En masse penge til politiet. 450 nye betjente er på vej. Og så kommer en ny 15. politikreds med 800 ansatte. Garantiordning kritiseres. Det er urealistisk og spild af penge, siger man. Responstiden må være afgørende. Nye våben til politiet. Lokalpolitistationer bliver også kritiseret. Mere overvågning på vej. 25 mobile ATK – vogne skal kradse penge ind. Pas og kørekort bliver dyrere. Su – besparelser måske imod EU – ret. Ja til tryghedsvagter. I København ønsker man beføjelser til disse. Kan man kræve at politiet bliver mere effektiv? Det er den laveste kriminalitet siden 2007. Nedgang på 31 pct. i straffeovertrædelser. Mængden af indbrud er halveret inden for 10 år.
En masse penge til Politiet
I aftalen bliver der samlet afsat 650 millioner kr. i 2021. 942 mio. kr. i 2022 stigende til ca. 1,016 milliarder kr. i 2023 ekstra til politiet og anklagemyndigheden.
I 2023 skulle vores politistyrke være op til 11.700.
Betjente der arbejder med køreprøver vil blive overført til anden tjeneste, da det nu kommer over i transportministeriet. Politiheste er sikret og bliver ikke lukket ned.
En lang række færdselsopgaver vil overgå til Transport – og Boligministeriet. Derfor bliver i alt 115 betjente overført til anden tjeneste.
450 nye betjente
Der skal komme 450 nye politibetjente og særlige politienheder. Der skal uddannes 150 flere betjente om året.
Specielle enheder skal beskæftige sig med sager om vold og voldtægt. Her skal 125 betjente special uddannes i håndtering af ofrets traumer og håndtering af stalking, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser.
Et nyt rejsehold bliver etableret. De skal hjælpe til med drabsefterforskning.
En national efterforskningsenhed med en særlig statsadvokat skal etableres. De skal behandle kompleks kriminalitet. Herunder også menneskehandel samt tvangsarbejde.
Digital politipatrulje
En styrket indsats mod digital kriminalitet etableres. Det bliver en ”digital politipatrulje”. Der indføres også nye værktøjer til at prioritere sager om it-relateret kriminalitet. Her kommer der også en mere moderne straffelov, som bliver fornyet i henhold til de digitale forbrydelser.
Politipatruljen skal blandt andet synliggøre politiets tilstedeværelse på internettet over for børn og unge. Man vil overvåge og skabe tryghed i det digitale univers. Hvis der lægges et nøgenbillede op eller en voldsvideo, så er betjente, der kan påpege at det er strafbart. Med andre ord, nu skal man både passe på både Facebooks egen kodeks med etik og moral og dansk Politi.
Den 10 mand store enhed får travlt, hvis de skal afdække og overvåge det hele. De skal både forebygge og skabe tryghed. Og så skal de agere som ”modererende og retningsgivende” Og hvis en diskussion går for voldsomt til, skal de gå ind og irettesætte vedkommende.
Skal politiet agere smagsdommere
Nu er det jo også sådan at vi administratorer har et ansvar for de Facebook-grupper som vi varetager. Men måske skal vi også fremover rette os ind efter dansk politi.
I Grundlovens §77 fastslås:
- Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
Grundlovens grænser er det mere end svært at forene dette nye tiltag med ytringsfriheden.
Selvom konkrete udtalelser ikke er strafbare, kan det hurtigt medføre, at borgerne lægger bånd på sig selv i offentlige debatter også selv om det gælder lovlige ytringer. Det kan aldrig være politiets rolle at agere smagsdommer og vurdere om debatter ”tjener noget formål” eller udvikler sig i ”en skær retning”.
En ny 15. politikreds med 800 mand
Der indføres en 15. politikreds, hvor specialafdelinger som Særlig Efterforskning Øst & Vest (SEØ og SEV), Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), Nationalt Cybercrime Center (NC3 med flere samles til en enorm efterforskningsmuskel.
Denne 15. kreds kommer til at bestå af 800 medarbejdere. Den bliver landsdækkende og får egen politidirektør, afdelinger i København og Aarhus og tilknyttede anklagere
Faren ved denne efterforskningsmuskel er at man dræner politikredsene for kompetencer. I 15. kreds vil de bedste og mest ambitiøse efterforskere søge hen.
Tidligere afdelinger i Rigspolitiet kommer til at ligge under 15. politikreds. Og dette skal ligge på Slotsholmen. Men mon ikke det er her politiets magt frem over vil være. Er det ikke en uhørt form for centralisering?
En kritiseret Garanti – ordning
Der indføres en politigaranti på områder, hvor der er et særligt hensyn til borgenes tryghedsfølelse. Det drejer sig om indbrud i private hjem, vold, voldtægt og narkotikasalg ved skoler.
