Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Større vækst i den samlede detailhandel end i storcentrene 2005 tegner til et jubelår for detailhandelen

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 47 01 28 38 48 02 19 23 23 00 28 fax 36 48 02 198 aarrebo@adr.dk

Forbrugsfest i bymidterne

Større vækst i den samlede detailhandel end i storcentrene 2005 tegner til et jubelår for detailhandelen.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik med en opgørelse over udviklingen i de enkelte brancher viser en samlet fremgang i butikkernes kasseapparater for detailhandelen på 5,7 % i første halvår i år i forhold til første halvår sidste år, hvor fremgangen var på 3,1 %. Fra 3,1 % til 5,7 % er det vækstmæssigt set 84 % bedre end sidste år.

I hovedbranchegruppen: ”Beklædning, sko m.v." opnåede brancherne i gennemsnit en vækst på 13,3 %. Bedst gik det for lædervarer med +31,2 %, næstbedst for dametøj med +21,4 % og tredje bedst for herretøj med + 20,9 %. I en opgørelse fra Steen & Strøm, der driver 16 storcentre, er der i de 16 centre i første halvår opnået en vækst for beklædning og sko på 11 %.

For den samlede detailhandel blev det for de øvrige specialbrancher med udvalgsvarer til en gennemsnitlig branchevækst 8,0 %. Bedst gik det for forretninger med gaveartikler/brugskunst med +46,3 %, næstbedst for byggemarkeder med +30,3 % og tredje bedst for urmagere/guldsmede med +16,0 %. I de 16 storcentre blev det til en vækst på 7 % for de øvrige udvalgsvarebutikker.

For den samlede detailhandel blev det for hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" til en samlet vækst på 2,0 % i første halvår. Kolonialhandel (brugser, købmænd) gik tilbage med 2 %, supermarkeder kun frem med 0,7 % og discount "kun" frem med 4,5 %. Bedst gik det for gruppen: Andre specialforretninger med fødevarer med +13,3 %, næstbedst for slagtere med +10,3 % og tredje bedst for bagere med +7,1% . I de 16 storcentre havde dagligvarer en samlet tilbagegang på 1 % i første halvår.

Gruppen: Varehuse og stormagasiner måtte nøjes med en fremgang på kun 3,2 % mod den samlede detailhandel på 5,7%.

Sammenlignet med de 16 storcentre hos Steen & Strøm klarede den samlede detailhandel over hele linien sig mere end et mulehår bedre end storcentrene. Da udvalgsvarer dertil i høj grad sælges i specialbutikkerne i eller tæt på bymidterne ud over landet, så må der i første halvår i bymidterne have været en større vækst i udvalgsvarer end i storcentrene.

Dertil er storcentre i høj grad placeret på Sjælland, i hovedstadsområdet og er langt mindre dominerende vest for Storebælt. Mange centre i hovedstadsområdet har jo også status som bymidte, f.eks. Rødovre Centrum og Glostrup Storcenter.

Bliver 2005 vækstmæssigt set med +6 % dobbelt så godt som sidste år på +3,1 %

Danskernes tiltro til landets økonomi har ikke været højere de seneste 30 år. Det viser Danmarks Statistiks seneste måling af forbrugertilliden. Dertil med den nye lukkelov en benhård søndagskrig om kunderne, hvor kampen om julehandelskunderne allerede starter med søndagstilbudskrig i november, så novemberkøbte gaver ofte ender med at blive givet før Jul og nye gaver så købes i december. Det skete sidste år. Det giver tro på, at dette år vækstmæssigt tenderer til at blive næsten dobbelt så godt som sidste år. D.v.s. tæt på 6 % årsvækst mod sidste år på 3,1 %, hvor november gik frem med 8% og december med 6%. 2005 tegner til et jubelår for detailhandelen.

Det bliver resten af året en benhård kamp mellem storcentrene og bymidterne især om julekunderne i november og december. En kamp, hvor julepyntede bymidter flere med bymidtecentre har gode kort på hånden, men hvor for megen uenighed om søndagsåbent kan komme til at koste kunder til udenbys storcentre nogle stedet i landet..

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16