Stadig masser af huller på cykelstierne. ”Den Gamle Redaktør” ramt af el – løbehjul på fortovet. Politiet smilede bare. Social Dumping hos de københavnske el – løbehjul. Der bruges nærmest mafia – metoder. Hvordan kan politikerne egentlig tillade dette? I Aarhus bruger de ”Jyske Lov”. El – Løbehjul får vinterdæk – nej det er ikke en vittighed. Så har ”Den Gamle redaktør” været på Københavns bredeste cykelsti. Det er jo nærmest kaos. Fremgang for de københavnske supercykelstier. ”Den Gamle Redaktør” ramt af el – løbehjul på fortov. Men det var ikke ham, der væltede. Politiet holdt over på den anden side, smilede og kørte videre.
Stadig huller på cykelstien
”Den Gamle redaktør” cykler stort set i al slags vejr. Men det er ikke sjovt, når Københavns Kommune ikke har saltet. Så kan det godt have sine udfordringer.
Mern det kan det sandelig også selv om det kun er tørt eller regnvejr. Nogle cykelstier bliver ikke vedligeholdt. Og der skal du i hvert fald ikke pile næse. Du skal være opmærksom på, hvor på cykelstien, du kører. Der er så mange huller på cykelstien. Kører du fra Nørrebrogade ad Fælledej og Blegdamsvej mod Østerbro, så kan du i den grad opleve det,
En anden ting er, når der er byggearbejde og cyklisterne skal ledes en anden vej i mørke, så er stederne så dårlig belyst, at mange cyklister står af cyklen, fordi de simpelthen er i tvivl om, hvor de skal køre hen. Det kan gøres meget bedre – Københavns Kommune!
Ramt af el – løbehjul på fortovet
På den daglige gåtur var der en ung mand, der ramte ”Den Gamle Redaktør” på fortovet med et el – løbehjul. Jeg glemte at flytte mig. Han væltede med løbehjulet over sig. Lige over på den anden side holdt en politibil. Jeg fornemmede et smil hos betjentene. ”Den Gamle Redaktørs” skulder kunne sagtens holde til det.
Betjentene nedprioriterede episoden, og den unge mand rejste sig da også bandende. Det var ikke pæne ting, han sagde. Og vi kan da lige så godt starte med disse el – løbehjul.
Social Dumping hos de københavnske el – løbehjul
De såkaldte indsamlere af disse løbehjul får 58 kr. i timen, et tvivlsomt ansættelsesforhold uden pension og løn under sygdom samt bøder på op til 3.000 kr. for at melde sig syg. Sådan er forholdene for de folk, der om natten kører rundt i København for at indsamle de populære el – løbehjul, så løbehjulene bliver genopladet.
Hvis en indsamler ikke stiller de opladede el – løbehjul op på korrekt vis, bliver vedkommende trukket i sit honorar.
Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation føler sig magtesløse i forhold til at gribe ind over for den underbetaling og de dårlige arbejdsvilkår som el – løbehjulsfirmaerne bruger til at drive deres forretning på i hovedstaden.
I København mener politikerne ikke, at de har indflydelse på arbejdsforholdene hos de firmaer, som de har givet tilladelse til at udleje el – løbehjul. Her står man helt tandløse over for operatørernes metoder, fordi de ikke behøver at lytte til kommunen.
Løsarbejdere ”juicer” samler ind
De bliver kaldt ”juicer” dem, der indsamler elektriske løbehjul. De er løsarbejdere, ofte med østeuropæisk herkomst. De modtager deres ordre via app på telefonen. Ofte er det fra platformen Mower. Og denne er en dansk virksomhed, der blandt leverer arbejdskraft fra udlandet.
Det er Weekendavisen, der har fået indsigt i, hvordan dette foregår. Nogle hylder denne nye måde som ”disruption”. Andre mener, at der er Social Dumping af værste skuffe. Med til denne udvikling hører også en omfattende form for hærværk. Meget af dette ser ud til at være organiseret. De elektriske løbehjul gøres ubrugelige ved at overmale den QR – kode, som brugerne skal låse op med mobiltelefonen.
Sabotagegrupper
Løbehjulsfirmaer har bemærket tre aktive sabotagegrupper, bevæbnet med spande med henholdsvis rød, blå og sort maling.
