Indre By skal være bilfri. I konsekvenserne taler man om en tilbagegang for detailhandlen fra 0 til 7 pct. Endvidere prøver man på, at overbevise folk om, at det ikke vil få de store trafikale problemer. Men folk skal jo ud og finde en ny p – plads et sted i byen. Det skaber jo meget mere kørsel, når der er mangel på p-pladser. Og så vil projektet også forstærke den tendens, der er i detailhandlen i forvejen. Efterhånden udvikler Indre By sig fra en handelsby til en fritidsby. Mon ikke Københavns Kommune snart skal melde ud, hvad man vil. Der køres i forskellige retninger mht. infrastruktur. Kigger vi lidt længere ud i fremtiden vil butiksdøden også ramme København, såfremt tilgangen til nettet fortsætter. Hvad det vil betyde, giver vi et bud på. Dem, der bliver ramt, bliver de spurgt? Stakkels beboere i middelalderbyen, der fremover skal have håndværkere på besøg. Politikkerne har ignoreret Nørrebro Handelsforenings ønske om håndværkerparkeringspladser i Indre By.
Bliver tingene indført i forkert rækkefølge?
Indre By skal være bilfri. København vil gerne have flere turister, og detailhandlen har store problemer. Men kan vel ikke forlange at politikerne løser alle problemer. Nej, men man kan vel forlange, at de ikke gør ondt værre. København, skal være en by for alle, men er det i grunden sandheden.
Der er masser af planer for vores hovedstad. Men bliver de indført i den rigtige rækkefølge?
Trafik-religion i København
Politikerne i København er ikke særlig bilvenlige. Men for at erhvervslivet skal kunne fungere, skal det nu engang være fremkommelighed og en god infrastruktur. Og hvis man vil have folk til at vælge kollektiv transport, må den gøres billigere og hurtigere, hvis man vil fra A til B.
Erhvervslivet kan ikke bare køre rundt på en Christiania-cykel og hjælpe folk. Nogle får kan måske! I København har man udviklet en slags trafik-religion, som ikke har meget tilovers for pragmatiske løsninger på tværs af partiskel.
Hvis nu Københavns politik kunne blive formet mindre af følelser og stemme-optimering ville kunne skabe en optimal infrastruktur. Måske ville erhvervslivet også mere kunne bakke politikerne op på denne måde.
Trafikken skal reduceres mellem 5 og 85 pct.
Teknik og Miljøforvaltningen har kigget på at ville lukke Indre by for biltrafik. Man vil reducere denne trafik med 5 og 85 pct. Forvaltningen har opbygget tre scenerier.
Scenarie A vil reducere biltrafikken med 5-15 procent og parkeringsbehovet med 10-15 pct. Man vil tillade kørertøjer med ærinde og registreret nummerplade i systemet.
Scenarie B vil reducere trafikken med 40-50 pct. og parkeringsbehovet med 30-40 pct. Man vil kun tillade invalidekørsel, beredskab, renovation, beboere, privat gårdparkering, ambassadører, håndværkere, varelevering, sygetransport, taxa, bus, delebiler og limousinekørsel. Gæster, kunder, ansatte og studerende vil ikke får adgang med bil.
Scenarie C vil være den mest restriktive. Biltrafikken vil reduceres med 75-85 pct. og parkeringsbehovet skal reduceres med 80-90 pct. Der vil blive nægtet adgang for beboere, håndværkere, taxa, bus, delebiler, gæster, kunder, ansatte og studerende.
Tabet for detailhandlen vil blive større end beregnet
Man vil frigøre plads til cyklende og gående. Anlægsudgifterne vil udgøre mellem 85 og 166 millioner kroner. Og trods alt har man her regnet med et tab for detailhandlen på mellem 0 og 7 pct. Men dette tal er nok væsentlig højere, da de restriktioner der indføres vil forstærke den negative spiral som detailhandlen er inde i.
