Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Smidt ud af Facebook

Facebookgrupper har ligget død. Nogle må, andre må ikke. En vigtig kilde til dokumentation. Sættes i bås med alvorlige beskyldninger. Facebook skal overholde lovgivningen. Den digitale ytringsfrihed er sat under pres. Voksende antal udsmidninger. Hvor er det lige man selv har overtrådt reglerne? Man bliver kun slettet i grelle tilfælde. Hvorfor reagerer Facebook ikke altid på falske profiler? Spam er forbudt. Men heller ikke her reagerer Facebook altid, hvorfor ikke? Pas på dit sprogbrug. Robotter scanner alle billeder. Du må ikke bruge alle funktioner. Nogle får adgang, andre ikke. Det er et virtuelt forsamlingshus. Når man er administrator/redaktør på forskellige grupper, er det et serøst arbejde, som godt kan være tidskrævende. Regler fortolkes anderledes hos Facebook, end man egentlig forventer. Kan tingene egentlig gøres anderledes?

Facebookgrupper har ligget død
Gennem længere tid har Nørrebro Handelsforening og Amager Erhvervsråd ikke modtaget nyt på deres Facebook – gruppe. Det er fordi, at redaktøren af siderne er smidt ud af Facebook. Og antagelig skyldes det historiske kommentarer fra krigens tid. For redaktøren har også en Facebook – gruppe, der hedder dengang.dk.

Normalt bliver man ikke smidt ud på en gang. Man får en række advarsler. Men egentlig ved man ikke helt nøjagtig, hvilke delinger eller artikler det drejer sig om. Nogle gange kan man anke dommen fra Facebook, men de fleste gange kan du ikke bare sådan kontakte dem.

Nogle må, andre må ikke
Den ene gang havde redaktøren delt en anmeldelse om en bog om nazisme i Flensborg. Det afstedkom en advarsel. En henvendelse til Flensborg Avis, om de også havde fået advarsel eller en straf for at bringe dette bidrag resulterede i stor forundring fra bladets side. De havde ikke mærket noget som helst.

En vigtig kilde til kommunikation
Facebook er en vigtig kilde til kommunikation. Således besøges Nørrebro Handelsforenings Facebookside af ca. 100.000 om året, og er med til at foreningens hjemmeside har. www.dengang.dk bliver besøgt af 500.000 om året, og det er blandt andet takket være 750.000 besøgende på Facebook – gruppen dengang.dk. Selv om det ikke er penge indblandet, så har Facebook en stor betydning også for kommunikationen. Det er i grunden stærk problematisk.

Sættes i bås med alvorlige beskyldninger
Og straks skal man så sættes i bås med de beskyldninger, der kommer fra Facebook, hvorfor man bliver smidt ud. 

  • Det handler om folk, der deler forherligelse af terrorangreb, halshugninger eller børnepornografi og lignende meget grove ting.

Ja vi har måske skrevet om halshugninger i forbindelse med vores historiske side, men det er jo ikke noget vi på nogen måde har forherliget. Nogle gange har man indtryk af, at det er algoritmer, der er kodet forkert.

Facebook skal vel overholde lovgivningen
Nu er Facebook en privat organisation, men derfor skal de vel overholde landets love, når det gælder ytringsfrihed og diskrimination. Men de får lov til at køre efter deres egne regler. Men skal de vare smagsdommere, hvad det er rigtigt og hvad det er forkert?

Hvis de vil være markedspris, der fungere som opslagstavle eller et offentligt torv, kan de stilles til ansvar og bør heller ikke redigere i det, som folk skriver. De skal underlægge sig dansk ret.

Hvis de er et medie, så har de både ansvar og redigeringsret, men må også ansvar og redigeringsret, men også her må de følge regler, som andre medier er underlagt.

Den digitale ytringsfrihed er sat under pres
Du kan blive smidt ud, hvis du omtaler farlige personer. Og disse personer er nogle som Facebook udpeger. Det kan også være historiske personer, der for længst er døde. Den digitale ytringsfrihed er i den grad udsat for pres.

Det er ikke lykkedes for os at komme i kontakt med Facebook. Men Berlingske Tidende har talt med dem.

Voksende antal udsmidninger
Især hvis du omtaler had eller vold mod etniske minoriteter, så er du i farezonen. Nogle gange synes man, at det er meget vilkårligt Facebooks omfattende og konstant voksende fælleskabsregler bliver fortolket.

Facebook er gået fra at fjerne 1,6 millioner stykker indhold fra oktober – december 2017 til hele 7 millioner fra juli til september 2019.

Der bliver aldrig enighed om hvilke ytringer og ideologier, som er farlige eller ekstreme. Den Gamle Redaktør kan roligt sige, at han hverken har opfordret til vold eller racisme, vel snarere tværtimod. Men Facebook kan med sin monopollignende status sætte rammerne for den offentlige debat.

