Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Kviklån med tårnhøj rente

Man kan ikke bruge ågerparagraffen. Man kommer ind i en ond spiral. Beløbet burde opgives i kroner og ører i stedet ÅOP. Man går direkte efter samfundets svageste i reklamerne. Man bruger også rollemodeller til dette. 40 pct. af kunderne er mellem 18 år og 30 år. Katastrofekursen bliver lagt. Op til 300 reklamer om dagen bruger man. Men forbrugerne har vel også selv et ansvar for køb. Burde skolerne ikke aktiveres i dette spørgsmål?

Man kan ikke bruge ågerparagraffen
Takket være tusindvis af impulsive og uvidende kunder er kviklånsfirmaer vokset i raketfart. Det er en guldgrube. I modsætning til andre lande har Danmark ikke et loft for hvor høje renter og udgifter firmaerne må køre med.

Kviklåns-branchen markedsfører sig selv meget aggressivt. De har åbenbart ingen etiske og moralske skrupler. Der er helt horrible renter og årlige omkostninger. At lånene ikke kommer under ågerparagraffen skyldes, at lånegiveren ikke kender låntageren personligt.

Straffelovens ågerparagraf skulle ellers være tydelig nok: 

  • For åger straffes den, som udnytter en andens persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen.

En ond spiral
Kviklånere tager ofte det ene lån efter det andet, fordi de er inde i en ond spiral. Det er selvfølgelig idiotisk. Men hvis man vil hjælpe de svageste, må regeringen se at komme i omdrejninger og lave et loft, inden blogger og rollemodeller lokker flere i fælden.

Det er svært for unge mennesker at gennemskue, hvor dyrt det er at klikke et kviklån hjem via mobiltelefon. Med de nuværende regler skal udbyderne kun oplyse de årlige omkostninger i procent, den såkaldte ÅOP. Men procenter er alt for abstrakte både for unge og gamle.

Egentlig burde man forlange, at udbyderne fortalte, hvad det rent faktisk kostede i kroner og øre at tage et kviklån. Dette ville nok holde de fleste langt borte fra de hurtige lån med de høje renter.

Det kan virke skræmmende at se præcist, hvad det på et år vil koste at tage et kviklån på 2, 4 eller 5.000 kr. Optager du eksempel et kviklån på 5.000 kr. med en årlig rente i procent på 500, er lånet steget til 30.000 kr. på bare et år, hvis du ikke har betalt lånet tilbage inden for lånets løbetid, der typisk kun er et par måneder.

Ofte sker det, at man ikke betaler de her kortfristede lån tilbage til tiden, og så tikker taxameteret.

Det burde oplyses i kroner og ører
Forbrugerrådet Tænk ser også gerne, at kviklåns-firmaet får pligt til at oplyse de årlige omkostninger i kroner og ører. Men det skal stadig være muligt at måle lånene på de årlige omkostninger i procent.

Det kan da godt være at hele forbrugerbeskyttelsen er bygget op omkring de årlige omkostninger i procent. Men hvad hjælper det, når hverdagens finansielle forbrugere ikke aner, hvad ÅOP er.

Ifølge en undersøgelse som analyseinstituttet YouGov har lavet for Nordea er det kun hver fjerde unge under 26 år, der ved, hvad ÅOP står for.

Direkte efter samfundets svageste
Flere selskaber, som formidler kviklån og gambling på nettet, går direkte efter samfundets svageste med skjult reklame. Politiken har fundet en række reklameartikler, som omtaler kviklån positivt over for børn og dårlige betalere. Det var ikke markeret som reklameindhold, selv om dette er et krav ifølge markedsføringsloven. Det gælder for eksempel hjemmesiden kunforboern.dk. Hjemmesiden har mottoet: ”Voksne ingen adgang”

Siden henviser til et kviklån med en rente op til 759,79 pct. Men efterfølgende er artiklen blevet fjernet. Men eksemplet viser vel også, at myndighederne er ude af stand til at tjekke reglerne. Her var budskabet pakket ind i en artikel.

Man bruger rollemodeller som reklamesøjle
Også bloggere laver reklame for kviklån. De dygtigste inden for denne disciplin kan tjene op til 100.000 kr. om måneden. Og det er ikke kun skønhedsprodukter, som de lancerer. Det er også kviklån.

Således lagde Lenny Pihl en video op på Instagram: 

  • Hvis du sidder derude lige nu og mangle lidt ekstra penge til en ferie eller en ny telefon eller whatever, så skal du bare lige swipe op her, så kan du låne fra 100 og op til 10.000 kr. 
  • Altså, det er fucking genialt. Jeg kunne godt tænke mig en ferie, Ku’ du’ Swipe op”

Ja gjorde man så det, kom man direkte ind på Turbolåns hjemmeside. Firmaet har samme ejer som Bonuslån. De tilbyder, at du kan låne op til 10.000 kr. i 120 dage. Nemt lover firmaet. Dyrt siger kritikerne. Låner du 5.000 kr. skal du regne med at betale 7.575 tilbage.

Turbolån har ikke engang den højeste rate i branchen. Men firmaets ÅOP betyder ifølge Turbolåns egne udregninger – at hvis man låner 10.000 kr. og ikke afdrager som aftalt, vil gælden efter et år være fordoblet.

40 pct. er mellem 18 og 30 år
Fra 2010 til 2013 er antallet af lånetagere syvdoblet. Regeringen indførte en regel om 48 timers betænkningstid. Men disse kviklånsselskaber er ikke tabt bag en vogn. De kaldte det så bare kassekredit. Så var det ikke noget at komme efter.

Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen vurderede i 2017, at der var kortfristede forbrugerlån i omløb mellem 600 og 800 millioner kroner.