Man skal tage et særligt hensyn til borgernes tryghedsfølelse. Her skal politiet ifølge aftalen
- Rykke ud med det samme og komme frem til borgerens hjem hurtigst muligt.
Det skal ske, hvis gerningsmanden stadig er i huset.
Derudover skal politiet i forbindelse med andre anmeldelser af indbrud rykke ud inden for 24 timer.
Urealistisk, spild af penge
Flere formænd for politiforeningerne kalder dette initiativ for urealistisk, spild af penge og undergravning af politiets faglighed. Man kan også spørge sig selv om dette ikke er en form for detailstyring. Man fjerner den vagthavendes mulighed for at beslutte, om det overhovedet er relevant at rykke ud til en anmeldelse.
Politiforbundet bryder sig ikke om, at politikerne lægger rammerne for, hvordan politiet skal løse deres opgave på. Man kan ikke stille garantier i et erhverv, hvor dagene aldrig er ens. Der er helt klart sympati for tanken, men det kan lukke lade sig gøre i praksis. Den afgående formand for Politiforbundet siger det på denne måde:
- Det er som en ”papir-flyver” fra regeringen, der styrter ned, inden den når at få luft under vingerne.
- Det er en god mening, at politiet kommer frem, når man bliver udsat for noget voldsomt. Men 300 mand ekstra over fire år – der er jeg bange for, at vi ikke kan honorere det krav på hverken den korte eller lange bane. Det er jeg faktisk sikker på, vi ikke kan.
Responstiden må være afgørende
Flere undersøgelser tyder på, at danskerne har mistet troen på, at politiet vil rykke ud, når de ringer. Det er gift for følelsen af tryghed og for tilliden til vores retsstat. Borgerne har brug for at politiet kommer, når man ringer efter dem. Også midt om natten. Og også når man bor fjernt fra den nærmeste politistation.
Det er responstiden, der er afgørende ikke antallet af metalskilte uden på muren.
En del af betjentene foreslås brugt til ”12 ekstra patruljer i aften – og nattetimerne fredag og lørdag”
Den Uafhængige Politianklagemyndighed vil blive styrket
Nye våben til politiet
Politiet skal have nye våben, som både kan matche terrorister og banderne i Danmark. Politiaftalen ventes at afsætte 33 millioner i de kommende tre år til udskiftningen og træning af betjente. Men over hele perioden frem til 2028 vil prisen være et trecifret millionbeløb
Politiet skal have 13.000 nye tjenestepistoler og 3.000 nye geværer kaldet politikarabiner, der bl.a. kan erstatte og udfase politiets nuværende MP-5 maskinpistol.
Politiets 9 mm tjenestepistol (indført i 1998) samt 9 mm maskinpistol (indført i 1986) vil skulle udskiftes inden for en kort årrække. Samtidig er der identificeret operative begrænsninger ved politiets 9 mm maskinpistol, skriver Rigspolitiet
Politiet råder allerede i dag flere hundrede karabiner udlånt af forsvaret.
Lokalpolitistationer bliver også kritiseret
Vi får 20 nye lokalpolitistationer, der skal bemandes med 5 personer. De skal så have åbent mindst 15 timer om ugen. Dette er et opgør mod den reform, der trådte i kraft i 2007, hvor 40 pct. af politistationerne forsvandt. Ligeledes blev 54 politikredse reduceret til 12.
Men betjentene selv synes, at det er en dårlig ide. Og de regner da heller ikke med at blive overrendt. Selv mener de at de gør mere gavn på hovedgader, butiksstrøg og i boligområder, hvor folk er utrygge. Desuden burde de heller være på patruljekørsel. Betjentene mener at nærpolitistationerne binder politiet til mursten.
Politikerne håber, at politiet kan få et nærmere kendskab til det lokale miljø. Der skal også lægges vægt på tilstedeværelse i de såkaldt særligt udsatte boligområder.
Man skal foretage sagsbehandling af mindre sager, lave telefoniske tryghedsopfølgninger samt forbedre og samle op på bekymringssamtaler med lokalområdets unge.
De indrømmer, at de er kommet langt fra borgerne. Med nærpolitistationer med begrænset åbningstid løser ikke det problem.
Men politikerne vil have disse stationer, hvor folk kan komme og gøre anmeldelser. Ifølge regeringen skal der inden 2024 ansættes 150 landbetjente.
Men i hele Københavns politikreds er det også kun et sted, hvor man kan henvende sig personligt til en politibetjent og det er på Københavns Hovedbanegård.
Kommunerne Greve, Gladsaxe, Ishøj, Gribskov, Fredensborg og Tårnby skal i fremtiden være hjemsted for en nærpolitistation.
Mere overvågning
300 ”tryghedskameraer” og 217 ekstra nummerpladescannere styrker politiets overvågning.