Hvor er det lige, man har overtrådt reglerne?
Man forhindrer jo også os, for at få en nødvendig information, når man har deaktiveret ens konto. Man vil ikke sige, hvor ofte man sletter brugere permanent i Danmark. Ja faktisk får du jo ikke engang at vide, om du er slettet permanent eller hvor længe. Du får heller ikke svar på en digital indsigelse. Her har du ikke engang mulighed for at argumentere for uretfærdigheden i, at du er smidt ud.

Selvfølgelig bruger man selvcensur, når man er blevet udelukket et par gange. Men du får jo ikke at vide, at det er lige dette her, du har overtrådt og lige det her du ikke burde have sagt for det strider imod vores kapitel det og det.

Man bliver kun slettet i grelle tilfælde
Fra Facebooks side siger man, at det kun er i ret grelle tilfælde at man slette folks profiler. Det er når man gentagne gange overtræder Facebooks retningslinjer. Det er når folk forherliger terrorangreb eller deler børneporno og lignende grove ting. I de tilfælde falder hammeren hårdt og man bliver slettet. Det har Den Gamle Redaktør ved Gud ikke gjort.

Facebook siger, at deres regler ikke er støbt i beton. Det er dynamiske regler. Og så må man ikke kalde en minoritet med skældsord. Og det er jo reelt ikke mulighed for appel, når ens profil er slettet. Man svarer jo ikke på den digitale appel.

Facebook mener, at når man kommer tilbage er man så vred, at man igen risikere at blive slettet. Måske bliver det så holdt et vågent øje med dem, der kommer tilbage. Og disse ved faktisk ikke, om de kommer tilbage.

Facebook reagerer ikke altid på falske profiler
Datatilsynet skriver på sin temaside for digital adfærd, at du skal tænke dig godt om, når du deler ting på dine profiler på sociale medier – hvad enten det er et billede, en tekst eller bare en sjov bemærkning.

Du skal passe på, når du opretter falske profiler. Hvis Facebook bliver opmærksom på det eller bliver tippet, kan du ikke bare miste profilen, men også på sider og grupper, som du er koblet sammen med. Det er dog langt fra altid, at Facebook reagerer på falske profiler. Facebook har anslået, at der i år er op mod 80 millioner falske profiler eller forkerte profiler.

Dem, som truede Nørrebro Handelsforening og medlemsbutikkerne for et par år siden brugte falske profiler. Hvorfor sletter Facebook ikke disse falske profiler?

Hvis du deler billeder eller laver salg og konkurrencer?
En anden måde at miste sin Facebook – side er ved at poste billeder med copyright. Hvis det sker flere gange, holder Facebook sig ikke tilbage for at smide din side på porten, uanset hvor stor den er.

Pas også på salgsopfordringer direkte i dit coverbillede på din Facebook – side. Faktisk må du heller ikke opfordre til at ”synes godt om” siden eller dele den i det store brede coverbillede. De såkaldte ”Calls – to – action er bandlyst.

Konkurrencer kan i sig selv være et minefelt at bevæge sig ind på. En forkert Facebook – konkurrence kan få Facebook til at se rødt.

Den største synd er at opfordre brugerne til at like eller dele et opslag for at vinde en præmie. Det må man ikke. Man kan kun kræve, at deltagerne synes godt om selve siden eller checker ind.

Hvis du skriver dit sidenavn udelukkende i versaler eller indeholdende tegn og symboler, så kan det give dig problemer. En anden måde du kan blive smidt ud på, er at lægge tvetydige billeder op på siden.

Du må ikke købe likes
Mediet 24nyt blev også lukket. Og det var på grund af ”ikke-autentisk og vildledende adfærd”. Det betyder måske, at man har pumpet sig kunstigt store ved at købe likes. Man fik pludselig 18.100 likes på en dag i 2017. Det tyder på, at man har været ude at købe dem. Købte likes er i strid med Facebooks regler.

Spam er forbudt
Facebook er notorisk på jagt efter adfærd, der kan virke om spam. Det er fordi, virksomheden ved, at hvis det er nogen, der kan få brugerne til at flygte, er det følelsen af at drukne i uvedkommende henvendelser. Marck Zuckerberg har ved flere lejligheder været ude at sige, hvor vigtigt det er for Facebook at sikre relevant social information til sine brugere.

Spam kan i Facebooks øjne blandt andet være gentagende henvendelser til folk, man ikke kender. Hvis du gentagende gange sender samme besked til mange bruger eller beskeder med kommercielt indhold til mange brugere.

Det anslås at 40 pct. af de profiler, der er oprettet på Facebook anvendes til spamformål. Hvorfor smider man så ikke dem ud, i stedet for ”Den Gamle Redaktør”.

Pas på dit sprogbrug
Skriver du i et kulørt sprog med bandeord eller seksuelle udtryk i offentlige floraer, risikerer du advarsler og karantæne. Facebook forbyder brugen af profant sprog i sine brugerbetingelser.