Løbehjulene rives også fra hinanden eller smides i de københavnske søer eller i havnen. Som vi tidligere har meddelt, så har de hvide bycykler også været udsat for disse sabotagegrupper. Da hærværket var på sit højeste var der kun 300 af de tilbageværende 1.300 hvide bycykler på gaden. Skærmene blev ødelagt med en hammer.
Foreløbig har reparationer i år kostet over 10 millioner kroner. Opladestationer bliver også ødelagt hele tiden. Hver gang skal man søge om at opsætte nye.
Konkurrenterne har det lettere. De bruger de offentlige cykelstativer. Og sådan et cykelstativ koster omkring 100.000 kr.
Den største konkurrent er de orange Donkey – cykler. De er app – basseret og bliver støttet af Statens Vækstfond. Gennem årene har Frederiksberg og Københavns Kommune investeret over 80 mio. kr. i de hvide bycykler.
Men også de orange cykler er udsat for organiseret hærværk. De får klippet bremsekablerne over, mens eger og sadler skæres op. Pedaler og cykelstyr bliver smurt ind i en uidentificeret klistret substans. Men hvem er det egentlig, der ødelægger cyklerne?
Private cykeludlejere er klemt af de kommunale og statslige cykeludlejere. De har ellers siddet på markedet i årevis men er nu løbet over ende.
Jungleloven hersker
Det er jungleloven, der hersker. Der bruges noget, der ligner jungleloven. Der er pludselig tale om store investeringer og mange penge. Nogle vil åbenbart gå langt. Flere er forbundet på forskellig vis. Vikar – appen Meploy sender mekanikere og cykelindsamlere til Doneky Republic, som igen stiller cykler billigt til rådighed for madudbringerne hos Wolt. Disse er forbundet i et netværk, som har politisk medvind med plusord som ”disruption” og ”deleøkonomi”. Det er ikke altid helt klart, hvad politikerne taler om, når de bruger disse ord. De er sikkert heller ikke selv klar over det.
Der trues med enorme bøder
Med anonyme varevogne deltager juicerne hver aften i det samme kapløb. Mellem klokken 21 og midnat skal samtlige byens løbehjul indsamles, hvorefter mange af dem fragtes til opladerstationerne i Mowers lagerhal i Brøndby. Klokken syv næste morgen skal de stå klar på gaden igen. Disse juicer får vel tre – fire timers søvn hver nat og overnatter i deres varebiler for at spare transporttid.
Vi har i artikler skrevet om lønnen på 58 kr. og masser af bøder. På Mowerappen kommer beskeden ind, om at næste tur begynder om tyve minutter. Såfremt man ikke begynder turen vanker der en bøde på 3.000 kr.
Utroligt at disse forhold accepteres af politikerne i Københavns Kommune. Egentlig burde der laves et TV – program, der viser, hvad der foregår
I Aarhus bruger de ”Jyske Lov”
Men se det accepterer de ikke i Aarhus. Her går man langt mere radikal til værks. Man indkalder de firmaer, der er interesseret i at stå for udlejningen til en dialog, hvor de bliver præsenteret for nogle helt klare krav. Man accepterer ikke det ragnarok, som det er i København. Man forlanger, at el – løbehjulene indsamles klokken 21.
De forlanger, at de kun kan køre 2 km på gågader, og at lejerne får refunderet deres startgebyr, hvis de afleverer løbehjulene bestemte steder.
Desuden forpligter man sig til at overholder kommunens klausuler om etik og socialt ansvar, lige som man fra kommunens side på forhånd blev indskærpet, at underbetaling og social dumping var bandlyst.
Man siger, at man ikke kan stille krav om overenskomster eller en overenskomstlignende løn, da vi ikke køber en ydelse af leverandøren men man stiller krav om, at firmaerne for at få lov til at bruge kommunernes arealer til udlejning op fører sig ordentlig. Gør de ikke det, så rives kontrakten i stykker.
Ja så vidt vides så gælder ”Jyske Lov” ikke mere i Aarhus. Det er både der og i København, at man skal overholde ”Vejloven”. I Aarhus laver man også stikprøvekontrol. Og her er der også kædeansvar. Firmaerne hæfter også for underleverandører. De forlanger ved disse, at se lønsedler eller dokumentation for at ansættelsesforholdene er i orden.
Hvorfor kan man ikke finde ud af dette i København?