I 2018 blev der udstedt hele 78 pct. flere kviklån end i 2017. I samme periode har 13 udbydere i gennemsnit haft en bruttoavance på 58 pct. Tænk og Trygfonden har beregnet at 40 pct. af kunderne var mellem 18 år og 30 år.

Katastrofekursen bliver lagt
Fornøjelsen for dem, der optager lånet er kortvarig. Den første opkrævning finasieres med yderligere et kviklån. Så er Katastrofekursen lagt. I løbet af kort tid har låneren sat sig i gæld på op til flere hundrede tusinde kr. Før eller siden opdager personen, typisk en mand mellem 18 og 29 år, at han synker ubehjælpelig i økonomisk kviksand. For sent.

300 reklamer – om dagen
En beregning lavet på baggrund af tal fra Kantar Gallup viser, at der sidste år – hver eneste dag – blev sendt 300 reklamer for de såkaldte kviklån og online forbrugslån alene i radio og på TV.

Ja man har endda kunnet se, at kviklånsselskaber har sponseret programmet ”Luksusfælden” på TV3. Det er et program, som hjælper dybt forgældede danskere med at komme ud af deres gældsproblemer. Ja nogle af problemerne er opstået ved at disse familier netop har optaget lån i kviklånsselskaber i stor stil.

Blandt forbrugerne mener godt 8 ud af 10, at der skal stilles skrappere krav til markedsføring af kviklån og lignende lån.

Procenter fra 15 – 50 pct. er foreslået
Det virker som alfonseri. Egentlig burde kviklånsfirmaer have muligheder for bedre at kreditvurdere nye kunder.

En lovfæstet begrænsning af de årlige omkostninger må være oplagt. Men hvor skal grænsen ligge. SF foreslår 15 pct. Forbrugerrådet Tænk foreslår 20 pct. Mens bankernes interesseorganisation Finans Danmark foreslår 50 pct. Ja man skal vel have plads til at trække nok renter, hvis du overskrider din lønkonto. De pæne bankfolk skulle jo nødig rammes af en ny, mere veldefineret ågerparagraf.

En arbejdsgruppe er sat i værk for at finde ud af, hvad man gør. Skal der indføres mere forbrugerbeskyttelse i forbindelse med kviklån?

45 pct. af lånene er højst 3.000 kr.
På den anden side må man vel konstatere, at disse selskaber også opfylder en nyttig funktion. At de så tager for sig af renter og omkostninger, ja det er en anden sag.

Det kan være svært at forhindre mennesker i at opføre sig økonomisk dum og uansvarlig. Forbrugerombudsmanden har i marts i år også lavet en undersøgelse. Den bør også inddrages, når nu man skal opsætte en lovgivning på området.

Han konkluderer, at 45 pct. af lånene er højst 3.000 kr. Han kritiserer virksomhederne for ikke i tilstrækkelig grad at kreditvurdere ansøgerne. Men er det i grunden tid til det fra virksomhedernes side?

Forbrugerne har også et ansvar for sine køb
Forbrugeren har vel også et ansvar for sine køb? I 2014 foretog megafon en undersøgelse, der viste, at 40 pct. af dem, der optog et lån, fortrød.

Burde skolerne ikke aktiveres?
Burde man ikke i forstærket grad undervise i privatøkonomi i folkeskolen? Eller måske også i negrebet ”digital og økonomisk dannelse?

Man kan gå ind oh tjekke på sammenligningstjenesten ”Santino.dk”. Og så er der også ”Pengepungen” og ”Digitalfinanspris”. Endelig er det også appen ”Spiir”.

Man anbefaler kviklån på kommunen 

  • Vi har vejledt borgeren, som vi skal. Og borgeren kan så træffe den afgørelse, man vil efterfølgende.

Sådan siger Syddjurs Kommune til TV2 Østjylland.

Udmeldingen kommer efter, at den 62 årige kontanthjælpsmodtager A.S blev anbefalet af en sagsbehandler at optage et kviklån for at få råd til en omfattende tandlægebehandling.

Også selv om hun ifølge TV2 Østjylland med sådan et lån kunne ende med at betale det dobbelte af, hvad behandlingen ellers ville koste hende kontant.

A.S. har voldsomme tandsmerter og har fået et prisoverslag. Det lyder på 31.000 kr. Syddjurs Kommune dækker 65 pct. af regningen fordi hun er kontanthjælpsmodtager. Det efterlader den resterende del af regningen – knap 11.000 kr. til A.S.

Eneste land i EU, der ikke har et loft
21 lande i EU har lagt loft over de renter og omkostninger som private lånefirmaer har ret til at opkræve til deres kunder. Forbrugerrådet Tænk mener, at der skal være et loft på 20 pct.

Hvad siger lånefirmaerne?
Ja de vil da gerne have en bedre og mere regulering af forbrugslån. Men de ønsker, at denne regulering også skal ske for bankerne. Som de siger, så udgør kviklån kun 2 pct. af den misligholdte gæld. Kviklånsfirmaerne mener, at den store skurk er bankerne og lån forbundet med varekøb.

Man kan ikke genkende at andelen af kviklån, der ikke betales tilbage er vokset med 40 – 50 pct. Og så overholder man landets love, siger man. Og det med, at man udnytter de allersvageste er heller ikke rigtigt, siger man. Ja hver anden, der søger lån, bliver afvist.

Kilde: 

Husk, at du kan gå ind i vores digitale database og finde over 3.000 artikler. Brug søgefunktionen og indtast det du gerne vil vide mere om. Husk også på, at vores database bliver opdateret flere gange om dagen.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16