Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvem bestemmer egentlig på Nørrebro?

Er det de autonome eller banderne, der bestemmer på Nørrebro, spørger Jyllands Posten. Hvor er den lokale opbakning? Stikker du snuden frem på Nørre, så får du den i klemme. Man kan bruge diverse platforme til at ødelægge en virksomhed. Egentlig behøver man ikke, at udøver hærværk. Børn med knive – Politiet kom ikke. Ingen bliver født ind i et bandemiljø. Tusindvis af vinduer er udskiftet i butikkerne på Nørrebro i årevis. Nu er der bevæbnede vagter til at beskytte territorium. Der kom en SMS med en advarsel. Og så var der en weekend med hærværk i Mjølnerparken. Der er to bander i konflikt i øjeblikket. Bomber er en del af bandekonflikten. Der var 40 skyderier i 2017. LTF er blevet reduceret.

Er det de autoneme og banderne, der bestemmer?
Ja det er Jyllands Posten, der stiller dette spørgsmål. Og de svarer også selv, at det er de autonome og banderne. Bladet går så videre med at konstatere, at vi ikke gøre noget ved det.

Kigger man i arkivet på denne hjemmeside, kan man se, at Nørrebro Handelsforening i mange år i den grad har kæmpet for detailhandelen på Nørrebro. Vi har så brugt demokratiske veje.

Som vi tidligere har sagt og skrevet, så har glarmestrene tjent mange penge på Nørrebro i tidens løb.

Men det er jo svært at bekæmpe, når andre bruger udemokratiske veje.

Var det ikke noget med en bagermester, der fik nikket en skalle og sin butik ødelagt, fordi han sagde sin mening. Dette er også sket for andre på Nørrebro.

Hvor er den lokale opbakning?
Det kan så overraske, at ikke flere lokale politikere har taget afstand til, at en ansat blev presset ud af en virksomhed, hvor hun arbejdede. Dette har vi i en tidligere artikel været inde på. Det var godt nok stærk højreorienterede meninger, som hun står for, men det skal der vel også være mulighed for i en bydel, der bryster sig med at være tolerant og mangfoldig.

Godt nok, fik vedkommende opbakning fra enkelte politikere fra venstrefløjen. Men opbakningen burde have været meget mere markant også fra lokalpolitikere. Det handler ikke så meget om hendes meninger men om princippet i at have lov til at have en politisk mening.

Og opbakningen er ikke helt hundrede procent. Kampen mod racisme har mange facetter. Men i dette tilfælde var hovedpersonen gjort retsløs og bestormet med vilde anklager. Den virksomhed hun arbejdede i var udsat for nedgørende nazi-sammenligninger.

Nogle gange har dem, der udfører disse handlinger på Nørrebro deres egen logik. At hærværk, dårlig omtale, der kan ødelægge en virksomhed og det faktum, at en person mister sit arbejde bliver anbragt under bagatelgrænsen. Ja det er uforståeligt.

Når man stikke snuden frem får man den i klemme
Men er der plads til den rummelighed og frihed til forskellighed på Nørrebro? Både højrefløjen og venstrefløjen har bekæmpet hinanden på ord i årtier. Men nu ligges der igen handling bag ordene.

Når man stikker snuden frem på Nørrebro risikere man at få den i klemme.

Eksemplet viser vel også, hvorfor så få erhvervsaktive er aktive i partipolitik.

Et andet syn på demokrati
Mange vil sikkert synes, at kvindens skæbne var ganske velfortjent. Det parti hun gik ind for har blandt andet lagt op til, at borgerne med muslimske rødder aldrig skal kunne blive danske statsborgere.

Men i grunden er tankegangen bag chikanen uhyrlig. Hvad med kassedamen i Føtex, der måske stemmer på Dansk Folkeparti. Og tænk hvis deres børns lærer stemmer på Venstre. Vi lever i et land, hvor vi på trods af politisk uenighed på kryds og tværs burde respektere modpartens demokratiske rettigheder.

I Aarhus oplevede man forleden lignende chikane. En høreekstrem gruppe angreb en venstreorienteret bogcafé. Hvorfor skal det være nogen, der er hævet over lands lov og ret?

