Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i november 2019

Kommuner redder julebelysning rundt omkring. HK – Formand: 2.400 job er forsvundet fra detailhandlen som følge af gratis virksomhedspraktik. Lokal brugsuddeler tildelt ”Danish Retail Award”. Medicinmangel på apotek. Hver tredje købmand lukker. Vi er nogle af dem, der handler mest på nettet. 150.000 falske websider politianmeldt. Forbrugslån drøner derudaf. Danskerne skal have pungen op af lommerne. De får 32 mia. kr. mere i år. Butikslejen stiger stadig. Magasin er danskernes favorit. Netto – medarbejder fik en skalle, fordi kødet var for dyrt. Vi behandler ikke butiksmedarbejdere særlig godt.

Kommuner redder juleudsmykning
Butiksdød får kommuner til at betale for julepynt. Det sker, samtidig med at der spares på børn og ældre. Der er færre butiksejere til at betale til fælles indkøb af guirlander, lyskæder og juletræer.

Flere steder i landet er handelsforeninger presset økonomisk og det får kommuner til at træde til med større bidrag i et forsøg på at redde julehandlen. I Nyborg har byrådet ekstraordinært bevilliget 750.000 kr. til julebelysningen i byens gader.

Desuden har kommunen forpligtet sig til at betale 150.000 kr. til driften.

I Roskilde har kommunens erhvervsudvalg bevilliget 300.000 kr. til julebelysning og træer på torvet. Det handler om at bringe folk sammen og skabe noget fysisk handel som alternativ til onlinehandlen.

Mange kæder undlader at betale til fællesskabet. De er fløjtende ligeglade. Fra 2008 til 2016 er der ifølge Dansk Erhverv forsvundet 3.034 butikker. I den tid er hver tredje boghandel, hver fjerde skobutik og hver femte tøjbutik er lukket.

På Nørrebro vil der være julebelysning i Elmegade og Blågårdsgade.

For Nørrebrogades vedkommende blev tilskuddet fra det offentlige mere end halveret på trods af, at Nørrebro Handelsforening har haft stigende underskud. Man har fra foreningens side tilbudt det offentlige, at overtage det hele. Men det har man sagt nej til.

HK – Formand: 2.400 job er forsvundet fra detailhandlen
På grund af ulønnet praktik er 2.400 job forsvundet fra detailbranchen, siger formand for HK Hovedstaden, Christian Grønnemark. Han mener, at store kæder som Salling Group og Coop spekulerer i at udnytte ordningen om ulønnet virksomhedspraktik i en høj grad, der gør det svært for ledige, at finde et almindeligt job i branchen siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Han mener også, at det er konkurrenceforvridende over for de små købmænd, som ikke kan tage folk i virksomhedspraktik. Værdien med de 2.400 jobs er ca. trekvart milliard, som de store supermarkeder sparer, siger HK – formanden. Kun 15 pct. af praktikanterne bliver ansat i almindelig stilling bagefter.

Lokal brugsuddeler blev tildelt ”Danish Retail Award 2019”
Anders Nielsen, SuperBrugsen Nørrebrogade har ved en ceremoni på Børsen fået tildelt ”Danish Retail Award 2019”. Han overtog butikken i 2011. Det er nok ikke det nemmeste sted at drive et supermarked. Kunderne er de mest bevidste i landet. Rekrutteringen af medarbejdere er også en udfordring. Ofte er udskiftningen stor. Men i løbet af e otte år har Anders øget omsætningen med 30 pct og overskuddet endnu mere. Kundernes tilfredshed er steget markant og det kan man også sige om medarbejdernes glæde ved at arbejde i butikken.

Hvad er hemmeligheden? Ja det er købmandsskab og kernen i dette er glæden ved at sælge varer, tillid til medarbejderne, respekt for kunderne og fornemmelser ikke blot for hvad de vil købe i morgen men også til næste år.

Han har den butik i Danmark med størst økologisalg med det nyeste inden for veganske – vegetarretter m.m.

Medicinmangel på apoteket
Syge danskere oplever hyppigere, at de ikke kan få deres medicin på apoteket. Andre oplever kraftige prisstigninger. Åbenbart kniber det med at finde alternativer. I Region

Hovedstaden er der således nærmest konstant et par hundrede lægemidler udgåede eller i restordre.

Det betyder ikke alene serviceforringelser. Men det kan også gå ud over patientsikkerheden. Og det skal vel ikke overlades til den enkelte patient, apoteker eller læge at finde en løsning. Det må vel være Lægemiddelstyrelsen.

