Lønmodtagere er ikke uberørte af krisen. Politikere skal ikke blande sig i arbejdsmarkedsforhold. Lønmodtagere er blevet arbejdsløse. Erhvervslivet vil ikke betale 25 pct. i løn, når der ikke er indtægt. Over 56.000 virksomheder har søgt lønkompensation. Lønmodtagere udsætter sig selv for smitterisiko. Nedlukning berørte 376.000 jobs. Disse brancher er hårdest ramt. Hvor meget underskud får vi. Danmark var den bedste elev i klassen i 2019. Erhvervstilliden var ellers stigende. Det kræver disciplin og ansvarlighed fra os alle sammen.
Lønmodtagere er ikke uberørte af krisen
Læser man Berlingske Tidendes erhvervssider får man nærmest det indtryk at lønmodtagere lever en ”Paradis-tilværelse” under Corona-krisen. Erhvervsledere giver samtidig udtryk for, at de også må tage en del af ansvaret. Samtidig bliver regeringen i den grad angrebet for erhvervspakkerne.
Egentlig forstår man godt frustrationerne fra erhvervslivet i disse tider, men man glemmer dog lige nogle ting.
Politikere skal ikke blande sig i arbejdsmarkedsforhold
Man påstår at lønmodtagerne er fuldstændig uberørte af krisen. Og politikere fra Ny Borgerlige og delvis De Konservative mener at lønnen skal sættes ned.
Ja man mener at lønmodtagerne skal pålægges ”en del af den økonomiske smerte” i stedet for at lade skatteydere og virksomheder betale.
Lønmodtagere er blevet arbejdsløse
Mange lønmodtagere må tage fri fra arbejde for at passe børn, nu hvor skolerne er lukket. Her har det eller er der ingen økonomisk hjælp at hente. Masser af lønmodtagere er gået ned i løn under krisen for rede arbejdspladser. Og det er uhørt at politikere pludselig går ind og blander sig i noget som arbejdsmarkedets parter bliver enige om. Og som bekendt er lønmodtagere også skatteydere.
Glemt har man også at mange lønmodtagere er blevet arbejdsløse under krisen. Så det har da i høj grad påvirket dem. Tusindvis er blevet arbejdsløse og mange lønmodtagere har ikke kunnet komme tilbage til deres job, da det er forsvundet.
Og selv om man bliver arbejdsløs og får dagpenge, så dækker disse kun 46 pct. hvis vi kigger på industrien.’ s gennemsnitsløn.
Erhvervslivet vil ikke betale de 25 pct.
Erhvervslivet angriber regeringen med hensyn til hjælpepakkerne. Men det er sådan set arbejdsmarkedets parter, der har fundet frem til de fleste hjælpepakker. Så mon ikke erhvervslivet i mange tilfælde skal henvende sig til deres egen interesseorganisation.
Det er regeringen, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen der har forhandlet sig frem til hjælpepakkerne.
M.h.t. lønkompensation så betaler staten 75 pct. af lønnen, mens virksomhederne selv skal lægge 25 pct. ud, selv om man har lukket og der overhovedet ikke er nogen indtægt.
Erhvervslivet kan ikke forstå at lønmodtagerne skal have fuld løn. Og de kan ikke forstå at de ikke må afholde ferie i lukkeperioden. Hvis virksomhederne i lukkeperioden sætter deres ansatte i arbejde, bliver de straffet.
Det er især de mindre detailhandlere, der bliver ramt, når de hver måned skal finde en fjerdedel af medarbejdernes løn frem. Julehandlen og januarudsalget er gået i vasken
Stort set er der tre slags hjælpepakker:
- Lønkompensation, hvor staten dækker 75 – 90 pct. af månedslønnen op til 30.000 kr.
- Kompensation for faste omkostninger, hvor staten dækker op til 90 pct. og 100 pct. hvis virksomheden er tvangslukket.
- msætningstab for selvstændige, hvor ejeren kan få op til 23.000 kr. om måneden.
Over 56.000 virksomheder har fået lønkompensation
Mange virksomheder mangler fortsat penge for både tabt omsætning og faste omkostninger. Det er penge, der er blevet søgt om i august. Det betyder, at de hele tiden kommer bagerst i køen.
