Frustrationer breder sig. Likviditeten breder sig. Regering beskyldes for smøl og langsommelighed. Der er udbetalt over 25 mia. kr. Næstflest hjælpepakker er søgt fra Danmark. EU vil ikke deltage i skyttegravskrig. Erhvervsliv mener, at der er brugt en forkert strategi. Man savner en plan for genåbning. Lønmodtagere lever ikke problemfrit. Erhvervslivet mener, at sagsbehandlingstiden er meget længere end de 9 dage, som den fungerende erhvervsminister påstår. ”Vi bærer ansvar og risiko alene”, siger erhvervslivet. Både arbejdsgivere og lønmodtagere bidrager til ny lønkompensation. DA mener, at der er fundet en god løsning.
Frustrationer breder sig
Frustrationerne breder sig rundt om i virksomhederne. Man er stærk utilfredse med regeringen. Og så mener nogle erhvervsledere, at lønmodtagere skal betale med feriedage. Grunden er virksomheder skal betale op til 25 pct. af deres ansattes løn mens de ingen indtægt har. Og denne udgift kan de ikke få dækket. Medarbejdere kan få op til 30.000 kr., mens en selvstændig kun kan få 23.000 kr.
Det betyder, at virksomheder skal i banken for at låne penge. Her betaler de også for overtræk. Men der er også virksomheder, der har fået nej. Og så er der eksempler på, at virksomhedsejere er blevet kaldt i retten, fordi de ikke har penge til at betale AM – bidrag.
Andre steder er det overskud, som man har bygget op over flere år, blevet brugt.
I forvejen har de fået henstand for betale husleje. Organisationer mener, at i stedet for at virksomheder skal betale 10-25 pct. af lønnen, så burde de hjemsendte få forhøjede dagpenge.
Likviditeten er ved at løbe tør
En frisør med tre ansatte og uden indtægt skal være måned selv betale 30.000 kr. i løn. En bilforhandler, hvor lønnen er højere, skal hver måned betale mellem 70 – 80.000 kr.
Ganske vist får både frisøren og bilforhandleren 23.000 kr. i lønkompensation. Men af disse skal der også betales skat.
Likviditeten begynder at løbe tør ude i detailbutikkerne. Modebutikkerne mangler penge til at betale for nye varer, som er på vej hjem, mens de usolgte vintervarer ligger der endnu.
DI har udtalt at store dele af erhvervslivet er i en kritisk situation. Og det er ikke kun detailhandlerne med også eksportservice-virksomheder.
Regeringen bliver beskyldt for smøl og langsommelighed
Mange er ved at miste deres virksomheder, fordi midlerne fra hjælpepakkerne bliver udbetalt for sent.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark har beskyldt regeringen for smøl og langsommelighed.
Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv ønsker at hæve grænsen for, hvor meget kompensation, som man kan få. Desuden mener at selvstændige skal sidestilles med lønmodtager i lønkompensation.
Den fungerende erhvervsminister fortæller, at man tilstræber en hurtig sagsbehandling på under en uge. Han fortæller, at der er blevet knoklet mellem jul og nytår for at få det hele til at fungere.
Der er udbetalt over 25 mia. kr.
Siden marts er der præsenteret mere end 50 udgaver af hjælpepakkerne, der sækker forskellige dele af erhvervslivet i forskellige perioder. Der er udbetalt 25 mia. kr. Det er langt mindre end de oprindelige rammer og langt mindre, and hvad virksomhederne havde udsigt til i den gamle epidemilov. Tre af disse pakker er centrale:
- Lønkompensation (12,7 mia. kr. udbetalt pr. 4. jan 2021)
- Tabt omsætning for selvstændige (5,9 mia. kr. udbetalt pr. 4. jan. 2021)
- Kompensation for faste omkostninger (7,6 mia. kr. udbetalt pr. 4. jan. 2021)
Der er mange udfordringer, når man søger disse hjælpepakker. Man kræver omfattende dokumentation.
Næstflest hjælpepakker
Mange virksomheder mener også at regeringen er for langsommelig. Man har beskyldt EU for at være for langsommelig. Men her siger man, at sagsbehandlingen kun har taget mellem 10 og 14 dage. Den sidste godkendte hjælpepakke er fra den 21. december.
Med andre ord så har tilladelsen ligget hos de danske myndigheder i tre uger. Og i den tid har man så brugt tiden på at udvikle nye IT – programmer, der kan håndtere de nye ansøgninger.
Det som også har forsinket udbetalingerne, er undersøgelserne for svindel.
Danmark er det land, der har ansøgt EU med næstflest hjælpepakker. Det er fordi de har været meget specifikke. Nu mener erhvervslivet at hjælpepakkerne skal være mere generelle. Men sådan har holdningen ikke været hele tiden.
EU vil ikke deltage i skyttegravskrig
Andre landes hjælpepakker har været større og ikke så specifikke. Disse har slet ikke betydet den samme bureaukrati og sagsbehandlingstid.