Heldigvis vil man nu skabe en dialog. Og det skal ved udvælgelse af en borgersamling bestående af 24-36 frivillige, statistisk udvalgte borgere. Man har også valgt at høre Indre By lokaludvalg og interesseorganisationer. Spørgsmålet er så om, hvilket vægt man vil lægge på interesseorganisationernes indvendinger.
6.100 p – pladser på spil
I Nørrebro Handelsforening er vores erfaringer på dette område negativ. Således oplevede vi en del meget negative ting, da trafikreduktioner skulle diskuteres på Nørrebro. Siden har det også knebet med at få lov til at afgiver høringssvar til diverse projekter.
I Middelalderbyen kører der i dag 15.000 biler ind hver dag. Der er 6.100 p-pladser i området.
Man vil lukke muligheder for forretningsliv. Man kæmper i forvejen for at få tingene til at hænge sammen. Mange virksomheder vil søge væk fra hovedstaden, hvis planerne bliver en realitet. Mon ikke Middelalderbyen vil blive en slags spøgelsesby?
Det vil få store konsekvenser for trafikken
Som sædvanlig har man ikke beregnet alle konsekvenser af sådanne projekter. Således påstår man at nedlæggelse af p – pladser og lukning af et større område for trafik kun vil få minimal betydning for den øvrige trafik i byen. Det er vel det sædvanlige skønmaleri?
Der synes allerede nu at være et politisk flertal for en af de tre forslag omkring lukning. Dette betyder en af de største trafikomlægninger i nyere tid i København. Det bliver pragtfuld for dem, der mødes med venner, og vil drikke et kop kaffe.
Men beboerne skal nok ikke forvente, at de lige med det samme får besøg af en håndværker. I forvejen vil håndværksvirksomheder ikke bruge flere timer for at finde en p-plads. Nørrebro Handelsforenings forslag om håndværkerparkering lige som i Aarhus er blevet ignoreret af politikerne.
De mange biler fra Middelalderbyen skal ud at finde nye p – pladser. Dette belaster så p – pladserne i resten af byen. Bilerne forsvinder ikke, bare fordi man lukker p – pladser. I de kommende år vil det ske en masse trafikomlægninger i København, men det må ske i den rigtige rækkefølge ellers bryder hele infrastrukturen sammen.
Her troede vi at lukning af Middelalderbyen havde noget med terrorsikring at gøre. Men dette argument har man kun brugt for at det politisk skal gå igennem.
Stigende brug af nettet vil også ramme detailhandlen i København
Og hvorfor er det lige at det går ud over de små virksomheder og detailhandlen? Ja politikerne i København har rustet sig mod nethandlen ved at give tilladelse til større detailhandels-byggeri uden det sædvanlige administrations-kaos.
Alle ved, også politikere, at de fysiske butikker vi samle sig i færre byer. Selvfølgelig kan man i fysiske butikker skabe dialog, inspirere og skabe mersalg. Positivt er det også, at onlinebutikker skaber fysiske butikker.
I detailhandlen håber man at udviklingen med at bestille på nettet flader ud og finder sit naturlige leje. Man håber også på, at de fysiske butikker svarer igen. Men butiksdøden er i gang, og den vil også ramme Middelalderbyen. Dette vil blive forstærket af de tiltag som politikerne her har sat i gang.
Ikke helt så mange tomme butikslokaler endnu
Det er utroligt, at politikerne ikke kan se, at en lille og mellemstor virksomhed/detailhandel skaber en værdi både socialt og kulturel plus det, at de fleste betaler den skat, som de skal. De bidrager i høj grad til fællesskabet.
Udviklingen i fremtidens Middelalderby betyder flere kaffebarer, almindelige barer og madsteder. Bankerne udgjorde før de dyre hjørnebutikker. Nu er det burgerbarer og de dyre juice- og vinbarer.
Nu er forskellen på en jysk stationsby og en by som København, at her vil der ikke være helt tomme butikslokaler. Disse vil blive omdannet til madgader. Den udvikling vil vi også fremover se i Middelalderbyen.
