Vi er verdensmestre i digitalisering. De er på samfundets B-hold. Cirka en million har særlig digitale behov. Tredjedårligst med hjemmesider. Myndighederne har en pligt, de ikke overholder. Tre måneder på hospital, truet med inkasso. Udbyderen forlanger, at forbrugeren selv betaler! ”Vi gider ikke spilde tid på dig”. Ikke alt digitalt er lige smart for de ældre. Ved ægtefælles død, hvad så? ”Sæt du dig bagerst i klassen”. Det digitale liv bliver bestyret af andre. Frustrationer, problemer og unødig tidsforbrug. En slags ledsagerordning ville være smart. Man kommer i ”Væsenets Vold”. Det kontantløse samfund, og hvad så! Nu indfører Movia digital information. Så er alle nærmest tvunget til at anskaffe sig en SmartPhone.
Verdensmester i digitalisering
FN kårede i juli 2018 Danmark som verdensmester i digitalisering, men den guldmedalje har en bagside. Hver tredje dansker over 65 år er permanent fritaget fra digital post. Eller sagt med andre tal er 315.000 ældre mennesker, der ikke føler sig hjemme på internettet.
De er på samfundets B-hold
Denne lovbestemte digitalisering giver livsduelige voksne og kompetente mennesker et kæmpe hak i selvforståelsen. Pludselig er de på samfundets B-hold. Disse mennesker har egentlig brug for hjælp.
Disse menneskers behov er meget forskellige, og det dermed kræver varierede tilbud for hjælp.
I juli 2018 oplyste Digitaliseringsstyrelsen, at der er i alt 431.889 borgere over 15 år, der stadig får almindelig post fra det offentlige.
Cirka en million har særlig digitale behov
Danske politikere har besluttet, at vi skal være digitale, men de har ikke taget politisk ansvar for at få alle borgere med. Cirka en million danskere har særlig digitale behov, blandt andet fordi de er ældre, blinde eller svagtseende, hørehæmmede, ordblinde, lider af Parkinsons eller rystende hænder, svimmelhed eller andre større eller mindre handikap.
Men for dem er danske offentlige hjemmesider ikke særlig brugervenlige, viser en undersøgelse fra firmaet Sitemprove, som har gennemgået den offentlige sektors hjemmesider i 16 lande.
Tredjedårligst med hjemmesider
Bedst går det i Norge, som får en score på 75 af 100 point, mens Danmark er tredjedårligst med en score på 62 point, når de 100 største offentlige hjemmesider fra hvert land holdes op mod hinanden.
Hjemmesiderne er målt på 142 forskellige punkter, der følger de internationale standarder for tilgængelige hjemmesider. Det kan for eksempel være god kontrast mellem tekst og baggrund, at hjemmesiden tilpasser sig, når skriften skal gøres større, og at alle felter er indrettet, så blinde kan læse og skrive i dem.
Dårlige digitale løsninger svarer til, at man står nede ved Borgerservice og siger til hver femte borger:
- Desværre, du kan ikke komme ind
Myndighederne har en pligt
I Norge har man siden 2009 haft en lov, som har pålagt alle myndigheder at skabe digitale løsninger for alle, og derfor ligger de bedst. Men de danske halter bagud, samlet set.
Danske handikaporganisationer har gennem 10 år påpeget, at noget skal gøres, uden at det er sket. EU har den 23. september slået fast, at myndighederne har pligt at gøre deres digitale løsninger lettere at gå til. Hvis ikke, kan man risikere at de bliver mødt med bøder.
Tre måneder på hospital – truet med inkasso
Peter var lige kommet hjem fra hospitalet efter tre måneder. Han brugte ikke PBS, men betalte hver måned over nettet. Det kunne Peter godt finde ud af, selv om han var en ældre herre. Men efter hospitalsopholdet blev han nødt til, at låne underboens computer for der var trusler om inkasso fra mange kreditorer. Man havde ellers fra hospitalets side sagt, at de nok skulle hjælpe ham. Og ejendommen truede med at smide ham ud.
Det vigtigste var at få eget net til at fungere, efter at net udbyderen havde lukket for det. Men efter adskillige henvendelser til udbyderen så fungerer det stadig ikke.
Udbyderen forlanger at forbrugeren skal betale
Hos underboen er der en ledning, som ikke har det så godt, siger udbyderen. Man skal have fat i fordeler boksen. Denne befinder sig et eller andet sted under loftet. For at finde den skal loftet rives ned, mener udbyderen. Og det er forbrugeren, der skal betale det hele, mener udbyderen.
