Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Krisen er ikke over – selv om der åbnes

Lyt til erhvervslivet. Der er ikke plads til glubske ejendomsudlejere. 42.000 ansatte i Københavns detailhandel. Detailhandlere skal også se på sig selv. 43 pct. af virksomheder i en eller anden risiko. Folk i sparehumør. Forbrugstab på 45 milliarder kr. Inden krisen var der også problemer. Mange forslag til at styrke forbruget. Danskerne fortsætter med at spare op. Onlinesalg på dagligvarer er steget med 80 pct. Den økonomiske krise kan trækkes i langdrag. Danskerne har masser af penge på kontoen.

Lyt til erhvervslivet
Inden krisen satte i gang, havde vi her på siden tanker fremme om, hvordan fremtidens detailhandel skal se ud. Der kan udvikles nye restaurationskoncepter. Og man skal måske være mere påpasselig, når man indfører nye trafikrestriktioner. Det er som om man ikke respekterer erhvervslivets advarsler i København.

Hverken Nørrebro eller Indre By skal udvikle sig til en spøgelsesby, fordi politikerne træffer de forkerte beslutninger. Butikker skal ikke bare flytte i storcentre, fordi det her er lettere at drive butikker.

Der er ikke plads til glubske ejendomsejere
Vi har også tidligere været inde på at glubske ejendomsejere og andelsboligforeninger har sat prisen op, bare fordi der er kommet en Metro. De har alt for høje forventninger til, hvad butikker er i stand til at kunne betale. Overskuddet er ikke så højt.

Under krisen har to ud af tre butiksejere fået hjælp af deres udlejer. Man har fået henstand eller nedsættelse af huslejen.

Nethandlen er under krisen for mange brancher steget enormt. Mens andre brancher også har lidt stort omsætningstab.

42.000 ansat i detailhandlen i København
Nedlukning af P – pladser har negativ betydning for detailhandlen. Det må politikerne efterhånden erkende. Måske er det ikke altid den bedste ide at nedlægge disse til fordel for cykelparkering. Og dette går også ud over udeservering.

Politikerne bør interessere sig meget mere for detailhandlen i København. Tænk engang, at der i København er beskæftiget 42.000 i detailhandlen. Hvilke behov og forventninger har detailhandlen. Det bør politikerne finde ud af.

Detailhandlere skal se på sig selv
Men også detailhandlerne selv må finde ud af og kigge kritisk på sortimentet og indretningen. Nytænkning er kodeordet. Og man skal nødig begå den samme fejl en gang mere. Det er sjovere at lave en ny fejl.

Måske skal den enkelte detailhandler efter åbningen lige kigge på kundeservice. Er der noget, der skal strammes op på.

43 pct. er i en eller anden form for risiko
Nu hvor der åbnes op, så sikre man 170.000 jobs og skaber produktion for 50 milliarder kr., når også restauranter og cafeer kommer med. Men hvad nu, hvis restauranter skal rette sig efter nogle regler, så får de ikke fuld gang i omsætningen. Hjælpepakker skal udfases, så dem får de heller ikke gavn af.

43 pct. af landets detailvirksomheder vurderer, at der er større eller mindre risiko for, at forretningen må afvikles inden for de næste tre måneder. Dette lyder ikke så godt.

Folk i sparehumør
En ny rapport viser, at danske butikker må indstille sig på at være halvtomme et stykke frem i tiden. Et konsulentfirma har kigget på Kina og Tyskland. De er længere fremme med genåbningen end Danmark.

Kunderne skal nok finde frem til handelsgaderne, men det kniber at lokke dem ind i butikken. Privatforbruget er afgørende for at få Danmark ud af krisen. Hvis danskerne holder på pengene, så kan krisen blive langvarig.

Folk er i sparehumør, butikkerne vil nok opleve en halvering i kundebesøget ind til videre. Detailsalget vil nok opleve et ordentligt duk.

Forbrugstab på ca. 45 milliarder kr.
Forbruget springer ikke bare op. Mange har mistet deres arbejde og det får også folk til at holde igen. Økonomer har regnet ud, at danskernes samlede privatforbrug dykker med 3,2 pct. fra fjerde kvartal sidste år til første kvartal i år. Og fra første til andet kvartal i år forventes yderligere et dyk på 7,2 pct.

