, svarede SSI meget beskedent. Det er erfaringer, jeg har taget med fra udlandet. Det er en af de metoder, man kan bruge., at bevidstgøre butiksindehaverne om deres egne muligheder. Miljø skal gøres inde fra. Forsøget varer 7-8 måneder, allerede ved årsafslutningen foretages den første evaluering. Det som de fem ambassadører har gennemgået, kan ingen tage fra dem.
Betyder den kommende Metro noget for detailhandelen på Nørrebro ?
Ja hvis den kommer, som alt tyder på, så vil detailhandelen få et betydeligt løft. Desværre vil det også føre til højere husleje.
Vi er ikke herre over, hvordan politikerne prioritere deres penge ?
Hvis alt går i vasken, forsøget bliver ikke forlænget, hvor er du om to år ?
Som sagt er jeg positiv, slutter SSI. Vi er ikke herre over, hvordan politikkerne prioriterer deres penge.
Nørrebro Handelsforening følger forsøget nøje, og på SSH´s repræsentantskabsmøde fremhævede formanden, Johnny Beyer forsøget sammen med Miljøambassadørerne som noget positivt.
Se status for kvarterløft på www.norrebro.dk
Ambassadører udnævnt på Nørrebro
Det er ikke store ambassadørbiler, de nye ambassadører på Nørrebro, kommer til at køre rundt i. De skal videregive den viden, de har fået på miljøkurser.
To borgmestre kunne lokkes til Nørrebro og Nordvest, da fem miljøambassadører fornyelig blev udnævnt. Sammen med formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer, markerede de to borgmestre starten til en ny miljøkampagne i butikker, kiosker, pizzeriaer, shawarmabarer
Dy nyudnævnte ambassadører vil i de kommende måneder opsøge nabobutikkerne og fortælle dem, hvordan de skal håndtere affaldssortering, energistyring og skadedyrsbekæmpelse.
”Nogle af miljøabassadørerne har taget et initiativ til at starte et etnisk netværk”, fortæller en af idemagerne butikskonsulent Shahriar Shams Ili til www.norrebro.dk
Ikke flere regninger til detailhandelen
Det store diskussionsemne på SSG (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) ´s representansskabsmøde var Søren Pinds forslag til bøder, til de grundejere, der ikke gjorde rent på forretningsgaderne. Forsamlingen var enige om, at det atter var tale om en skjult erhvervsskat til detailhandelen.
Der var stor tilslutning til SSH`s repræsentantskabsmøde på restaurant Bellahøj. Formanden Johnny Beyer (JB) mente, at der var for få offentlige skraldespande i byen. SSG havde afleveret et høringssvar vedr. forslaget om automatisk bod til de grundejere, der ikke gjorde rent. I forvejen betaler butikkerne via lejen til renholdelse foran butikkerne. ” Vi betaler nok skjult erhvervsskat, ikke flere regninger til detailhandelen” proklamerede JB:
Parkeringssagen
JB undrede sig over, at ombudsmanden ikke ville behandle en klage fra SSG. Parkeringssagen er åbenbart efter tre år endnu ikke afsluttet, Vi savner en klar udmelding fra Københavns Kommune og Indenrigsministeriet, lød det fra JB. SSG opgiver ikke sagen.
Miljø og nytænkning
JB roste nye initiativer som butikskonsulent og miljøambassadører på Nørrebro. Vi skal tænke i nye baner.
Trafik
Kun 15% bruger den kollektive trafik, det burde være 25-35%. Regeringen har fjernet 100 millioner kroner, en vitaminindsprøjtning på 50 millioner kroner fra Amt og Kommune holdt en stigning nede på 12%. Det får mange til at tage bilen, proklamerede JB. I Metro – planlægningen skal man huske at tænke inden man handler, fortsatte formanden. Det kan ikke være meningen, at nedlægge 7 busruter til Amager. Det bør heller ikke tage 90 minutter at tage en strækning på 12 km med den kollektive trafik i København, vel og mærke uden for myldretiden. De dyre boligpriser i København giver flere pendlere. Hvorfor ikke sætte et stort elektronisk skilt op ved indfaldsvejene til København, hvor der er S-togsstationer og p-pladser ”Det næste tog mod København går om 7 minutter”. Det kan da ikke være så svært, mente JB. Og så skal vi væk fra den røde bølge i lyskrydsene. Den koster 1 milliard kroner hver år. Det går ud over miljøet. JB opfordrede også politikerne til at tænke sig om, når de lavede bussluser. Det forstærker forureningen, eksemplet kunne tages fra Nørrebro.