Problemet er, at det signal, som forbrugerne nu får er så svag, at det sker, at signalet helt går, så er man helt uden tv og bredbånd i dagevis, ja for den sags skyld også telefoni (IP – telefoni).
Grundet disse forhold har forbrugerens bedre halvdel bedt sygehusene om, at sende almindelige breve. Dette magtede de ikke. Resultatet blev, at hun ikke mødte op til indkaldelser. Det er ikke let at blive annalog, når det tekniske ikke fungerer.
Vi gider ikke, at spilde tid på dig
Vores system er den grad indrettet digital. Kan du ikke følge med eller finde ud af det, så er du tabt. Vi gider ikke, at spilde tid på dig. De forskellige internetudbydere er meget dårlige til at kommunikere. De rykker heller ikke bare ud.
Andre gider heller ikke det offentlige system, fordi det ikke er sikker nok. En matetematiklærer fortalte, at på et kursus fandt de ud af, hvilke algoritmer CPR – systemet var opbygget efter. Og så var der ingen kunst i at knække ”koden”. Mange er heller ikke trygge ved måden det offentlige forvalter sikkerheden på.
Ikke alt digitalt er lige smart for de ældre
Mange ældre bliver visiteret af det offentlige. Men de kan ikke bestille varerne over nettet. Derfor har de allernådigst fået lov til at ringe. Ja så er det dem, der ikke kan finde ud af en mobiltelefon og derfor ikke kan bruge MobilePay eller bruge de forskellige apps, som også det offentlige bruger i stigende grad.
Hos nemlig.com og coop.dk kan man også bestille mad via nettet men for en enlig ældre kan dette være svært, når man skal bestille for min. 400 kr. Og hos Rema 1000 skal man være i besiddelse af en Smartphone.
Og så tager det flere måneder, hvis du skal have en registreringsattest på den gammeldags måde. Via nettet tager det max. 10 dage.
Ved ægtefældes død
Det er heller ikke særlig smart ved ægtefællens død at lukke ned for dennes e-boks, sundhedsportal m.m. Her burde man indføre en eller anden form for samtykkeerklæring, der giver ægtefællen lov til at kigge ind. Det er ofte man har brug for oplysninger. Som det er nu skal man lave en ansøgning m.m. Det er ret anstrengende når man også skal have lov til at bearbejde sorgen.
Sæt du dig bagerst i klassen
De ældre føler, at alt det digitale er trukket ned over hovedet på dem:
- Nåh kan du ikke følge med, så sæt dig ned bagerst i klassen. Hvis du kommer op til tavlen, griner vi ad dig, for du spilder vores tid. Vi har ikke brug for dine erfaringer.
Mange ældre føler ikke at det digitale tilfører dem nævneværdig værdi. Det er noget samfundet har tvunget dem til at forholde sig til. Men de mærker hurtigt, at de er uden for fællesskaber, som de før, var en del af.
Det digitale liv bliver bestyret af andre
Mange der har digital post føler deres digitale liv bestyret af konen, manden eller børnene. Det er folk, der sætter en ære i, at opbevare alle regninger og bilag i mapper, der står snorlige på kontoret. Nu er det ikke muligt at få dem ordnet uden at spørge om hjælp.
Og så er det svært at gennemskue, hvor høj ens telefonregning i grunden er. Hvad betaler man får kanalerne på TV og for bredbånd. Når noget går galt kan man ikke få fat i dem. Man er nummer 29 i køen.
Frustrationer, problemer og unødig tidsforbrug
De ældre kører også sure alle de digitale selvbetjeningssystemer. Hvad er egentlig mit password. Hvor er det lige, at jeg har lagt det?
Disse mennesker bliver mere ekskluderet end de behøver. Og samfundet opdager ikke, at man går glip af disse menneskers kompetencer og erfaringer. Gamle systemer bliver skubbet væk, før alle er med på det nye.
YouSee slukkede for FM-signalet. Så anskaffede man sig en DAB-radio, men så var der også pludselig slut. Nu skulle man pludselig bruge DAB+.
Alt dette giver frustrationer, problemer og koster tid. De ældre bruger kun Dankort og MasterCard til større køb. Ellers er det alt for meget bogholderi. Man skal gå længere og længere til bankfilialen.
En slags ledsagerordning ville være rart
Og nu er politikerne begyndt at tale om det kontantløse samfund. Forretninger er begyndt at kræve, at nu skal du bruge kort, for ellers kan du ikke handle med os. De ældre føler det som noget, der bliver tromlet ned over dem.
