37.000 butiksansatte er glade. For mange selvstændige er pinen blot udskudt. Erhvervsorganisationer synes, at det går alt for langsom. Man overtrumfede fagekspertisen. Ellermann vil åbne alt senest 1. maj. Danskerne er trætte af nedlukning og står ikke mere sammen. Men de har sparet 40 mia. kr. under nedlukningen. Detailsalget har oplevet en ”voldsom tilbagegang”. Stigende nethandel på meget kort tid på bekostning af de fysiske butikker. Der er både vindere og tabere.
37.000 butiksansatte er glade
Nogle er blevet henrykt. Andre har været dybt skuffet. Og i den grad har regeringen været skydeskiven. Politikere har for at tække deres vælgere sat sig ud over eksperters meninger. Den store politiske enighed er for længst gået fløjten.
37.000 butiksansatte er også glade. De kan igen komme på arbejde. 67 dages nedlukning har sat sine spor. Detailbranchen har nået sin økonomiske smertegrænse.
Selv om flere butikker har haft gang i ”Click og Collect og nogle har haft takeaway, så har man slet ikke været i nærheden af det, som man plejer.
Pinen er blot udskudt
Selv om butikkerne er trænet i afstandskrav og begrænsninger på antallet af kunder, så ligger flere butikker inde med et stort varelager med udskudt moms og lån. Den kompensationsordning som man har lovet omkring dette, har blot forlænget pinen.
Erhvervsorganisationer synes, at regeringen er alt for forsigtig
Erhvervsorganisationer har bebudet, at åbningen er alt for forsigtig. De har ment, at erhvervslivet sagtens kan styre sikkerheden. De mener, at det er værd at tage en risiko. I Norge har man i skrivende stund netop besluttet at lukke butikker og restauranter i foreløbig 14 dage.
Og i USA så kom deres virus-ekspert, doktor Fauci med sit bud på, hvad der ikke skal åbne foreløbig:
- Biografer
- Restauranter
- Fitnesscentre
- Religiøse ceremonier
- Barer
- Unødvendige rejser med bus, fly eller tog
- Sportsbegivenheder
- Indendørs sammenkomster privat i hjemmet
- Koncerter
Man overtrumfede fag – ekspertisen
Organisationerne efterlyste en handlingsplan og en rækkefølge, hvordan virksomhederne kunne åbne. Men den plan var man langt fra tilfreds med. De satte sig over eksperternes fag-kendskab.
Men egentlig kan man vel fortænke erhvervsorganisationerne i dette. For det handler også om økonomi for de enkelte virksomheder. Der er stor forskel fra branche til branche. Og skal cafeer og restauranter åbne er det behov for planlægning.
Nogle virksomheder vil sikkert under genåbningen opleve fortsat fald i omsætning og økonomiske problemer så der er behov for en fortsat hjælpepakke. Der er behov for et sikkerhedsnet. Selv den mindste bevægelse kan skubbe den mindre virksomhed ud over afgrunden.
Ellermann vil åbne alt senest 1. maj
Måske har dette fået Venstre formanden, Jacob Ellermann til at love fuldstændig genåbning pr. 1. maj uden nogen form for restriktioner. Det vil sige restauranter, kulturbegivenheder er åbne og forsamlingsforbuddet er ophævet.
Man må dog sige, at dette er temmelig opsigtsvækkende. Han gambler med folkesundheden. En frisk udmelding, må man sige. På det tidspunkt har undertegnede som må betegnes som en ”ældre mand” endnu ikke modtaget første stik. Men sådanne udtalelser for næppe konsekvenser.
Danskerne er trætte
Jo det er rigtigt at danskerne er godt trætte af restriktioner. Men de færreste betragter den ikke mere som den store dræber. Men to tredjedel af vælgerne bakker stadig op om statsministerens linje.
Samfundet forbinder ikke krisen i samme grad med død og indlæggelser, men i højere grad med håb og fremtid. Der er sukken om lysere og friere tider.
Man står ikke mere sammen
I starten af nedlukningen følte folk at det godt nok var svært. Men man stod sammen for at bekæmpe truslen. Og det gjorde politikerne også. Men den energi er brugt. Det er som om at man har fået et mere lempelig forhold til krisen. Det er de samfundsmæssige problemer, der bekymrer os måske mere end risikoen for selv at blive smittet.