Lukkeloven
JB var gået med til at anbefale et forsøg i København i forvisning om, at ministeren ville sige nej. Forsøget skulle vise om der blev
- flere eller færre medarbejdere
- flere eller færre butikker
- flere eller færre turister
Konklusionen er ifølge JB, at der ingen fordel er , at ændre lukkeloven.
Huslejeundersøgelse
SSG har gennemført en lejeundersøgelse, der viser at gennemsnitslejen er dobbelt så stor på Østerbro som på Vesterbro. Der er meget store forskelle. I enkelte tilfælde har JB advaret butikker mod at underskrive en lejeaftale.
Hjemmesiden
Lanceringen af hjemmesiden www.ssh-handel.dk var provokerende. Man kunne anmelde forretninger, hvor man mente, at der foregik ulovligheder. Der kom 50 anmeldelser, kun en førte dog til en
politianmeldelse. Her foregik der åbenlys handel med hælervarer, smuglervarer m.m.
I øvrigt mente JB, at der skulle en lovændring til, for at komme ulovlighederne i kioskerne til livs. Ulovlige varer burde kunne konfiskeres.
Unge rødder
I København mangler der 2.400 lærerpladser. Grundet stive regler vil arbejdsgiverne ikke tage lærlinge. Rundt omkring går unge rødder, der ikke ved, hvad de skal få tiden til at gå med. Sammen med Butikskonsulenten, Københavns Kommune og Mellemfolkeligt Samvirke er SSG i gang med en projektbeskrivelse.
Fields
Den 8. marts åbner Fields. Deres store fordel, mener JB er, at de har nok p-pladser. 5% af detailhandleromsætningen i København skal flyttes. Det bliver en udfordring. Nogle vil tabe, andre vil vinde. Få gang i p-huse byggeriet i brokvarterne ellers kan det gå galt, formanede JB.
På besøg i Fields
Den 8. marts 2004 åbner Nordens største indkøbscenter. En årlig omsætning på 2,2 milliarder kroner vil kunne mærkes i både København og brokvartererne. www.norrebro.dk var på besøg.
Den elastiske planlov
Drama var der i starten. Daværende miljøminister Sven Auken måtte tale med store bogstaver, planloven blev gradbøjet og Naturklagenævnet blev slæbt i retten.
Tak for indbydelsen
ICP – Institut For Centerplanlægning havde inviteret på besøg i det nye storcenter Fields i Ørestaden. Vi sagde tak for indbydelsen.
Storcenter er ikke overdrevet, det er Nordeuropas største på i alt 165.000 m2, det tog knap 3 timer, at vandre rundt. Butikkerne havde vi dog ikke mulighed for at besøge, de starter med at rykke ind i slutningen af november.
Flot arkitektur
På underste dæk finder vi dagligvarer, elektronik og bøger. Her dominerer Bilkas One Stop med 13.000 m2 2. dæk består af tøj, sko og tilbehør, her dominerer H&M. På tredje dæk er der fitness, swimmingpool og restauranter med en enorm flot udsigt over Amager inklusive lufthavnen. På tagterrassen barsler man med ideer til en minigolfbane
Det engelske stormagasin Debenhamms får 8.000 m2 til rådighed. Det bliver spændene om danskerne kan lide de engelske mærkevarer. Det kneb, da man startede i Stockholm. Hele 80 butikker er baseret på mode.
Også kæder som Stadium, El Giganten og det engelske Nets bosætter sig i centret. Og boghandelen er også et forholdsvis nyt bekendtskab, nemlig den norske kæde Notabene.