Vi har i Danmark en meget høj grad af tolerance over for de intolerante. Men vi har stadig et retssamfund, hvor erhvervsvirksomheder uden en bestemt politisk, religiøs eller en bestemt nationalitet kan bosætte sig.

Er det bevidst, at man har fravalgt det demokratiske fællesskab for at bevæge sig ud på en totalitær vej, der kun kan føre til yderligere konflikter og spændinger.

I Nørrebro Handelsforening kunne vi da også have ønsket os en anden butikssammensætning som den vi har nu. Men udviklingen, som vi i talrige artikler har beskrevet gør, at vi må indrette og udvikle os anderledes.

Nørrebro brugt som gidsel
Ofte er demokrati dog en mærkelig ting. En antiislamist får gang på gang lov til at provokere, mens han bliver beskyttet af politiet. Han har udsøgt Nørrebro får han mest medieomtale. Hvorfor skal den yderste højrefløj, der opfordrer til politisk vold mon minoriteter forsvares?

Såfremt man ikke gøre det, så taler man om frihedsrettigheder, der truer demokratiet!

Man kan bruge diverse platforme til at ødelægge en virksomhed
En anden ting som eksemplet viser, er at man derhjemme kan side at svine en virksomhed til ved hjælp af diverse platforme. Så hvis man ikke kan lide en bestemt kæde, der kommer til bydelen, kan man ødelægge virksomheden på andre måder end lige hærværk.

Børn med knive – Politiet kom ikke
Mens politiet på Nørrebro har travlt med beskytte Paludan, er der andre borgere, der føler sig utrygge i bydelen. Således også en far med sine børn, der i fem år har boet i kvarteret omkring Rantzausgade. I en kronik i Berlingske fortalte han, at nu havde han fået nok.

Han oplever børn, der overladt til sig selv på gaderne samt unge med knive og truende adfærd. Men når han ringer til poltiet for at melde om voldsparate, bevæbnede unge i sin gade, så rykker politiet ikke ud.

Han kunne ellers godt lide kvarteret. Men han mener ikke mere, at hans børn kan føle sig trygt i disse omgivelser. Gennem det sidste halve år har han oplevet, at nogen skiller sig negativt ud. For mange har en aggressiv og udfordrende attitude. De leder bare efter en konfrontation.

Han fortæller, at hans børn skal færdes frit omkring deres hjem. De skal kunne løfte blikket og møde andre uden at et enkelt blik kan føre til konfrontation.

Ingen bliver født ind i et bandemiljø
Ingen bliver født ind i et bandemiljø. Men banderne rekrutterer børn helt ned i tiårsalderen. Atter engang må vi opfordre til, at foreningslivet, skolen og civilsamfundet kommer i gang på Nørrebro i en massiv samlet indsats.

Aktivister på hver deres fløj er med til at radikalisere og fastholde unge i en bestemt rolle. Man dyrker en fortælling om at være imod samfundet. Og erhvervslivet er nogle af de slemme. De er kapitalister og er kun ude på at skovle penge til sig.

Tusindvis af vinduer udskiftet i tidens løb
Hvis vi havde penge til det i foreningen, havde vi skrevet en nyere historiebog om Nørrebros historie selvfølgelig også om de positive episoder, som vi har oplevet. Men tusinder af glasruder er i årenes løb blevet udskiftet i Nørrebros butikker. Ikke engang julebelysningen kunne man lade være i ro.

Bevæbnede vagter
Atter engang er den aktuelle bandekonflikt kommet helt ind på livet af borgerne på Nørrebro. Nogle har oplevet at blive stoppet og kontrolleret af bandemedlemmer, der optræder som selvbestaltede vagtværn som led i bandekonflikten.

Dette er bekræftet af boligorganisationen Bo-Vita. Det var også dette, der var baggrunden for indførelsen af visitationszonen. I 2018 blev der også brugt skydevåben i netop Nørrebro og Nordvest.

Våben kan købes for ca. 10.000 kr.- i miljøet. Med i prisen følger en pakke ammunition med, 9 mm patroner. Der er tre dages leveringstid.

Vagtvirksomheden er en del af bandekonflikten. Det er ikke sjovt at blive stoppet af maskerede og bevæbnede unge mennesker, der påberåber sig, at man er indtrådt et sted, der er under deres herredømme.

