Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Social Dumping (10)

Fagbevægelsen holder øje med EU’ s mindsteløns-lov. Arbejdstilsynet har fået en saltvandsindsprøjtning. Det er også galt i Hotel – og restaurationsbranchen. Vejledning i omgåelse af overenskomstmæssig løn. Efterbetaling af 600.000 kr. til to pakistanske brødre. De venter på dansk politi i Polen. Og politiet har netop afsluttet deres undersøgelser. Speditørerne indfører etiske regler, men medlemmerne behøver ikke at overholde dem. Heller ikke i nattelivsbranchen på restauranter og natklubber er det almindelig med overenskomster. Det er utidssvarende, siger man. Man kører egen restaurations – garanti – ordning.

Fagbevægelsen holder skarpt øje
EU – kommissionen har foreslået, at der skal indføres mindsteløn i alle EU – lande. Denne gang lyder truslen alvorlig. Denne nye leder, Ursula von der Leyen har bebudet, at der kommer et forslag inden for 100 dage.

Det er ingen hemmelighed, at regeringen er store modstandere af sådan en ordning. Det vil få fatale konsekvenser for den danske model. Den bygger på et ligeværdigt forhold mellem parterne. Modellen er selve fundamentet i danske lønmodtagers gode og ordnede forhold. Hvorfor EU skal blande sig i dette, er nærmest uforståeligt.

I lande som Rumænien og Bulgarien er det ikke noget, der minder om den danske model. Og det kan da være, at de allerfattigste arbejdere i Europa nu kan få smør på brødet. Men man skulle tro, at det bedre at EU gjorde noget ved korruption og nedbringe kriminaliteten i de lande i stedet for.

Problemet for Danmark er, at alle ikke er dækket af en overenskomst her i landet. Og vil EU så acceptere et system, der ikke gælder for alle.

Arbejdstilsynet har fået saltvandsindsprøjtning
Arbejdstilsynet har fået en saltvandsindsprøjtning på 460 millioner kr. frem mod 2022. Det er en massiv oprustning i kamp mod social dumping. Problemet med social dumping er ikke, at der kommer udlændinge til Danmark og arbejder. Problemet er, at man udnytter desperate menneskers situation til at presse dem i løn – og arbejdsforhold, hvilket i sidste ende går ud over danske kollegaer og det danske arbejdsmarked.

Mange udlændinge kommer til Danmark og arbejder i en kort periode og så rejser de hjem igen. Men hvis de udlændinge, der kommer til Danmark, bliver udnyttet, misbrugt og underbetalt, så er det en bombe, der presser vores arbejdsmarkedsmodel og danske kollegaer.

Udlændinge må gerne arbejde i Danmark, så længe det foregår under ordentlige løn – og arbejdsvilkår. Og det har vores efterhånden 10 artikler i denne serie vist, at sådan er forholdene langt fra.

Det er også galt i Hotel – og restaurationsbranchen
De fleste kender Anh Lé, som er TV – kok. Hun er ejer af den hæderkronede restaurationskæde LéLé, som ofte er blevet fremhævet som en lysende succes. Den er gået konkurs, men man fortsætter under et andet navn.

Adskillige medarbejdere har arbejdet 200, 300 og op mod 400 timer om måneden. Her overskrides 48 – timers reglen. Det vil sige, at nogle arbejdere har arbejdet 15 timer i døgnet og det er også i strid med 11 – timers reglen. Den gennemsnitlige arbejdstid for en normal arbejdstid om måneden er på 150 timer.

I den københavnske hotel og restaurationsbranche er der talrige af lignende sager. Alle medarbejdere, der konsekvent har arbejdet over 200 timer om måneden er udlændinge.

Der er lovgivning og arbejdstid. Og den omfatter 11 – timers reglen, reglen om et ugentlig fridøgn og 48 – timers reglen. Den sidste regel betyder, at målt over en periode på fire måneder må højst udgøre 48 timer pr. uge.

Underbetaling i 118 barer og nat – klubber i Danmark
Det nordiske bar – imperium Rekom Group, der ejer 118 barer og nat - klubber i Danmark, Norge og Finland ifølge 3F ”systematisk grov underbetaling”. De 85 af virksomhederne ligger i Danmark. Man har næsten 3.000 ansatte på nordisk plan. De ansatte bartendere og tjenere får kun 105 kr. i timen. Og det er uanset om de arbejder i dagtimerne, om aftenen eller om natten. De får ikke pensionstillæg eller søn – og helligdagsbetaling.

Basseret på Netavisen Pios beregninger går en fuldtidsansat Rekom – medarbejder glip af mere end 110.000 kr. hvert år. Til gengæld kan de ansatte købe alkohol til 1/3 af prisen.

Fra virksomheden lyder det over for Netavisen Pio, at tilslutningen til overenskomst for nattelivsbranchen nærmest er ikke – eksisterende. Man har tilsluttet sig Restauratørernes Garantiordning, der er udtryk for, at man følger den højeste almindeliget anvendte og anerkendte standard for løn og arbejdsvilkår i nattelivsbranchen. I Rekom finder man ikke overenskomster tidssvarende.

Vejledning i omgåelse af overenskomstmæssig løn
Vi har hørt om talrige byggesager, hvor social dumping er hyppige. Nu har rekrutteringsfirmaet Baltic Workforce på Facebook reklameret via en video. Man reklamerer med ublu enterpriseløsninger, der kan hjælpe virksomheder med at omgå overenskomsten.