Vi kunne allerede nu se den flotte arkitektoniske udformning af træ, glas og stål , et rigtigt Arne Jacobsen design. Et flot finish må vi indrømme. En smart indretning med hul gennem alle dæk, der får det hele til at se meget luftigt ud. Store glas partier med åbninger får lyset til at trænge ind. Ja det ser helt transparent ud.
Masser af beskæftigelse
65.000 af centrerarealet er butikker, Etape 2 med biografer m.m. bliver ikke klar til åbningen den 8. marts. Et planlagt hotel – byggeri er foreløbig skrinlagt.
Metro-passagerne bliver præsenteret for et imponerede lysshow i form af reklamer. Fra stationen er der direkte adgang til Fields. Står man på Fields område og kigger på stationen og Ferrings store højhus føler man sig hensat i en anden tidsalder. Ja nærmest i et computer-animeret spil.
I år 3 forventes en omsætning på 2,2 milliarder kroner. der skal ansættes fra 1.800 til 2.200 ansatte, dertil kommer vedligeholdelse og rengøringspersonale på 500.
Hele to parkeringsdæk kan rumme 2.200 biler , dertil kommer yderligere 1.300 foran. Når etape to er færdig , er der yderligere plads til p-pladser. Og hvis det kniber, regner man med at få en aftale med Bella-centret i nærheden. På dette område kan brokvarterne ikke konkurrere.
For enden af det ene p-dæk under centret befinder vareindleveringen sig. Her kan der snildt befinde sig 10-15 lastbiler samtidig. Her afleverer butikkerne også deres affald. Ved hjælp af chipsstyring betaler man efter vægt.
En hel ny bydel
Centret åbner i en bydel, der er designet til at rumme lige så mange indbyggere som Esbjerg. Med direkte adgang fra H.C. Andersens Boulevard tager det 18-24 minutter, afhængig af trafikken, at nå centret. Med tog tager vil det tage 8 minutter, og fra lufthavnen er der kun 4 minutter.
De 165.000 center – kvadratmeter fylder godt i landskabet i en bydel, som er fuldt udbygget om 20 – 25 år.
Hvordan vil det gå ?
Efter 8. marts bliver vi klogere. Umiddelbart vil man mene, at efter en tur i Bilkas nye påfund, ja så orker man ikke mere.
Planlæggerne har selvfølgelig gjort deres hjemmearbejde. Man bygger ikke sådan et center uden analyser. Fields er en del af hele projektet med Metro, salg af byggegrunde m.m. Planloven er høvlet til, så alt er gået ”retfærdigt” til
Man må så håbe, at København kan holde til den trafikstrøm, der skal til, for at bære en omsætning på 2,2 milliarder kroner.
Ifølge Københavns City Center vil City ikke blive væsentlig påvirket af byggeriet. Det vil måske ramme Fisketorvet. Faktum er , at 5% af Københavns Detailhandleromsætning flyttes. Der vil opstå en domino- effekt. Nogle vil vinde, andre vil tabe.
Det sande billede af Nørrebro
Har medierne givet det rette billede af Nørrebro? Er bydelen at sammenligne med Basra og Beirut? Er borgerne på Nørrebro, konfliktsky? Er alle initiativer slået fejl ? www.norrebro.dk har en mening
Vi bør alle tage afstand fra det afstumpede mord på Antonio Giurro. Straffen for at bære kniv, bør sættet i vejret. En indsamling på Nørrebro af knive m.m. viser også at der er enighed i befolkningen om, at det er afstumpet, at gå med kniv. Medierne er gået helt agurk efter det tragiske mord. Hvad var det egentlig sket, hvis mordet var begået af en blond blåøjet dansker ved navn Brian på det pæne Frederiksberg?
Havde det solgt lige så mange aviser? Ja det lyder måske lidt sarkastisk?
Frygten og voldens kvarter ?