En SMS med en advarsel
Andre holder øje i området og rapporterer i SMS – kæder hvem, som kommer og går. Dette er mindre synligt. Men alt dette involverer langt flere mennesker, herunder venner og familie til bandemedlemmer.

Den mere uskyldige overvågning er med til at rekruttere nye medlemmer til banderne. Den groveste form for kontrol er det selvbestaltede vagtværn som man vel nok kan kalde at være ude på et skråplan. Man tænker ved sig selv, hvordan dette kan foregå i Danmark.

En weekend med hærværk i Mjølnerparken
Forleden kunne man pludselig i Mjølnerparken opleve en weekend med masser af hærværk, lys der blev lagt ned og kamaraer, der blev sprayet over. Inden ugen var over havde politiet en stor aktion i gang derude.

To bander i konflikt
Banden Brothas fra Mjølnerparken spiller igen en central rolle i konflikten. Politiet vurderer, at det handler om på den ene side Brothas og på anden side NNV – gruppen. NNV står for Nørrebro/Nordvest. Gruppen er dog også til stede i Storkøbenhavn og Hundige. NNV – gruppen opstod i bandemiljøet i kølvandet på netop konflikten mellem LTF og Brothas.

Bomber er en del af bandekonflikten
En bombe vækkede en del beboere på Nørrebro en nat of efterlod 200 defekte vinduer og et halv på en halv meter foran en politistation. Siden februar 2019 har der været 13 sådanne sprængninger i København. Nu kæder politiet flere af disse sprængninger sammen med bandekonflikten.

Under en ransagning på Fyn fandt politiet på Fyn 57 skydevåben og en del ammunition og sprængstof. Det var på vej til bandemiljøet i København.

Også på Nørrebro var der ransagninger, mest i Mjølnerparken. Her blev den mobile politistation så placeret. Den havde ellers stået i Sigynsgade, hvor beboerne også føler sig utrygge.

40 skyderier i 2017
Spørgsmålet er om, Nørrebro er på vej til at opleve den store bandekrig, lige som i 2017, hvor Loyal to Familia kæmpede mod Brothas. Her fandt der 40 skyderier sted på åben gade.

En mystisk, faretruende SMS med advarsel om en bandekrig dukkede pludselig op. Og det var bl.a. på Nørrebro helt til Brønshøj blev der nævnt. Men politiet tog hurtig afstand fra denne og fortalte folk, at de ikke skulle være bange for at færdes ude.

Skyderier og knivstikkeri er ofte hverdagen. Vold og afpresning er en del af hverdagen. Man vil fastholde kontrollen over gader og stræder.

LTF er reduceret
Politiet troede ellers, at de var kommet bandekrigen til livs med bandepakken. Der kom udmeldinger om, at nu var man kommet LTF til livs. Den nu forbudte bande er blevet kraftig decimeret. Og der er rejst 51 sigtelser mod medlemmer for at overtræde forbuddet.

I dag er logoet en sikker vej til politistationen. Otte mand blev snuppet i en kælder i Griffenfeldsgade, der ifølge politiet fungerede som klublokale for LTF. Den 4. september blev det strafbart at videreføre foreningen ved at mødes.

I sommeren 2017 havde banden ifølge tal fra Rigspolitiet 225 medlemmer. Dette tal var i sommeren 2019 faldet til 94. Af disse sad 61 personer bag tremmer. Vi ved dog ikke, hvor mange, der er blevet løsladt som følge af teleskandalen.

Politiet vurderer at LTF og deres aktivitetsniveauer er faldet betragtelig. Men de er stadig til stede på Nørrebro og prøver også stadig at rekruttere nye medlemmer.

De fleste lever i fred og ro
De fleste på Nørrebro lever i fred og ro. De synes, at det er et pragtfuldt sted. Og de skal ikke flytte. Mange mener, at medierne overdriver. Dem, der laver ballade kommer udefra, siger de.

Kilde: 

Vi har tidligere skrevet en masse om bander, bandekrig, autonome, Ungdomshus, ødelagte vinduer, plyndring af butikker på Nørrebro. Brug søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Du kan også se vores Facebook. Den opdateres flere gange dagligt.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16