Danske Bank forventer, at det samlede forbrugstab i år og næste år bliver på mellem 40 mia. kr. og 45 mia. kr.

Mange vil også fortsætte med at handle på online i stedet for at gå i de fysiske butikker. Så der vil kom butikslukninger ud af det her.

Inden krisen var der også problemer
Butikskæder med dårlig økonomi vil lukke.

Husk på, at der siden finanskrisen har været et udskilningsløb i detailhandlen, hvor hver tiende butik er lukket de seneste ti år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Detailbranchen er kendt for at have en lav indtjening og dårligt kapitalberedskab. Og det er særlig tøj- og skobutikkerne, der i nærmeste fremtid kommer i fare. Disse butikker har modtaget en masse varer, mens de holdt lukket.

Mon ikke vi vil se masser af udsalg i detailhandlen i den kommende tid? Danskerne er kendt son notoriske tilbudsjægere.

Mange forslag til at sætte gang i forbruget
Der er kommet masser af forslag til at øge forbruget. Blandt andet så skal der være foreslået udbetaling af feriepenge til 100 milliarder kroner. Men ”Den Gamle Redaktør” her forventer ikke at det giver skub i forbruget.

En nedsættelse at momsen vil heller ikke sætte gang i forbruget. Således ville en sænkning af momsen far 25 pct. til 15 pct. give hver dansker 2.000 kr. mere om måneden.

Danskerne fortsætter med at spare op
Danskerne vil fortsætte med at spare op. Men det nytter nu engang ikke at pengene skal samle støv i banken. Vi har brug for at de bliver brugt, så hjulene kan holdes i gang.

Meget svært bliver det for hoteller og restauranter så længe turister bliver væk. Her vil vi nok i fremtiden opleve adskillige lukninger.

Finansministeriet har anslået at produktionen er faldet med 16 pct. siden Corona-krisen. 4 forskere har ved hjælp af betalingsdata fra mere end 760.000 kunder med konto i Danske Bank forsket i forbrug under krisen. Og det er alarmerende. Folk har i gennemsnit brugt 25 pct. færre penge end før der var krise.

Det er et meget voldsomt fald. Når betalingskortforbruget så ikke er faldet endnu mere, skyldes at forbruget i enkelte brancher er steget. Forbruget i supermarkeder og online detailsalg er steget med 10 pct.

Onlinesalg på dagligvarer er steget med 80 pct.
Onlineforbruget er samlet faldet med 15 pct. Det skyldes, at danskerne bruger mange penge på rejser online. Onlinesalget på dagligvarer er steget drastisk. Folk bruger omkring 80 pct. flere penge på daglige indkøb på nettet.

Men det store dyk i forbruget kan starte ”en ond spiral”. Forbrugernes tilbageholdenhed forværrer økonomien hvilket igen sænker forbrugernes tillid og så videre.

De privatansatte har reduceret forbruget mere end de offentligansatte som får fuld løn under krisen.

Den økonomiske krise kan trækkes i langdrag
Forbruget vil ikke gå tilbage til normalen. En del forbruger vil ikke bare begynde at gå på restaurant eller bar selv om det bliver muligt. Dette kan også trække den økonomiske krise i langdrag. Hvis det stadig er en høj smitterisiko, vil folk være tilbageholdende.

Man skulle jo tro, når danskerne heller ikke kan rejse ud, så ville det være flere penge til forbrug.

Danskerne har masser af penge på kontoen
Før krisen var overskuddet på betalingsbalancen et af verdens største. 7,7 pct. af BNP eller 178 mia. kr. På vej ind i krisen lå forbrugskvoten dog på det laveste niveau i næsten fire årtier.

Privatforbruget udgør halvdelen af Danmarks BNP – over 1.000 mia. kr. – læg hertil at forbrugerne har knap 1.000 mia. kr. på konto i bankerne. Det er at vise samfundssind at svinge Dankortet i disse tider. 

  • Husk lige at tjekke vores Facebook. Den opdateres flere gange dagligt.

Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16