Alt stresser os. Når vi i øjeblikket ser masser af civil ulydighed, så skyldes det stres. Det er stigende bekymring for folks rettigheder. Man føler ens frihed krænket.
Folk er ellers meget tilpasningsdygtig. Men strammer man op, opfatter man det som mere truende
Danskerne har sparet 40 milliarder kr. under nedlukningen
Danskerne har gode muligheder for at skrue op for forbruget ved den delvise genåbning. Sydbank anslår, at danskerne har sparet 40 milliarder kr. under nedlukningen. De er klar til at forbruge godt hjulpet på vej af de feriepenge, som mange har fået udbetalt. Indlånet i de danske banker udgør efterhånden 1.000 milliarder kr.
Forbrugertilliden er godt nok faldet. Men hvis man kigger på forbrugernes vurdering af egen økonomi, så har den udviklet sig meget stabilt.
Men mon ikke supermarkeder og byggemarkeder nu må indstille sig på en lavere efterspørgsel. Mange har købt fladskærme og fået renoveret under nedlukningen
Voldsom tilbagegang
Nedlukningen kort før jul gjorde ondt og trak detailsalget ned. Det var et stort dyk. De lukkede butikker satte selvsagt en stopper for forbruget. Men det kunne have set meget værre ud, hvis ikke det lige havde været for onlinehandelen. De har i den grad haft fremgang.
Ifølge Danmarks Statistisk så faldt tøjsalget med 43, 3 pct. fra december til januar. Og måneden inden var der et fald på 28,6 pct. Dermed skulle det ifølge Danmarks Statistik være sket et fald på 56,4 pct. i forhold til sidste år. Men ved at sammenligne Mobile Pay transaktioner er faldet knap så stor. Men det er udenlandske webbutikker, der har haft glæde af danskernes tøjkøb.
Dansk Erhverv har kaldt nedgangen i detailsalget for en ”voldsom tilbagegang”.
Detailsalget falder
Detailsalget faldt med 5 pct. fra december 2020 til januar 2021. Forbruget af føde – og dagligvare, som udgør en stor del af den normale detailhandel er steget. Alligevel har nedlukningen sendt den samlede branche i minus.
Tallene er næppe overraskende, men alligevel særdeles nedslående særlig i betragtning af, at salget af dagligvarer steg med 4,3 pct.
Stigende nethandel på bekostning af den fysiske butik
Vintervarerne hober sig op. Moms og skat kan man låne sig til. Men det skal betales og de forårsvarer, som man har bestilt, skal også betales. Ja, vintervarerne bliver mindre og mindre værd.
Fra 2008 til 2017 forsvandt der knap 4.000 arbejdssteder inden for detailhandlen og Corona-krisen kan have forstærket dette pres. Spørgsmålet er, om folk nu er blevet vant til at handle på nettet. Forstærker nethandelen nu presset på den fysiske butik. Den udvikling, der skulle være sket i løbet af syv år, har nu udviklet sig inden for syv måneder.
Vindere og tabere i Corona-krisen
Det ser værst ud for rejsebureauer. De har haft en nedgang på 60 pct. i 2020 i forhold til 2019. Det ser også uhyggelig ud for hoteller, restauranter og teatre. Og det er de brancher som regeringen vil åbne til sidst.
Tabet er sket. Regningen bliver skubbet foran. Luftfarten og Hoteller er de store tabere. Onelinebutikker er de store vindere.
Danmarks Statistik har udarbejdet to lister med Corona-krisens tabere og vindere. Læg lige mærke til at det er tal fra 2020. Listen tager ikke hensyn til nedlukningen i 2021. Vi dykker ned i de to lister:
Vinderne:
- Internethandel, postordre m.v. +30, 4 pct.
- Computerspil og software + 10,2 pct.
- Detailhandel med forbrugerelektronik + 9,4 pct.
- Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr +8,3 pct.
Taberne:
- Tankstationer -13,4 pct.
- Detailhandel med beklædning og fodtøj -17,1 pct.
- Restauranter – 26,3 pct.
- Hoteller og restauranter – 31,6 pct.
- Teater, musik og kunst – 40,9 pct.
- Rejsebureauer – 60,5 pct.
- Luftfart – 61,1 pct.
Kilde:
Vores Facebook bliver opdateret flere gange om dagen. Se også vores digitale arkiv, der indeholder over 3.000 artikler. |
