Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er arbejdsløse akademikere luddovne?

Har borgmester Cecillia Lonning – Skovgaard ret i, at akademikere er luddovne? Bliver reglerne fulgt? Der er 6.000 ledige akademikere i København. Beskyldninger afvist af A – kasser. Hvad med jobcentre – de koster 16 mia. kr. at drive. Bør vi ikke kigge på vores uddannelsessystem? Efterhånden uddannes der så mange akademikere, at de er ved at fortrænge HK’ er i administrative jobs. Nedvurdering af dem, der sidder ved kassen i Netto. Flere burde have en erhvervsuddannelse. Godt nok er flere akademikere kommet i arbejde, men der er også blevet mange flere af dem. Løntilskud vil føre til misbrug. Problemer med omgåelse af regler. I Aalborg og Odense kender man ikke til disse problemer. Borgmesteren siger, at diskussionen har været nødvendig. Der er brug for lovmæssig klarhed.

Har borgmesteren ret i, at akademikere er luddovne?
I øjeblikket er en kæmpe debat i gang. Og den blev startet af en borgmester i København. Udmeldingen kom efter en undersøgelse.

Borgmesteren mener ikke, at akademikerne opfylder deres forpligtigelse til at gennemføre en tilstrækkelig bred jobsøgning til at søge et job under deres niveau. Jo, Cecilia Lonning – Skovgaard har kaldt dem luddovne.

Men har borgmesteren noget at have dette i? En ny undersøgelse viser, at hver femte dimittend i København med en lang videregående uddannelse har været ledig i mindst seks måneder et år efter at have afsluttet studiet.

Bliver reglerne fulgt?
Bormesteren mener, at det er farligt, når a – kasserne undlader at sanktionere medlemmer med en begrundelse om, at akademikere og humanister er tiltænkt noget større. Når kommunen siger, at de skal tage et lavere niveau, så er signalet fra a- kassen, at det skal de bare glemme alt om, siger borgmesteren.

Det har åbenbart ingen konsekvenser for de ledige akademikere mener borgmesteren, der mere end antyder, at reglerne ikke bliver fulgt.

Der er 6.000 ledige akademikere i København
A-kasserne har et stort sekretariat og brug for medlemmer til at betale deres omkostninger, men samfundsmæssigt er det jo skørt, siger Cecillia Konning – Skovgaard.

Problemet er også, at der er ca. 6.000 ledige akademikere bare i København. Det er et samfundsproblem, mener borgmesteren.

Borgmesteren sagde også: 

  • Man skal ikke have været længe i systemet som arbejdsløs akademiker, før man opdager, at jobcentret ganske vist skubber på og siger, at man skal søge flere job, fordi man i jobcentret har opdaget, at man er luddoven, at man ikke gør det.

Beskyldninger afvist af A – kasser
Beskyldningerne er blevet afvist af a- kasserne. De henviser til, at de bliver kontrolleret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Og herfra er der stort set ingen anmærkninger. Man savner her dokumentation for de påstående beskyldninger fra borgmesteren.

Det er nedvurderende og respektløs over for unge, der forgæves forsøger at finde et job.

Men selvfølge er arbejdsløse akademikere hverken mere alle mindre end alle os andre. Nu er der vel også forskelle på jobcentre rundt omkring. Men så vidt vides så er den pågældende borgmester chef for jobcentrene i Københavns Kommune.

De unge kandidater er vel ikke mere forkælede og kræsne end andre. Måske er arbejdsgivere så pressede at de ikke har tid til at oplære nyuddannede akademikere.

Hvad med jobcentrene – de koster 15 milliarder, at drive?
Borgmesteren mener også, at a – kasserne kræver for lidt af de ledige i forhold til de job, som de søger.
Men det er som om, man ikke må tale negativt om jobcentre herhjemme. De koster trods alt 15 milliarder kroner at drive. Succesraterne er forbløffende lave.

Et projekt i Københavns Kommune til 14 millioner kroner havde en succesrate på fire procent. Berlingske Tidende har fundet ud af, at jobcentrene i gennemsnit bruger 500.000 kr. for at få en ledig i arbejde.

Bør vi ikke kigge på vores uddannelsessystem?
Men det er ikke kun jobcentrene, der fejler. Det går vores uddannelsessystem også. Flere og flere går i gymnasiet. Det er måske finere i manges øjne. For i øjeblikket er det håndværkere, der er brug. Og der i høj gradbrug for folk med erhvervsuddannelse.
Flere og flere går på universitetet i stedet for at prøve arbejdsmarkedet. Og universiteterne får penge efter, hvor mange kandidater, som de uddanner. Der er kamp om at producere kandidater. Der er eksempler på, hvor 50 pct. ikke finder arbejde med et virkefelt inden for det studium, de har taget en uddannelse.