Danmark roses for at være langt fremme i de digitale sko, og det fremhæves ofte hvor dygtige de mange ældre er. I foreninger, boligselskaber m.m. foregår al kommunikation og mødeindkaldelser via mail. Er der nogen, der ikke er med. Ja så skal der udskrives almindelig post. Det forekommer nærmest som en ekstra byrde.
Det ville jo være rart om, man kunne lave en ledsagerordning. Mange ældre griner for øvrigt af folks bevidstløse vaden rundt med blikket på telefonen.
Børnebørn bliver tilkaldt
Mange børnebørn er tidens løb blevet tilkaldt for at hjælpe deres bedsteforældre. Men det er åbenbart ikke så mange der har forklaret adgangen til digitaliseringen også har sine gode sider. ”Den Gamle Redaktør” har en lokalhistorisk hjemmeside med masser af historier fra dengang. Den vækker glæde hos de ældre medborgere som har fundet vej gennem den digitale jungle.
Man er kommet i ”Væsenets vold”
Men desværre er det mange, der føler, at være kommet i væsenets vold. For glemte koder og logins er en ting, noget andet er indviklede kommandoveje, hændelser og fejlmeldinger. Det handler ikke om dovenskab, utålmodighed, forkælelse eller teknologiforskrækkelse.
Nej det handler ofte om en datalovgivning man ikke fatter en klap af.
Det Kontantløse samfund og hvad så?
Vi har talt om det kontantløse samfund. Men alt tyder på, at Sverige kommer først. I den svenske nationalbank, Riksbanken er man nu i gang med et pilotprojekt. Den 24. marts 2023 siger svenskerne. I Danmark kører man frem mod 2025.
Det lyder jo meget klogt, når Anders Dam, topchef i Jyske Bank siger følgende:
- Det kontantløse samfund medvirker til at bekæmpe hvidvask, sort arbejde, terrorfinansiering samt socialt bedrageri.
Men vil man gøre det på samme måde som digitaliseringen, hvor man taber en masse mennesker?
Man taler om, at der skal indføres e- kroner. Men hvad med alle dem, der ikke har adgang til nettet?
Uden mobiltelefon – uha
Nu fjerner Movia alle oplysninger om afgangstider og bussens rute på busstoppestederne. I stedet skal passagerer finde oplysninger via Movias app, hjemmeside eller digitale skærme ved nogle af busstoppestederne.
Men hvad med dem, der ikke gider, at gå rundt med en mobiltelefon døgnets 24 timer. Det behøver for den sags skyld ikke være ældre. Det kan være dem, der vil undgå stress eller er trætte af, at se folk med hovedet nede i en mobil eller et andet apparatur både på fortovet, i butikkerne eller på cykelstierne.
Målet er, at de trykte kørerplaner fuldstændig forsvinder. Erstatningen er oplysninger om, hvordan man live - opdaterer sin mobil. Jo man kan da også ringe til Movia, hvis ens mobil ikke er en smartphone eller kan opdatere en app. Men det er ikke sjovt at stå ved et busstoppested i regnvejr og storm og vide, at man nu er nummer 10 i køen. Og det er så efter, at man er blevet spurgt om, hvilket sprog, der ønskes.
Bussens rute og en oversigt over stoppesteder undervejs findes heller ikke mere. Igen skal man have fat i en smartphone eller finde sin trykknaptelefon frem og være nr. 10 i køen.
Beslutningen har ikke været til høring eller behandlet politisk i kommunerne. Movia følger bare den offentlige digitaliseringsstrategi. Man mener, at kunne give en meget bedre service digitalt end analogt.
1,9 millioner får ikke den service, der gerne vil have
Movia har informeret kommunerne, om at 70 pct. af passagererne aldrig eller sjældent bruger stoppestedstavle eller zone-kort på busstoppesteder.
Man kan så ikke deraf slutte, at 30 pct. så brugte tavlerne. Man er nået frem til, at 12 pct. brugte dem ofte eller meget ofte.
Men kigger vi nu på antallet af buspassagerer i januar 2018, så var det 16.099.112 passagerer. Og 12 pct. af disse er 1,9 millioner, har vel behov for oplysningerne?
Movia sparer 1,5 millioner kroner ved at digitalisere informationen. Det groteske er, at kommunerne i en to års periode må sætte informationer op. Men det skal kommunerne så selv betale og opdatere.
Kilde:
På vores hjemmeside kører vi også en serie, der hedder Overvågning, Aflytning og Hacking. Vi er oppe på 65 artikler i den serie. Du kan se dem alle i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. |