El – løbehjul får vinterdæk
De små hjul og den høje hastighed er langt fra optimal til sne og glatte veje. De små hjul er følsomme over for huller og ujævnheder i vejen. Ja det lyder vanvittigt, men et af selskaberne bebuder, at deres løbehjul får vinterdæk på. De påstår, at løbehjulet så får bedre vejgreb. ”Den Gamle redaktør” tvivler.
Spændende er det så med alle dem, der efter julefrokosten tror, at de kan køre hjem på denne i snevejr og isglatte veje. Man må da håbe, at diverse skadestuer er forberedte.
En tur på ”Københavns bredeste cykelsti”
”Den Gamle redaktør” har været på Københavns dyreste og bredeste cykelsti til 100 millioner kroner.
Den skulle forbedre de kaotiske tilstande, som op mod 21.000 cyklister, 7.000 bilister og 13.000 fodgængere hidtil har skullet stå model til hver dag på Dybbølsbro.
Men der åbenbart forskel på tegnebræt og virkelighed. Og i den grad er man nødt til at justere. ”Den Gamle Redaktør” fik hilst på en smilende politibetjent og hans motorcykel. Jeg tror nok, at han stod og rystede på hovedet.
Nu har man så foreløbig malet en blå cykelbane, hvor man må cykle. Der opsat såkaldte ”nye trafikale situation”, som er infotavler, du skal holde øje med, hvis ikke lige er ved at dratte ind i forankørende eller didekørende. Der er kommet piktogrammer op, og cykelsymboler.
Her var himmelvendte øjne, rysten på hovedet, slinger og forvirring. Hvor skal man placere sig i vejkrydset? Det hedder også et fembens - kryds. Det er der hvor Ingerslevgade møder Dybbølsgade og Skelbækgade samt Dybbølsbro.
Ifølge Københavns Kommune skulle alt dette kunne afhjælpe trafikken på en mere hensigtsmæssig måde.
Man har så været så genial, at fodgængerne må gå nogle sekunder før cyklisterne må køre. Og hvis du vil være hel sikker så kører du over fodgængerovergangen, selv om det er imod færdselsreglerne. Men mon ikke der gives dispensation lige her.
Jo, det har været galt siden den tosporede cykelsti på Dybbølsbro ved Fisketorvet blev åbnet. Mildt sagt, cykelstien fungerer ikke optimalt. Nogle har ment, at få at løse det der kaos, så skal der etableres en rundkørsel på Vesterbro – siden. Det har der nu været før på dette sted. Man kan nu også etablere cykelsti i begge sider!
Man skal også lige forstå logikken bag det hele. Begge kørselsretninger for cyklister er placeret i den ene side af Dybbølsbro. Cyklister i retning mod Fisketorvet skal derfor krydse vejen for at komme hen på cykelstien. Mange cyklister kører ligeud, selvom der nu er opstillet skilte og amrkerede vejbaner, der viser korrekt færdsel.
Man har forsøgt det der med at fodgængerne kan komme hurtigere, men det forhindrer ikke en udfordring med opstuvning af cyklister på hjørnet. Måske er dette lige stedet, hvor man til sommer kan sende turister hen for at tage cykelkørekort?
Teknik og Miljøforvaltningen har nu givet udtryk for, at de har styr på problemet. Adfærden er blevet bedre oplyser de om. Man er blevet bedre til at overholde vigepligten. Men det er nu så som så. Man ender med at holde midt i krydset. Men mon ikke også mange vil fravælge dette sted. Det er stadig ganske forvirrende.
Fremgang for de københavnske supercykelstier
Det er skønt at høre, at supercykelstier vokser både i omfang og popularitet. På indtil videre otte supercykelstier er antallet af cykelstier steget med 23 pct. I gennemsnit tilbagelagde cyklisterne 11 kilometer pr. tur på de orangemærkede ruter.
Ifølge en rapport kørte 14 pct. af de nye cykelpendlere tidligere i bil. Supercykelstier er en god infrastrukturinvestering.
Tydelig skiltning, ensartet og ordentlig vedligeholdelse og komfort skal det til på disse cykelstier. Og ”Den gamle Redaktør” vil også tilføje – bedre belysning. I 2019 er der 167 km supercykelstier. I 2022 forventer man 248 kilometer supercykelstier.
Kilde:
Dette var december måneds tur på cykelstien. Vi har talrige artikler om cykelkultur i København – eller mangel på samme. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Husk også, at vi opdaterer vores Facebook-side flere gange om dagen.
|