Hvis du truer eller taler hadefuldt om personer eller organisationer på Facebook, vil det medføre øjeblikkelig karantæne.

Offentliggør du personfølsomme oplysninger om andre mennesker, så som personnummer, kontonummer vil det ofte medføre en advarsel eller karantæne.

Robotter scanner alle billeder
Facebooks robotter scanner alle billeder, der uploades til det sociale netværk for indhold, der kan virke anstødeligt. Det kan for eksempel være nøgenhed og religiøse symboler. En mindre overtrædelse vil medføre en advarsel, mens en kraftig overtrædelse, hvor man f.eks. uploader porno, vil medføre øjeblikkelig udsmidning.

Du må ikke bruge alle funktioner
Brugen af alle funktioner på Facebook kan i princippet medføre karantæne, hvis Facebook vurderer, at der er tale om et overforbrug af funktionen. Således er det bl.a. kendt, at brugere har fået karantæne for at tjekke ind for tit, at invitere for mange venner på en gang og skrive for mange beskeder til personer, man ikke er venner med.

Hvis du står som administrator af en gruppe, som indeholder indhold, der er i strid med Facebooks regler, risikerer du advarsler eller karantæne. Også selv om du ikke har haft noget som helst med indholdet at gøre.

Nogle får adgang igen, andre gør ikke
Private personer risikerer sanktioner, hvis de nævner bestemte personernes navne. Vi ved ikke helt nøjagtig, hvem disse er. Det gælder bare ikke for folketingsmedlemmer. De må gerne nævne dem. En gruppe som Hizb ut Tahrir må gerne operere på Facebook. Men det må Amager Erhvervsråd, Nørrebro Handelsforening og dengang.dk ikke. De bliver nu sidestillet med grupperinger, der udbreder børneporno, terror, højre – og venstreorienteret materialer.

Medierne har haft fokus på en række debattører, der i den sidste tid også har fået slettet deres profiler. De har fået dem tilbage, nok fordi medier omtalte dem.

Et virtuelt forsamlingshus
Det er jo et ekstremt brud på vores måde at tænke frihedsrettigheder på. Vi lever i et land, hvor der burde være lige rettigheder for alle. Det er stærkt problematisk, hvis Facebook går ind og indskrænker ytringsfriheden. Egentlig blokerer de den demokratiske debat. Vi bruger Facebook som et virtuelt forsamlingshus. Men det burde være sådan på Facebook, at ytringsfrihedens begrænsninger ligger der, hvor straffeloven starter.

Et seriøst arbejde
Hvis man vil tage sin opgave seriøs som redaktør eller administrator af disse grupper, så går der flere timer dagligt på dette arbejde. Man har opbygget en del rutiner, abonnenter på blade, aviser m.m. Det koster både i tid og penge. Måske har man ifølge Facebook overtrådt regler ubevidst over et længere tidsrum. Man gør det jo ikke bevidst. Men pludselig klapper fælden.

Reglerne fortolkes anderledes, end man forventer
De metoder, som Facebook bruger, styrker ikke den gode tone på Facebook. Reglerne fortolkes på en anden måde, end man forventer. Facebook har efterhånden et monopol, som lovgivningen herhjemme ikke rigtig kan magte. Det er også imod Facebooks forordninger at bruge forskellige navne som administrator, så man kunne holde de forskellige grupper adskilt, hvis et fejltrin det ene sted, så går det ikke ud over den anden gruppe.

Kan tingene gøres anderledes
Selv om man måske engang kommer tilbage er det faktisk ikke let at gøre tingene anderledes. For man kan sagtens komme til at dele ting og sager, som også er behæftet med ting, som strider mod Facebooks forordninger.

Juraprofessor: Facebook gør ikke noget ulovligt
Berlingske Tidende har talt med juraprofessor, Søren Sandfeld Jacobsen. Han siger, at reglerne om ytringsfrihed kun gælder mellem stat og borger. Facebooks adfærd er ikke ulovlig efter dansk ret. Facebook er en privat virksomhed, der selv bestemmer kontraktvilkår med brugere af tjenesten, herunder hvornår og i forhold til hvem Facebook er berettiget til at fjerne eller slette indhold, som brugerne uploader.

Det er ikke let, når dele af samfundets infrastruktur til kommunikation ejes af meget store private virksomheder.

Nu har medierne kun været fokuseret på nogle enkelte personer, men os der også driver en historisk hjemmeside/ Facebook, har også problemer med artikler, hvor ord, personer, handlinger og nogle fotos optræder. Her er der masser af ting Facebook ikke kan lide. Men det meste tyder på, at det er misforståelse for vi hylder jo ikke det, som vi skriver om. Vi omtaler historiske begivenheder. En anden historieside har også fået spæret deres konto.

Kilde: 


Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16