Hver tredje købmand lukker inden for tre år
En ny prognose over udviklingen blandt danske dagligvarebutikker spår massive butikslukninger over de næste 10 år. Hver tredje danske købmand vil om 10 år være lukket, lyder forudsigelserne.

Min Købmand vil miste 95 butikker, så der på landsplan kun vil være 60 butikker tilbage i 2029. Mens forudsigelserne for Spar – kæden lyder, at 42 butikker vil lukke, og at der om 10 år vil være 87 Spar-butikker tilbage.

Det er presset fra lavprissupermarkederne, der åbner i lokalområderne og den generelle strukturudvikling, som årsag til butikslukningerne.

Inde i byerne er det flere popup-shops, cafeer og Showrooms, der kommer til at fylde op i bylandskabet.

Vi er nogle af dem, der handler mest på Internet
Vi handler mere og mere på internettet. Der 24 pct. flere handler end for 10 år siden. 74 pct. af befolkningen har inden for de sidste tre måneder købt varer på Nettet. Kun englænderne handler mere end os på nettet.

Men med dette kommer der også problemer. Således har 37 pct. af dem, der handler på nettet oplevet dette inden for det sidste år. Det er noget mere end 2009, hvor tallet var nede på hele 8 pct.

Der er leveringstid, tekniske problemer og svindel. 

  • Danskerne handlede sidste år for hele 133,5 mia. kr. 
  • 54 pct. af de danske forbrugere handler fra deres mobil 
  • Den danske storforbruger er en mand mellem 45 – 54 år og fra København
  • Over halvdelen af de danske forbrugere har afbrudt et køb, fordi den samlede pris inkl. Levering var for høj 
  • På 10 år er andelen af ældre, der handler på nettet, tredoblet. Sidste år var tallet 55 pct. af danskerne mellem 60 og 74 år. 
  • 18 pct. af internethandlerne brugte over 7.500 kr. om måneden på nettet. 
  • Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU’ s grænser (56 pct.) 
  • Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.) 
  • Blandt kvinderne er andelen 43 pct. og 19 pct.

150.000 falske webbutikker politianmeldt
To ud af tre butikker markedsfører sig på dansk eller tilbyder at handle i danske kroner. Men fælles for siderne er, at de alle sammen er registreret på udenlandske domæner som ender på blandt andet com eller net.

Det er Bagmandspolitiet, der skal efterforske de politianmeldte websider. Men det er et besværligt arbejde fordi alle butikker er styret af udenlandske bagmænd.

Ud over at snyde forbrugerne bidrager fuphjemmesiderne også til at skævride konkurrence og at ødelægge tilliden til e – handel.

Forbrugslån drøner derudad
Flere forbrugere optager hurtigere forbrugslån, herunder kviklån. Således er disse steget med en milliard kroner, så de nu beløber sig til 17,9 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Omkring tredjedel af lånene er ydet med en eller anden form for sikkerhed. Den sidste tredjedel er lånt ud, uden at kunderne skulle stille nogen form for sikkerhed. Det har betydet højere renter og omkostninger, fordi der er større risiko for ikke at få pengene igen.

Danskerne skal have pungen op af lommerne
Danskerne skal have pungen op af lommerne. Den globale økonomi er rystet af en svag tysk økonomi, Brexit og handelskrig. Det giver problemer for vores eksport. Hvis opsvinget skal fortsætte næste år, er det afgørende, at danskerne sætter deres privatforbrug i vejret.

Den ene motor er eksport, og den anden er netop privatforbrug. Økonomien på nogle af vores største eksportmarkeder ser ud til at vakle. Danskernes vilje til at bruge penge bliver den mest afgørende faktor for væksten.

Alle forudsætninger er til stede. Der er jobfremgang, lav inflation og lav rente. Danskernes privatforbrug er omkring 1.000 mia. kr. om året. Det svarer til ca. 170.000 kr. pr. dansker. Omkring 10 pct. af vores privatforbrug går til indkøb af fødevarer. Drikkevarer og tobak samt beklædning og fodtøj står for henholdsvis små 5 pct. og 4 pct.

Men vores privatforbrug består af meget mere end indkøb i detailhandlen. Det er eksempelvis også udstyr til vores bolig, køb af medicin og køb af køretøjer.

Vi er blevet meget forsigtige, og det forventer vi, kommer til at vare ved. Men meget opsparing udelukker ikke at vi bruger noget mere. Det er plads til det.