Den fungerende erhvervsminister har også sagt, at EU – Kommissionen undervejs har ændret reglerne. Det har også forsinket behandlingen. Virksomheder er også blevet udtrukket til svindelkontrol og på nogle ansøgninger manglede der oplysninger. Dette har også forsinket behandlingen.
EU fortæller nu, at de kun gennemsnitlig har brugt 11 dage for at behandle danskernes ansøgninger. Den danske repræsentation har udtalt, at de ikke vil deltage i den danske skyttegravskrig mellem erhvervslivet og regeringen.
Erhvervsliv mener, at der er brugt en forkert strategi
SMVdanmark mener, at der er brugt en forkert strategi med de mange hjælpepakker. Man snubler rundt i de forskellige pakker. Det er både vanskelig for virksomheder og embedsmænd.
200.000 ansøgninger er blevet behandlet og 27.000 ansøgninger er blevet afvist, oplyste ministeren.
Man savner en plan for genåbning
Erhvervslivet savner også en plan for genåbningen. Men den er vel svær at give, når man endnu ikke kender den nye smittes fremtidige omfang. Men regeringen har nedsat en gruppe bestående af økonomer og sundhedseksperter, der skal give deres bud på, hvad der er mest ansvarlig. Hvor er det mest valuta for pengene og hvor er der mindst smitterisiko.
Disse eksperter har fundet ud af, at der er lav virkning på smitteudbredelsen hvis man lemper på restriktionerne i de såkaldte udvalgsbutikker, der handler med andre varer end sagligvarer. Det har en middel til høj virkning for samfundsøkonomien. Det vurderes samtidig at det har en lav betydning for trivslen og folkesundheden. Men giver det ikke en god trivsel at shoppe?
Lønmodtagere lever nu ikke problemfrit
Fra erhvervsorganisationerne fortsætter man med at fortælle at lønmodtagerne kan leve en problemfri tilværelse i denne krisetid. Men passer det nu med virkeligheden?
En prognose fra AE – rådet fortæller, at Coronakrisen kan komme til at koste 40.000 ufaglærte deres job. 5 pct. af de ufaglærte mistede deres job i marts, april og maj.
Tre års jobfremgang blev ødelagt på blot et kvartal, således kostede de tre første måneder næsten 95.000 arbejdspladser.
Mange lønmodtagere er tvunget til hjemmearbejde, som ikke altid er lige nemt, når skolebørn også skal undervises. Mange har således måttet tage fri for at passe deres børn. Her er så ingen lønkompensation.
Andre er for at så for at beholde deres arbejde tvungen til at gå ned i løn.
Erhvervslivet mener at sagsbehandlingstiden er mere end ni dage
Den fungerende erhvervsminister fortæller at 98 pct. af ansøgningerne til de mere end 50 forskellige hjælpepakker er færdigbehandlet. Og det har været en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ni dage.
Men den tid er det mange erhvervsdrivende, der ikke kan genkende. Således er der en del virksomheder, der har ventet 2-3 måneder. De føler at det er arrogance fra regeringens side.
”Vi bærer ansvar og risiko alene”
Mange virksomhedsejere er i øjeblikket så frustreret og rasende så det kan opstå et direkte modsætningsforhold mellem offentligt ansatte og virksomhedsejere samt mellem lønmodtagere og virksomhedsejere.
Som de erhvervsdrivende siger:
- Vi bærer ansvar og risiko alene
Den fungerende erhvervsminister tilstod dog at ca. 300 ansøgere ikke havde fået behandlet deres ansøgning grundet IT – problemer.
På virksomhedsguiden meddeler Erhvervsstyrelsen at dem, der havde sendt deres ansøgning senest den 3. januar kunne forvente svar senest den 21. januar.
Både arbejdsgivere og lønmodtagere bidrager i ny lønkompensation
Forbruget vil med de nyeste restriktioner falde med op til ti milliarder kr. Det er slet ikke sikkert at restauranterne får lov til at åbne samtidig med butikkerne.
Hvis restriktionerne forlænges yderligere, så får det konsekvenser for lønmodtagerne. Så må de være forberedt på at afgive feriedage.
Både lønmodtagere og arbejdsgivere bidrager til den nye lønkompensation. Således skal lønmodtagerne nu bidrage med en dag, enten som ferie eller tjenestefri uden løn. Denne aftale løber til den 7. februar. Maksimal kan lønmodtagerne pålægges ferie i fem dage, såfremt restriktionerne fortsætter.
Vi har tidligere her på siden beskrevet erhvervsorganisationernes voldsomme udfald mod lønmodtager som blev beskyldt for overhovedet ikke at bidrage til krisen. De kunne modsat erhvervslivet fortsætte uanfægtet.
DA mener, at der er fundet en god løsning
DA, Dansk Arbejdsgiverforening mener at det er fornuftigt at medarbejderne nu bidrager med at afholde ferie eller afspadsere. Det kan tage noget af presset af virksomhederne.
Kilde:
Vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt, hvor vi bl.a. orienterer om Corona-krisen. Se også vores digitale arkiv. Her ligger over 3.000 artikler. Brug vores søgefunktion. |