HK’ er bliver fortrængt
På 20 år er man gået fra at optage lige under 15.000 studerende om året til over 30.000. Dette får konsekvenser for universiteterne og for arbejdsmarkedet. Akademikere er også begyndt deres indtog i mere administrative jobs. Det har den konsekvens, at de skubber andre grupper ud af arbejdsmarkedet. F.eks. HK’ er.

Og fra deres fagforeninger lyder argumentet, at de tilfører nye, nødvendige kompetencer på jobbet. Men er det virkelig blevet nødvendig at akademisere administrative stillinger?

En akademikers kernefaglighed er ikke at administrere. Og sådan er er også væsentlig mere omkostningstung at have ansat end en HK’ er.

I sidste ende er det vel spild af ressourcer fordi akademikernes arbejdskraft er bedre givet ud i jobs, der matcher deres kompetencer.

Nedvurdering af dem, der sidder bag kassen i Netto
Det er da kedeligt, når man har brugt mange hundrede tusinder af kroner til en uddannelse, der ikke kan bruges for at stå bag disken i grillebaren. Men i diskussionen er det som om, at det at sidde bag kassen i Netto er det mest uværdige, som man kan forestille sig.

Ja at sidde her ved kassen i netto er et standardeksempel på, hvad en akademiker kan lave, hvis det ikke er andet. Og det er i den grad en nedvurdering af dem, der rent faktisk sidder ved kassen i Netto.

Det minder om diskussion omkring århundredeskiftet, hvor det at være fattig og arbejdsløs var selvforskyldt. Ja det var det også for den, der endte på arbejderanstalten eller fattiggården Ladegården.

Flere burde tage en erhvervsuddannelse
Vi har før været inde på det, at i Schweiz tager 75 pct. af de unge en håndværkeruddannelse. Her bliver den respekteret lige som en universitetsuddannelse. Det gør den jo langt fra herhjemme.

Det kan da godt være, at en leder i Netto ikke gider at oplære en akademiker. Men sådan en hopper jo også væk lige så snart noget andet byder sig. Så kan man egentlig fortænke lederen til at sige nej til jobansøgningen?

Nej, det er bestemt ikke velanset at være arbejdsløs. I dansk kultur er det sådan, at man skal forsørge sig selv. Men i debatten er det efterladt det indtryk at akademikere er meget kræsne. Ja det er efterhånden opstået en myte omkring dette fænomen.

Flere akademikere i arbejde
Kandidatproduktionen er fordoblet de seneste ti år. Men beskæftigelsen for akademikere er også steget med 125.000 arbejdspladser siden 2010, og det skyldes netop nye beskæftigelsesområder.

Hvis der ikke sættes en stopklods på, hvor mange kandidater, der skal uddannes må man vel finde ud af, hvordan disse så kommer i arbejde. Skal de have løntilskud, skal de i praktik eller skal de søge ufaglært arbejde. De to første ting koster statskassen flere penge. Men når der søges kandidater til stillinger vil man helst have folk med erfaring. Og de unge nyuddannede og arbejdsløse akademikere har brug for erfaring.

Løntilskud vil føre til misbrug
Men vi har også set at løntilskud i den grad kan føre til misbrug.

De såkaldte luddovne akademikere har både a – kassen og studiegælden at slås med. Når de søger et job, er det mange arbejdsgivere, der ikke rigtig tror, at de egentlig gerne vil have jobbet som kassemedarbejder i Netto. Man kan vel ikke bebrejde arbejdsgiveren siger nej.

Vi ser jo også dem, der har opgivet ideen om at bruge deres kandidatuddannelse til at finde et job.

I Aalborg og Odense genkender man ikke omgåelse af regler
I Aalborg og Odense genkender man ikke Københavns – borgmesterens problemer. Her er indtrykket at både a- kasser og jobcentret gør, hvad de kan for at få folk i arbejde. I Odense arbejder kommunen med at forbedre de ledige akademikeres evne til at byde sig til hos virksomheder, der kan få noget ud af deres evner.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger om debatten, at diskussionen er blevet forfladiget, for så mange job er det heller ikke i Netto.

Bormesteren siger, at diskussionen har været nødvendig
Borgmesteren siger, at diskussionen har været nødvendig. Og også sprogbruget fortryder hun ikke. Nu er det så efter et par ugers debat blevet kaldt til dialogmøde. Hun håber, at der nu kan udarbejdes et idekatalog.

Der er brug for lovmæssig klarhed
Endvidere siger Cellia Lonning – Skovgaard til Berlingske Tidende, at der er brug for lovmæssig klarhed omkring forpligtelse til at stå rådighed, sanktionering og så videre. Når man kigger på lovgivningen, så kan man se, at der skal søges job længere væk fra København. 

  • Vi har en masse artikler om arbejdsløshed, jobcenter, uddannelse m.m. i vores database. Brug søgefunktionen. Husk også, at vores Facebook opdateres flere gange dagligt.

Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16