25 mobile ATK – vogne skal kradse penge ind
Venstre er ikke med i denne politiaftale. De kunne ikke acceptere den måde, at det hele skulle finansieres på. Og en af måderne er flere trafikbøder og generelt højere bødetakster. Og så skal der tilføjes 25 mobile ATK – enheder i løbet af aftaleperioden. 2021-2023. ATK er en forkortelse for automatisk trafikkontrol, der via kameraer holder øje med bilernes hastighed på vejene.
Disse enheder vil bidrage til at øge trafiksikkerheden og samtidig tilvejebringe et merprovenu på cirka 34 mio. kr. i 2022 og cirka 134 mio. kr. i 2023.
Pas og kørekort bliver dyrere
Den samlede betaling for teori – og køreprøver skal forhøjes fra 600 kr. til 1.000 kr.
Prisen på et nyt pas, hvis det gamle er forsvundet, bliver fordoblet. Det bliver også dyrere, hvis du skal have fornyet din våbentilladelse.
Og så skal alle virksomheder, der har folk ansat betale en afgift. Dette møder i den grad kritik fra erhvervslivet.
SU – besparelse måske imod EU – retten
En del af pengene kommer fra en besparelse, der er svært at gennemføre i praksis. Parterne er blevet enige om at nedsætte udgifterne til den SU, udenlandske studerende har ret til at modtage, når de ifølge EU – retten opnår status af vandrende arbejdstagere.
Det gør man, hvis man arbejder mindst 10 – 12 timer om ugen i en længere periode. Udfordringen er, at Danmark kan risikere at få EU – Domstolen på nakken. Der må nemlig ikke gøres forskel på danske og udenlandske studerende.
Ja til tryghedsvagter
Ja så skal vi ikke glemme, at regeringen har sagt ja til tryghedsvagter. Et sådant initiativ har fået en varm velkomst i Gentofte.
Regeringen lægger op til en forsøgsordning:
- Hvor kommuner får muligheden for at anvende vagter, vægtere og eventuelt ny teknologi, der kan supplere arbejdet med at opretholde ro og orden og styrke trygheden på offentlige steder.
Men endnu har man ikke besluttet sig for hvilke beføjelser disse vagter og vægterne skal have eller hvilken teknologi, som de skal bruge.
Men udkastet fortæller at det er den enkelte kommune selv, der må afgøre om de vil have sådan et vagtværn.
I København ønsker man beføjelser til vagterne
Nattelivet i København har både før og under corona – krisen tiltrukket sig uheldig opmærksomhed med larm og skrald i festplagede områder af byen til gene for naboer.
Kommunen har en plan om at oprette et ordenskorps af kommunale ”tryghedsvagter”. De skal hjælpe med at håndhæve regler, der forbyder affald og larm i parker og byrum. Adskillige nabo – og beboerforeninger har længe klaget over støjgener fra nattelivet i Indre By.
Overborgmesteren vil gerne have at medarbejderne får lov til at stikke en afgift ud til dem, der ikke overholder reglerne. De nye beføjelser kunne ligne dem som p – vagter har. En sådan afgift kan virke præventiv på de værste festaber og lægge en dæmper på festen mener overborgmesteren.
Kan man kræve at politiet bliver mere effektivt?
Det man kan savne ved denne politiaftaler en mere resolut tilgang til at satse på tiltag, der virker og en større vilje til at kræve, at politiet bliver mere effektivt alt imens der tilføres flere ressourcer.
Den laveste kriminalitet siden 2007
Opgjort på anmeldte overtrædelser af straffelovens paragraffer er kriminaliteten i Danmark på det laveste niveau siden 2007.
Nedgang på 31 pct. i straffelovsovertrædelser
Hvis man i dag spørger en dansker, så vil de enten svare at kriminaliteten er stigende eller er uændret. Det svarede trefjerdedel af en undersøgelse som Justitsministeriet foretog i 2017. Danskerne fejlbedømmer, hvordan kriminaliteten har udviklet sig.
For statistikkerne afslører, at der i løbet af de seneste 20 år faktisk har været en nedgang på 31 pct. i det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser. Det tyder på, at der er en kløft mellem danskernes forestillinger og virkeligheden.
Mængden af indbrud halveret inden for 10 år
Det er paradoksalt, at verden bevæger sig i en positiv retning, mens folk tror, at det bliver værre. Således er mængden af indbrud blevet halveret inden for de seneste 10 år.
Næsten hver gang vi åbner en avis, læser vi om indbrud. Medierne har en forkærlighed for negative historier.
Mængden af personfarlig kriminalitet har været uændret over hele perioden.
Kilde:
Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange. Du kan også gå ind i vores digitale arkiv. Du kan vælge mellem over 3.000 artikler. Her har vi skrevet en del om Politiet. Brug søgefunktionen. |