Man tilbyder billig østeuropæisk arbejdskraft til det, de selv kalder en ”konkurrencedygtig timeløn”. I videoen præsenterer en kvinde sig som ”virksomhedsejeren Louise uden at oplyse hverken efternavn på sin virksomhed eller hvilken virksomhed, det drejer sig om.

Hun fortæller, at hun har sparet ”rigtig mange penge” ved at rekruttere billig arbejdskraft gennem Baltic Workforce. Hun fortæller, hvordan man kan undgå at betale overenskomstmæssig løn – også selv om ens virksomhed er overenskomstdækket.

I videoen får man at vide, at firmaet er Danmarks største formidler af udenlandsk arbejdskraft fra Polen, Litauen og Rumænien. Man sparer op til 45 pct. på den almindelige løn selv efter at rekrutteringsfirmaet har taget deres andel.

Igen engang er der tale om unfair konkurrence over for dem, der følger spillereglerne. Men disse entreprise-konstruktioner gør det svært for fagbevægelsen at dæmme op for underbetalingen af de østeuropæiske ansatte.

Entrepriser bruger såkaldt CVR – rytteri. Og så kniber det med det fagretslige system.
Efterbetaling på 660.000 kr.
Et eksempel fra den virkelige verden i byggebranchen er sagen om to pakistanske brødre, der blev lovet mellem 33.000 og 35.000 kr. om måneden. Men ofte modtog de blot 2.000 – 4.000 kr. om måneden. Men nu har LG – Lønmodtagernes Garantfond hjulpet dem til en efterbetaling på 660.000 kr.

LG er som de fleste sikkert ved, en fond som alle landets arbejdsgivere betaler til. Fonden kan dække ansattes tab af løn eller feriepenge, hvis den virksomhed, hvor de arbejder, går konkurs. Og det er meget typisk for mange byggefirmaer, der bliver dømt for underbetaling.

Pakistanerne arbejdede ifølge dem selv op til 50 timer om ugen med blandt andet at bygge villaer i Holbæk. Efterfølgende har Center for menneskehandel konkluderet, at de to pakistanere, samt en landsmand fra samme byggefirma – været offer for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark.

I august 2018 anmodede Skat om at få DK Builders opløst med henvisning til manglende betaling af moms og afgifter for 900.000 kr. Byggefirmaet kom derefter under opløsning og senere konkurs.

Man kan så undre sig over, at arbejdsgivere, der snyder medarbejdere eller ansætter medarbejderne under kummerlige dumpingforhold kan slippe for selv at betale den regning, de efterlader, og lade LG dække omkostningerne.

I marts 2019 dømte Arbejdsretten DK Builders til at betale to millioner kroner i manglende løn til medarbejdere samt 390.000 kr. i bod til 3F for brud på overenskomsten.

De venter på dansk politi i Polen
I Polen venter man også på en afklaring om Kurt Beiers chauffører i Padborg var udsat for mulig menneskehandel. Men dansk politi er efter over et års efterforskning endnu ikke færdig med undersøgelserne. I Polen er man i gang med en lignende efterforskning.

Den polske sag drejer sig om 10 filippinske lastbilchauffører fra Beier – koncernens polske transportvirksomhed HBT samt den polske virksomhed Andersen Euro – handel, som deler adresse med Beier-selskabet i Koszalin i det nordlige Polen.

Nu venter vi på Anklageren
Lige inden deadline får vi at vide, at politiet har afsluttet sine undersøgelser. Nu skal anklagemyndigheden så vurdere sagen. Anklagemyndighederne skal vurdere, om der kan rejses tiltale for menneskehandel.

Det kan være at både anklagemyndigheden og forsvaret vil have foretaget flere undersøgelser.

Center for menneskehandel konkluderede, at der var tale om menneskehandel. De retter sig efter FN’ s definitioner af menneskehandel. Politiet derimod efterforsker ud fra den danske straffelov. En bagmand kan idømmes maksimalt op til 10 års fængsel.

Speditørerne indfører etiske regler, man ikke behøver at overholde
Brancheorganisationen Danske Speditører har lavet en sæt etiske regler, der stiller krav til speditørerne og til de vognmænd, der er underleverandører for speditørerne. De nye regler kalder man – Code of Conduct – betyder, at danske speditører forpligter vognmændene til at kræve og kontrollere, at regler om køre-, hvile – og fritid overholdes.

Det er blandt andet også et krav om at stille basale og ordentlige overnatningsfaciliteter til rådighed.

Chaufførerne skal tilbydes privatliv og adgang til basale faciliteter som toilet, bad, vaskemaskine og selvfølgelig en ordentlig seng at sove i. Blandt medlemsvirksomhederne er transportgiganter som DSV og Blue Water. Men medlemsvirksomhederne er ikke forpligtet til at tilslutte sig de nye etiske krav.

Men de nye regler møder kritik, således fra i erhvervs – og arbejdsgiverforeningen Dansk transport og Logistik. Her mener man ikke, at disse regler kan forhindre en ny Kurt beier – sag.

Man mener, at reglerne skal være skarpere og mere forpligtende. Det hele står og falder om speditørerne vil gå ind i det. Men man mener også, at de etiske regler indeholder en del ansvarsfraskrivelse. Kulturen skal ændres.

Men speditørerne forsvarer sig og fortæller, at branchen er bedre end deres rygte. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er også kommet med et forslag til politikerne. 

  • Du kan læse de første 9 artikler om Social Dumping på vores hjemmeside. Brug søgefunktionen og gå ind i databasen. Husk at vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16