Nu var det så BR-Legetøj, der gik ud over. For et par år siden var det Fona. Hvem bliver den næste? Masser af supermarkeds- og discountkæder kører med underskud. I hvor mange år kan de det? De små kiosker vil dø en efter en.
Matas har valgt at satse på nettet. Intersport har lukket forretninger. Vi har tidligere kigget på overskuddet i detailhandlen her på siden. Da viste det sig, at mellem hver fjerde og hver tredje detailhandel kører med underskud. Hvor længe vil banken acceptere dette?
Snart vil man kunne klare en synstest på nettet. På nettet vil man kunne vælge markedets billigste stel. Man kan vel rent teknisk også sætte sin egen profil ind, for at se om brillerne passer en.
Og mad, ja det kommer nu mere og mere til at forgå på nettet. Lige nu er det ikke den store andel, men det kommer.
Service – medarbejdere må finde andet arbejde
Om nogle år må mange servicemedarbejdere i butikkerne til at finde sig et nyt job. Det kunne så være inden for logistik, udbringning og restaurationsbranchen. Og her bliver det en udfordring for fagbevægelsen for disse fag er i den grad ramt af social dumping og dårlige arbejdsbetingelser. Og social dumping er åbenbart ikke noget, der bekymrer et flertal af politikere.
Storbyen og også København vil blive ramt af den nye udvikling. Inden 2030 vil trefjerdedele af de danske miste deres brede butiksliv. Dette sker, hvis halvdelen af vores forbrug er flyttet over på nettet.
Man skal tage udviklingen med i planlægningen
Alt dette kan vi selvfølgelig ikke klantre de københavnske politikere. Men de må tage denne udvikling med i deres planlægning eller mangel på samme, når Københavns infrastruktur skal planlægges.
Københavns butiksliv vil blive noget helt andet. De centrale gader vil blive domineret af showrooms, hvor store brands viser deres varer for at forbrugerne kan indhandle og bestille dem på nettet.
Ejendomsmarkedet i København vil blive forandret. Det er ikke mere butikkerne, der kan finansiere de meget dyre erhvervslejemål i stueetagen. Samme udvikling vil ske i andelsboligforeninger. Her har man ofte været privilegeret med en lav husleje, fordi erhverv har betalt broderparten.
En ny slags butikker vil komme til Middelalderbyen
Der bliver langt færre brilleforretninger, supermarkeder og tøjforretninger i indre by. Til gengæld kommer der masser af juicepressere, kaffebryggere og brugt tøjs forhandlere. Men disse kan ikke betale samme husleje som banker og supermarkeder. Jo det bliver en anden by.
Det handler også om kommende investeringer
Kære politikere tænk på denne udvikling, når I nu planlæger Københavns infrastruktur. Tigerbutikker med billigt stads med lave avancer dukker frem mellem kaffebarerne. Måske bliver det en mere livlig by med fleres steder at mødes og leve-og drikke kaffe og spise tapas?
Med kun gående og cyklende bliver Middelalder - byen mere en underholdningsmaskine. Det bliver også en discountby med færre jobs. Men hvad sker der med de tomme butikker? For grænser for, hvor meget streetfood, som man kan sælge. Natbarer og natlig støj har vel også noget deres maksimum.
Politikerne har vel ikke taget højde for, at erhvervslejemålene taber deres indtægtsgrundlag. Ja, det handler om kommende investeringer i vores hovedstad. Kan ejendomsbranchen tåle dette indtægtstab?
Fritidsbyen afløser handelsbyen i middelalder - byen.
- Vi har en masse artikler om infrastruktur og mangel på samme i København. Vi har en masse artikler om handelslivet på Nørrebro og i København, dertil kommer også artikler om trafik og den udvikling som Nørrebro har været igennem. I vores elektroniske artikelsamling har vi over 3.000 artikler. Brug søgefunktionen. Følg også med på vores Facebook, der opdateres flere gange dagligt.
|