Erhvervsstyrelsen har haft en IT – fejl, som er gået ud over 300 ansøgere. Samtidig er det sådan at alle hjælpepakker skal godkendes i EU, hvilket tager sin tid.
Lønkompensationen er den mest brugte hjælpepakke. Siden foråret er 56.603 virksomheder blevet kompenseret for deres ansattes løn men ikke nok mener man.
Lønmodtagere udsætter sig for smitterisiko
Lønmodtagere ansat i dagligvarebutikker, der hver dag møder en masse mennesker og udsætter sig faktisk for smittefare. Afstandskravet på to meter er også en udfordring for de handlende.
Og så er der stor risiko for at restriktionerne bliver yderligere forlænget. Risikoen for at virksomhederne vil overleve dette bliver forhøjet.
Nedlukning berørte 376.000 jobs
Tomme restauranter og cafeer vil ramme 130.000 jobs og koste 8,5 milliarder kroner i tabt produktion. Hvor mange af de berørte jobs, der bliver tabt, er dog usikkert.
Den store nedlukning i foråret berørte 376.000 job og kostede 20 milliarder kr. om måneden i tabt produktion. Jo det er primært restauranter og hoteller, luftfart og rejsebureauer, der er blevet hårdt ramt af Corona.
Den danske økonomi er sat på pause
Disse brancher er hårdest ramt
Men at påstå, at lønmodtager overhovedet ikke er ramt. Men disse tal viser, hvor mange jobs, der er forsvundet procentvis. Her gik det dårligst med beskæftigelsen i 2020 (februar – oktober 2020)
- -12,1 pct. Hoteller og restauranter – lukkede grænser og begrænsede åbningstider har ført til 8.400 færre job i branchen.
- -9,6 pct. Transport. Særligt taxibranchen blev ramt på grund af færre turister og forretningsrejsende
- -4,5 pct. Rejsebureau, rengøring o.a.
- -3,8 pct. Kultur og Fritid. Lukkede spillesteder, sportsanlæg og forlystelsesparker
- -3,5 pct. Råstofindvinding
- -3,4 pct. Industri. Her er et stort spænd. Medicinal- og kemisk industri er mindst ramt, ifølge tal fra DI
- -2,6 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri.
- -2 pct. Bygge og anlæg. Byggebranchen har nogenlunde holdt skindet på næsen, trods Corona.
- -1,2 pct. Videnservice
- – 1 pct. Andre serviceydelser
Siden det meste af Danmark gik på juleferie, er ledigheden steget med over 11.000 personer. Det betyder, at det nu er 171.362 personer ledige. Sandsynligheden for at man mister sit job er øget.
Hvor meget underskud får vi?
Det højeste fald i det danske bruttonationalprodukt blev registreret i 2009, da Finanskrisen sendte dansk økonomi tilbage med 4,9 pct. svarende til et bnp-tab på næsten 100 milliarder kr.
Finansministeriet har for 2020 forudset en tilbagegang på 5,3 pct. De Økonomiske Vismænds vurdering er et fald på 4,4 pct. Nationalbanken er mest optimistisk og forudser en tilbagegang på 3,6 pct.
Den internationale valutafond, IMF forventede bare for tre måneder siden en positiv udvikling i 160 af deres medlemslande i 2020. I dag er det vendt på hovedet. Nu spås der om en negativ udvikling i 170 af medlemslandene.
IMF forudser et tab i dansk økonomi i år på 6,5 pct. Det svarer til et produktionstab på 150 milliarder kroner.
Danmark var den bedste elev i klassen i 2019
Dansk Erhverv regner med at 345.000 danske arbejdspladser på en eller anden måde bliver berørt af Corona-forlængelserne. Den tabte produktion vil udgøre omkring 8,5 milliarder kr. på de to uger.
Danmark var i 2019 den bedste elev i klassen i Europa m.h.t. overskud målt i forhold til BNP. Men i 2020 giver det et underskud, og som det allerede har kunnet læses er der forskellige bud på, hvor stort dette underskud bliver.