Nørrebro er i medierne blevet sammenlignet med Beirut og Basra. Man har kaldt Nørrebro-borgerne for konfliktsky, og området for Danmarks farligste. Går man en tur ned af Blågårdsgade, bliver der kastet sten efter en, butiksruderne bliver konstant ødelagt med brosten, og på gaderne er brænderne bildæk, knivstikkeri, røveriske overfald og utryghed, der præger befolkningen. Det er ”frygtens og voldens kvarter”. Men er det ikke i høj grad, medierne der i den sidste tid har spredt frygt og angst på Nørrebro?
Indvandrerne på Nørrebro er kun til ondskab og elendighed, sådan som medierne vil fremstille dem. Hvorfor skriver medierne ikke om alle de positive tiltag på Blågårds Plads. Sidste år var der et væld af arrangementer på pladsen. Disse tiltag fortsætter inde i medborgerhuset. Et medborgerhus som kulturborgmesteren ville fjerne med en pennestrøg. Det er jo en del af Nørrebros identitet. For tredje år i træk blev Kulturelle Markedsdage afholdt med 8.000 gæster. 26 foreninger på Nørrebro stod bag dette. For bare to måneder siden skrev medierne, at det var ”kult” at gå i byen på Indre Nørrebro.
Farverige Nørrebro
Butikslivet på Nørrebro er det mest farverige, man kan forestille sig. En teaterdirektør sagde på en meget rammende måde ”Har man ikke råd til at tage til udlandet, kan man gå en tur gennem Nørrebro”.
Nørrebro-borgerne finder sig ikke i noget. De er ikke konfliktsky. Der har altid været kampe på Nørrebro, det startede på Fælleden, senere i Rabarberlandet, hvor Politiet blev kaldt uniformerede voldsmænd.
Men det er som om medierne mener, at alle ulykker er samlet på Nørrebro. Det sælger åbenbart aviser, at hænge danskere ”med en anden hudfarve” ud. Når det sker på Nørrebro, ja så er den hjemme.
Og politikkerne står i kø med skrappe lovændringer, og forslag om ”light” politi med tre måneders uddannelse. Alt dette sker, samtidig med at Nærpolitiet og det opsøgende gadearbejde er på vågeblus. Historien har vist at Nærpolitiet uden ”Den store stygge ulv” mentalitet” har været særdeles effektiv. De mange mere eller mindre initiativer har givet resultater. Kriminaliteten på Nørrebro er faldene.
Det er en hård kerne, der er vanskelig at nå. Indvandrer-fædre går sammen, og har lavet tiltag til at forhindre rå gadementalitet. De er begyndt at tage medansvar
”Ghetto-identitet”.
Problemet er ”ghetto-identitet”, der tager afstand fra den danske samfund. En måde, at få de unge ud af denne identitet er – arbejde. Så har de noget at stå op til, noget at have respekt for. De unge skal ikke først have tilbuddet, når de har begået kriminalitet. De skal også have respekten over for forældrene igen, så også disse må sikres arbejde. Modsat kan vi forlange, at de taler dansk. Men heller ikke dette er et specielt Nørrebro-problem. Vi har to yderpunkter, den bløde danske model, som de fleste medier mener, at have spillet fallit, og nul tolerance med hårde straffe og indespærring.
Afstumpethed er ikke samfundets skyld, det har noget med opdragelse at gøre. Gennem vores arbejde i Nørrebro Handelsforening er vi stødt på mange velfungerende indvandrer eller nydanskere.
Læs også ”Er der nok Politi” og ”Hvordan skal integrationen lykkes” på
www.norrebro.dk
Aktiviteter
5. november Facader og skilte foredrag af Peter Olesen - Lygten Station - Arrangør; Kvarterløft Nordvest
29. november Fælles Julearrangement (for chefer og ansatte) - (indbydelse er udsendt)
7. januar Elling - Vip – arrangement - Nørrebro teater
4-6 marts Uddannelsesmesse i Nørrebrohallen - se www.informateket.dk
10 marts Naboerne - Vip-arrangemnt - Nørrebro teater
1.-2. april Projekt Klikstart - IT – undervisning for ansatte i Nørrebrohallen - Se www.informateket.dk |