Forbrugertilliden fik yderligere et hak nedad i november måned. Krisefrygten er ved at få tag i de danske forbrugere. Egentlig er det ”bekymrende”, da det normalt ligger en dæmper på både privatforbruget og investeringerne.

Privatforbruget udgør 46 pct. af det samlede danske nationalprodukt.

Danskerne har fået 32 mia. kr. i år
Danskerne har i alt fået et plus i deres disponible indkomst i år på i alt 32 mia. kr. Det kan man da kalde en solid økonomisk indsprøjtning. Inflationen ventes på mindre end 1 pct. og lønstigningerne på 2,5 pct. Det peger på en reallønsstigning på 2,5 pct.

En anden stor bidragsyder har været rentefaldet, som har gavnet mange boligejere. Men privatforbruget har udviklet sig meget langsommere end indkomsten.

Butikslejen stiger stadig
Der er fuld gang i en større omstilling, hvor mange butikker bliver bygget om og får nye lejere. Endnu er det forholdsvis fredelig hos de fleste butiksejere. Det seneste år er lejen steget med 2,7 pct.

Udviklingen er lidt overraskende, fordi brancheorganisationens egne forventninger peger på faldene huslejer. Og det er tegn på, at privatforbruget går mod en opbremsning. Forbrugertilliden er lav. Folk fornemmer en markant tilbagegang for dansk økonomi. Og så reagerer man ved at holde igen.

Forbrugertilliden er den laveste i tre år.

Måske kan dette sætte gang i strukturelle ændringer, der kommer fra nethandlens vækst.

Magasin er danskernes favorit
YouGov har spurgt om deres holdning til shopping - centre. 

  • 36 pct. oplyste, at de slet ikke kan lide at handle i shopping – centre 
  • 37 pct. kan lide det i nogen grad 
  • 26 pct. kan meget godt lide at handle her 
  • 71 pct. af kvinderne kan i meget høj grad lide at handle i shopping – centre mod 54 pct. af mændene.

Magasin, som har filialer i landets største byer, ligger suverænt i toppen af rankingen målt på positiv indtryk. 39 pct. af danskerne har et positivt indtryk af varehuset. Fields og Salling ligger nummer to og tre.

Hvordan ser det så ud i hovedstadsområdet? 

  • Magasin 47 pct. 
  • Frederiksberg Centret 43 pct. 
  • Lyngby Storcenter 40 pct. 
  • Fields 36 pct. 
  • Fisketorvet 36 pct.

Netto – medarbejder fik en skalle – kunde utilfreds
En 19 – årig medarbejder i Hundested fik forleden tildelt en skalle. Den unge medarbejder blev hævet over disken og tildelt en skalle. Kunden var sur over prisen på en pakke kød.
- Dumme kælling – lille lort – luder – møgfisse

Det bliver i stigende grad langet andet end høflige vendinger og varer over disken, når danskerne handler ind i landets detailbutikker.

I sommers kørte HK – Handel en kampagne. Her svarede 68 pct., at de har oplevet kunder, der har talt nedladende eller grimt til dem, mens 13 pct. har oplevet verbale trusler. Fem procent svarede, at de har oplevet at blive udsat for fysisk vold af kunder.
Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan møde ind på arbejde uden at være bekymret for, om nogle kan finde på at overfalde en fysisk. Det hører ingen steder hjemme. Det er hovedrystende dumt. Hvad i alverden er det der sker. Hvor er vi på vej hen, lyder det fra HK – Handel.

I den lette ende er kunder ”kun” ubehøvlede. I den ”tunge” ende får ekspedienter smidt alt fra campingstole til svinemørbrad efter sig.

Det som ofte får kunder op i det røde felt er ikke noget den enkelte ansatte træffer beslutning om. Det kan være prisfastsættelse eller hvor mange varer, der købes ind til den enkelte butik. Det er ofte butikschefen eller varechefen, man skal klage til.

Herfra vil vi opfordrer alle vore læsere til behandle folk ordentlig. Vi vil jo alle sammen gerne have det godt på vores arbejdsplads. De er bare mødt ind for at passe deres arbejde – butiksmedarbejderne. 

  • Dette var denne måneds besøg i dansk detailhandel. Vi er tilbage i næste måned. Hold øje med vores facebookside, der bliver opdateret flere gange dagligt. Hvis du vil vide mere om detailhandel, så kan du finde en masse i de over 3.000 artikler, der ligger i vores arkiv. Brug søgefunktionen.

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16