Hjælpepakkerne har indtil nu kostet 25, 6 milliarder kroner. Det bliver et superdårligt år for dansk økonomi, faldende beskæftigelse, flere ledige og mindre provenu fra selskabsskatter. Dertil kommer også erstatning til minkfarmerne.
Udbetaling af feriepenge er med til at pynte på det offentlige regnskab fordi man betaler skat af pengene. Men det er en meget fiktiv forbedring for pengene ville være kommet senere ed renter.
Et mindre antal virksomheder er gået konkurs. Men hvis der ikke er flere penge, vil dette tal blive forstærket. Udskudt skat og moms har forbedret likviditeten med 40 milliarder kr. Men det er trods alt penge, der skal betales på et tidspunkt.
Når forretningerne skal have det til at hænge sammen i fremtiden bliver det næppe tale om nye investeringer eller ansættelse af flere medarbejdere.
Erhvervstilliden var ellers stigende
Den såkaldte erhvervstillid for erhvervslivet steg i december til 96,5 mod 88,2 i november viser tal fra Danmarks Statistik. Men tallene er indsamlet før de seneste restriktioner og der er fortsat et stykke vej tilbage til et normalt niveau. Det var ellers et lyspunkt i en mørk tid.
Ser vi videre ind i 2021 må vi nok forberede os på et markant fald i erhvervstilliden. Restriktionerne er løbende blevet strammet markant. Hvor stor nedturen er denne gang, afhænger af hvor længe, den varer.
I skrivende stund tyder det desværre ikke på, at restriktionerne bliver lettet eller ophævet foreløbigt. Sidste år skulle vi helt hen til maj måned for restauranter igen åbnede.
Da Coronakrisen ramte i foråret, faldt den samlede erhvervstillid fra 95,5 pct. i marts til 50,5 i april.
Stor tilbagegang i privatforbruget
Nedlukningen i foråret gav et dyk i privatforbruget på syv milliarder kroner i første kvartal og 13 milliarder kroner i andet kvartal. Selv om nedlukningen kun er sat til at vare frem til foreløbig 17. januar, regner Danske Bank med, at privatforbruget her i første kvartal vil dykke med 9,7 milliarder kr. Det skyldes at Danske Bank regner med at nedlukningen vil blive forlænget.
Nedlukningen i starten af året tegner til at blive hård. Det vil også komme til at koste på privatforbruget. Vi får ikke feriepenge som i efteråret. Der forventes et fald på fire pct. i første kvartal, hvilket svarer til, at der blive brugt omkring ti milliarder kroner mindre end i sidste kvartal af 2020.
Nedlukningen er bred og rammer servicevirksomheder som restauranter og kulturtilbud, men også i størstedelen af detailhandlen. Det er næppe realistisk at sådan noget som restauranter får lov til at åbne igen 17. januar.
Tidligere har det vist sig, at når det først er lukket op er danskerne flittige til at bruge penge. Danske Bank regner med en fremgang i privatforbruget på 3,6 pct. for hele 2021. Som helhed vil væksten blive på 2,3 pct.
I Økonomisk Redegørelse med en vækst i år på 2,8 pct. Danmarks Nationalbank regner med en fremgang på 2,9 pct.
Det kommer i høj grad til at ramme detailhandlen.
Det kræver disciplin og ansvarlighed fra alle
Det kræver ekstrem stor ansvarlighed og disciplin fra os alle for at få bremset smitten hurtigst muligt så nytter det bestemt ikke at beskylde lønmodtagere for ikke at vise ansvarlighed og solidaritet med virksomhederne. Beskyldningerne rummer også en manglende tillid til medarbejderne. Og det er bestemt ikke det vi har brug for i en krisetid. Vi kan så udmærket forstå frustrationerne men lad være med at lade det gå ud over dine medarbejdere, når de forhåbentlig snart kommer tilbage.
Vi kæmper alle sammen i denne tid. Vi må alle give afkald. Forhåbentlig kommer vi alle gennem krisen
Kilde:
Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange. Du kan gå ind i vores digitale arkiv og læse mere end 3.000 artikler. Brug søgefunktionen. |
